Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) deltager endnu en gang i FN's klimakonference, COP29, som i 2024, afholdes i den aserbajdsjanske hovedstad, Baku.

EØSU repræsenteres af Peter Schmidt, formand for ad hoc-gruppen vedrørende COP, og EØSU's ungdomsdelegerede i COP-delegationen, Diandra Ní Bhuachalla. På konferencen vil EØSU genfremsætte budskaberne fra sin nyligt vedtagne udtalelse om klimafinansiering samt gentage sin opfordring til at sikre en inklusiv og retfærdig omstilling, så klimaindsatsen ikke øger den sociale ulighed. EØSU vil også slå til lyd for bæredygtige landbrugsfødevaresystemer, vedvarende energi, energieffektivitet og grønne teknologier samt tilpasning af biodiversitets- og klimamålene. EØSU vil med sin deltagelse i COP29 sørge for, at det europæiske civilsamfunds stemme bliver hørt, og at resultaterne af konferencen afspejler ligevægtige og socialt retfærdige løsninger på klimakrisen. (ks)