European Economic
and Social Committee
Bæredygtig og afbalanceret udvikling af landdistrikter og byområder er altafgørende for EU-borgernes velfærd, siger EØSU
EØSU opfordrer de politiske beslutningstagere til at gennemføre en omfattende og holistisk strategi for en afbalanceret, sammenhængende, retfærdig og bæredygtig udvikling af landdistrikter og byområder. Dette vil indebære udnyttelse af lokalsamfundenes rolle, fremme af traditionelle industrier og oprettelse af nye økonomiske aktiviteter og jobmuligheder i landdistrikterne, samtidig med at synergier med byområder fremmes.
I EØSU's udtalelse om En holistisk strategi for bæredygtig udvikling af byområder og landdistrikter fremsættes en række anbefalinger med udgangspunkt i inddragelse af mange interessenter og en bottom up-tilgang, som er afgørende elementer for at sikre bæredygtighed og lokalt ejerskab i landdistriktspolitikkerne.
Horisontal koordinering og skræddersyede politikker er afgørende
"Det er afgørende at bevæge sig mod en integreret tilgang til handling og finansiering inden for de forskellige politikker, som vedrører landdistrikterne. Man er nødt til at sikre, at landdistrikterne ikke blot er bæredygtige, men også attraktive steder at bo. Livskvaliteten i landdistrikterne vil blive målt på antallet af unge tilflyttere og nye initiativer, der giver vellønnede job af høj kvalitet", påpegede ordføreren Josep Puxeu Rocamora. (mr)