Af Christophe Préault, direktør for redaktionen for Touteleurope.eu

Ved valget til Europa-Parlamentet i 2024 fik det franske parti på den yderste højrefløj National Samling stor fremgang med sit bedste resultat nogensinde. Partiet fik desuden over en tredjedel af stemmerne blandt vælgerne under 35 år. Vores særlige gæst, Christophe Préault, der er direktør for redaktionen for Touteleurope.eu, analyserer det vellykkede resultat for National Samling og partiets leder Jordan Bardella på bare 28 år, som er vokset op i en forstad til Paris og er yderst aktiv på TikTok.

Ved valget til Europa-Parlamentet i juni 2024 fik National Samling et hidtil uset godt valgresultat med næsten en tredjedel af alle stemmerne (31,4 %). Partiet på den yderste højrefløj fik flest stemmer blandt næsten alle aldersgrupper og sociale og erhvervsmæssige grupper og har dermed rystet posen i valgsammenhæng. Det gælder især for de unge vælgere, hvor Jordan Bardellas parti fik 32 % af stemmerne blandt de 25-34-årige og gik 10 procentpoint (26 %) frem blandt de 18-24-årige i forhold til valget i 2019.

Der er flere faktorer, der kan forklare, hvorfor de unge tiltrækkes af National Samling i en sådan grad. For det første skal nævnes partiets hovedkandidat ved EU-valget og formand for partiet, Jordan Bardella, som bryder med traditionel politik. Ifølge de unge er han ærlig og korrekt og forekommer oprigtig i en tid med mistillid til den politiske verden. Hans personlige baggrund er også noget, som mange kan relatere til: han stammer fra middelklassen og er vokset op i en forstad til Paris (Seine-Saint-Denis). Og så har han blot en almindelig studentereksamen og ikke nogen længere videregående uddannelse. Det er blandt andet derfor, han er blevet så populær blandt de unge, som bekymrer sig om deres fremtid, og som ikke føler sig set og hørt.

Desuden er Jordan Bardella selv ung, hvilket også har medvirket til den store opbakning blandt de 18-34-årige. Med sine 28 år kender han alt til denne generations adfærdskodeks og ved, hvordan han skal tale til dem. Det er endvidere interessant at bemærke, at det i 2017 var Emmanuel Macron, der gik sejrsgang blandt de unge, vel at værke i et andet samfundslag.

National Samling har desuden nydt godt af sin leders personlighed og af et image, der i høj grad er blevet fremdyrket på de sociale medier. Jordan Bardella er yderst aktiv på TikTok, hvilket har spillet en vigtig rolle i hans valgstrategi i en tid, hvor de unge ikke længere informerer sig via de klassiske medier. Hans popularitet på TikTok er voksende (1,6 millioner følgere). Han taler ikke om reformer af EU-traktaterne, Ukraine eller den grønne pagt. Han fokuserer i stedet på dagligdagen, ønsker tillykke på mors dag, deler videoklip fra sit kontor og fra sine forskellige rejser… han hopper med på tendenserne og taler om de helt aktuelle emner. Han laver endda udfordringer for gamere, dvs. unge (eller knap så unge) med en passion for videospil.

Den voksende afstand mellem de nye generationer og den traditionelle politiske verden styrker hans image, hans position og den populistiske retorik, mens vælgernes bekymringer har været forskelligartede siden EU-valget i 2019. De unges kamp for miljøet i 2019 har bredt sig til andre emner, som er ligeså vigtige, men mere rodfæstede i dagligdagen. Det er i dag usikkerhed (i forbindelse med indvandring) og købekraften, der optager de unge. Partiet på den yderste højrefløj drives og får næring af denne vrede og udnytter stemningen blandt en generation, der føler sig forsømt. Den politiske verden har samlet set ikke taget tilstrækkeligt hensyn til konsekvenserne af covid-19-krisen i 2020. Covid-19-pandemien blotlagde og forværrede på drastisk vis de uligheder, der allerede eksisterede for unge franskmænd og europæere ikke bare på arbejdsmarkedet, men også med hensyn til adgangen til uddannelse, idet det blev vanskeligere at følge en uddannelse eller kurser, og digitale løsninger blev svaret på alting!

Så frem for at beskæftige sig med National Samling bør man i første omgang se på partiets vælgere, navnlig de unge vælgere fra middelklassen. Disse vælgere har brug for klare og konkrete svar, der er i overensstemmelse med deres bekymringer: den stigende vold i samfundet, svindende offentlige tjenester i landdistrikterne, problemer med at finde arbejde eller uddannelse af høj kvalitet og følelsen af, at der ikke er styr på indvandringen. For de traditionelle politiske partier handler det om at træde et skridt tilbage og tage hånd om dem, som ofte ikke bemærkes og som ikke er interessante, da de ikke er særlig politiske eller engagerede. I denne sammenhæng må man indrømme, at EU ikke er særlig synlig på trods af de mange programmer, der vedrører unge, uddannelse, beskæftigelsesstøtte og fattigdomsbekæmpelse. Erasmusprogrammet, som fremmer mobilitet og erfaringer for en bredere gruppe (lærlinge, arbejdsløse osv…), er en god start, men tydeligvis stadig ikke nok. Hvad angår håndteringen af indvandring, som er et centralt og polariserende spørgsmål i vores europæiske samfund, handler løsningen også om at stille de rette spørgsmål. Det er et spørgsmål, som stadig vækker debat på trods af vedtagelsen af den nye europæiske pagt om migration og asyl.

Christophe Préault er journalist og direktør for redaktionen for Touteleurope.eu, et pædagogisk informationswebsite om EU's funktion og politikker. Han har stor erfaring med aktuelle nyheder, navnlig om europæiske spørgsmål og økonomi. Han er uddannet fra Institut d'études politiques de Bordeaux (instituttet for politiske studier i Bordeaux) og Cycle des Hautes Etudes Européennes de l’École nationale d'administration (den nationale forvaltningshøjskoles cyklus for avancerede europæiske studier). Han er i dag direktør for redaktionen for Touteleurope.eu og fungerer jævnligt som ordstyrer for debatter og konferencer om europæiske emner.