Samhørighedspolitikken har længe været en af grundpillerne i europæisk integration, da den fremmer økonomisk, social og geografisk enhed i hele EU. Efterhånden som den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden efter 2027 tager form, er det vigtigt at modernisere samhørighedspolitikken for at øge effektiviteten og bæredygtigheden og styrke reaktionsevnen over for nye udfordringer.
Samhørighedspolitikken har længe været en af grundpillerne i europæisk integration, da den fremmer økonomisk, social og geografisk enhed i hele EU. Efterhånden som den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden efter 2027 tager form, er det vigtigt at modernisere samhørighedspolitikken for at øge effektiviteten og bæredygtigheden og styrke reaktionsevnen over for nye udfordringer.
I sin nyligt vedtagne udtalelse om Styrkelse af resultatorienteringen i samhørighedspolitikken efter 2027 understregede EØSU behovet for at anvende en resultatorienteret tilgang for at sikre, at samhørighedspolitikken fortsat leverer håndgribelige fordele, samtidig med at den reducerer uligheder og fremmer bæredygtig konkurrenceevne.
"Samhørighedspolitikken skal fortsat være EU's vigtigste instrument for regional udvikling. En resultatorienteret tilgang sikrer, at hver eneste euro, der gives ud, bidrager til økonomisk og social velfærd", sagde ordføreren for udtalelsen, David Sventek.
FFR 2028+ skal igennem en grundig revision for at kunne støtte den regionale udvikling, den grønne og den digitale omstilling samt den økonomiske konkurrenceevne. Med et investeringsbehov på mere end 750-800 mia. EUR om året er det meget vigtigt med en stærk EU-finansiering.
EØSU opfordrer til, at den finanspolitiske kapacitet fastholdes på 1,8 % af EU's BNP, og at finansieringen af samhørighedspolitikken øges. Vigtige prioriteter er blandt andet fælles forvaltning, skræddersyede regionalpolitikker, resultatbaseret finansiering og forenklede processer.
En resultatorienteret tilgang øger effektiviteten, men forudsætter bedre implementering og tilsyn. Ved at afbalancere konkurrenceevnen gennem sociale investeringer, styrke den tekniske støtte og sikre gennemsigtighed vil samhørighedspolitikken få større gennemslagskraft, fremme den økonomiske modstandskraft og mindske forskellene i Europa. (tk)
Turisme er et af omdrejningspunkterne i EU's økonomi og kan styrke Europas konkurrenceevne. Det er på tide at gentænke den måde, turismen fungerer på. Vi må ikke stille os tilfredse med bæredygtighed, men sigte efter regenerativ turisme – hvor rejsemålene ikke bare overlever, men også trives.
Turisme er et af omdrejningspunkterne i EU's økonomi og kan styrke Europas konkurrenceevne. Det er på tide at gentænke den måde, turismen fungerer på. Vi må ikke stille os tilfredse med bæredygtighed, men sigte efter regenerativ turisme – hvor rejsemålene ikke bare overlever, men også trives.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) opfordrer indtrængende Den Europæiske Union til at omstille sin turistsektor med fokus på bæredygtighed og regenerering for at sikre langsigtede økonomiske og miljømæssige afkast.
Turisme er stadig en vigtig søjle i EU's økonomi, især i de regioner, der er meget afhængige af branchen, og EØSU er fortaler for, at man intensiverer omstillingen til bæredygtig turisme og går over til regenerative turismestrategier som anført i udtalelsen Turisme i EU: bæredygtighed som drivkraft for konkurrenceevne på lang sigt.
"Vi er nødt til at sikre, at turismen er med til at puste nyt liv i Europas konkurrenceevne. Det er helt afgørende, da turisme er en så vigtig del af mange medlemsstaters og regioners BNP og værdikæder", sagde ordføreren for udtalelsen, Isabel Yglesias.
Hun fortalte endvidere, at udtalelsen bygger på Palmaerklæringen, der blev vedtaget under det spanske rådsformandskab i anden halvdel af 2023 og har skabt bred enighed om, hvordan man kan sikre, at bæredygtighed bliver omdrejningspunktet i fremtidens turisme.
For at nå dertil skal EU-institutionerne og de nationale, regionale og lokale myndigheder aktivt støtte sektoren i omstillingsprocessen, sikre løbende dialog med alle relevante interessenter og styrke den sociale dialog.
Selv om der er gjort meget på bæredygtighedsfronten inden for turisme, har rejseboomet efter pandemien lagt pres på mange populære rejsemål. Denne voldsomme stigning gør det vanskeligere for regionerne at skabe balance mellem økonomisk vækst og bæredygtig udvikling, samtidig med at de kæmper med mangel på arbejdskraft og et misforhold mellem jobudbuddet og arbejdstagernes kvalifikationer.
EØSU efterlyser derfor også et skift i retning af regenerativ turisme og opfordrer til, at dette inkluderes i den europæiske strategi for bæredygtig turisme, som Kommissionen vil fremlægge i de kommende måneder.
I modsætning til traditionel bæredygtig turisme, som har fokus på at mindske miljøskader, sigter regenerativ turisme mod at genoprette og forbedre den naturlige, sociale og økonomiske kapital. Denne fremsynede tilgang integrerer principper for cirkulær økonomi og søger at sætte et varigt positivt aftryk på rejsemål og lokalsamfund. (ll)
De europæiske landbrugere står over for voksende kriser, fra ekstremt vejr til ustabile markeder og illoyal konkurrence. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) advarer om, at de nuværende EU-politikker ikke beskytter landbrugerne, og opfordrer til hurtige reformer for at sikre indkomster, styrke forhandlingspositionen og sikre et bæredygtigt landbrug.
De europæiske landbrugere står over for stigende kriser, fra ekstremt vejr til ustabile markeder og illoyal konkurrence. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) advarer om, at de nuværende EU-politikker ikke beskytter landbrugerne, og opfordrer til hurtige reformer for at sikre indkomster, styrke forhandlingspositionen og sikre et bæredygtigt landbrug.
I en udtalelse på anmodning af det polske EU-formandskab opfordrer EØSU til et mere modstandsdygtigt landbrugssystem med landbrugerne i centrum.
"Landbruget er et ædelt erhverv med to hovedformål: at producere sikre fødevarer af høj kvalitet til at brødføde befolkningen og at bevare og forbedre miljøet. Alt, hvad vi beder om til gengæld, er en ærlig dagsløn for en ærlig arbejdsdag og respekt samt en rimelig pris for den mad, vi leverer", sagde Joe Healy, en af de tre ordførere for udtalelsen.
Den fælles landbrugspolitik er dårligt rustet til at håndtere nutidens udfordringer, mener EØSU. De finansielle værktøjer, som udvalget anbefaler til at støtte landbrugere, omfatter offentlig forsikring mod naturkatastrofer, konjunkturudlignende støtte og direkte betalinger. Investeringsfonde, som allerede anvendes i nogle EU-lande, kunne udgøre et ekstra sikkerhedsnet, finansieret kollektivt af landbrugere, industri, regionale regeringer og EU.
Da den fælles landbrugspolitik skal revideres efter 2027, anbefaler EØSU at genoprette dens budget, så det svarer til mindst 0,5 % af EU's BNP. Der er brug for strengere handelsregler for at sikre, at importerede produkter lever op til EU's miljø- og arbejdsstandarder.
En anden stor bekymring er salg til priser, der er lavere end omkostningerne – en praksis, der sætter landbrugerne under ekstremt økonomisk pres. EØSU opfordrer indtrængende EU's politiske beslutningstagere til nøje at overveje at forbyde køb til priser, der er lavere end omkostningerne, for at forhindre store detailhandlere i at presse landbrugere ud af deres forretning – med Spaniens lovgivning om fødevarekæden som model.
For at forbedre gennemsigtigheden og landbrugernes markedsstyrke foreslår EØSU et digitalt EU-center til overvågning af priser, omkostninger og overskud. Udvalget slår også til lyd for kollektive prisforhandlinger og øget støtte til kooperativer og producentorganisationer. Der er behov for større økonomisk uafhængighed og konkurrenceevne i hele EU's landbrug.
Selv om klimamålene er vigtige, kan landbrugerne ikke bære omkostningerne alene. En bæredygtighedsfond vil kunne hjælpe dem med at skifte til en grønnere praksis. I udtalelsen bliver der advaret om risikoen for kulstoflækage, hvor strenge EU-regler stiller lokale landbrugere dårligere end konkurrenter uden for EU.
EØSU understreger vigtigheden af at investere i udvikling af landdistrikterne, innovation og enklere regler for den fælles landbrugspolitik. Da landbrugerne er under stigende pres, er der ingen tvivl om, at det haster: EU's ledere må handle, før flere gårde forsvinder. (ks)
EU står ved en kritisk skillevej i udviklingen af AI. Selv om amerikanske virksomheder dominerer markedet for generativ AI (GenAI), der tegner sig for 80 % af de globale private investeringer, er Kina på hastig fremmarch. For at undersøge, hvordan man kan sikre, at EU forbliver konkurrencedygtig, har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) i samarbejde med Centre for European Policy Studies (CEPS) offentliggjort en ny studie.
EU står ved en kritisk skillevej i udviklingen af AI. Selv om amerikanske virksomheder dominerer markedet for generativ AI (GenAI), der tegner sig for 80 % af de globale private investeringer, er Kina på hastig fremmarch. For at undersøge, hvordan man kan sikre, at EU forbliver konkurrencedygtig, har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) i samarbejde med Centre for European Policy Studies (CEPS) offentliggjort en ny studie.
I studien, der er udarbejdet af EØSU's Sektion for det Indre Marked, Produktion og Forbrug (INT), og som regelmæssigt drøftes i EØSU's Observatorium for den digitale omstilling og det indre marked, undersøges hvilke vigtige muligheder, udfordringer og politiske foranstaltninger der er nødvendige for at forbedre Europas AI-landskab.
Vigtigste anbefalinger til EU:
Flere investeringer i AI og computerkraft – EU skal investere mere i AI-infrastruktur for at fremme innovation
Fokus på tre sektorer med stort potentiale – AI kan skabe vækst inden for bilindustrien, ren energi og uddannelse
Fremme af open source-AI – Ved at tilskynde til udvikling af open source- AI-modeller kan man forbedre tilgængeligheden og konkurrencen
Bedre integration af F&U-indsatsen i hele EU
Større indflydelse til civilsamfundet i forvaltningen af AI
I studien fremhæves civilsamfundsorganisationernes betydning for udformningen og forvaltningen af AI-politikker. For at øge inklusiviteten og fremme en etisk indførelse af AI fremsættes følgende anbefalinger i rapporten:
Uddannelsesprogrammer for AI-færdigheder – Initiativer til uddannelse og social dialog for at give arbejdstagerne og offentligheden større indflydelse
"Social by Design"-tilgang – Sikre, at udviklingen af AI er menneskecentreret og opfylder samfundets behov
Øget finansiering til civilsamfundsorganisationer – Støtte til nonprofitorganisationer, der bygger bro over kløften mellem AI-teknologier og offentlighedens forståelse
Etisk indførelse af AI – Prioritere pålidelige AI-systemer, der er i overensstemmelse med EU's værdier
Udnytte EØSU's potentiale i AI-politikken
EØSU har gode forudsætninger for at fremme en struktureret inddragelse af civilsamfundsorganisationerne i AI-politikken. I studien anbefales det, at man slår til lyd for open source-AI og fremmer etisk innovation gennem offentlige udbud og finansieringsordninger, hvor EØSU fungerer som et centralt knudepunkt for samarbejde med civilsamfundsorganisationer og open source-fællesskaber og øger bevidstheden om AI's indvirkning på samfundet.
Studien omfatter ligeledes en standardiseret AI-ordliste, for at skabe et fælles sprog og sikre en effektiv kommunikation mellem politiske beslutningstagere, udviklere og brugere, hvilket er en forudsætning for ansvarlig udvikling, forvaltning og anvendelse af AI i alle sektorer.
Studien vil blive stillet til rådighed for centrale EU-institutioner og forventes at tjene som input i fremtidige AI-politikker. Studien kan læses i sin fulde længde her. (vk)
Forsvar og sociale udgifter bør gå hånd i hånd – velfærdsstaten må ikke ofres for at øge forsvarsudgifterne. En stærk velfærdsstat er fortsat et vigtigt redskab til at stoppe de yderste højrefløjspartier i deres bestræbelser på at kopiere Kreml-lignende autokratier i EU.
Forsvar og sociale udgifter bør gå hånd i hånd – velfærdsstaten må ikke ofres for at øge forsvarsudgifterne. En stærk velfærdsstat er fortsat et vigtigt redskab til at stoppe de yderste højrefløjspartier i deres bestræbelser på at kopiere Kreml-lignende autokratier i EU.
Nu, hvor vi er gået ind i det fjerde år med krig i Ukraine, er mange begyndt at efterlyse øgede forsvarsudgifter, især i kølvandet på de politiske forandringer i USA. Der synes ikke længere at være nogen garanti for beskyttelsen af de europæiske lande. Mange tabuer er allerede blevet brudt, ikke kun hvad angår debatten om militære spørgsmål på EU-niveau, men også om øget gældsætning.
Der er dog også nogen, der fremstiller det som en nulsumsafvejning med velfærdsstaten – som om det amerikanske militærs styrke skyldes landets mangel på ordentlig social beskyttelse, eller som om vores svækkede hære er et resultat af pensioner og social sikring.
I Arbejdstagergruppen ønsker vi at fremhæve to spørgsmål:
EU har samlet set de næsthøjeste militærudgifter i verden. I nogle tilfælde kan der være behov for fælles eller ekstra udgifter, men det, der virkelig er brug for, er koordinering og fælles projekter for at sikre den strategiske selvstændighed. Vi skal kunne forsvare os selv, ikke konkurrere globalt med USA.
En velfungerende velfærdsstat er sammen med indsatsen for at bekæmpe fattigdom og ulighed et vigtigt redskab til at forhindre en magtovertagelse fra den yderste højrefløj i mange medlemslande. Disse højreekstremistiske partier, som er på fremmarch, har ikke meget til overs for på demokrati, er åbenlyst fjendtlige over for de fleste af vores værdier, stræber efter at kopiere Kremls autokrati i vores medlemsstater og vil, hvis de kommer til magten, sikre, at der ikke kan skabes en koordineret forsvarspolitik.
Derfor skal medlemsstaterne betragte forsvar og sociale investeringer som gensidigt forstærkende, eftersom det ene muliggør det andet.
EØSU skal fra starten involveres i Kommissionens initiativer til at øge inddragelsen af civilsamfundet. EØSU's kommende undersøgelse Kortlægning af praksis for civil dialog i EU-institutionerne kan give værdifuldt input, mener EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer.
EØSU skal fra starten involveres i Kommissionens initiativer til at øge inddragelsen af civilsamfundet. EØSU's kommende undersøgelse Kortlægning af praksis for civil dialog i EU-institutionerne kan give værdifuldt input, mener EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer.
Efter starten på EU's nye politiske cyklus og annonceringen af en EU-strategi for at støtte, beskytte og styrke civilsamfundet i tredje kvartal af 2025 i Kommissionens arbejdsprogram, afholdt Gruppen af civilsamfundsorganisationer enkonference med det formål at fremhæve de centrale tiltag, der er brug for i mandatperioden 2024-2029. Omkring 100 repræsentanter fra nationale og europæiske civilsamfundsorganisationer og borgere deltog i arrangementet den 3. marts.
Séamus Boland, formand for Gruppen af civilsamfundsorganisationer, sagde, at civilsamfundsorganisationerne har en andel i at sikre, at den politiske beslutningsproces er velfunderet og lydhør over for borgernes behov. Han gentog gruppens og udvalgets opfordring til at inddrage EØSU i den civilsamfundsplatform, som Kommissionen har planlagt.
"På baggrund af udvalgets erfaring og rolle som platform skal EØSU fra starten involveres i Kommissionens initiativer til at øge inddragelsen af civilsamfundet. EØSU skal deltage i forvaltningen og være en vigtig aktør i initiativet til oprettelse af en civilsamfundsplatform", fastslog Séamus Boland.
Han argumenterede for, at en struktureret, regelmæssig, gennemsigtig og inkluderende civil dialog bør tage udgangspunkt i de eksisterende strukturer og samle alle relevante interessenter. Derfor bør EU-institutionerne nedsætte en arbejdsgruppe om civil dialog, der forvaltes af EØSU.
"En arbejdsgruppe om civil dialog kan udarbejde en plan for et mere gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer i den politiske beslutningsproces," sagde Séamus Boland. Dette kunne være første skridt i retning af en mere struktureret civil dialog og besvarelsen af følgende spørgsmål: Hvem bliver hørt, om hvilke emner, inden for hvilke tidsfrister og med hvilke resultater?
Den foreslåede arbejdsgruppe kunne desuden trække på EØSU's kommende undersøgelse af den eksisterende dialogpraksis med titlen Kortlægning af praksis for civil dialog i EU-institutionerne.
Undersøgelsen er bestilt af EØSU på anmodning af Gruppen af civilsamfundsorganisationer. Resultaterne forventes at være klar i juli 2025. I undersøgelsen kortlægges praksis for civil dialog i EU's institutioner nøje: Hvilke procedurer for inddragelse af civilsamfundsorganisationer gennemføres i øjeblikket og ved hjælp af hvilke metoder? Viden om eksisterende praksis bør lægges til grund for og støtte arbejdet med at finde frem til en mere struktureret civil dialog i den nye lovgivningscyklus. De foreløbige resultater af undersøgelsen blev allerede præsenteret på konferencen af Berta Mizsei fra Centre for European Policy Studies (CEPS).
Konferencen understregede også, at et solidt finansielt grundlag hos civilsamfundsorganisationerne er en forudsætning for dialog og muligheden for at give de politiske beslutningstagere indblik i borgernes behov. Deres finansielle stabilitet og uafhængighed skal garanteres.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har afholdt et forum på højt plan om kvinders rettigheder, hvor fremtrædende aktører samledes for at tale om presserende spørgsmål vedrørende kvinders rettigheder og opstille vigtige prioriteter forud for det kommende møde i FN's Kvindekommission.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har afholdt et forum på højt plan om kvinders rettigheder, hvor fremtrædende aktører samledes for at tale om presserende spørgsmål vedrørende kvinders rettigheder og opstille vigtige prioriteter forud for det kommende møde i FN's Kvindekommission.
Budskabet fra EØSU's forum på højt plan om kvinders rettigheder var klart: Der er gjort fremskridt, men dette er ikke nok. Selv om EU har taget skridt til at beskytte kvinder og piger, truer strukturelle former for ulighed, kønsstereotyper og tilbageslag for kvinders rettigheder fortsat hårdt tilkæmpede sejre i Europa. Så længe der stadig findes strukturelle hindringer, vil kvinder kun i begrænset omfang kunne deltage fuldt ud i samfundet.
Forummet på højt plan, der blev afholdt den 26. februar i tilknytning til EØSU's plenarforsamling, samlede formanden for EØSU's ad hoc-gruppe om ligestilling, Sif Holst, EØSU's formand, Oliver Röpke, EU-kommissæren med ansvar for ligestilling, beredskab og krisestyring, Hadja Lahbib, samt Carlien Scheele, direktør for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, Florence Raes, direktør for UN Women's Bruxelles-kontor, Ayşe Yürekli, EU-repræsentant i KAGIDER – kvindelige iværksættere i Tyrkiet, Mary Collins, generalsekretær for European Women's Lobby, og Cianán Russell, ledende politisk koordinator i ILGA Europa.
På forummet var der oprettet to dynamiske paneler, der behandlede presserende udfordringer vedrørende ligestilling mellem kønnene, som alle var knyttet til vigtige EØSU-udtalelser, der skulle vedtages på plenarforsamlingen. Eksperter, kvindesagsforkæmpere og politiske beslutningstagere mødtes for at udveksle viden, foreslå løsninger og styrke deres tilsagn om at fremme kvinders rettigheder i og uden for Europa.
EØSU's flagskibsinitiativ civilsamfundsprisen fremhæver civilsamfundets enestående bidrag til at bevare og styrke europæisk identitet og medborgerskab. Hvert år tager prisen udgangspunkt i et nyt tema af stor samfundsmæssig betydning, som er relateret til EØSU's arbejde.
EØSU's flagskibsinitiativ civilsamfundsprisen fremhæver civilsamfundets enestående bidrag til at bevare og styrke europæisk identitet og medborgerskab. Hvert år tager prisen udgangspunkt i et nyt tema af stor samfundsmæssig betydning, som er relateret til EØSU's arbejde.
Den 20. marts hædrede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) tre civilsamfundsorganisationer fra Slovakiet, Belgien og Frankrig for deres banebrydende projekter, der tackler det voksende omfang af skadelig polarisering i hele EU.
Præmiesummen på 32.000 euro blev delt mellem de tre vindere.
EØSU tildelte hovedprisen på 14.000 EUR til Slovak Debate Association for projektet The Critical Thinking Olympiad, et banebrydende initiativ, der opbygger modstandsdygtighed over for misinformation blandt slovakiske unge. Projektet omfatter en elevkonkurrence på tværs af tre aldersgrupper, hvor eleverne arbejder med medieudfordringer fra den virkelige verden og vurderer, om indholdet er troværdigt.
Vinderne af anden- og tredjepladsen modtog hver 9.000 EUR.
Organisationen Reporters d'Espoirs fra Frankrig blev nummer to med deres fransksprogede uddannelsesordning for løsningsorienteret journalistik, "Prix Européen Jeunes Reporters d'Espoirs".
Tredjepladsen gik til FEC Diversité asbl fra Belgien for deres projekt "ESCAPE GAME EXTREME DROITE pour se désintoxiquer", et indlevende spil, hvor man skal undslippe påvirkningen fra højreekstreme ideologier.
Om den 15. udgave af EØSU's civilsamfundspris
EØSU's 15. civilsamfundspris satte fokus på non-profit-projekter ledet af enkeltpersoner, private virksomheder og civilsamfundsorganisationer, som bidrager til at bekæmpe skadelig polarisering i hele EU.
I de seneste år har Europa været ramt af flere kriser, fra Ruslands aggressionskrig i Ukraine og stigende energipriser og leveomkostninger til de fortsatte økonomiske og sociale eftervirkninger af covid-19-pandemien. Sådanne kriser kan underminere tilliden til de offentlige institutioner og skabe skadelig polarisering i hele samfundet.
Polarisering kan være en del af et åbent, pluralistisk samfund, men den stigende populisme og negative polarisering er en betydelig udfordring for de europæiske demokratier. Europa står også over for en fortsat opsplitning af det traditionelle medielandskab, stigende misinformation og angreb på mediefriheden, som alt sammen udgør yderligere trusler mod de demokratiske værdier.
Dette års vindere blev valgt blandt et stærkt og alsidigt udvalg af over 50 bidrag fra 15 medlemsstater. Vinderprojekterne blev udvalgt på grund af deres ekstraordinære kreativitet, entusiasme og engagement i at bekæmpe skadelig polarisering i det europæiske samfund.
"Det organiserede civilsamfund spiller en grundlæggende rolle i beskyttelsen af det europæiske demokrati, hvilket endnu en gang er blevet bevist ved dette års bemærkelsesværdige og omfattende projekter", sagde EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Aurel Laurenţiu Plosceanu.
Den 6. marts, blot få dage inden Rådets drøftelser den 12. marts, var EØSU vært for en debat om Europa-Kommissionens aftale om ren industri. Politiske beslutningstagere, industriledere og civilsamfundet så nærmere på, om planen virkelig kan støtte EU's cleantech-sektor, energiintensive industrier og strategiske autonomi.
Den 6. marts, blot få dage inden Rådets drøftelser den 12. marts, var EØSU vært for en debat om Europa-Kommissionens aftale om ren industri. Politiske beslutningstagere, industriledere og civilsamfundet så nærmere på, om planen virkelig kan støtte EU's cleantech-sektor, energiintensive industrier og strategiske autonomi.
Med den geopolitiske ustabilitet og transatlantiske relationer under forandring er Europas behov for strategisk autonomi mere presserende end nogensinde. Aftalen om ren industri har til formål at fremskynde dekarbonisering og cirkularitet og samtidig øge den industrielle konkurrenceevne, og udgangspunktet er en sænkning af energipriserne. Gennemførligheden og finansieringen heraf er fortsat et spørgsmål, der skal besvares.
"Det er ikke et spørgsmål om at vælge mellem strategisk autonomi, konkurrenceevne eller den dobbelte omstilling. Alle industrisektorer er berørt og skal tilpasse sig i deres eget tempo, men med klare forpligtelser", sagde Pietro de Lotto, formand for EØSU's Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI), og beskrev udfordringen som en balancegang.
Kommissionen har understreget den geopolitiske nødvendighed af at blive energimæssigt uafhængig af Rusland, men Europas industrielle tilbagegang er en voksende bekymring. Både industriproduktionen og tilstrømningen af direkte udenlandske investeringer er faldet markant i de seneste to år.
Finansieringen bliver en stor udfordring. Hvis planens mål skal nås, kræver det samarbejde mellem EU-institutionerne, medlemsstaterne og industrien. Den Europæiske Investeringsbank har lovet 500 millioner euro i modgarantier og 1,5 milliarder euro til at forbedre energinettene, men de nationale regeringer skal mobilisere yderligere ressourcer.
De sociale konsekvenser af omstillingen er også et centralt spørgsmål, navnlig i energiintensive industrier, hvor der har været betydelige tab af arbejdspladser. Repræsentanter for civilsamfundet satte spørgsmålstegn ved, om en reduktion af energiafgifterne, som er et centralt forslag i aftalen, kan ske på bekostning af finansiering på uddannelses- og sundhedsområdet.
På trods af optimismen omkring de langsigtede mål for aftalen om ren industri udtrykte eksperter bekymring over dens evne til at løse kortsigtede udfordringer. Hastighed og forenkling er afgørende, da høje energiomkostninger og lovgivningsmæssige hindringer kan bremse udviklingen. Fragmenterede nationale politikker er fortsat en udfordring, og man risikerer med aftalen om ren industri at forpasse en afgørende mulighed for at tilpasse industripolitikken i hele Europa.
Teknologineutralitet er også et problem, og der er debat om den rette balance mellem vedvarende energi, brint og biobrændstoffer. Fokusset på vedvarende energi hilses velkommen, men der er brug for stærke forpligtelser for så vidt angår energieffektivitet. Vedvarende energi har allerede givet de europæiske forbrugere besparelser på 100 milliarder euro mellem 2021 og 2023, og det er en succes, som EU bør bygge videre på. (jh)
Mere end 800 deltagere fra borgerorganisationer og interessenter i hele Europa, herunder ungdomsorganisationer, NGO'er og journalister, deltog i civilsamfundsugen, der løb af stablen den 17.-20. marts 2025. Temaet for åbningsmødet var beskyttelse af det civile rum ved hjælp af juridiske tiltag, hvilket bekræfter civilsamfundets vigtige rolle, nemlig at holde magthaverne ansvarlige, bygge broer, støtte den samfundsmæssige modstandsdygtighed og give en stemme til dem, der alt for ofte bliver overset.
Mere end 800 deltagere fra borgerorganisationer og interessenter i hele Europa, herunder ungdomsorganisationer, NGO'er og journalister, deltog i civilsamfundsugen, der løb af stablen den 17.-20. marts 2025. Temaet for åbningsmødet var beskyttelse af det civile rum ved hjælp af juridiske tiltag, hvilket bekræfter civilsamfundets vigtige rolle, nemlig at holde magthaverne ansvarlige, bygge broer, støtte den samfundsmæssige modstandsdygtighed og give en stemme til dem, der alt for ofte bliver overset.
tackle den stigende polarisering, der i de seneste år er blevet næret af virkningerne af finanskrisen, klimaforandringerne og den stigende indkomstulighed
fremhæve den vigtige rolle, som civilsamfundet kan spille i den forbindelse
indsamle civilsamfundets løsningsforslag og krav til EU's beslutningstagere for at bidrage til at gøre Europa mindre polariseret ved at styrke samhørigheden i samfundet og den demokratiske deltagelse på samfundsvigtige områder.
EØSU's formand Oliver Röpke understregede i sin åbningstale: "Civilsamfundet skal tage udfordringen alvorligt. Deltagelse, dialog og solidaritet er ikke bare et drømmescenarie – det er hele grundlaget for et modstandsdygtigt og forenet Europa. Lad os i anledning af civilsamfundsugen slå fast, at vi arbejder for inklusion og aktivt medborgerskab. Et stærkt demokrati afhænger ikke kun af institutionerne, men af hele befolkningens engagement."
Albena Azmanova, der er professor i statskundskab og samfundsvidenskab ved City Saint George's, University of London, nævnte i sin hovedtale den stigende økonomiske usikkerhed, som flertallet af befolkningen oplever – det hun kalder en "epidemi af usikkerhed". Hun forklarede, hvorfor civilsamfundet sidder med nøglen til et gennembrud i en tid, hvor der hersker massiv usikkerhed.
"Den massive økonomiske usikkerhed har drænet de fleste for kampgejst. Men civilsamfundet har kampgejst. Civilsamfundsaktivister er drevet af viljen til at gøre en forskel i forbindelse med et specifikt problem. De er demokratiets synlige fodfolk", sagde hun.
Younous Omarjee, der er næstformand for Europa-Parlamentet, sagde: "I disse tider, hvor vi ser en stigende grad af individualisme, skaber civilsamfundet en følelse af sammenhold og fungerer som et værn mod de højreekstreme ideer, der spreder sig."
Adriana Porowska, der er minister med ansvar for civilsamfundet, fra det polske EU-formandskab, nævnte NGO'ernes afgørende andel i at skabe samfundsmæssig modstandsdygtighed og støtte sårbare samfundsgrupper og grupper, der er svære at inddrage. Hun fortalte desuden om Polens erfaringer, hvor civilsamfundet er med til at sikre den nationale modstandsdygtighed.
Brikena Xhomaqi, der er medformand for EØSU's kontaktgruppe med de europæiske civilsamfundsnetværk, understregede, at græsrodsbevægelser dyrker EU's stolte mantra "forenet i mangfoldighed". Hun nævnte imidlertid også, at civilsamfundsorganisationer og NGO'er er under angreb, og at der bliver sat spørgsmålstegn ved deres finansiering og rolle. "Uden penge kan civilsamfundsorganisationerne ikke fungere. Vi har brug for institutioner, der beskytter civilsamfundet, og vi har brug for juridisk beskyttelse af det civile rum, hvis vores samfund skal forblive samlet og forenet i mangfoldighed.
