EU står ved en kritisk skillevej i udviklingen af AI. Selv om amerikanske virksomheder dominerer markedet for generativ AI (GenAI), der tegner sig for 80 % af de globale private investeringer, er Kina på hastig fremmarch. For at undersøge, hvordan man kan sikre, at EU forbliver konkurrencedygtig, har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) i samarbejde med Centre for European Policy Studies (CEPS) offentliggjort en ny studie.

I studien, der er udarbejdet af EØSU's Sektion for det Indre Marked, Produktion og Forbrug (INT), og som regelmæssigt drøftes i EØSU's Observatorium for den digitale omstilling og det indre marked, undersøges hvilke vigtige muligheder, udfordringer og politiske foranstaltninger der er nødvendige for at forbedre Europas AI-landskab.

Vigtigste anbefalinger til EU:

• Flere investeringer i AI og computerkraft – EU skal investere mere i AI-infrastruktur for at fremme innovation
• Fokus på tre sektorer med stort potentiale – AI kan skabe vækst inden for bilindustrien, ren energi og uddannelse
• Fremme af open source-AI – Ved at tilskynde til udvikling af open source- AI-modeller kan man forbedre tilgængeligheden og konkurrencen
• Bedre integration af F&U-indsatsen i hele EU

Større indflydelse til civilsamfundet i forvaltningen af AI
I studien fremhæves civilsamfundsorganisationernes betydning for udformningen og forvaltningen af AI-politikker. For at øge inklusiviteten og fremme en etisk indførelse af AI fremsættes følgende anbefalinger i rapporten:

• Uddannelsesprogrammer for AI-færdigheder – Initiativer til uddannelse og social dialog for at give arbejdstagerne og offentligheden større indflydelse
• "Social by Design"-tilgang – Sikre, at udviklingen af AI er menneskecentreret og opfylder samfundets behov
• Øget finansiering til civilsamfundsorganisationer – Støtte til nonprofitorganisationer, der bygger bro over kløften mellem AI-teknologier og offentlighedens forståelse
• Etisk indførelse af AI – Prioritere pålidelige AI-systemer, der er i overensstemmelse med EU's værdier

Udnytte EØSU's potentiale i AI-politikken
EØSU har gode forudsætninger for at fremme en struktureret inddragelse af civilsamfundsorganisationerne i AI-politikken. I studien anbefales det, at man slår til lyd for open source-AI og fremmer etisk innovation gennem offentlige udbud og finansieringsordninger, hvor EØSU fungerer som et centralt knudepunkt for samarbejde med civilsamfundsorganisationer og open source-fællesskaber og øger bevidstheden om AI's indvirkning på samfundet.

Studien omfatter ligeledes en standardiseret AI-ordliste, for at skabe et fælles sprog og sikre en effektiv kommunikation mellem politiske beslutningstagere, udviklere og brugere, hvilket er en forudsætning for ansvarlig udvikling, forvaltning og anvendelse af AI i alle sektorer.

Studien vil blive stillet til rådighed for centrale EU-institutioner og forventes at tjene som input i fremtidige AI-politikker. Studien kan læses i sin fulde længde her. (vk)

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

Forsvar og sociale udgifter bør gå hånd i hånd – velfærdsstaten må ikke ofres for at øge forsvarsudgifterne. En stærk velfærdsstat er fortsat et vigtigt redskab til at stoppe de yderste højrefløjspartier i deres bestræbelser på at kopiere Kreml-lignende autokratier i EU.

Nu, hvor vi er gået ind i det fjerde år med krig i Ukraine, er mange begyndt at efterlyse øgede forsvarsudgifter, især i kølvandet på de politiske forandringer i USA. Der synes ikke længere at være nogen garanti for beskyttelsen af de europæiske lande. Mange tabuer er allerede blevet brudt, ikke kun hvad angår debatten om militære spørgsmål på EU-niveau, men også om øget gældsætning.

Der er dog også nogen, der fremstiller det som en nulsumsafvejning med velfærdsstaten – som om det amerikanske militærs styrke skyldes landets mangel på ordentlig social beskyttelse, eller som om vores svækkede hære er et resultat af pensioner og social sikring.

I Arbejdstagergruppen ønsker vi at fremhæve to spørgsmål:

• EU har samlet set de næsthøjeste militærudgifter i verden. I nogle tilfælde kan der være behov for fælles eller ekstra udgifter, men det, der virkelig er brug for, er koordinering og fælles projekter for at sikre den strategiske selvstændighed. Vi skal kunne forsvare os selv, ikke konkurrere globalt med USA.
• En velfungerende velfærdsstat er sammen med indsatsen for at bekæmpe fattigdom og ulighed et vigtigt redskab til at forhindre en magtovertagelse fra den yderste højrefløj i mange medlemslande. Disse højreekstremistiske partier, som er på fremmarch, har ikke meget til overs for på demokrati, er åbenlyst fjendtlige over for de fleste af vores værdier, stræber efter at kopiere Kremls autokrati i vores medlemsstater og vil, hvis de kommer til magten, sikre, at der ikke kan skabes en koordineret forsvarspolitik.

Derfor skal medlemsstaterne betragte forsvar og sociale investeringer som gensidigt forstærkende, eftersom det ene muliggør det andet.

Af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

EØSU skal fra starten involveres i Kommissionens initiativer til at øge inddragelsen af civilsamfundet. EØSU's kommende undersøgelse Kortlægning af praksis for civil dialog i EU-institutionerne kan give værdifuldt input, mener EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer.

Efter starten på EU's nye politiske cyklus og annonceringen af en EU-strategi for at støtte, beskytte og styrke civilsamfundet i tredje kvartal af 2025 i Kommissionens arbejdsprogram, afholdt Gruppen af civilsamfundsorganisationer enkonference med det formål at fremhæve de centrale tiltag, der er brug for i mandatperioden 2024-2029. Omkring 100 repræsentanter fra nationale og europæiske civilsamfundsorganisationer og borgere deltog i arrangementet den 3. marts.

Séamus Boland, formand for Gruppen af civilsamfundsorganisationer, sagde, at civilsamfundsorganisationerne har en andel i at sikre, at den politiske beslutningsproces er velfunderet og lydhør over for borgernes behov. Han gentog gruppens og udvalgets opfordring til at inddrage EØSU i den civilsamfundsplatform, som Kommissionen har planlagt.

"På baggrund af udvalgets erfaring og rolle som platform skal EØSU fra starten involveres i Kommissionens initiativer til at øge inddragelsen af civilsamfundet. EØSU skal deltage i forvaltningen og være en vigtig aktør i initiativet til oprettelse af en civilsamfundsplatform", fastslog Séamus Boland.

Han argumenterede for, at en struktureret, regelmæssig, gennemsigtig og inkluderende civil dialog bør tage udgangspunkt i de eksisterende strukturer og samle alle relevante interessenter. Derfor bør EU-institutionerne nedsætte en arbejdsgruppe om civil dialog, der forvaltes af EØSU.

"En arbejdsgruppe om civil dialog kan udarbejde en plan for et mere gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer i den politiske beslutningsproces," sagde Séamus Boland.  Dette kunne være første skridt i retning af en mere struktureret civil dialog og besvarelsen af følgende spørgsmål: Hvem bliver hørt, om hvilke emner, inden for hvilke tidsfrister og med hvilke resultater?

Den foreslåede arbejdsgruppe kunne desuden trække på EØSU's kommende undersøgelse af den eksisterende dialogpraksis med titlen Kortlægning af praksis for civil dialog i EU-institutionerne.

Undersøgelsen er bestilt af EØSU på anmodning af Gruppen af civilsamfundsorganisationer. Resultaterne forventes at være klar i juli 2025. I undersøgelsen kortlægges praksis for civil dialog i EU's institutioner nøje: Hvilke procedurer for inddragelse af civilsamfundsorganisationer gennemføres i øjeblikket og ved hjælp af hvilke metoder? Viden om eksisterende praksis bør lægges til grund for og støtte arbejdet med at finde frem til en mere struktureret civil dialog i den nye lovgivningscyklus. De foreløbige resultater af undersøgelsen blev allerede præsenteret på konferencen af Berta Mizsei fra Centre for European Policy Studies (CEPS).

Konferencen understregede også, at et solidt finansielt grundlag hos civilsamfundsorganisationerne er en forudsætning for dialog og muligheden for at give de politiske beslutningstagere indblik i borgernes behov. Deres finansielle stabilitet og uafhængighed skal garanteres.

Konklusionerne og anbefalingerne fra konferencen er tilgængelige på EØSU's websted.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har afholdt et forum på højt plan om kvinders rettigheder, hvor fremtrædende aktører samledes for at tale om presserende spørgsmål vedrørende kvinders rettigheder og opstille vigtige prioriteter forud for det kommende møde i FN's Kvindekommission.

Budskabet fra EØSU's forum på højt plan om kvinders rettigheder var klart: Der er gjort fremskridt, men dette er ikke nok. Selv om EU har taget skridt til at beskytte kvinder og piger, truer strukturelle former for ulighed, kønsstereotyper og tilbageslag for kvinders rettigheder fortsat hårdt tilkæmpede sejre i Europa. Så længe der stadig findes strukturelle hindringer, vil kvinder kun i begrænset omfang kunne deltage fuldt ud i samfundet.

Forummet på højt plan, der blev afholdt den 26. februar i tilknytning til EØSU's plenarforsamling, samlede formanden for EØSU's ad hoc-gruppe om ligestilling, Sif Holst, EØSU's formand, Oliver Röpke, EU-kommissæren med ansvar for ligestilling, beredskab og krisestyring, Hadja Lahbib, samt Carlien Scheele, direktør for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, Florence Raes, direktør for UN Women's Bruxelles-kontor, Ayşe Yürekli, EU-repræsentant i KAGIDER – kvindelige iværksættere i Tyrkiet, Mary Collins, generalsekretær for European Women's Lobby, og Cianán Russell, ledende politisk koordinator i ILGA Europa.

På forummet var der oprettet to dynamiske paneler, der behandlede presserende udfordringer vedrørende ligestilling mellem kønnene, som alle var knyttet til vigtige EØSU-udtalelser, der skulle vedtages på plenarforsamlingen. Eksperter, kvindesagsforkæmpere og politiske beslutningstagere mødtes for at udveksle viden, foreslå løsninger og styrke deres tilsagn om at fremme kvinders rettigheder i og uden for Europa.

Det første panel fokuserede på det kommende 69. møde i FN's Kvindekommission (UNCSW69), mens det andet panel især tog fat på vold mod kvinder og piger som et menneskerettighedsspørgsmål. På plenarforsamlingen blev der ligeledes vedtaget følgende to tilknyttede udtalelser efter forummet: EØSU's bidrag til EU's prioriteter ved det 69. møde i FN's Kvindekommission og Vold mod kvinder som et menneskerettighedsspørgsmål. (lm)

EØSU's flagskibsinitiativ civilsamfundsprisen fremhæver civilsamfundets enestående bidrag til at bevare og styrke europæisk identitet og medborgerskab. Hvert år tager prisen udgangspunkt i et nyt tema af stor samfundsmæssig betydning, som er relateret til EØSU's arbejde.

Den 20. marts hædrede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) tre civilsamfundsorganisationer fra Slovakiet, Belgien og Frankrig for deres banebrydende projekter, der tackler det voksende omfang af skadelig polarisering i hele EU.

Præmiesummen på 32.000 euro blev delt mellem de tre vindere.

EØSU tildelte hovedprisen på 14.000 EUR til Slovak Debate Association for projektet The Critical Thinking Olympiad, et banebrydende initiativ, der opbygger modstandsdygtighed over for misinformation blandt slovakiske unge. Projektet omfatter en elevkonkurrence på tværs af tre aldersgrupper, hvor eleverne arbejder med medieudfordringer fra den virkelige verden og vurderer, om indholdet er troværdigt.

Vinderne af anden- og tredjepladsen modtog hver 9.000 EUR.

Organisationen Reporters d'Espoirs fra Frankrig blev nummer to med deres fransksprogede uddannelsesordning for løsningsorienteret journalistik, "Prix Européen Jeunes Reporters d'Espoirs".

Tredjepladsen gik til FEC Diversité asbl fra Belgien for deres projekt "ESCAPE GAME EXTREME DROITE pour se désintoxiquer", et indlevende spil, hvor man skal undslippe påvirkningen fra højreekstreme ideologier.

Om den 15. udgave af EØSU's civilsamfundspris

EØSU's 15. civilsamfundspris satte fokus på non-profit-projekter ledet af enkeltpersoner, private virksomheder og civilsamfundsorganisationer, som bidrager til at bekæmpe skadelig polarisering i hele EU.

I de seneste år har Europa været ramt af flere kriser, fra Ruslands aggressionskrig i Ukraine og stigende energipriser og leveomkostninger til de fortsatte økonomiske og sociale eftervirkninger af covid-19-pandemien. Sådanne kriser kan underminere tilliden til de offentlige institutioner og skabe skadelig polarisering i hele samfundet.

Polarisering kan være en del af et åbent, pluralistisk samfund, men den stigende populisme og negative polarisering er en betydelig udfordring for de europæiske demokratier. Europa står også over for en fortsat opsplitning af det traditionelle medielandskab, stigende misinformation og angreb på mediefriheden, som alt sammen udgør yderligere trusler mod de demokratiske værdier.

Dette års vindere blev valgt blandt et stærkt og alsidigt udvalg af over 50 bidrag fra 15 medlemsstater. Vinderprojekterne blev udvalgt på grund af deres ekstraordinære kreativitet, entusiasme og engagement i at bekæmpe skadelig polarisering i det europæiske samfund.

"Det organiserede civilsamfund spiller en grundlæggende rolle i beskyttelsen af det europæiske demokrati, hvilket endnu en gang er blevet bevist ved dette års bemærkelsesværdige og omfattende projekter", sagde EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Aurel Laurenţiu Plosceanu.

Den 6. marts, blot få dage inden Rådets drøftelser den 12. marts, var EØSU vært for en debat om Europa-Kommissionens aftale om ren industri. Politiske beslutningstagere, industriledere og civilsamfundet så nærmere på, om planen virkelig kan støtte EU's cleantech-sektor, energiintensive industrier og strategiske autonomi.

Med den geopolitiske ustabilitet og transatlantiske relationer under forandring er Europas behov for strategisk autonomi mere presserende end nogensinde. Aftalen om ren industri har til formål at fremskynde dekarbonisering og cirkularitet og samtidig øge den industrielle konkurrenceevne, og udgangspunktet er en sænkning af energipriserne. Gennemførligheden og finansieringen heraf er fortsat et spørgsmål, der skal besvares.

"Det er ikke et spørgsmål om at vælge mellem strategisk autonomi, konkurrenceevne eller den dobbelte omstilling. Alle industrisektorer er berørt og skal tilpasse sig i deres eget tempo, men med klare forpligtelser", sagde Pietro de Lotto, formand for EØSU's Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI), og beskrev udfordringen som en balancegang.

Kommissionen har understreget den geopolitiske nødvendighed af at blive energimæssigt uafhængig af Rusland, men Europas industrielle tilbagegang er en voksende bekymring. Både industriproduktionen og tilstrømningen af direkte udenlandske investeringer er faldet markant i de seneste to år.

Finansieringen bliver en stor udfordring. Hvis planens mål skal nås, kræver det samarbejde mellem EU-institutionerne, medlemsstaterne og industrien. Den Europæiske Investeringsbank har lovet 500 millioner euro i modgarantier og 1,5 milliarder euro til at forbedre energinettene, men de nationale regeringer skal mobilisere yderligere ressourcer.

De sociale konsekvenser af omstillingen er også et centralt spørgsmål, navnlig i energiintensive industrier, hvor der har været betydelige tab af arbejdspladser. Repræsentanter for civilsamfundet satte spørgsmålstegn ved, om en reduktion af energiafgifterne, som er et centralt forslag i aftalen, kan ske på bekostning af finansiering på uddannelses- og sundhedsområdet.

På trods af optimismen omkring de langsigtede mål for aftalen om ren industri udtrykte eksperter bekymring over dens evne til at løse kortsigtede udfordringer. Hastighed og forenkling er afgørende, da høje energiomkostninger og lovgivningsmæssige hindringer kan bremse udviklingen. Fragmenterede nationale politikker er fortsat en udfordring, og man risikerer med aftalen om ren industri at forpasse en afgørende mulighed for at tilpasse industripolitikken i hele Europa.

Teknologineutralitet er også et problem, og der er debat om den rette balance mellem vedvarende energi, brint og biobrændstoffer. Fokusset på vedvarende energi hilses velkommen, men der er brug for stærke forpligtelser for så vidt angår energieffektivitet. Vedvarende energi har allerede givet de europæiske forbrugere besparelser på 100 milliarder euro mellem 2021 og 2023, og det er en succes, som EU bør bygge videre på. (jh)

Mere end 800 deltagere fra borgerorganisationer og interessenter i hele Europa, herunder ungdomsorganisationer, NGO'er og journalister, deltog i civilsamfundsugen, der løb af stablen den 17.-20. marts 2025. Temaet for åbningsmødet var beskyttelse af det civile rum ved hjælp af juridiske tiltag, hvilket bekræfter civilsamfundets vigtige rolle, nemlig at holde magthaverne ansvarlige, bygge broer, støtte den samfundsmæssige modstandsdygtighed og give en stemme til dem, der alt for ofte bliver overset.

Temaet for 2025-udgaven af civilsamfundsugen var Styrkelse af samhørigheden og deltagelse i polariserede samfund. Arrangementet havde med sine tre overordnede initiativer – paneldebatter med kontaktgruppen, det europæiske borgerinitiativ og civilsamfundsprisen – til formål at:

• tackle den stigende polarisering, der i de seneste år er blevet næret af virkningerne af finanskrisen, klimaforandringerne og den stigende indkomstulighed
• fremhæve den vigtige rolle, som civilsamfundet kan spille i den forbindelse
• indsamle civilsamfundets løsningsforslag og krav til EU's beslutningstagere for at bidrage til at gøre Europa mindre polariseret ved at styrke samhørigheden i samfundet og den demokratiske deltagelse på samfundsvigtige områder.

EØSU's formand Oliver Röpke understregede i sin åbningstale: "Civilsamfundet skal tage udfordringen alvorligt. Deltagelse, dialog og solidaritet er ikke bare et drømmescenarie – det er hele grundlaget for et modstandsdygtigt og forenet Europa. Lad os i anledning af civilsamfundsugen slå fast, at vi arbejder for inklusion og aktivt medborgerskab. Et stærkt demokrati afhænger ikke kun af institutionerne, men af hele befolkningens engagement."

Albena Azmanova, der er professor i statskundskab og samfundsvidenskab ved City Saint George's, University of London, nævnte i sin hovedtale den stigende økonomiske usikkerhed, som flertallet af befolkningen oplever – det hun kalder en "epidemi af usikkerhed". Hun forklarede, hvorfor civilsamfundet sidder med nøglen til et gennembrud i en tid, hvor der hersker massiv usikkerhed.

"Den massive økonomiske usikkerhed har drænet de fleste for kampgejst. Men civilsamfundet har kampgejst. Civilsamfundsaktivister er drevet af viljen til at gøre en forskel i forbindelse med et specifikt problem. De er demokratiets synlige fodfolk", sagde hun.

Younous Omarjee, der er næstformand for Europa-Parlamentet, sagde: "I disse tider, hvor vi ser en stigende grad af individualisme, skaber civilsamfundet en følelse af sammenhold og fungerer som et værn mod de højreekstreme ideer, der spreder sig."

Adriana Porowska, der er minister med ansvar for civilsamfundet, fra det polske EU-formandskab, nævnte NGO'ernes afgørende andel i at skabe samfundsmæssig modstandsdygtighed og støtte sårbare samfundsgrupper og grupper, der er svære at inddrage. Hun fortalte desuden om Polens erfaringer, hvor civilsamfundet er med til at sikre den nationale modstandsdygtighed.

Brikena Xhomaqi, der er medformand for EØSU's kontaktgruppe med de europæiske civilsamfundsnetværk, understregede, at græsrodsbevægelser dyrker EU's stolte mantra "forenet i mangfoldighed". Hun nævnte imidlertid også, at civilsamfundsorganisationer og NGO'er er under angreb, og at der bliver sat spørgsmålstegn ved deres finansiering og rolle. "Uden penge kan civilsamfundsorganisationerne ikke fungere. Vi har brug for institutioner, der beskytter civilsamfundet, og vi har brug for juridisk beskyttelse af det civile rum, hvis vores samfund skal forblive samlet og forenet i mangfoldighed.

Når EU udvider, skal man samtidig forholde sig til et væld af modstridende momsregler og administrative opgaver, der får omkostningerne til at stige. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) står over for uforholdsmæssigt store regelbyrder, hvilket gør det sværere at opskalere og konkurrere. EØSU efterlyser hurtige reformer i to udtalelser, der blev vedtaget på udvalgets plenarforsamling, og som tager udgangspunkt i Letta- og Draghirapporterne. Blandt forslagene er harmoniserede finansielle bestemmelser, AI-baseret rapportering og en koordineret industripolitik.

"Det indre marked er grundstenen i Europas økonomiske velstand, men det er stadig mangelfuldt i vigtige sektorer som finans, energi og digitale tjenester", sagde EØSU's formand Oliver Röpke. "Debatten i dag viser, at der er presserende behov for reformer for at fjerne hindringer, styrke servicesektoren og sikre lige vilkår for virksomheder i hele EU".

Maria Luís Albuquerque, der er kommissær med ansvar for finansielle tjenesteydelser og opsparings- og investeringsunionen, bakkede op om efterlysningen: "Min vision for opsparings- og investeringsunionen er at sikre vores borgere velstand og vores virksomheder vækst ved at bringe dem sammen i et sikkert, konkurrencedygtigt, velreguleret og velkontrolleret miljø.

EØSU's udtalelser har kortlagt to kritiske udfordringer for konkurrenceevnen: fragmentering af det indre marked, hvilket blev fremhævet i Letta- og Draghirapporterne, og overdrevent bureaukrati, som især belaster SMV'er. Begge disse faktorer indskrænker innovation og økonomisk vækst.

Hvad er problemet?

Virksomheder i hele Europa overbebyrdes af komplekse og overlappende regler. Det er spild af tid og penge, bremser den grønne pagt og begrænser midcapselskabers adgang til finansiering. Det resulterer ydermere i frustrerede virksomheder, højere forbrugeromkostninger og svagere økonomisk vækst.

Ud over de reguleringsmæssige byrder står Europa over for mere alvorlige, strukturelle udfordringer, der underminerer konkurrenceevnen. Langsomme fremskridt i fuldførelsen af det indre marked, forskelle i digital infrastruktur og energiinfrastruktur og mangel på koordineret industripolitik begrænser EU's evne til at konkurrere på verdensplan. Mens andre økonomiske blokke handler hurtigt for at tiltrække investeringer og fremme innovation, risikerer Europa at sakke bagud.

Hvordan kan det løses?

At styrke konkurrenceevnen kræver en omfattende tilgang, hvor man fjerner hindringer i vigtige sektorer som finans og energi, fremskynder den digitale omstilling og sikrer, at SMV'er kan opskalere og konkurrere på lige vilkår.

EØSU foreslår i sine udtalelser at:

• forenkle lovgivningen uden at sænke de miljømæssige og sociale standarder
• oprette en fælles AI-drevet platform for at strømline SMV'ers og midcapselskabers rapportering, så det bliver hurtigere og lettere at overholde reglerne
• ensrette reglerne på tværs af sektorer for at skære ned på mængden af tilbagevendende administrative opgaver
• standardisere de finansielle bestemmelser i alle medlemsstaterne ved hjælp af en koordineret EU-industripolitik
• ændre CO₂-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) for et mere retfærdigt og mindre tungt system. (gb)

2025-udgaven af Dit Europa, din mening! (YEYS), det årlige ungdomsarrangement i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), blev afholdt den 13.-14. marts under temaet "En stemme til ungdommen" og med fokus på unges rolle i den fælles udformning af en modstandsdygtig fremtid. 

Dette års arrangement samlede næsten 100 unge fra hele EU, de ni EU-kandidatlande og Det Forenede Kongerige. Deltagerne repræsenterede ungdomsorganisationer, nationale ungdomsråd og gymnasieskoler og satte således fokus på emner, som optager en bred vifte af grupper. Mens mange var vant til at tale de unges sag, markerede arrangementet for andre deres første vigtige medvirken til deltagelsesdemokrati i og uden for deres lokalsamfund.

I løbet af en række workshops indkredsede de unge under ledelse af facilitatorer de mest presserende spørgsmål, som de politiske aktører efter deres mening burde tage fat på. Emnerne spændte vidt, fra bekæmpelse af korruption til udarbejdelse af en sammenhængende klimastrategi og sikring af lige rettigheder for alle. Eftersom korruption underminerer tilliden til institutioner og svækker demokratiet, er det bydende nødvendigt at bakke op om undersøgende journalistik og større transparens omkring, hvordan skatteydernes penge bruges.

"Vi skal sikre ansvarlighed. Vi kan ikke blot se til, for prisen ved at forholde os passiv er for høj. Vi er nødt til at bekæmpe og gøre det af med korruption," sagde en YEYS-deltager.

De unge gav også udtryk for, at der er brug for fælles mål i kampen mod klimaforandringernes negative virkninger, og fremhævede nødvendigheden af "at sikre en tilværelse fri for negativ påvirkning fra klimaforandringerne". De efterspurgte, at der udformes et værdibaseret pensum, som kan ændre onlineadfærden i positiv retning og dæmme op for desinformation. Ud over inklusion af alle inden for alle områder slog YEYS-deltagerne også til lyd for lige rettigheder, lige behandling og lige muligheder. Angående den manglende repræsentation af unge i politiske beslutningsprocesser understregede de, at et demokrati forudsætter, at alle stemmer bliver hørt.

Det halvanden dag lange arrangement kulminerede med en afsluttende ungdomsplenarforsamling, hvor en skare engagerede unge helhjertet fremlagde deres anbefalinger for EØSU's formand Oliver Röpke og EU's ungdomskoordinator Biliana Sirakova. Ved en afstemning havde YEYS-deltagerne opstillet fem fokuspunkter i prioriteret rangfølge:

1) Bekæmpelse af korruption ved hjælp af transparens og inddragelse af unge

2) Aktivt medborgerskab: fra klasseværelse til samfund

3) Lighed for alle overalt

4) Unge fortjener at blive hørt

5) Udvikling af en sammenhængende klimatilpasningsstrategi.

Formand Oliver Röpke understregede, at anbefalingerne kan være med til at forme EØSU's rådgivende arbejde og fremhævede kønsligestilling som en af udvalgets vigtigste prioriteter. Biliana Sirakova bemærkede, at anbefalingerne også vil indgå som input i EU's arbejde. (cpwb)

Mens vi markerer treårsdagen for Ruslands brutale og uprovokerede angrebskrig mod Ukraine – som ikke blot var et angreb på en suveræn nation, men på grundlæggende værdier som demokrati, menneskelig værdighed og en regelbaseret verdensorden – står vi solidarisk ved det ukrainske folks side, fastslog EØSU's formand Oliver Röpke i en erklæring på EØSU's plenarforsamling i februar.

Siden invasionens første dag har vi stået sammen med Ukraine – ikke kun i ord, men i handling. I dag bekræfter vi på ny vores urokkelige tilsagn om at bakke op om Ukraines suverænitet, demokrati og europæiske fremtid. Vi opfordrer EU til at opretholde og øge sin politiske støtte og økonomiske, humanitære og militære bistand.

Det ukrainske folk har udvist en beundringsværdig grad af mod og modstandskraft i forsvaret af deres land og de principper, vi som europæere er fælles om. Siden invasionens første dag har EØSU, udvalgets medlemmer samt det europæiske civilsamfund, som udvalget repræsenterer, stået sammen med Ukraine – ikke kun i ord, men i handling.

I en tid med voksende geopolitisk usikkerhed er de seneste udtalelser fra amerikanske repræsentanter, som drager NATO's kollektive forsvarsforpligtelse i tvivl, højst alarmerende. Europa kan ikke bare sidde på hænderne.

Ukraine kæmper ikke kun for sin egen overlevelse, men for hele det europæiske kontinents sikkerhed.

EØSU opfordrer EU's ledere til i den sammenhæng at styrke de europæiske sikkerheds- og forsvarskapabiliteter, omdefinere strategisk autonomi, forsvare multilateralismen og arbejde tættere sammen med FN, samtidig med at man indgår stærkere globale partnerskaber med demokratiske allierede uden for Europa.

Europa er nødt til at handle.

Vi kan ikke forblive passive. Autokrater og aggressorer vil udnytte enhver tøven.

Demokratier skal nu stå sammen og stå fast.

EØSU opfordrer EU til at styrke sin strategiske autonomi ved at forsvare både demokratiet og de grundlæggende rettigheder uden at vige fra Ukraines side. Nu er det tid til, at EU griber til strategisk geopolitisk handling.

Læs hele erklæringen her. (at)