Af Stefano Mallia, formand for Arbejdsgivergruppen i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 

Nu hvor støvet har lagt sig efter valget til Europa-Parlamentet, står det klart, at vi er omgivet af en alvorlig uro. De konservatives sejr bremsede et højreekstremistisk jordskredsvalg. Selv om centrum-højre bevarer sin position, kan vi ikke se bort fra, at den yderste højrefløj vil komme til at stå stærkere i den nye sammensætning af Europa-Parlament, hvilket vil gøre afstemninger om centrale spørgsmål vanskeligere. Vi fik en forsmag på det, da PPE sidste år var lige ved at lykkes med at samle et flertal på højrefløjen, der ville have givet loven om naturgenopretning dødsstødet. 

Listen over erhvervslivets bekymringer topper med spørgsmål såsom at kunne sikre fremskridt på områderne industripolitik og økonomisk sikkerhed, navnlig inden for teknologi, kritiske råstoffer, halvledere, elektriske køretøjer, økonomisk modstandsdygtighed og EU's overordnede konkurrenceevne. Det er altafgørende at styrke det indre marked og fremme private investeringer gennem en egentlig kapitalmarkedsunion. Er det nyvalgte Parlament klar til opgaven? 

Vi har ikke andet valg end at tage konkurrencen op med globale stormagter som Kina og USA. 

I 2008 var bruttonationalproduktet (BNP) i euroområdet meget tæt på det amerikanske: det var på hhv. 14,2 billioner USD og 14,8 billioner USD (13,1 billioner EUR og 13,6 billioner EUR) i løbende priser. Femten år senere sniger euroområdets BNP sig lige op over de 15 billioner USD, mens USA's BNP er vokset til 26,9 billioner USD. Hvis de fem største europæiske økonomier – Tyskland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien og Spanien – havde matchet USA's produktivitetsvækst mellem 1997 og 2022, ville deres BNP pr. indbygger i gennemsnit have været næsten 13.000 USD (12.000 EUR) højere, hvad købekraftsparitet angår. Disse tal er ikke uden betydning. 

I en årrække hvor EU havde en positiv handelsbalance, var der mange, der ikke var bevidste om, at vores konkurrenceevne var i fare. Vi satte vores lid til de lige konkurrencevilkår på globalt plan og den regelbaserede internationale orden og forventede, at andre vil gøre det samme. Men nu er verden i hastig forandring, og EU er nødt til at lægge sig i selen og hurtigt reagere på de alarmklokker, man hidtil har ignoreret. Vi håber, at parlamentet i sin nye sammensætning vil være stand til at løfte opgaven og ikke kun begrænse sig til partipolitik.