Kommissionens pakke om forsvar af demokratiet blev drøftet på EØSU's plenarforsamling i april. EØSU's medlemmer har udtrykt forbehold med hensyn til tidsplanen og tilgangen, navnlig hvad angår håndtering af udenlandsk indflydelse. EØSU anførte, at pakken ikke alene er ineffektiv, men at den også kan skade civilsamfundets råderum i Europa.

På trods af dens erklærede intentioner om at forbedre gennemsigtigheden og den demokratiske ansvarlighed i Europa mener EØSU, at pakken om forsvar af demokratiet er yderst mangelfuld. Udvalget anfører, at pakken er kommet alt for sent til at have nogen reel indvirkning på det kommende valg til Europa-Parlamentet i 2024, og at der ikke er taget hensyn til udvalgets tidligere anbefalinger om styrkelse af det europæiske demokrati.

EØSU's formand Oliver Röpke bemærkede, at det, "når der tales om "trusler" mod vores demokratier, er vigtigt at fremhæve EU's stærke reaktion og den nuværende Kommissions resultater med hensyn til at forsvare demokratiet, de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet. EØSU har også lyttet til de mange civilsamfundsaktørers bekymringer om det, de opfatter som risiciene ved pakken. Vi er nødt til at finde en fælles tilgang, der kombinerer forsvaret af demokratiet med alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at bevare civilsamfundets råderum."

EØSU støtter målene om gennemsigtighed i det foreslåede direktiv om lobbyvirksomhed på vegne af tredjelande, men modsætter sig kraftigt de foreslåede metoder og advarer mod utilsigtede konsekvenser for civilsamfundets råderum. Christian Moos, EØSU's ordfører for udtalelsen om Pakken om forsvar af demokratiet, sagde, at "vi betragter dette direktiv som farligt. Det minder om en lov om "udenlandske agenter". Det stigmatiserer potentielt NGO'er. Det nuværende forslag bør klart trækkes tilbage. Det risikerer at øge problemet med indskrænkning af civilsamfundets råderum i Europa, og det er næppe noget, som Kommissionen ønsker."

Medordfører José Antonio Moreno Díaz udtrykte skepsis over for pakkens evne til at tackle de grundlæggende årsager til udhuling af demokratiet inden for EU's grænser. Ved kun at fokusere snævert på eksterne trusler overser pakken de intense bestræbelser på at destabilisere EU's demokratier indefra og skaber dermed en farlig blind vinkel.

Kommissionen anerkendte bekymringerne for pakkens indvirkning på NGO'er, men sætter sin lid til de indførte sikkerhedsforanstaltninger. (gb)

Af Gruppen af civilsamfundsorganisationer

Civilsamfundsorganisationerne foreslår, at man i den nye mandatperiode tager fat på de umiddelbare og langsigtede udfordringer ved at gennemføre eksisterende EU-politikker ordentligt og styrke EU's værdier. Struktureret civil dialog og en stærk social dagsorden er også blandt de vigtigste prioriteter.

Den 16. april afholdt EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer konferencen Building Together the EU We Want. Arrangementet samlede repræsentanter fra nationale og europæiske civilsamfundsorganisationer, som drøftede deres politiske prioriteter forud for det kommende valg til Europa-Parlamentet og undertegnelsen af den interinstitutionelle La Hulpe-erklæring om den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Formanden for Gruppen af civilsamfundsorganisationer, Séamus Boland, åbnede konferencen og beklagede, at mange politikere fra mainstream nationale partier ikke ønsker at diskutere EU med vælgerne. Derfor forstår vælgerne ikke, hvorfor der er behov for et EU, og EU-politikkerne afspejler ikke altid det, der betyder noget for dem. Det har ført til en farlig svækkelse af forbindelsen mellem den brede offentlighed og EU, hvilket kan få mange til at stemme på partier på den yderste højrefløj. "Der er nu hårdt brug for, at de nationale og europæiske politikere går i åben dialog med borgerne om de problemer, som EU står over for, og hvad der skal gøres for at løse dem. Kun på den måde kan vi overbevise dem om, at EU er for alle og fortsat skaber muligheder for hele befolkningen."

Læs og del konklusionerne og anbefalingerne fra konferencen, som har fokus på:

  • Hvorfor valget til Europa-Parlamentet 2024 er vigtigt: EU står ved et vendepunkt
  • Fælles opbygning af det EU, vi ønsker os: et demokratisk og inklusivt EU med social retfærdighed og beskyttelse
  • Fælles opbygning af det EU, vi ønsker os: en bæredygtig økonomi, der bygger på retfærdig omstilling og kvalitetsjob
  • Civilsamfundet, borgerne og de unge i centrum for fremtidens Europa

Konklusionerne og anbefalingerne vil indgå i en EØSU-resolution med politiske forslag til det nye Europa-Parlament og den nye Kommission, som skal vedtages i juli 2024.

Læs mere i pressemeddelelsen om konferencen. 

Hvis du er interesseret i belgisk kunst, må du ikke gå glip af udstillingen Before our very eyes, der løber indtil 28. juni i Atrium 6 i EØSU's Jacques Delors-bygning, Rue Belliard 99.

Hvis du er interesseret i belgisk kunst, må du ikke gå glip af udstillingen Before our very eyes, der løber indtil 28. juni i Atrium 6 i EØSU's Jacques Delors-bygning, Rue Belliard 99.

Du vil kunne se værker af tre talentfulde belgiske kunstnere Luk Vander PlaetseHugues Legros og Thibault Choquel 

Gennem deres fotografier afspejler de tre kunstnere som fotografer, grafiske kunstnere og designere skønheden i det velkendte. Before our very eyes "er en hvisken af vild og blid menneskelig poesi i mødet mellem forskellige genrer og mennesker.

Udstillingen er arrangeret af de belgiske medlemmer af EØSU med støtte fra et hold af koordinatorer som led i det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, der løber indtil den 1. juli 2024. Arrangørerne ser formandskabet som en mulighed for at udstille deres lands knowhow og fremme belgisk kultur i og uden for EU. (ll)

  • Valget til Europa-Parlamentet som et godt eksempel på tilgængelig stemmeafgivning – en forspildt chance
  • Udvidelse: EU's stærkeste og mest vellykkede politiske redskab, af Pat Cox
  • Nordmakedoniens vej ind i EU: udfordringer, løfter og vejen frem
  • Jaroslaw Pietras: EU's store udvidelse – 20 år senere
Vedtaget on 24/04/2024 - Bureau decision date: 13/02/2024
Reference
TEN/840-EESC
Workers - GR II
Poland
Plenary session number
587
-
Ligestillingsgruppen

Uddrag af et interview i tidsskriftet for Finlands arbejdsgiverforening Yittäjä med Arbejdsgivergruppens formand Stefano Mallia

Valget til Europa-Parlamentet nærmer sig. I juni vælger borgerne i EU's medlemsstater deres repræsentanter til Europa-Parlamentet, som vil være ved magten de næste fem år. Da Stefano Mallia, formand for EØSU's Arbejdsgivergruppe, bliver spurgt om den største udfordring for europæiske iværksættere i løbet af de næste fem år, kommer svaret hurtigt.

– Den grønne omstilling, siger han.

Ifølge Stefano Mallia er det vigtigt for omstillingen til en mere miljømæssigt bæredygtig økonomi og vækst at sikre, at virksomhederne kan trives.

– Den grønne omstilling skal gennemføres på en sådan måde, at virksomheder kan etableres og vokse. Når virksomhederne klarer sig godt, gør hele samfundet det også. Virksomhederne skaber arbejdspladser og skatteindtægter for samfundet.

Bekæmpelse af bureaukrati

En af de vigtigste opgaver for EØSU's Arbejdsgivergruppe i de senere år har været at bidrage til en betydelig reduktion af den administrative byrde for virksomhederne. Stefano Mallia bemærker, at det bl.a. var vigtigt for Kommissionen at indse, at de omfattende rapporteringsforpligtelser for SMV'er bør ophæves.

– Når der udarbejdes ny lovgivning, er det vigtigt at tage hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. Det skal sikres, at virksomhederne kan vokse.

Betydningen af at stemme ved valget til Europa-Parlamentet

Stefano Mallia erkender, at Den Europæiske Union står over for sine egne udfordringer og problemer, men mener, at EU som helhed har opnået meget.

– Iværksættere bør stemme, så der er nogen i Europa-Parlamentet, der tænker på virksomheder og iværksættere. Hvis du ikke stemmer, giver du andre beslutningsbeføjelser. At stemme ved valget til Europa-Parlamentet kan også forhindre ekstremister i at vinde frem.

Læs hele interviewet her: https://www.yrittajat.fi/uutiset/eu-vaikuttaja-stefano-mallia-vihrea-siirtyma-toteutettava-niin-etta-samaan-aikaan-yrityksia-voidaan-perustaa-ja-ne-voivat-kasvaa/

Med omkring to måneder til det næste valg til Europa-Parlamentet får desinformation stadig større betydning i det europæiske politiske liv på grund af den potentielt negative indflydelse på valgresultatet.

De skadelige konsekvenser af desinformation har i årevis givet anledning til bekymring hos offentligheden generelt og hos politikerne i særdeleshed. Der sættes spørgsmålstegn ved det demokratiske samfund og vores kosmopolitiske levevis. Den yderste højrefløj og andre ekstremistiske kræfter i Europa samt autokratiske regimer i tredjelande skaber alliancer med det formål at gennemføre desinformationskampagner, som undergraver det europæiske projekt, og de bruger sociale medier og algoritmer til at gøre det. De bruger teknologi som deres vigtigste redskab i denne ondsindede kampagne.

Der er behov for en strategi med mange facetter for at beskytte demokratiet og imødegå desinformation. Den eksisterende teknologi kan hjælpe os med at bekæmpe den. Det er afgørende, at de tre områder inden for håndtering af digitale udfordringer – desinformation, hybride trusler og cybersikkerhed – kombineres effektivt, hvilket skaber synergier og øger sikkerheden, samtidig med at retsstatsprincippet respekteres.

Det er ligeledes vigtigt at regulere oprettelsen og brugen af algoritmer, så folk kan beslutte at acceptere eller afvise visse algoritmiske funktioner. Der skal findes den rette balance mellem borgernes grundlæggende rettigheder og virksomhedernes intellektuelle ejendomsrettigheder. Det er imidlertid uacceptabelt, at teknologivirksomheder tjener penge på manipulation og hadefuld tale. Private interesser kan ikke tilsidesætte offentlige interesser.

Det er afgørende, at offentlig tilgængelig, pluralistisk og uafhængig information på alle EU-sprog formidler ubestridelige fakta om nationale, regionale og lokale nyheder i medlemsstaterne.

Der er planer om at oprette en helt redaktionelt uafhængig europæisk offentlig nyhedskanal, der skal være tilgængelig på forskellige platforme, og som skal give europæerne adgang til de oplysninger, de har brug for til at træffe informerede valg. Det er nødvendigt at klassificere journalistik som et europæisk offentligt gode som foreslået af UNESCO og forbedre mulighederne for at forsvare journalister.

Med hensyn til mediekundskab og styrkelse af den brede offentligheds kompetencer er det vigtigt at følge Finlands fremragende eksempel og fremme folks kreative tænkning. Dette kræver værktøjer til fremme af mediekundskab og kulturelle og demokratiske færdigheder på alle uddannelsesniveauer, der henvender sig til alle aldersgrupper og mindretal.

Demokrati er folkets regeringsform, og borgerne kan bedst beskytte demokratiet ved at give udtryk for deres stærke ønske om at leve i et demokrati!

Den europæiske sociale model – baseret på social og regional inklusion og samhørighed, lighed og solidaritet – skaber de mest effektive (og mest rationelle) forudsætninger for, at borgerne føler, at deres generelle trivsel går hånd i hånd med demokratiet, hvilket betyder, at de har et incitament til at bekæmpe desinformation.

For at beskytte demokratiet er der et presserende behov for en mere dybtgående tilgang, en holistisk strategi og bedre EU-regulering af de mange dimensioner af dette fænomen. Alle disse spørgsmål tages op i udtalelse TEN/830.

Carlos Trindade, medlem af EØSU

  • Danuta Hübner: Det nytter noget at stemme
  • Gør brug af din stemme i juni 2024: EØSU opfordrer europæerne til at stemme for et forenet og demokratisk Europa
  • Régis Genté: Desinformation er virkningsfuldt over for svage målgrupper
  • Boligkrisen – EØSU opfordrer EU til handling

I vores klumme "Jeg stemmer. Gør du?" Kan du læse en artikel af Mihály Hardy, ungarsk journalist og chefredaktør for Klubrádió, som giver os et lille indblik i klimaet i Ungarn forud for valget. Klubrádió er landets sidste store uafhængige radiostation, der døgnet rundt sender nyheder og giver baggrundsanalyser om aktuelle forhold og kultur. Radiostationen fik frataget sin frekvens af den statslige mediemyndighed, men det lykkedes den at overleve på grund af sin popularitet og ved hjælp af crowdfunding. 