European Economic
and Social Committee
Ved åbent hus-dagen 2024 gjorde EØSU opmærksom på, hvor vigtigt det er at stemme ved valget til Europa-Parlamentet i 2024.
Udvalget inviterede offentligheden indenfor til det traditionelle åbent hus-arrangement lørdag den 4. maj 2024 og fortalte borgerne om udvalgets rolle blandt EU-institutionerne og om det kommende valg til Europa-Parlamentet.
EØSU havde i løbet af dagen planlagt en række aktiviteter i hovedbygningen Jacques Delors i Bruxelles. Deltagerne kunne gå rundt i lokalerne og lære, hvad EØSU kan gøre for borgerne, lære om udvalgets rolle i EU's beslutningsproces og selv fortælle EØSU's medlemmer om deres interesseområder og bekymringer.
De besøgende havde også mulighed for at høre om, hvad EØSU's medlemmer laver i deres hjemlande, og deltage i aktiviteter på stedet såsom interaktive spil, en EU-quiz og ansigtsmaling for børn.
Om formiddagen tog udvalget desuden imod en gruppe EØSU-medlemmer og -medarbejdere, som havde cyklet hundredvis af kilometer gennem Frankrig og Belgien for at skabe opmærksomhed om betydningen af valget til Europa-Parlamentet.
Med EØSU-medlem Bruno Choix fra Arbejdsgivergruppen i spidsen cyklede gruppen fra Caen (Frankrig) til Bruxelles over 4 dage – en tur på i alt ca. 500 km. De fik følge af andre medlemmer og medarbejdere fra EØSU på den sidste del af turen fra Waterloo til EØSU's hovedsæde i Bruxelles. (mp)