I vores spalte Lige til sagen anbefaler ordføreren for EØSU's udtalelse omUdvikling af et europæisk flagskibsinitiativ for sundhedAlain Coheur at gøre sundhedsanliggender til et prioriteret emne for den kommende Europa-Kommission. Han understreger den samlende karakter af det europæiske flagskibsinitiativ for sundhed, som bør udvise europæisk solidaritet ved at styrke sundhedssystemerne og beskytte EU mod fremtidige kriser.
I vores spalte Lige til sagen anbefaler ordføreren for EØSU's udtalelse omUdvikling af et europæisk flagskibsinitiativ for sundhedAlain Coheur at gøre sundhedsanliggender til et prioriteret emne for den kommende Europa-Kommission. Han understreger den samlende karakter af det europæiske flagskibsinitiativ for sundhed, som bør udvise europæisk solidaritet ved at styrke sundhedssystemerne og beskytte EU mod fremtidige kriser.
Den 4. oktober afholdt EØSU’s ad hoc-gruppe en debat om det europæiske borgerinitiativ – status i Kroatien i Zagreb. Formålet med debatten var, at ad hoc-gruppens medlemmer skulle samarbejde med lokale interessenter for at drøfte deres erfaringer, synspunkter og idéer. De fokuserede navnlig på synligheden af og kendskabet til det europæiske borgerinitiativ i Kroatien samt de erfaringer og bedste praksis, der hidtil er kortlagt. Det europæiske borgerinitiativ er et redskab, der gør det muligt for borgerne i Den Europæiske Union at påvirke EU's politik direkte ved at foreslå ny lovgivning.
Den 4. oktober afholdt EØSU’s ad hoc-gruppe en debat om det europæiske borgerinitiativ – status i Kroatien i Zagreb. Formålet med debatten var, at ad hoc-gruppens medlemmer skulle samarbejde med lokale interessenter for at drøfte deres erfaringer, synspunkter og idéer. De fokuserede navnlig på synligheden af og kendskabet til det europæiske borgerinitiativ i Kroatien samt de erfaringer og bedste praksis, der hidtil er kortlagt. Det europæiske borgerinitiativ er et redskab, der gør det muligt for borgerne i Den Europæiske Union at påvirke EU's politik direkte ved at foreslå ny lovgivning.
Debatten i Zagreb om det europæiske borgerinitiativ – status i Kroatien var det første arrangement af sin art, som ad hoc-gruppen afholdt uden for Bruxelles. Det kroatiske handels- og håndværkskammer (Hrvatska Obrtnička Komora) var værter ved arrangementet, og EØSU's ad hoc-gruppemedlemmer havde fornøjelsen at kunne byde velkommen til Margareta Mađerić, statssekretær i det kroatiske arbejdsministerium, Dino Zorić fra justitsministeriet, repræsentanter fra Europa-Kommissionen og forummet for det europæiske borgerinitiativ samt adskillige deltagere, der repræsenterer Europe Direct-centre, universiteter, lokale myndigheder og nationale økonomiske og sociale råd samt kroatiske ambassadører for det europæiske borgerinitiativ, arrangører af det europæiske borgerinitiativ, universitetsstuderende og andre interessenter i borgerinitiativet.
Efter debatten fulgte om eftermiddagen et ordinært møde i ad hoc-gruppen om det europæiske borgerinitiativ samt en spadseretur i Zagreb bymidte, hvor ad hoc-gruppens medlemmer henvendte sig direkte til kroatiske borgere ved at uddele EØSU's populære europæiske demokratipas.
Med sit arbejdsprogram for 2023-2025 sigter ad hoc-gruppen mod yderligere at øge EØSU's aktive deltagelse i processen med det europæiske borgerinitiativ. Gruppen planlægger at afholde yderligere møder uden for Bruxelles, da disse udgør en god mulighed for at debattere med lokale interessenter inden for det europæiske borgerinitiativ og øge bevidstheden om det europæiske borgerinitiativ på nationalt og lokalt plan.
Ad hoc-gruppen for borgerinitiativer, som i øjeblikket ledes af EØSU-medlem Violeta Jelić, blev oprettet i 2013 for at udstikke politiske retningslinjer for det europæiske borgerinitiativ og overvåge udviklingen på området.
Det europæiske borgerinitiativ, der blev indført med Lissabontraktaten, trådte i kraft i 2012 som det allerførste instrument for deltagelsesdemokrati på tværnationalt plan. Det giver mindst en million EU-borgere fra mindst syv medlemsstater mulighed for at opfordre Europa-Kommissionen til at foreslå lovgivning og er dermed det, der kommer tættest på et lovgivningsinitiativ fra borgerne.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har lige fra begyndelsen spillet en meget aktiv rolle med hensyn til at udvikle og fremme det europæiske borgerinitiativ. (ep)
Fra den 2. til den 4. oktober var EØSU og Det Europæiske Regionsudvalg (RU) værter for den europæiske måned for cybersikkerhed i Bruxelles. På arrangementet gav fremstående talere fra EU-institutionerne, regionale myndigheder og civilsamfundet deres bud på, hvordan vi kan håndtere udfordringerne i forbindelse med nutidens hastigt skiftende cybertrusselsbillede.
Fra den 2. til den 4. oktober var EØSU og Det Europæiske Regionsudvalg (RU) værter for den europæiske måned for cybersikkerhed i Bruxelles. På arrangementet gav fremstående talere fra EU-institutionerne, regionale myndigheder og civilsamfundet deres bud på, hvordan vi kan håndtere udfordringerne i forbindelse med nutidens hastigt skiftende cybertrusselsbillede.
Den 12. udgave af den europæiske måned for cybersikkerhed fokuserede på social engineering (eller social manipulation), der er en voksende trussel målrettet menneskers adfærd med det formål at opnå uretmæssig adgang til oplysninger og tjenester og dermed bryde sikkerheden.
De vigtigste budskaber fra dette års udgave var:
EU's nye forordning om cybersikkerhed fastlægger et fælles udgangspunkt for EU-institutionerne og medlemsstaterne.
Det er afgørende med regelmæssige risikovurderinger for at identificere sårbarheder og prioritere afbødningsstrategier.
Nye trusler såsom AI-drevne angreb og kvantedatabehandling kræver innovative modforanstaltninger.
De regionale myndigheder spiller en afgørende rolle med hensyn til at støtte lokale enheder gennem videndeling, teknisk bistand og skræddersyede uddannelsesprogrammer.
AI-drevne social engineering-angreb bliver stadig hyppigere, og det kræver en mangesidet og samarbejdsbaseret tilgang at modstå dem.
Du kan finde flere oplysninger om arrangementet her. (lp)
Et af de programmer, der blev præsenteret på EØSU's Connecting EU-seminar om journalistik i 2024, var Hannah Arendt-initiativet. Det er et netværk af civilsamfundsorganisationer, der støtter og beskytter journalister, der arbejder under ekstremt pres og udsættes for censur, chikane og forfølgelse. Initiativet er et beskyttelsesprogram, der finansieres af den tyske forbundsregering, og som tilbyder mange former for værdifuld hjælp til journalister i hele verden – fra Afghanistan og Sudan til Rusland og Ukraine – uanset om de befinder sig i deres hjemlande eller i eksil.
Et af de programmer, der blev præsenteret på EØSU's Connecting EU-seminar om journalistik i 2024, var Hannah Arendt-initiativet. Det er et netværk af civilsamfundsorganisationer, der støtter og beskytter journalister, der arbejder under ekstremt pres og udsættes for censur, chikane og forfølgelse. Initiativet er et beskyttelsesprogram, der finansieres af den tyske forbundsregering, og som tilbyder mange former for værdifuld hjælp til journalister i hele verden – fra Afghanistan og Sudan til Rusland og Ukraine – uanset om de befinder sig i deres hjemlande eller i eksil.
Når kritiske røster bringes til tavshed, journalister fængsles og hele medieforetagender lukkes, har offentligheden ikke længere adgang til uafhængige oplysninger. Sådanne oplysninger er imidlertid afgørende for en fri meningsdannelse og et velfungerende demokrati.
To år efter at Hannah Arendt-initiativet blev lanceret af den tyske forbundsregering, er der ikke mindre grund til bekymring – faktisk er bekymringerne blevet større. Det seneste internationale pressefrihedsindeks udarbejdet af Journalister uden Grænser viser, at forholdene for mediefolk er blevet forværret på verdensplan. Der er i øjeblikket flere lande – i alt 36 – i den nederste kategori (hvor situationen klassificeres som "meget alvorlig"), end der har været i mere end ti år. Journalister fra en række lande i denne kategori, herunder Rusland, Afghanistan og Sudan, støttes af flere projekter, der gennemføres af Hannah Arendt-initiativets partnerorganisationer.
Takket være Hannah Arendt-initiativet – et beskyttelsesprogram, der finansieres af Tysklands udenrigsministerium og forbundsregeringens ansvarlige for kultur og medier – kan mediefolk modtage mange forskellige former for hjælp, enten i deres hjemland eller i eksil. Nogle gange er det endda muligt at hjælpe, hvor det ved første øjekast forekommer umuligt. Et projekt under initiativet støtter f.eks. kvindelige journalister i Afghanistan: de modtager uddannelse i sikkerhed, stipendier og tilbydes mentorordninger på modersmålet. Et særligt stort antal kvinder i mediebranchen har mistet deres arbejde, siden Taliban tog magten i 2021, hvilket betyder, at der nu næsten ikke længere er nogen kvinder, der arbejder inden for radio og tv. Siden da er hele sektoren reduceret kraftigt.
Russiske og sudanske mediefolk kan drage fordel af Hannah Arendt-initiativet i nabolande. Der er oprettet særlige centre, der fungerer som kontaktpunkter for mediefolk i eksil. De drives eller støttes af initiativets partnere. Exile Media Hubs og Casa para el Periodismo Libre (et frirum for journalister i eksil) i Mellemamerika er også sikre tilflugtssteder, der tilbyder psykologisk og juridisk rådgivning. Centrene tilbyder også efteruddannelse og er et udgangspunkt for netværkssamarbejde mellem mediefolk, der forfølges i deres hjemlande af forskellige årsager.
Genopbygning af holdbare redaktionelle strukturer i eksil er en anden tilgang, der satses på under Hannah Arendt-initiativet. Det handler om at sikre, at borgerne i journalisternes totalitære hjemlande fortsat modtager uafhængige oplysninger.
Afghanistan, Rusland og Sudan er ikke de eneste lande, hvis journalister modtager støtte. Initiativets rækkevidde er verdensomspændende, og det kan reagere fleksibelt på sikkerhedsforhold, der forværres. I øjeblikket ydes der hovedsagelig støtte til mediefolk fra Belarus, Mellemamerika, Myanmar, Nordafrika og Ukraine. I den forbindelse er Ukraine et særligt tilfælde, da formålet med projektets indsats i landet er at sikre fortsat mediedækning under den igangværende krig. Dette kræver materiel og teknisk bistand samt specifik uddannelse og forsikring i forbindelse med frontlinjeoperationer.
Følgende fire civilsamfundsorganisationer er partnere i Hannah Arendt-initiativet: DW Akademie, the European Fund for Journalism in Exile (JX-Fund), Media in Cooperation and Transition (MiCT) og Det Europæiske Center for Presse- og Mediefrihed (ECPMF). Programmet stiller krav om uafhængighed af statslig kontrol og statsneutralitet. Finansieringen ydes udelukkende på grundlag af objektive kriterier og tildeles af uafhængige juryer uden statslig indflydelse.
Hannah Arendt-initiativet er et netværk til beskyttelse af journalister og medier på verdensplan. Det blev oprettet i 2022 på initiativ af og med finansiering fra Tysklands udenrigsministerium og forbundsregeringens ansvarlige for kultur og medier.
Analyse med henblik på en effektiv integration af tredjelandsstatsborgere på EU's arbejdsmarked
Den 23. september 2024 offentliggjorde Europa-Kommissionen vinderne af den tredje udgave af EU-priserne for økologi. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) udvalgte og kårede vinderne i tre kategorier: bedste økologiske fødevareforarbejdende SMV, bedste økologiske fødevaredetailhandler og bedste økologiske restaurant.
Den 23. september 2024 offentliggjorde Europa-Kommissionen vinderne af den tredje udgave af EU-priserne for økologi. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) udvalgte og kårede vinderne i tre kategorier: bedste økologiske fødevareforarbejdende SMV, bedste økologiske fødevaredetailhandler og bedste økologiske restaurant.
Vinderne er:
Bedste økologiske fødevareforarbejdende SMV: Gino Girolomoni Cooperativa Agricola (Italien), et kooperativ, der ved hjælp af vedvarende energi fremstiller økologisk pasta i regionen Marche og støtter over 300 lokale landbrugere.
Bedste økologiske fødevaredetailhandler: SAiFRESC (Spanien), et initiativ drevet af landbrugere, som producerer 70 forskellige sorter økologisk frugt og grøntsager på 30 hektar økologisk landbrugsjord. Initiativet fremmer den cirkulære økonomi og udbyder lærerige workshopper.
Bedste økologiske restaurant: Kalf & Hansen (Sverige), en restaurantkæde, der er specialiseret i 100 % økologisk, sæsonbestemt nordisk mad, og som er kendt for sine bæredygtige råvarer og sine stærke bånd til de lokale producenter.
Peter Schmidt, formand for EØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø (NAT), roste vinderne og bemærkede, at priserne anerkender innovation og topkvalitet i EU's økologiske sektor. Han understregede, at det er vigtigt at sikre flere og billigere økologiske produkter for at skabe vækst i sektoren og hjælpe EU med at nå sit mål om 25 % økologisk landbrug inden 2030. "Det er imidlertid ikke den rette tilgang at løse sociale problemer gennem landbrugspolitikkerne. Det er socialpolitikkerne, der skal sørge for, at europæerne har råd til økologiske produkter", tilføjede han.
EU-priserne for økologi er en del af det bredere initiativ EU-dagen for økologi, der blev lanceret i 2021 for at sætte fokus på fordelene ved økologisk landbrug. Økologisk landbrug, som støttes af EU's fælles landbrugspolitik, er vokset betydeligt fra 5,9 % af EU's landbrugsjord i 2012 til 10,5 % i 2022, og detailsalget tegnede sig for 45 mia. EUR i 2022. På trods af økonomiske udfordringer er EU stadig det næststørste marked for økologiske produkter på verdensplan kun overgået af USA. (ks)
Af Stefano Mallia, formand for EØSU's Arbejdsgivergruppe
Med Mario Draghis rapport er der endnu en gang sat fokus på det presserende behov for at tage livtag med Europas økonomiske udfordringer. I både Enrico Lettas og Mario Draghis rapport lyder alarmklokkerne – endda højlydt: Europa står over for en skæbnestund, og vi har ikke råd til at sidde advarslen overhørig.
Af Stefano Mallia, formand for EØSU's Arbejdsgivergruppe
Med udgivelsen af Mario Draghis rapport er der endnu en gang sat fokus på det presserende behov for at tage livtag med Europas økonomiske udfordringer. I både Enrico Lettas og Mario Draghis rapport lyder alarmklokkerne – endda højlydt: Europa står over for en skæbnestund, og vi har ikke råd til at sidde advarslen overhørig.
Der er mere på spil end nogensinde før: I løbet af de seneste to årtier har EU's økonomiske vækst konstant haltet efter USA's, mens Kina har været hurtig til at fået lukket hullet. Fra 2002 til 2023 voksede forskellen i BNP (i 2015-priser) mellem EU og USA fra lidt over 15 % til foruroligende 30 %. Ser man på købekraftspariteten (PPP), springer forskellen endnu mere i øjnene: Her er den vokset fra 12 % til hele 34 %.
En af de største udfordringer er Europas lovgivningsmæssige rammer. Tallene er slående: Fra 2019 til 2024 blev der i EU vedtaget ca. 13.000 retsakter sammenlignet med ca. 3.500 i USA.
Denne overdrevne regulering har medført betydelige efterlevelsesomkostninger for virksomhederne og flyttet ressourcer væk fra innovation og resultatforbedring. Desuden har den afstedkommet den bekymrende tendens, at virksomheder flytter deres aktiviteter ud af EU. Således flyttede 30 % af de europæiske enhjørninger til lande uden for EU i perioden 2008-2021.
Som Mario Draghi understreger, kræver det mere end blot investeringer at få Europa til at bevæge sig fremad. Det gælder om at sikre, at reformer fører til reelle fremskridt. Vi skal have fokus på at fuldføre det indre marked, fjerne hindringer, prioritere en sammenhængende tilgang til byrdereduktion samt strømline lovgivningen. Alle disse vigtige skridt kan tages straks uden større politiske kampe og vil give virksomhederne, navnlig SMV'er, som er rygraden i vores økonomi, håndgribelige fordele.
Derudover kan vi ikke se bort fra, at vores sektorer og økonomier er indbyrdes forbundne. Forbedringer på ét område kan føre til positive afsmittende virkninger i andre. For eksempel kan integrationen af kunstig intelligens og datadrevne teknologier understøtte en mere intelligent energistyring på tværs af industrier, fra avanceret fremstilling til præcisionslandbrug, hvilket kan give sig udslag i væsentligt lavere omkostninger og emissioner. Det er den slags synergier, vi skal gå efter.
Der er ingen tvivl om, hvilken vej vi bør tage. Europa har kapaciteten, talentmassen og innovationspotentialet til at komme foran i konkurrencen igen. Men det vil kræve en stærk politisk vilje, samarbejde og et fokus på langsigtede strategiske mål. Nu er det op til os – EU-institutionerne og medlemsstaterne – at omsætte disse muligheder til handling, som skaber forandring og gør en forskel.
Udvikling af et europæisk flagskibsinitiativ for sundhed
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) deltager endnu en gang i FN's klimakonference, COP29, som i 2024, afholdes i den aserbajdsjanske hovedstad, Baku.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) deltager endnu en gang i FN's klimakonference, COP29, som i 2024, afholdes i den aserbajdsjanske hovedstad, Baku.
EØSU repræsenteres af Peter Schmidt, formand for ad hoc-gruppen vedrørende COP, og EØSU's ungdomsdelegerede i COP-delegationen, Diandra Ní Bhuachalla. På konferencen vil EØSU genfremsætte budskaberne fra sin nyligt vedtagne udtalelse om klimafinansiering samt gentage sin opfordring til at sikre en inklusiv og retfærdig omstilling, så klimaindsatsen ikke øger den sociale ulighed. EØSU vil også slå til lyd for bæredygtige landbrugsfødevaresystemer, vedvarende energi, energieffektivitet og grønne teknologier samt tilpasning af biodiversitets- og klimamålene. EØSU vil med sin deltagelse i COP29 sørge for, at det europæiske civilsamfunds stemme bliver hørt, og at resultaterne af konferencen afspejler ligevægtige og socialt retfærdige løsninger på klimakrisen. (ks)
