En nyligt offentliggjort brochure beskriver, hvordan EØSU agter at hjælpe med at nå målsætningerne for det tjekkiske formandskab.

Det tjekkiske formandsskab for Rådet for Den Europæiske Union skal ikke kun håndtere den humanitære krise som følge af krigen i Ukraine, men også de fortsatte økonomiske konsekvenser af konflikten. Europa er endnu ikke kommet helt på fode igen efter den krise, som covid-19-pandemien forårsagede, hvilket kun gør udfordringen større. 

Formandsskabet har til hensigt at fokusere indsatsen på at sikre energisikkerheden, udvikle EU's økonomis strategiske modstandsdygtighed og fremme cybersikkerheden i Europa. Samtidig kommer det til at skulle beskæftige sig med spørgsmål om håndteringen af flygtningekrisen og Ukraines genopretning. 

Retsstatsprincippet og de demokratiske institutioners modstandsdygtighed bliver også centrum for formandsskabets prioriteter. 

Det tjekkiske formandskab kommer derudover til at spille en anden vigtig rolle ved at sikre en passende, gennemsigtig og væsentlig opfølgning af konferencen om Europas fremtid

EØSU er fast besluttet på at arbejde tæt sammen med det tjekkiske formandskab om disse fælles målsætninger. I en nyligt offentliggjort brochure beskrives det i detaljer, hvordan de enkelte sektioner i EØSU planlægger at bidrage på deres respektive kompetenceområder. Brochuren fremhæver desuden de områder, hvor det tjekkiske formandskab specifikt har bedt om EØSU's ekspertise.  Udvalget vil gøre alt for at sikre, at Europas civilsamfundsorganisationers synspunkter bliver hørt under hele formandskabet.

Brochuren findes på EØSU's websted på engelsk, fransk, tysk og tjekkisk. Trykte kopier kan bestilles via vipcese@eesc.europa.eu. (fgr)