Af Javier Garat Pérez

Som svar på formand Ursula von der Leyens initiativ vedrørende en europæisk havpagt har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg fremsat vigtige anbefalinger for at fremme en omfattende og afbalanceret tilgang til havforvaltning. Udvalgets vision fokuserer på at sikre sunde og produktive have, sætte skub i EU's blå økonomi, styrke havforskning og -innovation og beskytte havets økosystemer for de fremtidige generationer.

Udnyttelse af den blå økonomis potentiale

EØSU understreger vigtigheden af at udvikle en robust og konkurrencedygtig blå økonomi. Det indebærer en forenkling af de lovgivningsmæssige rammer, sikring af strategisk autonomi, fremme af innovation og fremskridt i retning af dekarbonisering.

For at sikre en blomstrende fremtid for den maritime industri er EØSU fortaler for, at der hurtigst muligt investeres i e-brændstoffer, vedvarende offshoreenergi og innovative marineteknologier. Derudover vil etableringen af en stærk maritim klynge med klare bæredygtighedsmål hjælpe med at fastholde Europas førerposition inden for maritime industrier. Derfor er det bydende nødvendigt at etablere en "Industriel alliance for den blå økonomis værdikæder" og styrke EU-strategien for maritim sikkerhed.

Udvalget anbefaler yderligere, at eksisterende politikker som f.eks. den fælles fiskeripolitik evalueres. Bæredygtigt fiskeri bør fortsat støttes, mens afhængigheden af fisk og skaldyr bør reduceres. Importen bør være underlagt de samme sociale og miljømæssige standarder. EØSU opfordrer også Kommissionen til at udarbejde en EU-handlingsplan for "blå fødevarer" senest i 2026.

Forbedret viden om, forskning i og innovation med hensyn til havene

EØSU presser på for at skabe flere midler til havforskning og innovation og understreger behovet for globalt videnskabeligt samarbejde og bedre teknologi i den maritime sektor. Med henblik herpå foreslår udvalget, at der oprettes centre for den blå økonomi, og at der etableres et EU-havobservatorium.

Fremme af investeringer og finansiering af havenes bæredygtighed

EØSU understreger behovet for at mobilisere betydelige offentlige og private midler til at støtte verdensmål nr. 14 (Livet i havet). Til det formål bør der oprettes særlige budgetposter til havrelaterede projekter inden for EU's finansieringsprogrammer som f.eks. Horisont Europa. Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) bør også tildeles øget økonomisk støtte med henblik på at fremme konkurrencedygtige og kulstoffrie sektorer.

En socialt inkluderende og retfærdig omstilling

En modstandsdygtig havøkonomi skal sikre fair behandling af søfolk. EØSU anbefaler foranstaltninger til at afhjælpe manglen på arbejdskraft, fremme et generationsskifte og skabe omskolingsmuligheder. Der bør indføres omfattende sociale støtteordninger til at beskytte arbejdstagerne, især dem, der ikke kan skifte til nye roller på grund af teknologiske forandringer.

Sikring af sunde og modstandsdygtige have

Vores have er udsat for mange trusler fra klimaforandringer, forurening, plastik og menneskeligt pres. EØSU opfordrer derfor til en stærkere indsats for at genoprette og beskytte havene og til bæredygtig bevarelse i overensstemmelse med de globale forpligtelser på biodiversitetsområdet. At opnå en "god miljøtilstand" er også afgørende for økonomisk stabilitet og modstandsdygtighed over for klimaændringer. Derudover bør der hurtigst muligt investeres i grøn infrastruktur, nedbringelse af forurening og en europæisk klimatilpasningsplan, samtidig med at EU's førerposition inden for global havforvaltning styrkes.

Sikring af en omfattende ramme for havforvaltning

For at øge den økonomiske velstand og samtidig respektere vores planets grænser opfordrer EØSU til regionalt samarbejde med lokalsamfundene for at holde politikkerne i overensstemmelse hermed. Udvalget presser også på for at opnå bedre internationale aftaler, et stærkere EU-havdiplomati og særlige arbejdsgrupper i EU-institutionerne med fokus på havet.

Endelig anbefaler EØSU også at forbedre den maritime fysiske planlægning for at skabe balance mellem forskellige interesser, f.eks. udbredelse af offshoreenergi med fiskeri og akvakultur. Målet er at fremme sameksistens og bæredygtighed og samtidig sikre, at de traditionelle fiskersamfund både bevares og inddrages i beslutningsprocessen.

I dette nummer:

• Europæisk forsvar – pengene skal bruges klogt og effektivt, af EØSU-medlem Marcin Nowacki
• ReArm Europe-planen, af Nicolas Gros-Verheyde

• Fokus på YEYS:

  – At engagere de unge handler om meget andet end blot at få dem til at sætte deres kryds, af Bruno António

  – Opmuntring til større indflydelse, af Kristýna Bulvasová

  – Unge fra Moldova deltager i YEYS: En generation, der ikke lader sig begrænse – interview med Mădălina-Mihaela Antoci

At bygge bro over kløfter: Hvordan civilsamfundet kan bekæmpe ødelæggende polarisering

I en tid, hvor vores samfund står over for stigende polarisering, og tilliden til de demokratiske institutioner svinder ind, må civilsamfundet tage udfordringen op. Polarisering er som sådan ikke altid ensbetydende med noget negativt. Den demokratiske debat trives med forskellige synspunkter. Men når polarisering fører til fjendtlighed, desinformation og splittelse, truer det selve grundlaget for vores demokratier.

I løbet af dette års civilsamfundsuge har vi set enestående eksempler på initiativer, der tager kampen op mod skadelig polarisering. EØSU's civilsamfundspris har fremhævet organisationer, der arbejder med mediekendskab, bekæmpelse af desinformation og fremme af dialog mellem generationerne. Det er den slags projekter, der skal støttes, hvis vi vil opbygge modstandsdygtige, sammenhængende samfund.

Overalt i Europa er vi vidne til en voksende samfundsmæssig splittelse. Udfordringerne er mange: økonomisk ulighed, social udstødelse, digital misinformation og politisk ekstremisme. Den seneste tids fremgang for populistiske bevægelser i Europa, den faldende mediepluralisme og den svigtende tillid til institutioner illustrerer, hvordan polarisering giver næring til utilfredshed. Disse tendenser svækker de demokratiske strukturer og underminerer den sociale samhørighed. I sådanne tider er civilsamfundet ikke bare en deltager i den demokratiske proces – det er en vogter af modstandskraften.

Civilsamfundsorganisationer har længe stået i spidsen for at forsvare demokratiske værdier. De fungerer som mæglere, der giver forskellige røster taletid ved bordet, modvirker misinformation og fremmer oplyste offentlige debatter. De udgør en platform for dem, der ikke føler sig hørt, og er fortalere for inkluderende politikker, der bygger bro over kløfterne i stedet for at gøre dem dybere. Gennem borgerengagement, faktabaserede diskussioner og initiativer, der fremmer tolerance, tager civilsamfundet aktivt kampen op mod de kræfter, der skaber splittelse.

EØSU er overbevist om, at en styrket deltagelse og dialog er den eneste vej frem. Det ser vi i vores daglige arbejde – vores medlemmer, som repræsenterer arbejdsgivere, fagforeninger og NGO'er – deltager i livlige debatter, men altid med det mål at finde et fælles grundlag. Vores styrke ligger i konsensus, og det er den model, der skal udbredes til hele Europa.

Civilsamfundet skal have mulighed for at påtage sig sin rolle fuldt ud i kampen mod polarisering. Det betyder, at vi skal sikre adgang til finansiering, beskytte civilsamfundets mulighed for at arbejde frit og fremme et miljø, hvor bidraget til det demokratiske liv anerkendes og værdsættes. Deltagelsesmekanismer, hvad enten det er gennem borgerhøringer, græsrodsinitiativer eller værktøjer til samtaledemokrati, skal styrkes for at sikre, at folk føler sig inddraget i beslutningsprocessen.

Europas fremtid afhænger af, om borgerne føler sig repræsenteret, engageret og hørt. Civilsamfundet er ikke blot et vedhæng til demokratiet – det udgør hele rygraden. Mens vi navigerer i en tid med splittelse, må vi udstyre civilsamfundet med de værktøjer, den anerkendelse og det rum, det har brug for, til fortsat at beskytte vores demokratiske værdier. Ved at fremme dialog, social inklusion og modvirke ekstremisme kan civilsamfundet være den kraft, der forvandler polarisering fra en kilde til konflikt til en drivkraft for konstruktiv debat og social fremgang.

Lad os samarbejde for at sikre, at splittelse ikke kommer til at definere vores fremtid. Lad os i stedet opbygge et Europa, hvor meningsforskelle styrker vores sammenhold, hvor engagement genopbygger tillid, og hvor civilsamfundet baner vejen for at bygge bro over kløfterne.

Oliver Röpke

Formand for EØSU

Vi har aldrig før haft en så veluddannet generation af unge med så stort et potentiale, men samtidig under så voldsomt et pres og med så megen tvivl om, hvad der er i vente, siger Bruno António, ungdomsekspert og hovedtaler ved 2025-udgaven af Dit Europa, din mening!. Han talte med EØSU Info om, hvordan man kan give de unge en stærkere stemme, og hvorfor det i en tid, hvor diskrimination og fremmedhad er på fremmarch i Europa, er afgørende, at EU's fremtidige ungdomsprogrammer fortsætter med at lære dem om betydningen af demokrati.

1. Er unge mennesker i dag passive eller aktive i det politiske liv og i samfundslivet? Hvordan kan unge mennesker blive mere engagerede i den politiske beslutningsproces?

Forskellige undersøgelser viser, at unge mennesker engagerer sig og deltager aktivt. Hvis vi definerer politisk engagement som bevidsthed om kritiske samfundsspørgsmål, er det helt tydeligt, at de unge gør en indsats for at skabe forandring. Det, der er særligt interessant, er, hvordan de vælger at engagere sig. De traditionelle måder at engagere sig på er ved at stemme ved valg, arbejde frivilligt i NGO'er eller melde sig ind i politiske partiers ungdomsafdelinger. I dag ser disse måder ud til at være mindre udbredte blandt de unge, som foretrækker at påvirke den offentlige politik gennem underskriftsindsamlinger eller ved at deltage i protester eller på andre innovative måder. Hos DYPALL Network udforsker vi disse værktøjer til engagement gennem blandt andet konsulentbistand, deltagelse i lokale ungdomsråd og andre lokale ungdomsdialogmekanismer. Vi oplever en stor interesse blandt unge for at deltage, men de fleste mainstream-mekanismer er hverken særligt ungdomsvenlige eller virkelig meningsfulde.

2. De seneste europæiske valgresultater og nationale meningsmålinger afslører, at mange unge har stemt på højreorienterede partier. Hvorfor tror du, det forholder sig sådan, og mener du, det er en tendens, der vækker bekymring, og som kan risikere at bringe europæiske værdier som lighed og inklusion i fare?

At flere unge stemmer på højreorienterede partier er en bekymrende tendens. Vi tror, det skyldes utilfredshed med den etablerede politik, en dyb mistillid til de politiske institutioner, et ønske om en stærk national identitet og bekymringer for den økonomiske og sociale sikkerhed. Vi skal kunne forstå de bagvedliggende årsager til disse alarmerende valgtendenser. Denne generation af unge er vokset op i en tid med konstante kriser og usikkerhed om deres fremtid. Vi har aldrig nogensinde før haft en så veluddannet generation af unge med så stort et potentiale, men samtidig under så voldsomt et pres og med så megen tvivl om, hvad der er i vente. Algoritmerne i de sociale medier forstærker polariserende indhold og sætter deres præg på perspektiver.

Alt dette skaber usikkerhed om fremtiden. At stemme på populistiske partier kan på den ene side være såvel en form for protest som et udtryk for en generel utilfredshed. Men det kan på den anden side også afspejle et ønske om en stærk stemme ved magten, som giver en følelse af tryghed. Historien har imidlertid vist, at når sådanne populistiske højrefløjspartier kommer til magten, mister de unge ofte håbet og føler sig svigtede. Ofte er det for sent, når de indser, at rettigheder, friheder og andre værdier, der er vigtige for dem, bliver taget fra dem eller ikke længere kan tages for givet.

Denne tendens er allerede ved at bringe vores europæiske værdier i fare. Det kommer ikke kun til udtryk i den politiske debat, men også for folk i dagligdagen i vores samfund, hvor fremmedhad og diskrimination mod dem, der er anderledes, normaliseres. Derfor er det vigtigt, at EU's fremtidige ungdomsprogrammer fortsætter med at hjælpe de unge mennesker med at forstå betydningen af demokrati, lære om det og opleve det og samtidig hjælper dem med at udvikle de færdigheder, der er nødvendige for at opbygge modstandskraft mod truslerne fra antidemokratiske bevægelser.

3. Hvor bevidste er unge europæere om, hvad EU gør for dem? Hvordan kan man få dem til at interessere sig mere for EU? Hvordan vil du vurdere EU's kommunikationsindsats?

Der er ingen tvivl om, at de unges bevidsthed om, hvad EU gør for dem, er klart større end blandt de ældre generationer. Ungdomsprogrammer som Erasmus+, ESC og DiscoverEU bidrager til at opbygge denne følelse af at tilhøre en europæisk identitet, og de bør styrkes og gøres tilgængelige for alle unge i Europa.

Men er de unge mennesker virkelig klar over, hvad EU gør for dem? Det tror vi ikke, de er. EU skal stadig blive bedre til at synliggøre sin påvirkning af samfundet og blive bedre til at forklare, hvad EU er for en størrelse – især over for de unge. De beslutninger, der træffes af EU's institutioner, har stor betydning, og det bør få unge til at interessere sig mere for EU-anliggender. På hvilken måde? Jeg tænker på to ting: EU-institutionerne skal sende et opsigtsvækkende budskab om, at alt, der besluttes på EU-niveau, har direkte betydning for deres liv. EU bør også udvide programmer, der giver unge mennesker flere muligheder for at lære om, opleve og gå på opdagelse i EU. Det kan styrke følelsen af at høre til, skabe empati, samhørighed og venskaber blandt europæerne.

På trods af en enorm indsats fra forskellige EU-institutioner for at nå ud til borgerne og på trods af betydelige forbedringer gennem forskellige kampagner og værktøjer kan vi ikke påstå, at det er nok. I praksis befinder EU-institutionerne sig ofte fjernt fra de unges virkelighed.

Selv om EU har gjort fremskridt for så vidt angår dens tilstedeværelse på de sociale medier og kampagner rettet mod unge, er budskaberne stadig vanskelige at forholde sig til, især for den mangfoldige gruppe af unge i vores samfund. EU's kommunikationsindsats skal udvikles og struktureres yderligere ved at tage nye opsøgende metoder i brug som f.eks. at ansætte ungdoms-NGO'er som talerør for de unge, udvikle decentraliserede platforme for opsøgende arbejde og strukturere storytellingskampagner, der forbinder EU's politikker med dagligdags oplevelser, der er nemme at forholde sig til. I den forbindelse er det vigtigt at afprøve nye kommunikationsmetoder og involvere de unge direkte i udarbejdelsen og gennemførelsen af kampagner og andre kommunikationstiltag. 

4. Hvordan kan vi sikre, at de unge i højere grad bliver hørt?

Ved at tage dem alvorligt og anerkende deres værdi. Institutionerne har magt og kapacitet til at sikre, at de unge i højere grad bliver hørt, men det, der nogle gange mangler, er viljen til at give dem plads, støtte, muligheder og værktøjer til at engagere dem på en meningsfuld måde. Unges deltagelse bør ikke anskues som en tjekliste: invitere de unge til at deltage i offentlige arrangementer, tage billeder til de sociale medier og derefter ignorere deres bidrag. De unges deltagelse skal være effektiv, hvilket betyder, at de unge skal kunne se resultaterne af deres engagement og de ændringer, der følger i kølvandet.

At skabe større lydhørhed over for de unge kræver støtte fra institutionerne, eksempelvis ved at unge bliver repræsenteret i beslutningstagende organer. Det forudsætter også, at man opbygger tillid, hvilket tager tid, og at man skaber rum og processer af høj kvalitet for et samarbejde. For at det kan ske, skal der afsættes tilstrækkelige midler, og institutionerne skal have kapacitet til at arbejde bedre og inddrage de unge i beslutningsprocessen. Det kræver investeringer, ægte engagement og tid.

Bruno António er administrerende direktør for DYPALL Network, en europæisk platform for civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder og forskningsinstitutioner, der arbejder for at fremme unges deltagelse i beslutningstagningen på lokalt plan. I de seneste 12 år har Bruno arbejdet som ungdomsekspert og ekstern konsulent for flere institutioner, bl.a. Europa-Kommissionen og Europarådet. Han har tidligere været generalsekretær for Youth for Exchange and Understanding og administrerende direktør for ECOS - Cooperativa de Educação, Cooperação e Desenvolvimento. Han har en grad i socialpædagogik fra Algarve Universitet i Faro, Portugal.

Vi spurgte Javier Garat Pérez, ordfører for EØSU's udtalelse Civilsamfundets anbefalinger til en europæisk havpagt, om EØSU's vigtigste anbefalinger til Kommissionens initiativ, som udstikker den overordnede vision for alle havrelaterede politikker. Hvad skal der konkret gøres for at beskytte havene mod ødelæggelse og forurening og samtidig bevare deres biodiversitet? Hvad er de største trusler mod havenes sundhed, og hvilke løsninger foreslår udvalget? 

Den unge moldover Mădălina-Mihaela Antoci var en af repræsentanterne for EU-kandidatlandene ved dette års EØSU-arrangement for unge Dit Europa, din mening! (YEYS). Hun deltog også i EØSU's civilsamfundsuge, hvor hun holdt en inspirerende tale under åbningsmødet, der blev afholdt under overskriften Stadig forenet i mangfoldighed. Som forperson for netværket af Erasmus-studerende i Moldova og medlem af bestyrelsen for landets nationale ungdomsråd fortalte Mădălina-Mihaela om EU’s betydning for unge moldovere, og hun redegjorde for sin mission, der går ud på at tilskynde unge fra Moldova til at studere i udlandet og orientere sig mere globalt.

1. Inddrager Moldovas nationale ungdomsråd unge i drøftelser om EU-integration? Hvordan ser unge moldovere på EU?

Helt sikkert! Moldovas nationale ungdomsråd sikrer, at de unge bliver hørt i Moldovas EU-integrationsproces gennem høringer, oplysningskampagner og direkte dialog med politiske beslutningstagere. For mange unge moldovere repræsenterer EU fremskridt, nye perspektiver og en fremtid, hvor deres talenter anerkendes og værdsættes. Der er dog stadig en mangel på indsigt på visse områder, og det er her, at vi handler, så nysgerrighed bliver til aktiv deltagelse.

Vi tilrettelægger fora, debatter og workshopper om EU-integration, politik og ungdomsrettigheder.
Vi opfordrer til, at unge inddrages i de nationale beslutningsprocesser.
Vi lancerer kampagner, der skal informere og gøre unge moldovere bevidste om fordelene ved EU-medlemskab.

2. Kan du kort præsentere dit arbejde i netværket af Erasmus-studerende (ESN) Moldova?

Som forperson for ESN Moldova er jeg på en mission, der skal give unge mulighed for at udnytte livsforandrende internationale muligheder. Vores team arbejder med at fremme mobilitet, skabe et imødekommende miljø for udvekslingsstuderende og slå til lyd for internationale uddannelser. Et af mine vigtigste initiativer er Erasmus på skoler, hvor vi inspirerer gymnasieelever til at drømme videre end de nationale grænser og orientere sig mere globalt.

3. Har du tal på, hvor mange moldoviske studerende der indtil videre har nydt godt af Erasmus+-studieprogrammet, enten alt i alt eller årligt?

Lige nu er Moldova ikke vært for tilrejsende Erasmus+-studerende, men vores unge rejser i høj grad til udlandet! Hvert år læser mellem 500 og 700 moldoviske studerende eller gennemfører praktikophold på de bedste europæiske uddannelsesinstitutioner ved hjælp af Erasmus+. Siden lanceringen af programmet har tusinder fået international erfaring. De har taget innovation, lederskab og nye perspektiver med hjem. Gennem Erasmus på skoler arbejder jeg for at gøre mobilitet til en realitet for endnu flere unge moldovere og dermed bevise, at verden ligger åben for dem.

4. Hvad er efter din mening værdien af disse akademiske udvekslingsprogrammer for unge i et kandidatland som Moldova?

Erasmus+ er ikke kun et studieprogram – det skaber nye perspektiver for Moldovas fremtid. Programmet giver unge mere end en uddannelse. Det udstyrer dem med tilpasningsevner, modstandsdygtighed og et europæisk perspektiv. I et kandidatland som Moldova handler det om at skabe en generation, der ikke lader sig begrænse, som satser på innovation og samarbejde, og som er parat til at lede vores land ind i den europæiske fremtid.

5. Hvad var dine forventninger til YEYS og civilsamfundsugen?

Jeg forventede stærke debatter, modige idéer og reelle tilsagn om at inddrage unge i den politiske beslutningsproces. Disse arrangementer er mere end blot møder – de er platforme, hvor unge, der skaber forandringer, stiller spørgsmålstegn ved status quo og presser på for et stærkere og mere inklusivt Europa. For Moldovas vedkommende er dette endnu et skridt i retning af at bygge bro mellem den lokale virkelighed og de europæiske ambitioner, hvilket viser, at Moldovas unge ikke venter på fremtiden – vi skaber den.

Mădălina-Mihaela Antoci er en 21-årig ungdomsleder, der er engageret i uddannelse, aktivt medborgerskab og styrkelse af unges indflydelse. Hun er i øjeblikket forperson for netværket af Erasmus-studerende i Moldova og bestyrelsesmedlem i Moldovas nationale ungdomsråd.

Som utrættelig fortaler for det akademiske program Erasmus+ har hun opnået bemærkelsesværdig succes med at tilskynde unge til at udforske internationale muligheder, samtidig med at hun også fremhæver værdien af uddannelse i hjemlandet. Gennem sin indsats har hun inspireret hundredvis af studerende til at engagere sig i akademisk mobilitet og bidrage aktivt til deres lokalsamfund.

Af Kristýna Bulvasová

I en usikker verden, hvor gamle overbevisninger smuldrer, og tidligere fælles værdier ikke længere forener os, men splitter os, skal unge mennesker have mulighed for at engagere sig meningsfuldt her og nu for at løse de mange presserende problemer, der bliver ved med at vokse for øjnene af os. Debatten i forbindelse med YEYS 2025 viste tydeligt, at der ikke er ét emne, der kan kaldes "ungdomsemnet", men at unge med rette er optaget af mange forskellige problemer – lige fra bekæmpelse af korruption og fremme af ligestilling til håndtering af klimaforandringer, skriver den tjekkiske studerende og deltager i YEYS, Kristýna Bulvasová.

Hvor mange gange har jeg som ung generation Z ikke hørt folk sige: "din generation står over for hidtil usete problemer", eller "I er nødt til at gå forrest for at løse de aktuelle udfordringer".  Der er meget på spil, og vi står over for store udfordringer: et hidtil uset demokratisk tilbageskridt, polarisering af vores samfund på områder, der tidligere har været "fælles værdier", destabilisering af mangeårige overbevisninger og systemer samt stigende usikkerhed.

De høje forventninger stiller ikke kun krav til de unge, men også til de underfinansierede civilsamfundsorganisationer og deres afgørende rolle med at guide de unges værdier samt til uddannelsessystemerne. Formel uddannelse bør kunne udstyre unge mennesker med de færdigheder og værktøjer, de har brug for til at blive nutidens og fremtidens problemløsere og ledere. Jeg er bange for, at mange uddannelsessystemer er for rigide til at klare sig i det 21. århundrede, idet mange skoler ikke sørger for at undervise i spørgsmål som klimaforandringer og vigtige sundhedsanliggender – herunder både mental og reproduktiv sundhed. De mangler også den nyeste teknologi og ordentlig adgang for sårbare grupper.

Selv spørgsmålet om, hvem der betragtes som sårbare, er blevet politiseret – eller endnu værre, gjort til et våben – hvilket lægger yderligere pres på dem, der har mindst råd til det, og som ikke bør lades i stikken.

Vores samfund er ikke længere enige om, hvad det vil sige at være sårbar, eller hvordan man genkender sårbarhed, hvilket jeg oplevede på egen krop, da jeg ledede en workshop på en skole nær den tjekkisk-slovakiske grænse, hvor jeg talte om lønforskelle mellem kønnene og andre kønsrelaterede uligheder. Både elever og lærere reagerede med total vantro og afviste blankt, at der findes uligheder i vores samfund. Det får mig til at tænke, at vi har brug for mere debat og kapacitetsopbygning på området eksisterende sårbarheder og ulighed, uanset aldersgruppe.

Lige adgang til uddannelse og muligheder for unge – herunder dårligt stillede kvinder og piger, mennesker med handicap og unge med migrantbaggrund – er fortsat en uopnåelig drøm. Hvis vores fælles mål er at give de unge et stærkt grundlag for at opfylde deres potentiale og drømme, er vi nødt til at handle nu. Løsningen ligger ikke ligefor, men at styrke EU-medlemsstaternes forbindelse med civilsamfundet – især inden for uformel uddannelse – kan hjælpe med at bygge bro over hullerne, når man har fundet ud af, hvilke områder der er mest sårbare. Den efterfølgende omskoling af lærere og ansatte i ungdomssektoren i samfundsopbyggende aktiviteter kan danne ramme om nogle af de målrettede og systematiske løsninger.

Civilsamfundet har påtaget sig rollen med at opmuntre til aktiv borgerdeltagelse, men de unges engagement i beslutningstagning og demokratisk regeringsførelse er stadig lavt. Der er en tydelig kløft mellem de unges ambitioner og de rum og muligheder, de har for at føre dem ud i livet. Valg alene giver ikke de ønskede resultater, da det i nogle lande stadig er en udfordring at bekæmpe politiske kulturer og desinformation. At man ikke stemmer, betyder dog ikke, at man ikke har en mening eller ikke har noget på sinde. For at fremme aktivt medborgerskab har unge ikke kun brug for positive erfaringer med demokratiske handlinger, men også for håndgribelige resultater – uden youthwashing, symbolpolitik eller selektivitet. Jeg håber stadig, at EU's medlemsstater vil være i stand til at skabe et rum for dette og måske nå dertil, hvor unge mennesker ikke skal vente på at få mulighed for at engagere sig og samskabe på en meningsfuld måde. Men det skal ikke være om 3, 5 eller 10 år. Der skal ske ændringer nu, hvis ikke samfundskløfterne skal blive endnu større.

På YEYS 2025 havde jeg fornøjelsen af at deltage i udarbejdelsen af en anbefaling, der især handlede om klimaforandringer, da jeg personligt mener, at den tredobbelte verdensomspændende krise er en af menneskehedens største udfordringer. Udvikling af en sammenhængende klimatilpasningsstrategi for EU var en af de fem YEYS-anbefalinger sammen med bekæmpelse af korruption ved hjælp af transparens og inddragelse af unge, aktivt medborgerskab, lighed og ideen om, at unge fortjener at blive hørt. Eftersom det kom med på listen over de anbefalinger, som alle tilsluttede sig, er det tydeligt, at de unge YEYS-deltagere ser det som en vigtig udfordring, der skal tages op. Dette afspejler dog en allerede ganske indflydelsesrig gruppe af unges perspektiv og kan ikke betragtes som repræsentativt for alle EU-medlemsstater. Nogle ville måske have troet, at netop denne anbefaling ville være den vigtigste for YEYS 2025-deltagerne, men den endte faktisk på sidstepladsen i den endelige afstemning. Lad dette være en påmindelse om, at der ikke er ét emne, der kan kaldes "ungdomsemnet". Unge mennesker er med rette bekymrede over alle aktuelle emner, og ungdomsdagsordenen er i sagens natur bred og tværgående.

Nogle unge anerkender vigtigheden af miljøbeskyttelse og bæredygtighed, mens andre ikke har råd til at prioritere dette, da de kæmper for at dække deres egne basale behov. Jeg har nævnt den tredobbelte verdensomspændende krise som en af menneskehedens største udfordringer, men når vi ser på behovet for at imødegå alle de store problemer på én gang for at finde effektive løsninger, ændrer billedet sig. Den aktuelle geopolitiske kontekst og EU's kamp for global konkurrenceevne afleder opmærksomheden og bremser omstillingsprocesserne. Men når alt kommer til alt, har hverken vi eller de fremtidige generationer en "Planet B", hvor vi kan løse disse problemer, og vi har ikke længere råd til at overskride klodens begrænsninger.

Som sagt er der meget på spil, men de unge bør i al deres mangfoldighed stadig have mulighed for at nyde deres ungdom med alt, hvad det indebærer af privilegier, udfordringer og skønhed. En nylig FN-rapport viser dog et klart fald i livstilfredshed og lykke blandt unge voksne i løbet af det seneste årti. Selv med de alvorlige udfordringer, vi står over for, er jeg overbevist om, at hvis vi kan inspirere unge mennesker ved at vise dem, at deres handlinger fører til håndgribelige resultater, så har vi en rimelig chance for at løse de presserende problemer og forbedre livskvaliteten for alle.

Kristýna Bulvasová er medlem af European Sustainable Development Youth Network. Hun har været ungdomsdelegeret til Europarådets Kongres af Lokale og Regionale Myndigheder og tjekkisk FN-ungdomsdelegeret. Som tidligere talsperson for det tjekkisk-tyske ungdomsforum er hun fortsat aktivt engageret i at styrke det tjekkisk-tyske samarbejde. Kristýna er ungdomsaktivist med fokus på fremtidsorienteret uddannelse og bæredygtighed og leder i øjeblikket den tjekkiske NGO "MOB - Young Citizens", mens hun afslutter sine studier på Karlsuniversitetet i Prag og universitetet i Regensburg. Ud over at deltage aktivt i YEYS var Kristýna også taler ved EØSU's civilsamfundsuge på mødet om fremsyn med henblik på inklusiv retfærdig omstilling og grøn blå vækst.

Dit Europa, din mening! Omkring 90 studerende fra EU, kandidatlandene og Det Forenede Kongerige deltog i Dit Europa, din mening! (YEYS) 2025. Valeriia Makarenko rejste hele vejen fra det krigshærgede Kharkiv i Ukraine for at repræsentere sit land ved arrangementet. Hun satte ord på, hvorfor det er så vigtigt for unge ukrainere at være med i YEYS, og udtrykte håb om, at hendes generation, der i høj grad er mærket af den modstandskraft og det sammenhold, der er opstået under krigen, kan føre Ukraine mod en lysere fremtid.

1) Hvorfor tror du, at det er vigtigt for unge at deltage i EU-arrangementer som Dit Europa, din mening!?

Jeg tror, at EU-arrangementer som Dit Europa, din mening! er så afgørende for os unge, fordi det giver os en platform, hvor vi kan give vores meninger til kende, deltage i meningsfulde debatter og aktivt være med til at forme Europas fremtid. Sådanne arrangementer giver os en helt uvurderlig mulighed for at lære om beslutningsprocesser, udvikle lederevner og lære jævnaldrende fra forskellige lande at kende. For unge ukrainere er det endnu vigtigere at deltage, da det giver os mulighed for at dele vores oplevelser fra hverdagen, fortælle, hvorfor Ukraine skal med i EU, og skabe solidaritet blandt europæiske unge.

2) Hvordan mener du, at krigen har påvirket de unge i Ukraine?
Der er ingen tvivl om, at den omfattende krig har ændret livet markant for unge mennesker i Ukraine og haft konsekvenser for deres uddannelse, mentale sundhed og generelle følelse af sikkerhed. Mange har for eksempel været nødt til at vænne sig til at skulle studere online eller flytte – ofte under ustabile forhold. Krigen har imidlertid også gjort dem mere modstandsdygtige. Unge ukrainere er ikke blot blevet symbolet på kraft og styrke – de har også engageret sig mere i frivilligt arbejde, aktivisme og genopbygningstiltag, som for eksempel byplanlægningsprojekter. På trods af vanskelighederne er vi stadig fast besluttet på at holde fast i vores identitet og bidrage til vores lands fremtid.

3) Hvad er dit håb for fremtiden for Ukraines ungdom?
Spørgsmålet om fremtiden er kompliceret for praktisk talt alle ukrainske teenagere. Mit samfund og jeg håber, at alle unge i Ukraine vil få adgang til kvalitetsuddannelse, muligheder for faglig vækst og en sikker fremtid i et stærkt, uafhængigt Ukraine. Jeg håber også, at det internationale samfund bliver ved med at støtte Ukraine i genopbygningen, så de unge kan trives i stedet for bare at overleve. Den ukrainske ungdom er virkelig stærk, så det er inspirerende at se flere og flere unge deltage i forskellige projekter inden for uddannelse, videnskab, genopbygning af infrastruktur og andre områder. Vigtigst af alt håber jeg, at vores generation, der er mærket af modstandskraft og sammenhold, kommer til at lede Ukraine i retning af en lysere, mere innovativ og demokratisk fremtid.

4) Dine sidste ord om arrangementet?  

Jeg blev virkelig inspireret. Bare det at snakke med og lytte til de andre deltagere og analysere, hvad de sagde – ja, jeg kan virkelig sige, at det er et stærkt felt, og bare ved at stå sammen, kan vi vise, hvor meget vi kan udrette. For eksempel hjalp nogle af de projekter, vi arbejdede med, os virkelig til at forstå andre lande bedre. Jeg lærte så meget om forskellige lande, som jeg ikke vidste før. Jeg er virkelig glad, og jeg er stolt over at have været med. 

Valeriia Makarenko er en 16-årig skoleelev fra Kharkiv i Ukraine. Hun går i 10. klasse på Kharkiv Lyceum #99.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har udsendt nogle vigtige anbefalinger om det europæiske semester 2025 – efterårspakken, hvori der indtrængende opfordres til strategiske investeringer og stærkere samarbejde for at forbedre EU's modstandsdygtighed og konkurrenceevne.

EØSU fremsatte sine anbefalinger i en udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i februar, og hvori der lægges vægt på bæredygtighed, arbejdsmarkedsreformer og bedre tilpasning mellem nationale politikker og EU-politikker, samtidig med at udvalget opfordrede til større inddragelse af civilsamfundet.

EØSU beklagede fraværet af den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som er et vigtigt politisk dokument. Udvalget understregede behovet for, at EU's institutioner forbereder sig på geopolitiske risici, der kan påvirke handel, inflation og vækst.

EØSU gav udtryk for sin støtte til initiativet konkurrenceevnekompasset og opfordrede til investeringer i energisektoren og den digitale sektor, herunder en europæisk fond for strategiske investeringer. Derudover opfordrede udvalget til stærkere inddragelse af civilsamfundet, en pragmatisk gennemgang af genopretnings- og resiliensfaciliteten og øget samarbejde mellem medlemsstaterne for at forbedre de økonomiske politikker og produktiviteten. (tk)

I lyset af de stadig større sikkerhedstrusler har Europa et presserende behov for en fælles strategi for finansiering af forsvaret. Som svar på en anmodning fra det kommende polske EU-formandskab har EØSU vedtaget en udtalelse, der opfordrer til resolut handling: øgede investeringer i moderne systemer, uddybet NATO-samarbejde og flere midler inden for EU's finansielle ramme.

Europas sikkerhedsrisici vokser og afslører dets afhængighed af eksterne forsvarsleverandører – 78 % af de 75 milliarder EUR, som EU-landene brugte på forsvarsindkøb i løbet af et år, gik til leverandører uden for EU. En styrkelse af det europæiske forsvars teknologiske og industrielle base (EDTIB) er afgørende, hvis denne afhængighed skal reduceres.

"EU's mekanismer til finansiering af forsvaret skal revideres for at imødegå de aktuelle udfordringer", forklarer ordføreren for EØSU's udtalelse om Forsvarsfinansiering i EU, Marcin Nowacki. "De eksisterende budgetregler begrænser militærudgifterne, og selvom initiativer som Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) og den europæiske fredsfacilitet (EPF) repræsenterer fremskridt, er de stadig utilstrækkelige til at imødegå omfanget af de nuværende trusler".

NATO-samarbejdet er afgørende for interoperabilitet og en fælles strategi. Fælles indkøb, cyber- og rumsikkerhedspartnerskaber og IRIS2-satellitprojektet vil øge modstandsdygtigheden. Forsvarsfinansieringen skal tilpasses EU's bredere prioriteter, uden at man går på kompromis med sociale og miljørelaterede mål. Strategiske investeringer, innovation og langsigtet planlægning er nøglen til at sikre Europas sikkerhed og selvstændighed. (tk)