I den seneste artikel i vores klumme Jeg stemmer. Gør du? skrev Antoine Fobe, ansvarlig for opinionsdannelse og kampagnevirksomhed ved Den Europæiske Blindeunion, om de anmodninger, som hans organisation har fremsat for at gøre valget mere tilgængeligt. På trods af den indsats, som handicaporganisationer, EØSU og Europa-Parlamentet har gjort, er det endnu en gang for sent til, at valget til Europa-Parlamentet kan foregå med et godt eksempel.
I den seneste artikel i vores klumme Jeg stemmer. Gør du? skrev Antoine Fobe, ansvarlig for opinionsdannelse og kampagnevirksomhed ved Den Europæiske Blindeunion, om de anmodninger, som hans organisation har fremsat for at gøre valget mere tilgængeligt. På trods af den indsats, som handicaporganisationer, EØSU og Europa-Parlamentet har gjort, er det endnu en gang for sent til, at valget til Europa-Parlamentet kan foregå med et godt eksempel.
fra BCSDN (netværket for udvikling af civilsamfundet på Balkan)
Nordmakedonien står ved en kritisk skillevej i sin stræben efter indlemmelse i EU, da landets rejse har været præget af tilbagefald og forsinkelser, der er blevet opildnet af uløste bilaterale tvister og dalende offentlig opbakning. Trods disse bump på vejen nærer landet fortsat et ønske om EU-medlemskab drevet af et løfte om økonomisk velstand og regional stabilitet.
fra BCSDN (netværket for udvikling af civilsamfundet på Balkan)
Nordmakedonien står ved en kritisk skillevej i sin stræben efter indlemmelse i EU, da landets rejse har været præget af tilbagefald og forsinkelser, der er blevet opildnet af uløste bilaterale tvister og dalende offentlig opbakning. Trods disse bump på vejen nærer landet fortsat et ønske om EU-medlemskab drevet af et løfte om økonomisk velstand og regional stabilitet.
Opinionsundersøgelser afslører en bekymrende tendens, og støtten til EU-medlemskab er svundet i løbet af de seneste år. Den faldende opbakning afspejler en bredere frustration over de langsomme fremskridt samt en opfattelse af manglende engagement fra EU-medlemsstaternes side.
Landets vej mod EU-tiltrædelse har været præget af komplekse problemstillinger, der strækker sig ud over Nordmakedoniens grænser. Et demokrati i krise samt politisk ustabilitet i regionen og blandt EU's medlemsstater udgør sammen med en stigende højrenationalisme betydelige udfordringer for integrationsprocessen. Midt i udfordringerne er der dog også plads til optimisme og fornyelse, da mange mennesker ser EU-integration som vejen til fremtidig velstand og en højere levestandard. Det er også lovende, at landet stort set allerede har bragt sin egen lovgivning i overensstemmelse med EU's.
I det videre arbejde skal Nordmakedonien prioritere at komme videre med reformer og forhandlingskapitler på kritiske områder såsom retsstatsprincippet, retsvæsenet, demokrati og bedre offentlig forvaltning. Synlige fremskridt på disse områder som et resultat af EU-tiltrædelsesprocessen vil også øge den offentlige opbakning til EU. Et tilsagn om demokratiske værdier, regionalt samarbejde og forfølgelse af et europæisk skæbnefællesskab får afgørende betydning, når landet skal navigere sikkert gennem de mange sving på vejen mod tiltrædelse.
Nordmakedonien skal udvise politisk modenhed og gennemføre de nødvendige reformer, men EU skal samtidig vise landets befolkning, at tiltrædelsesprocessen er retfærdig og meritbaseret og bevæger sig fremad. Der skal udvises samme politiske vilje til at fremskynde tiltrædelsen, som man har udvist over for Ukraine. Fremskridt skal belønnes, og der skal tages skridt til at sikre, at man på begge sider har tilstrækkelig kapacitet til at styre processen.
Endelig bør det stå klart, at der ikke findes noget bedre alternativ til gavn for alle, end at Nordmakedonien og hele regionen bliver optaget i EU. Trods sin ringe størrelse kan Nordmakedonien nemlig – med sin rige kulturarv, strategiske placering og tilslutning til demokratiske værdier – skabe regional stabilitet og muligheder for økonomisk vækst samt styrke EU's mangfoldighed og samhørighed.
Velkommen til EØSU's podcast The Grassroots View. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvor kompleks økonomisk styring er, og hvilke udfordringer der præger det europæiske økonomiske landskab. I kommer til at høre om, i hvor høj grad EU-landene er enige om den økonomiske styring, og om de svære valg, Europa skal træffe for at tilpasse sin økonomi til kravene i det 21. århundrede.
Velkommen til EØSU's podcast The Grassroots View. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvor kompleks økonomisk styring er, og hvilke udfordringer der præger det europæiske økonomiske landskab. I kommer til at høre om, i hvor høj grad EU-landene er enige om den økonomiske styring, og om de svære valg, Europa skal træffe for at tilpasse sin økonomi til kravene i det 21. århundrede.
Med os i dag er Luca Jahier, tidligere formand for EØSU og nuværende formand for EØSU's gruppe om det europæiske semester, Margarida Marques, MEP fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater, Maria Demertzis, seniorstipendiat ved tænketanken Bruegel, og Maria Tadeo, korrespondent i Bruxelles. (tk)
Udvalget inviterede offentligheden indenfor til det traditionelle åbent hus-arrangement lørdag den 4. maj 2024 og fortalte borgerne om udvalgets rolle blandt EU-institutionerne og om det kommende valg til Europa-Parlamentet.
Udvalget inviterede offentligheden indenfor til det traditionelle åbent hus-arrangement lørdag den 4. maj 2024 og fortalte borgerne om udvalgets rolle blandt EU-institutionerne og om det kommende valg til Europa-Parlamentet.
EØSU havde i løbet af dagen planlagt en række aktiviteter i hovedbygningen Jacques Delors i Bruxelles. Deltagerne kunne gå rundt i lokalerne og lære, hvad EØSU kan gøre for borgerne, lære om udvalgets rolle i EU's beslutningsproces og selv fortælle EØSU's medlemmer om deres interesseområder og bekymringer.
De besøgende havde også mulighed for at høre om, hvad EØSU's medlemmer laver i deres hjemlande, og deltage i aktiviteter på stedet såsom interaktive spil, en EU-quiz og ansigtsmaling for børn.
Om formiddagen tog udvalget desuden imod en gruppe EØSU-medlemmer og -medarbejdere, som havde cyklet hundredvis af kilometer gennem Frankrig og Belgien for at skabe opmærksomhed om betydningen af valget til Europa-Parlamentet.
Med EØSU-medlem Bruno Choix fra Arbejdsgivergruppen i spidsen cyklede gruppen fra Caen (Frankrig) til Bruxelles over 4 dage – en tur på i alt ca. 500 km. De fik følge af andre medlemmer og medarbejdere fra EØSU på den sidste del af turen fra Waterloo til EØSU's hovedsæde i Bruxelles. (mp)
EØSU's Sektion for Eksterne Forbindelser (REX) afholdt sin 2. kampagne og konference om bekæmpelse af desinformation som led i det overordnede projekt om desinformation, der skal gennemføres med hjælp fra civilsamfundet.
EØSU's Sektion for Eksterne Forbindelser (REX) afholdt sin 2. kampagne og konference om bekæmpelse af desinformation som led i det overordnede projekt om desinformation, der skal gennemføres med hjælp fra civilsamfundet.
Efter en vellykket kampagne i Bulgarien blev arrangementet denne gang afholdt i Moldova den 18. april. Landet har for nylig styrket sin kapacitet inden for strategisk kommunikation og dialog ved at oprette to særlige organer: centret for strategisk kommunikation og bekæmpelse af desinformation og centret for civile initiativer for nationale mindretal.
Konferencen blev afholdt i samarbejde med Moldovas statsuniversitet i Chișinău.
I sin tale på konferencen fremhævede EØSU's formand Oliver Röpke betydningen af at fremme dialog og inddrage alle borgere fra forskellige baggrunde og lokalsamfund i bekæmpelsen af udenlandsk indblanding og desinformation.
Desinformation spredes typisk blandt befolkningen, ofte horisontalt, hvilket betyder, at den bedste måde at tackle problemet på ikke er med en top-down-tilgang, men ved hjælp af borgernes refleksion og direkte engagement. Det er her, det organiserede civilsamfund kan spille en afgørende rolle, da desinformation ødelægger vores samfunds struktur.
Ana Revenco, direktør for centret for strategisk kommunikation og bekæmpelse af desinformation og en af hovedtalerne på konferencen, understregede, at borgerne ikke kunne bekæmpe desinformation alene, og at centret kunne forbedre deres færdigheder med henblik på at bekæmpe giftig desinformation på lang sigt.
"Udryddelse af desinformation er et urealistisk mål. Vores fælles indsats vil være rettet mod at afsløre og forebygge falske nyheder og afbøde den ondsindede indvirkning, de har på vores samfund", tilføjede hun.
Mihai Peicov, leder af centret for civile initiativer for nationale mindretal, udtalte, at regeringens oprettelse af dette center var et vigtigt skridt i retning af at integrere alle i samfundet. Han tilføjede, at der var behov for nye uddannelsespolitikker for mindretal.
Konferencen fremhævede den rolle, uddannelse har, og fokusset på unge, da mange af bidragene kom fra de yngste befolkningsgrupper, studerende og journalister, der deltog i den.
Efter 20 år i EU's venteværelse har Nordmakedonien set den offentlige støtte til EU-medlemskab svinde ind. Uagtet at fremskridtet går langsomt og trods tilbageskridt og forsinkelser (Nordmakedonien fik kandidatstatus i december 2005, men har måttet vente i 15 år, inden tiltrædelsesforhandlingerne blev indledt, hvilket den længste ventetid i EU's historie) er håbet om økonomisk fremgang og regional stabilitet dog stadig drivkraften bag Nordmakedoniens ønske om at blive en del af EU-blokken. EU er imidlertid også nødt til at vise, at man er villig til at fremskynde tiltrædelsesprocessen og belønne fremskridt, skriver vores gæst i denne måned, Biljana Spasovska, som er administrerende direktør for Balkan Civil Society Development Network og "medlem for et kandidatland" (for Nordmakedonien) i EØSU.
Efter 20 år i EU's venteværelse har Nordmakedonien set den offentlige støtte til EU-medlemskab svinde ind. Uagtet at fremskridtet går langsomt og trods tilbageskridt og forsinkelser (Nordmakedonien fik kandidatstatus i december 2005, men har måttet vente i 15 år, inden tiltrædelsesforhandlingerne blev indledt, hvilket den længste ventetid i EU's historie) er håbet om økonomisk fremgang og regional stabilitet dog stadig drivkraften bag Nordmakedoniens ønske om at blive en del af EU-blokken. EU er imidlertid også nødt til at vise, at man er villig til at fremskynde tiltrædelsesprocessen og belønne fremskridt, skriver vores gæst i denne måned, Biljana Spasovska, som er administrerende direktør for Balkan Civil Society Development Network og "medlem for et kandidatland" (for Nordmakedonien) i EØSU.
Biljana Spasovska er administrerende direktør for Balkan Civil Society Development Network (BCSDN), som er et regionalt netværk af civilsamfundsorganisationer, der samarbejder om at give civilsamfundet på Balkan mere indflydelse og styrke dets udvikling. Hun er også nuværende medformand for CSO Partnership for Development Effectiveness, medlem af Global Standard for CSO Accountability partnership og "medlem for et kandidatland" i EØSU.
Biljana har mere end ti års erfaring med at lede den politiske indsats og være fortaler for at styrke civilsamfundets rolle på Balkan og give det mere at skulle have sagt i nationale og europæiske politiske processer. Hun har ledet og bidraget til flere regionale, EU-ledede og globale samarbejdsprojekter med det formål at fremme et mere gunstigt civilsamfundsmiljø, en mere troværdig EU-udvidelsespolitik, øget ansvarlighed i civilsamfundet og et mere effektivt udviklingssamarbejde.
Hun har en mastergrad i tværfaglige studier fra universitetet i Bologna og er i øjeblikket ved at tage en ph.d.-grad i globalisering og demokrati.
På konferencen, der blev afholdt i konferencecentret "the Square" i Bruxelles med mere end 1.000 deltagere og 150 talere, blev der præsenteret eksempler på effektive cirkulære løsninger, der tager udgangspunkt i de seneste videnskabelige resultater. EØSU's delegerede fortalte om ECESP's gode resultater.
Cillian Lohan, medlem af EØSU og medstifter af ECESP, roste ECESP som "netværket af netværk", der bygger bro mellem den politiske beslutningsproces og civilsamfundet med henblik på at sikre cirkulære fremskridt. Anders Ladefoged, medlem af ECESP's styringsgruppe, fremhævede, at platformen skaber en ramme for samarbejde og læring, hvor Europas cirkulære fremskridt og manglen på samme drøftes. EØSU's Maria Nikolopoulou fremhævede ECESP's voksende interaktivitet, der fremmer dialogen gennem initiativer som #EUCircularTalks.
På konferencens afsluttende plenarmøde bebudede Jutta Urpilainen, kommissær med ansvar for internationale partnerskaber, to initiativer til støtte for den globale omstilling til en cirkulær økonomi: EU's ressourcecenter for cirkulær økonomi, der finansieres af Kommissionen med 15 mio. EUR, og programmet om omstilling til cirkulær økonomi i det østlige og sydlige Afrika ("SWITCH to Circular Economy in East and Southern Africa"), hvor Kommissionen bidrager med 40 mio. EUR over fem år. ECESP gav tilsagn om støtte til begge initiativer.
ECESP, der blev lanceret af EØSU og Kommissionen i 2017, fremmer dialog, udbreder god praksis og giver information om den cirkulære økonomi med henblik på at omsætte visioner til handling. EØSU har aktivt slået til lyd for cirkularitet og har bakket op om EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi fra 2015. Platformen er udtryk for en fælles indsats for at inddrage alle interessenter i realiseringen af en cirkulær vision med det formål at fremskynde omstillingen gennem dialog og samarbejde. (ks)
Dr. Jarosław Pietras, tidligere vicechefforhandler for Polens tiltrædelse af EU, reflekterer over virkningerne af udvidelsen for 20 år siden og de fordele, herunder økonomiske fordele, den medførte for både Polen og de øvrige lande, der tiltrådte, og for EU som helhed. Beslutningen om at udvide Den Europæiske Union i 2004 var et vidnesbyrd om EU's engagement i sammenhold, mangfoldighed og solidaritet. I dag kan vi stadig trække på værdifuld læring fra denne udvidelse i fremtidige førtiltrædelsesforhandlinger.
Dr. Jarosław Pietras, tidligere vicechefforhandler for Polens tiltrædelse af EU, reflekterer over virkningerne af udvidelsen for 20 år siden og de fordele, herunder økonomiske fordele, den medførte for både Polen og de øvrige lande, der tiltrådte, og for EU som helhed. Beslutningen om at udvide Den Europæiske Union i 2004 var et vidnesbyrd om EU's engagement i sammenhold, mangfoldighed og solidaritet. I dag kan vi stadig trække på værdifuld læring fra denne udvidelse i fremtidige førtiltrædelsesforhandlinger.
Nu 20 år senere står det ganske klart, at der med optagelsen af størstedelen af de centraleuropæiske lande i EU sammen med Malta og Cypern ikke blot var tale om en "stor udvidelse", men også en historisk milepæl for hele Den Europæiske Union. Virkningerne var gennemgribende, især på det økonomiske område i de nye medlemslande.
Udvidelsen hævede levestandarden i de centraleuropæiske lande betydeligt. De otte centraleuropæiske lande – Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet og Slovenien – oplevede alle en bemærkelsesværdig stigning i købekraftspariteten og BNP pr. indbygger, som oversteg det, de kunne have opnået, hvis de ikke var kommet med i EU. Statistikkerne henviser altid til gennemsnittet af de håndgribelige fordele, som medlemskabet medførte. Det er værd at bemærke, at selv om gevinsterne ikke var ligeligt fordelt mellem medlemsstaterne, og nogle oplevede større forbedringer end andre, har alle lande opnået betydelige forbedringer. Litauen og Polen lagde sig eksempelvis i spidsen og høstede de største fordele ved EU-medlemskabet, mens Estland og Slovenien gjorde mindre fremskridt, da de stødte på en række udfordringer, især på grund af virkningerne af finanskrisen i 2008.
Tiltrædelsen af Den Europæiske Union førte til en ny æra med økonomisk velstand for Polen og de øvrige centraleuropæiske lande. Polen skiller sig især ud som en succeshistorie, når det gælder landets udvikling efter tiltrædelsen, med en hidtil uset økonomisk vækst og et BNP, der fordobledes mellem 2004 og 2022. Andre medlemsstater i regionen oplevede på samme måde en betydelig vækst i deres BNP pr. indbygger, om end det skete i forskelligt tempo. Slovakiet og Litauen viste f.eks. prisværdige fremskridt og formåede at mindske de udviklingsmæssige forskelle i forhold til Vesteuropa yderligere. De statistiske data fra denne periode vidner om modstandsdygtighed og dynamik, da disse lande udnyttede EU-medlemskabet til at fremme økonomisk vækst og styrke deres globale konkurrenceevne. Dette bemærkelsesværdige resultat understreger, hvilken forandringsskabende indvirkning EU-medlemskabet har haft på alle de nye medlemsstaters økonomi. Og så skete det endda på trods af konsekvenserne af finanskrisen, da de nye EU-lande opnåede højere vækstrater end forventet.
Perioden efter EU-udvidelsen i 2004 var imidlertid ikke uden udfordringer. For eksempel sendte den globale finanskrise i 2008 chokbølger gennem hele den europæiske økonomi og satte både de gamle og de nye medlemslandes modstandsdygtighed på en prøve. På trods af krisens negative virkninger viste de nye EU-medlemslande bemærkelsesværdig modstandsdygtighed og klarede sig bedre end forventet i de første vækstprognoser. Deres evne til at lande på benene og holde fast i en positiv vækst understregede, hvor stærke deres økonomier var, og hvilke fordele der var ved EU-medlemskabet. Selv om krisen medførte store udfordringer, gav den også landene mulighed for at drage fuld fordel af den tætte forbindelse til den europæiske økonomi. Desuden blev det en test af de nyligt tiltrådte landes engagement i de europæiske værdier og solidaritet i en tid med modgang.
Under hele forhandlingsprocessen viste det polske civilsamfund sig som en stærk drivkraft for forandring og fremskridt. Civilsamfundsorganisationer, græsrodsbevægelser og interessegrupper spillede en afgørende rolle med at fremme EU-medlemskabet og opretholde de demokratiske værdier i Polen. Deres utrættelige bestræbelser på at skabe mere bevidsthed, skaffe støtte og holde lederne ansvarlige var medvirkende til at forme den offentlige mening og sætte skub i positive forandringer. Ved aktivt at samarbejde med borgerne, styrke dialogen og fremme gennemsigtigheden bidrog det polske civilsamfund til at sikre, at forhandlingsprocessen forblev inklusiv, demokratisk og lydhør over for befolkningens behov. Deres bidrag gjorde ikke blot Polens tiltrædelse af EU nemmere, men styrkede også demokratiets og civilsamfundets grundlag i landet.
Beslutningen om at udvide Den Europæiske Union i 2004 vidnede om, hvor engageret EU var i enhed, mangfoldighed og solidaritet. Ved at byde størstedelen af de centraleuropæiske lande velkommen sammen med Malta og Cypern fik EU udvidet sit økonomiske potentiale, sin kulturelle mangfoldighed og sin geopolitiske indflydelse. Disse landes tiltrædelse gav EU nye perspektiver, talenter og muligheder, mere mangfoldighed og styrkede Unionens globale tilstedeværelse. Fra et geopolitisk synspunkt styrkede udvidelsen EU's indflydelse og stabilitet ved at integrere de central- og østeuropæiske lande i samarbejdsrammen. Institutionelt diversificerede udvidelsen EU's perspektiver og uddybede integrationen, hvilket lagde fundamentet for en mere forenet og modstandsdygtig Union.
Når man ser tilbage på udvidelsen af EU i 2004 er der værdifuld læring at hente, især når det gælder forhandlingsprocessen og førtiltrædelsesforberedelserne. Hvis jeg skulle foretage en lignende rejse i dag, ville jeg insistere på, at der blev lagt større vægt på førtiltrædelseskriterierne og støttemekanismerne i alle fremtidige forhandlinger, især når det gælder regeringsførelse og retsstatsprincippet. Det er vigtigt at sikre, at kandidatlandene opfylder de nødvendige kriterier og standarder, inden de tiltræder EU, for at sikre Unionens integritet og værne om dens værdier. Desuden er passende støtte og bistand til kandidatlandene under forhandlingsprocessen afgørende for deres vellykkede integration og langsigtede stabilitet i EU.
Kernen i forhandlingsprocessen om udvidelsen af EU i 2004 var et fælles tilsagn om at fremme stabilitet, demokrati og velstand i hele Europa. Forhandlingerne var præget af et ønske om at styrke samarbejdet og solidariteten mellem de europæiske nationer, da både kandidatlandene og de eksisterende EU-lande kunne se de gensidige fordele ved udvidelsen. Selv om forhandlingerne var komplekse og udfordrende, blev de i sidste ende drevet af en fælles vision om et forenet og velstående Europa, hvor alle nationer kunne trives sammen inden for rammerne af Den Europæiske Union.
Nu hvor en række EU-kandidatlande er på vej mod tiltrædelse i 2024, er der flere vigtige overvejelser at holde sig for øje. For det første er det af hensyn til en vellykket integration og langsigtet stabilitet i Unionen vigtigt at prioritere reformer, der følger EU's normer og værdier. Det indbefatter styrkelse af de demokratiske institutioner, fremme af retsstatsprincippet og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og friheder. Desuden er det afgørende at samarbejde proaktivt med de lande, der allerede er medlem af EU, for at opbygge tillid og opbakning med henblik på en gnidningsløs omstilling som EU-medlem. Ved at udvise ægte engagement i de europæiske værdier og det europæiske samarbejde kan kandidatlandene bane vejen for deres egen lysere fremtid i Den Europæiske Union.
Jaroslaw Pietras er for øjeblikket gæsteforsker ved Wilfried Martens Centre for European Studies i Bruxelles og gæsteprofessor ved Europakollegiet i Brugge.
Han var en del af det team, der forhandlede Polens tiltrædelse af EU fra 1998, da forhandlingerne begyndte, og indtil 2004, hvor Polen blev medlem af EU. Fra 1990 til 2006 arbejdede han i sit hjemland Polen som statssekretær i finansministeriet, statssekretær for europæiske anliggender og kontorchef i udvalget for europæisk integration. Fra 2008 til 2020 var han generaldirektør for Rådet for Den Europæiske Union og dækkede en bred vifte af politikområder (klimaændringer, miljø, transport, telekommunikation, energi, uddannelse, kultur, audiovisuelle medier, ungdom og sport). Han har en ph.d. i økonomi fra universitetet i Warszawa og er forfatter til en række publikationer om EU, bæredygtighed og handelsspørgsmål. Han har også været Fulbright Foundation-stipendiat og medlem af bestyrelsen for tænketanken Bruegel (2008-2011).
Europa-Parlamentets kampagne "Brug din stemme, ellers tager andre valget for dig" er yderst relevant. Europa-Parlamentets valgvideo, der fokuserer påbaggrunden for det europæiske projekt om opbygningen af en fredelig fremtid ovenpå asken fra krig og folkedrab, slår den rette tone an. Navnlig i dag, hvor ekstremisme og apati går grassat, virker politik ofte mere som et reality-show end et ægte forum.
Europa-Parlamentets kampagne "Brug din stemme, ellers tager andre valget for dig" er yderst relevant. Europa-Parlamentets valgvideo, der fokuserer påbaggrunden for det europæiske projekt om opbygningen af en fredelig fremtid ovenpå asken fra krig og folkedrab, slår den rette tone an. Navnlig i dag, hvor ekstremisme og apati går grassat, virker politik ofte mere som et reality-show end et ægte forum.
Vil du virkelig lade andre træffe valget for dig? For det gør de allerede, og de vælger økonomiske stramninger – igen.
Vores formand Lucie Studničná sagde det højt og tydeligt: Vi har ikke råd til endnu en økonomisk krise. De foranstaltninger, der blev truffet under den seneste finanskrise, førte for nogle landes vedkommende til en uafklaret situation med økonomisk tilbagegang og hjerneflugt. I Spanien, Italien og Grækenland er arbejdsløsheden fortsat høj, og BNP pr. indbygger ligger stadig langt under niveauet i 2008. Som reaktion på denne mangel på løsninger er der opstået en kraftig stigning i euroskepsis og populisme, hjulpet godt på vej af et skifte mod det yderste højre.
De nye finanspolitiske regler stiller de fleste medlemsstater magtesløse over for de klimamæssige og sociale udfordringer, der ligger forude. De løfter, der blev afgivet i La Hulpe, vil klinge hult. Borgerne vil blive hårdt ramt, og hvis der dertil føjes yderligereøkonomiske vanskeligheder, som regeringerne uden tvivl vil beskrive som "pålagt af Bruxelles", kan det for mange gå hen og blive dråben.
Demokrati handler ikke kun om at afgive sin stemme. Civilsamfundet og fagforeningerne er afgørende for at bevare et sundt demokrati. Stemmeafgivning er dog ikke blot et legitimitetsværktøj og er langt fra nytteløs. Det er en rettighed, som millioner af mennesker i mange generationer har kæmpet hårdt for og ofte med livet som indsats. Og vi kan risikere at miste den.
Beslutninger om økonomiske stramninger er ikke mejslet i sten. Med hensyn til valget i juni og alle andre kommende nationale valg lader vi opfordringen lyde endnu engang: Brug din stemme. Lad den ikke blive taget fra dig. Stem for sociale fremskridt. Sammen kan vi fortsætte med at gøre vores lande og Den Europæiske Union bedre og ændre det, der ikke fungerer.
På EØSU's plenarforsamling i april fremhævede Maive Rute, Kommissionens vicegeneraldirektør for det indre marked, og Oliver Röpke, EØSU's formand, at en styrkelse af EU's konkurrenceevne er afgørende for at øge væksten og velfærden i vores økonomi og samfund.
På EØSU's plenarforsamling i april fremhævede Maive Rute, Kommissionens vicegeneraldirektør for det indre marked, og Oliver Röpke, EØSU's formand, at en styrkelse af EU's konkurrenceevne er afgørende for at øge væksten og velfærden i vores økonomi og samfund.
Ifølge Maive Rute er der ingen tid at spilde. EU er nødt til at handle hurtigt og omgående, hvis Unionen ønsker at indhente efterslæbet og overleve i lyset af de overvældende kræfter, der er samlet hos verdens økonomiske giganter.
Under sin vurdering af status for EU's konkurrenceevne sagde hun: "Vi har brug for radikale forandringer. Vi kan ikke lade gennemførelsen af det indre marked afhænge af god vilje – vi har brug for en reel håndhævelse af reglerne som grundlag. "Vi skal eksportere vores varer og teknologier, men ikke vores job. Vores industrier skal være konkurrencedygtige, og der skal foretages investeringer her."
Oliver Röpke understregede, at konkurrenceevne er en hjørnesten i EU's økonomiske succes, som fremmer vækst, innovation og velstand og samtidig øger Unionens globale indflydelse og modstandsdygtighed, og han tilføjede: "Når vi drøfter den europæiske konkurrenceevne, skal vi sætte borgerne i centrum for debatten og sikre, at ingen lades i stikken. Konkurrenceevnens endelige virkning og betydning afhænger af, hvordan den påvirker den enkelte borgers og lokalsamfundenes trivsel, muligheder og velstand. Enhver debat om konkurrenceevne skal derfor prioritere borgernes behov, rettigheder og ønsker."
Plenarforsamlingens deltagere vedtog ligeledes udtalelsen om Langsigtet konkurrenceevnestrategi udarbejdet af ordfører Emilie Prouzet og medordfører Stefano Palmieri. (mp)
