Stemmeret for personer med handicap: EØSU ønsker ændring af EU's valglov

EØSU finder det uacceptabelt og i strid med EU's grundlæggende værdier, at juridiske og tekniske hindringer i hele Europa fortsat betyder, at ikke et eneste EU-land er i stand til at garantere, at alle har fuld adgang til EU-valget

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) opfordrer Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og medlemsstaterne til øjeblikkeligt at ændre valgakten fra 1976, så det garanteres, at alle EU-borgere med et handicap reelt har ret til at stemme ved Europa‑Parlamentsvalget i 2024.

I sin udtalelse om Behovet for at sikre, at personer med handicap reelt har ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet, som blev vedtaget den 2. december, opfordrer EØSU til, at principperne om almindelige, direkte og hemmelige valg tydeliggøres i lovteksten.

Det vil sætte en stopper for forskelsbehandlingen af vælgere med handicap forbundet med de nuværende regler eller ordninger i de forskellige medlemsstater, som varierer betydeligt fra land til land. Det vil også kunne fjerne juridiske eller tekniske hindringer, som i øjeblikket fratager millioner af mennesker deres stemmeret.

"EØSU finder en sådan forskelsbehandling uacceptabel og i strid med EU's grundlæggende værdier, traktaten og vigtige internationale retsakter og politiske akter," sagde ordfører for udtalelsen Krzysztof Pater.

Udtalelsen blev vedtaget på EØSU's seneste plenarforsamling, hvor handicapspørgsmål indtog en central plads i anledning af den internationale dag for personer med handicap 2020, som afholdes verden over den 3. december. Udtalelsen er en opfølgning på EØSU's informationsrapport fra 2019.

"Denne udtalelse handler først og fremmest om menneskelig værdighed. Det, vi beder om, handler om princippet om lige rettigheder for alle. Hvordan kan det passe, at millioner af EU-borgere med handicap i det 21. århundrede ikke kan udøve deres ret til at stemme, og at beslutningstagerne stort set ikke gør noget for at ændre på det? Det er et centralt spørgsmål for det europæiske demokrati," understregede Krzysztof Pater.

Krzysztof Pater sagde, at han ikke håber, at personer med handicap skal undergå den samme skæbne som europæiske kvinder, som først fik fjernet de sidste begrænsninger af deres stemmeret i det, vi i dag kalder EU, så sent som i 1976 – 70 år efter, at Finland blev det første land i Europa til at give kvinder adgang til stemmeboksen.

EØSU advarede om, at antallet af borgere, som potentielt kan blive frataget denne ret vil stige stødt, hvis ikke der foretages retlige ændringer, da andelen af personer med et handicap i den hurtigt aldrende befolkning i EU i gennemsnit stiger med en procent hvert sjette år.

Også personer, som er kortvarigt indlagt på hospitalet, behandles eller rehabiliteres hjemme eller er i isolation grundet epidemiologiske risici, kan nægtes deres ret til at stemme.

EØSU'S RAPPORT FRA 2019 PÅPEGEDE FORSKELSBEHANDLING AF VÆLGERE MED HANDICAP

EØSU's rapport fra 2019 udarbejdet af Krzysztof Pater beskrev udførligt de begrænsninger og hindringer, som vælgere med handicap oplever i hver enkelt medlemsstat. Den indeholdt også 200 eksempler på løsninger fra de forskellige lande.

Rapportens konklusioner, som blev offentliggjort to måneder inden Europa-Parlamentsvalget i 2019, blev senere bekræftet af mediernes og civilsamfundets valgdækning.

På trods af en række positive ændringer i de franske og tyske nationale regler umiddelbart inden Europa-Parlamentsvalget blev det slået fast, at de nationale regler i 14 lande stadig udelukkede omkring 400.000 borgere fra at stemme som følge af psykiske problemer eller intellektuelle funktionsnedsættelser. Antallet af personer med handicap, som ikke var i stand til at stemme på grund af organisatoriske eller tekniske ordninger som følge af nationale regler, løb op i millioner.

For eksempel fastslår rapporten, at personer, som ikke fysisk er i stand til at møde op på valgstedet på grund af handicap eller sygdom, i otte lande ikke har nogen anden måde at stemme på. I 18 lande kan synshæmmede personer ikke stemme uafhængigt, og i ni lande skal vælgerne skrive kandidatens identifikationsnummer, deres navn eller navnet på det parti, de stemmer på, på stemmesedlen, hvilket er en alvorlig hindring for mange.

EØSU'S FORSLAG TIL TILTAG

Efter EØSU's mening kan man hurtigt fjerne eksisterende praksis, som forskelsbehandler EU‑borgere med handicap, ved at ændre valgakten på en måde, der gør det obligatorisk for EU‑landene at indføre standarder, der garanterer disse mennesker en reel ret til at stemme.

Derfor opfordrer EØSU til, at valgaktens princip om almindelige valg tydeliggøres, så det fremgår, at ingen EU-borger på grundlag af national lovgivning kan berøves retten til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet på grund af handicap eller helbredsstilstand.

Principperne om direkte og hemmelige valg, som nævnes i akten, bør også præciseres. EØSU foreslår et sæt af seks foranstaltninger, som EU-landene bør træffe for at sikre, at disse principper overholdes for alle borgere, herunder personer med handicap, i forbindelse med valg.

EØSU mener, at EU kunne udnytte de positive erfaringer i mange lande til at gennemføre de foreslåede løsninger