Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er stolt over at kunne præsentere finalisterne inden for hver kategori af anden udgave af EU's priser for økologi, der i samarbejde med Kommissionen og flere andre partnere uddeles for at belønne topkvalitet i den europæiske økologiske værdikæde. Vinderne af de forskellige kategorier vil blive offentliggjort på EU-dagen for økologi den 25. september ved en særlig ceremoni med overværelse af EU's landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski.

Efterhånden som den økologiske omstilling vinder indpas i hele Europa, er vi vidne til en bred vifte af bemærkelsesværdige initiativer i praksis. Den indledende fase af evalueringen er afsluttet, og efter en detaljeret gennemgang af alle bidragene er vi stolte af at kunne præsentere finalisterne i hver af de tre kategorier:

Finalisterne er i alfabetisk rækkefølge:

  1. Bedste økologiske fødevareforarbejdende SMV
  2. Bedste økologiske fødevaredetailhandler
  3. Bedste økologiske restaurant/restaurationsvirksomhed

EØSU har takket være sit netværk af civilsamfundsorganisationer endnu en gang været i stand til at tiltrække ansøgninger af høj kvalitet til disse priser. Disse bemærkelsesværdige projekter omfatter hele den økologiske værdikæde og er et tydeligt bevis på, at der allerede foregår et reelt praktisk skift i retning af mere bæredygtige og retfærdige fødevaresystemer. Ifølge Peter Schmidt, formand for EØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø (NAT),er det nu bydende nødvendigt, at de politiske beslutningstagere skaber gunstige betingelser, der gør det muligt for disse initiativer at blomstre og efterleves på tværs af forskellige regioner.

Priserne blev lanceret som led i Kommissionens handlingsplan for udvikling af økologisk produktion med det formål at anerkende topkvalitet i hele den økologiske fødevarekæde fra landbruger til restaurant. Den belønner de bedste og mest innovative økologiske aktører, der bidrager til at reducere landbrugets indvirkning på klimaet og miljøet, og hvis indsats vil bidrage til at nå ambitionerne i jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategierne.

Du kan finde flere oplysninger om kandidaterne og udvælgelseskriterierne og om priserne generelt på webstedet for EU-priserne for økologi og på EØSU's websted. (ks)