European Economic
and Social Committee
EØSU opfordrer til mere støtte inden for sundhed, bolig og økonomi for plejegivende familiemedlemmer.
EU og medlemsstaterne er nødt til at gennemføre foranstaltninger til forbedring af levevilkårene for dem, der yder langtidspleje for familiemedlemmer med handicap, kroniske eller degenerative sygdomme. Det udtaler EØSU i sin initiativudtalelse: plejegivende familiemedlemmers rolle som plejere for personer med handicap og ældre mennesker
Ordføreren bag udtalelsen, Pietro Vittorio Barbieri, udtalte, at alle foranstaltninger bør træffes i fællesskab af politiske beslutningstagere, arbejdsgivere (gennem en social dialog) og plejepersoner og deres repræsentative organisationer.
"Det første skridt er at anerkende værdien af deres arbejde og give dem et ord at skulle have sagt om den bistand, de yder. Det andet trin går på boligtjenester og støtte for at forhindre isolation, marginalisering og fysisk og psykisk overbelastning. Det er helt klart, at hvis landene kan sikre, at visse tjenester bliver stillet til rådighed, så vil det tage noget af byrden fra familiemedlemmerne".
Sådanne foranstaltninger går blandt andet ud at udstyre plejegivende familiemedlemmer med passende sundhedstjenester, herunder forebyggende sundhedspleje samtidig med uddannelse i, hvordan de passer på deres eget helbred. Der er samtidig brug for støtte på boligområdet og tjenester i hjemmet (på linje med sundhedsmæssige og sygeplejemæssige behov) samt psykologisk støtte for plejeren og den samlede familie.
EØSU opfordrer tillige medlemsstaterne til at overveje alternative former for aflønning, herunder økonomisk støtte for de plejegivende familiemedlemmer, der risikerer fattigdom, når de tvinges til at opgive et lønnet arbejde eller gå på nedsat tid.
Arbejdsgivere bør også tilskyndes til at muliggøre fleksibilitet i arbejdet og at give løntillæg udover det minimum, som foreskrives i national lovgivning, til arbejdstagere, der yder længerevarende pleje til familiemedlemmer.
Covid–19 pandemien har uden tvivl forværret situationen for mange plejegivende familiemedlemmer, men der foreligger ikke tilstrækkeligt med ajourført information om problemets størrelsesorden, hvilket gør det endnu vanskeligere at tage fat på det. (ll)