Efter 20 år i EU's venteværelse har Nordmakedonien set den offentlige støtte til EU-medlemskab svinde ind. Uagtet at fremskridtet går langsomt og trods tilbageskridt og forsinkelser (Nordmakedonien fik kandidatstatus i december 2005, men har måttet vente i 15 år, inden tiltrædelsesforhandlingerne blev indledt, hvilket den længste ventetid i EU's historie) er håbet om økonomisk fremgang og regional stabilitet dog stadig drivkraften bag Nordmakedoniens ønske om at blive en del af EU-blokken. EU er imidlertid også nødt til at vise, at man er villig til at fremskynde tiltrædelsesprocessen og belønne fremskridt, skriver vores gæst i denne måned, Biljana Spasovska, som er administrerende direktør for Balkan Civil Society Development Network og "medlem for et kandidatland" (for Nordmakedonien) i EØSU.

Biljana Spasovska er administrerende direktør for Balkan Civil Society Development Network (BCSDN), som er et regionalt netværk af civilsamfundsorganisationer, der samarbejder om at give civilsamfundet på Balkan mere indflydelse og styrke dets udvikling. Hun er også nuværende medformand for CSO Partnership for Development Effectiveness, medlem af Global Standard for CSO Accountability partnership og "medlem for et kandidatland" i EØSU.

Biljana har mere end ti års erfaring med at lede den politiske indsats og være fortaler for at styrke civilsamfundets rolle på Balkan og give det mere at skulle have sagt i nationale og europæiske politiske processer. Hun har ledet og bidraget til flere regionale, EU-ledede og globale samarbejdsprojekter med det formål at fremme et mere gunstigt civilsamfundsmiljø, en mere troværdig EU-udvidelsespolitik, øget ansvarlighed i civilsamfundet og et mere effektivt udviklingssamarbejde.

Hun har en mastergrad i tværfaglige studier fra universitetet i Bologna og er i øjeblikket ved at tage en ph.d.-grad i globalisering og demokrati.