EØSU opfordrer EU til at føre an med en model for bæredygtig bioøkonomi, der er afstemt med målene for den europæiske grønne pagt og klimamålene.

I sin udtalelse om "Tilpasning af den cirkulære økonomi og bioøkonomien" skitserer EØSU, hvordan en solid bioøkonomi kan styrke Europas økonomiske og økologiske fordele, forbedre modstandsdygtigheden og støtte en retfærdig omstilling. Strategiske investeringer i tværsektorielt samarbejde og inddragelse af lokalsamfundet kan gøre EU's bioøkonomi til en global model for bæredygtig vækst.

En bæredygtig bioøkonomi skal være i overensstemmelse med EU's rammer såsom målene for den grønne pagt, den cirkulære økonomi og biodiversiteten. Det sikrer, at aktiviteter inden for bioøkonomien bidrager til klima- og biodiversitetsmålene og holder sig inden for klodens begrænsninger.

"Det er afgørende med en omfattende og ambitiøs strategi for bioøkonomien. I overensstemmelse med målene for den cirkulære økonomi og verdensmålene kan bioøkonomien fremme EU's konkurrencemæssige fordel ved at skabe bæredygtige, vellønnede job og sikre vækst, der respekterer de økologiske begrænsninger", sagde ordføreren for udtalelsen, Cillian Lohan.

Bioøkonomien kan bygge på principperne for den cirkulære økonomi ved at mindske affald og forbedre effektiviteten gennem anvendelse af ressourcerne i overensstemmelse med kaskadeprincippet og recirkulation af biologiske materialer. Den har sociale fordele, navnlig i landdistrikterne, i form af jobskabelse og muligheder for kompetenceopbygning. Det er helt afgørende at sikre støtte til landdistrikterne og inddragelse af unge i denne sektor.

Uddannelse inden for bioøkonomi kan bidrage til at opbygge en kvalificeret arbejdsstyrke og øge bevidstheden om bæredygtighed. Det bidrager også til bedre folkesundhed ved at mindske sundhedsomkostninger. Det er vigtigt, at denne indsats støttes af teknologiske fremskridt og bæredygtig arealanvendelse såsom regenerativt landbrug og skovbrug, som fremmer kulstoflagring og biodiversitet.

Bylandbrug og cirkulære fødevarecentraler kan mindske madspild og styrke de lokale fødevaresystemer. EU bør opretholde høje standarder inden for erhvervsliv og innovation og tilskynde til tidlig indførelse af biobaserede teknologier. Finansieringen bør prioritere innovative ledere og støtte små og mellemstore virksomheder.

For at kunne integrere bioøkonomien i EU's politikker er der brug for en klar definition. En ajourføring af bioøkonomistrategien inden 2025 bør være i overensstemmelse med den grønne pagt og Parisaftalen og indeholde en køreplan for en bæredygtig og modstandsdygtig biobaseret økonomi. (ks) 

Af Séamus Boland, formand for EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

På trods af at EU er rigere end de fleste andre dele af verden, er millioner af børn stadig afhængige af, at deres skoler giver dem mad dagligt. Det er en kendsgerning, at stadig flere medlemsstater giver børn mad i skoleferierne. Det er i sig selv udtryk for, at der findes fattigdom på det mest basale niveau, og at den er stigende. Den nye Kommission skal gøre en stor og utrættelig indsats for at tackle dette problem.

De europæiske fattigdomsstatistikker er nedslående læsning. Cirka 21 % af EU's befolkning er i risiko for fattigdom og social udstødelse (Eurostatdata for 2023), og næsten 25 % af alle børn risikerer at havne i fattigdomsfælden (Eurostatdata for 2023). Det kan meget vel være, at problemet ville være endnu større uden de nuværende EU-initiativer, der skal ændre på forholdene, men det må erkendes, at de ikke er tilstrækkelige. Derfor glæder Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og Gruppen af civilsamfundsorganisationer sig over kommissionsformand Ursula von der Leyens meddelelse om, at Kommissionen vil udarbejde en EU-strategi for bekæmpelse af fattigdom, der tager fat på de grundlæggende årsager til fattigdom i mandatperioden 2024-2029. EØSU, og navnlig min gruppe, har længe efterlyst en sådan strategi.

Desværre handler fattigdom ikke kun om en "mangel" på de basale ressourcer, som familier har brug for dagligt. Den er resultatet af en række vedvarende omstændigheder, der går hånd i hånd med langvarige afsavn. Disse afsavn skyldes politiske systemer, som i bedste fald ignorerer visse befolkningsgrupper og i værste fald diskriminerer mod dem.

Løsningerne skal bygge på en analyse af de dybe historiske årsager til fattigdom. Det betyder, at man skal se nærmere på alle faser af menneskers liv fra fødsel til død. Det samme gælder for udbuddet af boliger, som er ved at udvikle sig til et af de alvorligste problemer, som de europæiske samfund står over for. Derfor bestilte EØSU efter anmodning fra min gruppe en studie om bæredygtige boliger til overkommelige priser i EU. Den blev præsenteret på vores konference den 21. november om beskyttelse af Europas mest sårbare borgere gennem bæredygtige og økonomisk overkommelige boliger. Med denne konference underbyggede vi argumentet om, at økonomisk overkommelige boliger er et af de vigtigste instrumenter til bekæmpelse af fattigdom.

Vi glæder os over, at den nye Kommission vil omfatte en kommissær med ansvar for energi og boliger, der kan bidrage til at udrydde fattigdom. Det er imidlertid bekymrende, at de fleste politikere stadig betragter udryddelse af fattigdom som et problem, der skal løses ved hjælp af store, bureaukratisk forvaltede budgetter. Ressourcerne vil kun nå ud til de berørte grupper, hvis denne tankegang ændrer sig. Fattigdom er et tværgående emne, og de nye EU-kommissærer for energi og boliger, ligestilling, samhørighed og reformer og en retfærdig omstilling skal hurtigst muligt tage ansvar for at skabe forandringer.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er vært for den overbevisende fotoudstilling "Magtfulde møder: Enden på energifattigdom i billeder", der viser fotograf Miriam Strongs arbejde. Udstillingen, der arrangeres i partnerskab med Friends of the Earth Europe, sætter fokus på aktivisme, kollektivisme og styrkelse af lokalsamfund i hele Europa, som er ramt af energifattigdom. Udstillingen, der afholdes på initiativ af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer, kan ses i EØSU's JDE-bygning i Bruxelles, Rue Belliard 99-101, fra den 4. til den 16. december.

Ved åbningsarrangementet understregede EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Aurel Laurenţiu Plosceanu, og formanden for EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer, Séamus Boland, EØSU's indsats for at udrydde fattigdom, fremme overkommelige energipriser, skabe systemiske ændringer og opfylde verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG). 

I sin tale kom Séamus Boland ind på de stigende leveomkostninger og det stadig højere fattigdomsniveau i Europa og understregede, at der er brug for en stærk politisk reaktion fra den nye Kommission og Europa-Parlamentet. "EU's første strategi for bekæmpelse af fattigdom og aftalen om ren industri, som Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, bebudede i sine politiske retningslinjer for den nye Kommission, skal levere bæredygtige løsninger, der fungerer under lokale forhold", sagde Séamus Boland.

Energiretfærdighedsaktivisten Laia Segura og kommunikationsmedarbejder i Friends of the Earth Yvonne Lemmen understregede, at fotoprojektet går ud på at undersøge, hvordan folk håndterer energifattigdom og kæmper for deres ret til anstændige, klimarobuste hjem med ren energi til overkommelige priser. Klik her for yderligere oplysninger.

EØSU har efterlyst et europæisk flagskibsinitiativ for sundhed og foreslået, at man opretter en europæisk sundhedsunion og indtrængende opfordret Kommissionen til at fremlægge en handlingsplan for sjældne sygdomme med klare, opnåelige mål.

Under en debat om "Et europæisk flagskibsinitiativ for sundhed", der foregik på plenarforsamlingen i oktober måned, opfordrede EØSU til, at man på EU-plan søsætter et ambitiøst initiativ, der sigter mod at opbygge en tværgående sundhedsarkitektur i EU. Udarbejdelsen af en europæisk handlingsplan for sjældne sygdomme var også på dagsordenen.

EØSU's formand Oliver Röpke indledte debatten med at sige: "Det er altafgørende, at alle indbyggere i EU har let adgang til sundhedspleje af høj kvalitet til en overkommelig pris. Vi er nødt til at investere i innovative og bæredygtige sundhedssystemer og gribe til handling for at bekæmpe uligheder på sundhedsområdet både i EU og globalt. Sjældne sygdomme gør vedvarende uligheder og sårbarheder endnu mere synlige. Derfor har vi brug for en storstilet europæisk indsats mod sjældne sygdomme."

Ordføreren for udtalelsen om det europæiske flagskibsinitiativ for sundhed, Alain Coheur, sagde: "Vi forsøger i dag - til brug for kommende EU-kommissærer - at vedtage en køreplan, som fremmer sundhed for alle og beskytter folk mod fremtidens kriser." Ágnes Cser, ordfører for udtalelsen om sjældne sygdomme, tilføjede: "Vi er nødt til at opstille en handlingsplan. Vi skal imidlertid ikke kun fokusere på handlingsplanen for sjældne sygdomme, men også på sundhed – sundhed er en afgørende faktor for konkurrenceevne. Vores sundhedsunion må ikke bare være tomme ord"

I udtalelsen om det europæiske flagskibsinitiativ på sundhedsområdet defineres nogle strategiske søjler til styrkelse af solidariteten og samarbejdet mellem medlemsstaterne på sundhedsområdet. Blandt disse er oprettelsen af en europæisk pleje- og sundhedsgaranti, som bør indeholde flerårige sundhedsmål på EU-plan. Dette kunne føre til udarbejdelse af en juridisk bindende tekst (f.eks. et direktiv).

En anden søjle er gennemførelsen af "One Health"-tilgangen, som skaber forbindelser mellem politikker for mennesker, dyr, planter og miljø. I udtalelsen om bekæmpelse af sjældne sygdomme opfordres Kommissionen til at offentliggøre en meddelelse med en omfattende europæisk handlingsplan for sjældne sygdomme, som fastsætter tidsbundne mål (SMART-mål), der kan nås inden 2030. (lm) 

Af Stefano Mallia, formand for Arbejdsgivergruppen

Donald Trump har vundet valget i USA og bliver præsident for anden gang. Vælgerne har talt, og det skal respekteres. Men hvad gør vi nu?

EU og USA er fortsat vigtige geopolitiske partnere og handelspartnere, da vores forhold er rodfæstet i gensidighedsprincippet. Isolationisme og protektionisme hører ikke hjemme i dagens indbyrdes forbundne verden, da sådanne tilgange underminerer vores gensidige og globale samarbejde og økonomiske velstand.

EU og USA er hver især hinandens største handelspartner. Den bilaterale handel mellem EU og USA ligger på et historisk højt niveau og udgjorde i 2023 over 1,6 billioner EUR, mens de bilaterale investeringer ligger på over 5 billioner EUR. USA er en vigtig kilde til direkte udenlandske investeringer i EU, idet USA's direkte udenlandske investeringer i Europa skønnes at udgøre 3,6 billioner USD, mens EU's investeringer i USA ligger på ca. 3 billioner USD. Disse gensidige investeringer skaber stærkere indbyrdes økonomisk afhængighed samt millioner af arbejdspladser på begge sider af Atlanten.

Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at arbejde på vores forhold. At indføre told på EU-varer, sådan som Trump tidligere har foreslået, ved at der pålægges mellem 10 % og 20 % told på import fra alle lande, herunder EU, er en blindgyde. Af den grund efterspørger vi en mere åben dialog og en fremadskuende samarbejdsdagsorden.

Handels- og Teknologirådet mellem EU og USA (TTC) har fremmet en dialog om kritiske spørgsmål såsom kunstig intelligens og halvledere. På den ene side er der behov for en styrket og opgraderet dialog, hvilket på den anden side dog kræver, at EU fremskynder sine politiske reformer, får orden i sine sager og finder ud af, hvordan man bedst kan samarbejde med USA.

Vi skal også berede os på, at vi på vigtige områder såsom klimaændringer og Ukraine muligvis kan blive tvunget til at gå enegang. Eftersom dette er et meget realistisk scenario, bør vi begynde at forholde os til, at det nu reelt er den nye virkelighed.

Den nye Kommission skal være en udvidelseskommission. Det handler ikke om, hvorvidt udvidelsen skal gennemføres eller ej, men om hvordan den gennemføres bedst muligt. Sådan lød konklusionen fra det udvidelsesforum på højt plan, der blev afholdt af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU). På forummet deltog EØSU's formand, Oliver Röpke, kommissær med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder Nicolas Schmit og ministre fra både EU's medlemsstater og kandidatlandene.

EØSU arrangerede sammen med Kommissionen et udvidelsesforum på højt plan, der blev afholdt i forlængelse af plenarforsamlingen i oktober. Mere end 140 repræsentanter fra civilsamfundet i kandidatlandene mødtes for første gang nogensinde. Deltagernes vigtigste pointe var klar: civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter, der ofte overses i tiltrædelsesprocessen, skal have en central rolle i EU's udvidelsesproces.

Oliver Röpke fremhævede følgende: "Det handler ikke kun om at udvide EU – det handler om at forberede fremtidige medlemsstater på at deltage aktivt i udformningen af EU og sikre, at de er fuldt rustet til at håndtere de kommende udfordringer. Gennem samarbejde med civilsamfundet, arbejdsgiversammenslutninger og fagforeninger skaber vi det nødvendige grundlag for et mere inklusivt og stærkere Europa".

I debatten blev behovet for at fastholde fremdriften på udvidelsesområdet fremhævet, idet Kommissionen 2024-2029 vil spille en afgørende rolle i færdiggørelsen af udvidelsesprocessen.

Et andet vigtigt budskab fra debatten handlede om betydningen af gradvis, forudsigelig og meritbaseret integration, hvor fremskridt anerkendes og belønnes med reelle udsigter til tiltrædelse.

Nicolas Schmit understregede, at civilsamfundet spiller en nøglerolle, og sagde: "En velfungerende social toparts- og trepartsdialog og inddragelse af arbejdsmarkedets parter er afgørende elementer i EU-tiltrædelsen, idet disse aktører indgår i vores sociale markedsøkonomi".

Den tyske statssekretær, Rolf Schmachtenberg, udtalte: "De beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter er afgørende for en vellykket EU-tiltrædelse. Hvis man ønsker at forbedre alle borgeres liv, skabe muligheder og bekæmpe sociale uligheder er der brug for effektive beskæftigelsespolitikker, gode arbejdsvilkår og velfungerende sociale sikringsordninger med stærke arbejdsmarkedsparter".

Under debatten understregede Naida Nišić, Montenegros minister for arbejdsmarked, beskæftigelse og social dialog, betydningen af forummet på højt plan som en platform for dialog, der gør det muligt for Montenegro at vurdere fremskridtene.

Niki Kerameus, Grækenlands minister for beskæftigelse og social sikring understregede, at "det var et stort privilegium at deltage i denne vigtige debat om udvidelsen af EU og den vigtige rolle som arbejdsmarkedets parter spiller i udformningen af de fremtidige rammevilkår for beskæftigelse og sociale rettigheder i Europa".

Olta Manjani, Albaniens viceminister for økonomi, kultur og innovation, udtalte: "Albanien øger aktivt sin tilstedeværelse i EU's institutioner, udvalg og arbejdsgrupper, og oprettelsen af Det Blandede Rådgivende Udvalg med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udgør ét af disse tiltag".

EØSU har konsekvent slået til lyd for udvidelsen af EU. I 2024, lancerede udvalget et pilotprojekt initiativet "medlemmer fra kandidatlande" (ECM), der giver civilsamfundet i kandidatlandene mulighed for at bidrage til EØSU's arbejde. Initiativet viser, hvordan aktiv inddragelse af civilsamfundet fra kandidatlandene styrker udvidelsesprocessen.  (mt)