Indkaldelsen af ansøgninger til den 3. udgave af EU-priserne for økologi er åben og løber indtil den 12. maj 2024.
EU-priserne for økologi anerkender forskellige interessenter i den økologiske værdikæde, som har indledt innovative, bæredygtige og inspirerende projekter, der har skabt reel merværdi for økologisk fødevareproduktion og -forbrug.
Priserne overrækkes den 23. september 2024, som er EU-dagen for økologi.
Ansøg online nu og senest den 12. maj 2024 inden kl. 24.00 (Bruxellestid).
"Frihed er blot et andet ord for intet at tabe..." – lyder en meget populær countrysang, som er skrevet af Kris Kristofferson i 1969 og udgivet på ny af mange udøvende kunstnere lige fra Janis Joplin til Kenny Rogers. I dag betyder friheden i Europa imidlertid i modsætning til sangen "Me and Bobby McGee", at vi har meget at tabe, hvis vi ikke kæmper for vores frihed. Navnlig i Ungarn.
"Frihed er blot et andet ord for intet at tabe..." – lyder en meget populær countrysang, som er skrevet af Kris Kristofferson i 1969 og udgivet på ny af mange udøvende kunstnere lige fra Janis Joplin til Kenny Rogers. I dag betyder friheden i Europa imidlertid i modsætning til sangen "Me and Bobby McGee", at vi har meget at tabe, hvis vi ikke kæmper for vores frihed. Navnlig i Ungarn.
Folk bliver meget hurtigt vant til gode forhold. De ser sig ikke tilbage for at påskønne frihedsrettigheder som rejsefrihed, pressefrihed, beskæftigelsesfrihed og uddannelsesfrihed i hele Europa. Folk fra min generation (født i baby-boom-generationen i slutningen af 50'erne, da Ungarn stadig var i Warszawapagten) husker den lange vej til nutidens frihed, fra Berlinmurens fald til Ungarns tiltrædelse af EU, familien af frie nationer, tilbage i 2004. Det var først fjorten år efter kommunismens fald, at vores land kunne tilslutte sig sammen med Tjekkiet, Slovakiet og Polen. Jeg mener, at vi lige nu har fjorten år bag os, hvor Ungarn langsomt er gået baglæns og er sakket bagud, fra forsvar af borgerlige frihedsrettigheder og pressefrihed i begyndelsen af 1990'erne til nutidens modstridende populisme, autokrati og konstitutionelle diktatur.
Regeringen i Budapest har næsten åbent erklæret krig mod fælles europæiske værdier. Dens fortælling kalder "Bruxelles" en fjende og fremstiller EU som selve djævlen. Dette har været i gang i næsten 14 år og viser, at det er vanskeligt at støtte enhver proeuropæisk kampagne fra oppositionen (eller hvad der er tilbage af denne) eller civilsamfundet og NGO'er (ligeledes hvad der er tilbage af dem). Vi nægter dog at give op – vi nægter at give slip på de europæiske værdier, blot fordi nogle ungarske politikere har besluttet at danse efter toner, som er komponeret langt væk, måske i Kreml.
Nylige meningsmålinger i Ungarn viser, at næsten 68-70 % af befolkningen i den stemmeberettigede alder stadig støtter og nyder godt af de fordele, der er forbundet med EU og de fælles europæiske værdier. Det store spørgsmål er, om de er parate til at gå til stemmeurnerne i stort antal den 9. juni 2024. I Ungarn finder denne afstemning sted samme dag som kommunalvalget, og med stigende utilfredshed i landet er udsigterne ikke dårlige. En protestafstemning mod regeringens politikker vil samtidig være en proeuropæisk afstemning.
Mihály Hardy er ungarsk journalist og chefredaktør for Klubrádió.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har på anmodning af det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union præsenteret en række vigtige anbefalinger, der skal styrke social samhørighed, forvalte gæld og prioritere investeringer i sundhedspleje og beskæftigelse i hele Europa. EØSU har udtrykt bekymring over, at stramme budgetter kan bremse fremskridtene i bekæmpelsen af fattigdom og klimaændringer.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har på anmodning af det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union præsenteret en række vigtige anbefalinger, der skal styrke social samhørighed, forvalte gæld og prioritere investeringer i sundhedspleje og beskæftigelse i hele Europa. EØSU har udtrykt bekymring over, at stramme budgetter kan bremse fremskridtene i bekæmpelsen af fattigdom og klimaændringer.
EØSU fremsatte sine anbefalinger i udtalelsen Fremme af langsigtet inklusiv vækst gennem reformer og investeringer, som blev vedtaget og drøftet på plenarforsamlingen i marts med kommissæren med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder, Nicolas Schmit, og den belgiske minister for pensioner og social integration, Karine Lalieux.
I udtalelsen blev det understreget, at eksisterende rammer såsom det europæiske semester og den europæiske søjle for sociale rettigheder skal ensrettes. Talerne under debatten på højt plan påpegede, at vi skal fremme det sociale Europa og behandle presserende spørgsmål såsom den kønsbestemte pensionsforskel og digital inklusion. Konferencen på højt plan om den europæiske søjle for sociale rettigheder, der snart løber af stablen i Belgien, viser, at der er interesse for at fremme implementeringen af dette instrument.
Udvalget understreger i sine forslag, at de finansielle midler skal udnyttes effektivt, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet skal inddrages i beslutningsprocesserne, og at det samtidig er vigtigt at sikre, at den grønne og den digitale omstilling er retfærdig. Inklusion er et centralt tema, og det samme er det at maksimere virkningen af sociale investeringer og samtidig fremme økonomisk stabilitet og social samhørighed i EU. (tk)
Månedens gæst er denne gang professor Danuta Hübner, medlem af Europa-Parlamentet fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe. Hun fortæller her, hvorfor europaparlamentsvalget i 2024 bliver en kamp for Europa, og hvorfor de politiske partier har et stort ansvar for at få deres potentielle vælgere til stemmeurnerne. I 2024 har vi simpelthen ikke råd til at lade andre beslutte, hvem der skal repræsentere os i EU's beslutningsproces. Denne gang står der alt for meget på spil.
Månedens gæst er denne gang professor Danuta Hübner, medlem af Europa-Parlamentet fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe. Hun fortæller her, hvorfor europaparlamentsvalget i 2024 bliver en kamp for Europa, og hvorfor de politiske partier har et stort ansvar for at få deres potentielle vælgere til stemmeurnerne. I 2024 har vi simpelthen ikke råd til at lade andre beslutte, hvem der skal repræsentere os i EU's beslutningsproces. Denne gang står der alt for meget på spil.
Hvert femte år går de europæiske borgere til stemmeurnerne for at vælge deres repræsentanter til Europa-Parlamentet (EP), som er den eneste direkte valgte institution i Den Europæiske Union. I 2024 vil 720 nyvalgte medlemmer træde ind i den tiende valgperiode. I løbet af en femårig mandatperiode vil de spille en afgørende rolle i udformningen af EU, dets institutioner og politikker, dets plads i den polariserede globale verden og dets engagement i fælles værdier.
Hvert femte år går de europæiske borgere til stemmeurnerne for at vælge deres repræsentanter til Europa-Parlamentet (EP), som er den eneste direkte valgte institution i Den Europæiske Union. I 2024 vil 720 nyvalgte medlemmer træde ind i den tiende valgperiode. I løbet af en femårig mandatperiode vil de spille en afgørende rolle i udformningen af EU, dets institutioner og politikker, dets plads i den polariserede globale verden og dets engagement i fælles værdier.
Alle valg er vigtige. De ligger til grund for demokratiets begyndelse. Men vi ved godt, at demokrati er meget mere end afholdelse af valg. Der findes således demokratisk valgte regeringer, der udøver demokrati, samtidig med at retsstatsprincippet svækkes. Selv om valg er retfærdige og frie, er de ikke den eneste garanti for demokrati, og de er heller ikke den eneste faktor, der er afgørende for demokratiet. Derfor bør vælgerne engagere sig aktivt i valget.
De seneste fem år har været præget af en række nærmest eksistentielle udfordringer for Den Europæiske Union. Vi var nødt til at forholde os til brexit og konsekvenserne heraf. Derefter fulgte covid-19-pandemien, Ruslands brutale, umenneskelige invasion af Ukraine og de deraf følgende økonomiske udfordringer, herunder energikrisen og høje inflationsniveauer. Vi har håndteret alle disse uventede forstyrrelser, samtidig med at vi forfulgte vores centrale strategiske mål om dobbelt omstilling til en grøn og digitalt konkurrencedygtig økonomi. Et vekslende geopolitisk miljø har ført til, at EU og dets demokratiske partnere har pålagt Rusland vidtrækkende sanktioner, og vi har bevæget os i retning af at mindske vores afhængighed af Kina og placere vores forbindelser med USA på et hidtil uset solidt grundlag. EU har også iværksat det første program for den europæiske forsvarsindustri nogensinde, som vil blive gennemført i de kommende år.
Valget i 2024 bliver en kamp for Europa. Valgkampagnen skal leve op til borgernes forventninger og samtidig respektere deres rolle i den europæiske beslutningsproces. Der er ingen tvivl om, at spørgsmål som migration, klimaændringer og støtte til ukrainere, der forsvarer deres land mod den russiske aggression, vedrører os alle med tanke for frihed, demokrati og fred. De folkevalgte politikere vil skulle gøre alt for at sikre en effektiv kickstart af udvidelsespolitikken. Når man så debatterer med kandidaterne om deres opgave i de næste fem år, skal de folkevalgte gøre sig klart, at såfremt de bliver valgt, så er de nødt til at forholde sig til, at Den Europæiske Union udgør en del af en polariseret verden med demokratier på den ene side og autoritære regimer på den anden. I 2024 afholdes der valg i lande rundt omkring i verden for i alt 4 mia. indbyggere.
Vi vil som europæere være på vagt over for amerikanernes beslutning, når de begiver sig hen til valgstederne for at vælge deres præsident. Det transatlantiske forhold vil udgøre et vigtigt spørgsmål under vores debatter op til valget til Europa-Parlamentet. Det er de europæiske politikeres og politiske partiers pligt at gøre alt, hvad de overhovedet kan, for at gå i dialog med borgerne og tilskynde dem til at blive hørt. Den geopolitiske usikkerhed gør det vigtigere end nogensinde før. Politiske partier, der opstiller deres kandidater til valget, har ofte forskellige holdninger til spørgsmål, der er af afgørende betydning for vores liv. Vi kan kun få indflydelse på og påvirke Europas fremtid, dvs. vores egen fremtid, hvis vi som borgere tager del i debatten med kandidaterne og begiver os hen til stemmeboksene. Nogle gange bliver vi frustrerede og vrede. Men det er netop grunden til, at vores aktive deltagelse i den politiske dialog omkring valget har så afgørende betydning.
I 2019 sneg valgdeltagelsen sig for første gang nogensinde over de 50 %. Det var de unge europæeres valgdeltagelse, der var med til at presse deltagelsesprocenten i vejret. På den ene side er det godt nyt, at halvdelen af de stemmeberettigede benyttede sig af deres stemmeret. Men på den anden side betyder det, at halvdelen af os, altså europæiske borgere med stemmeret, ikke stemte. I 2024 har vi ikke råd til at lade andre beslutte, hvem der skal repræsentere os i europæisk beslutningstagning og lovgivning. Lav valgdeltagelse mindsker de folkevalgtes legitimitet og sætter dem i en svagere position i Europa-Parlamentet. De politiske partier har et stort ansvar for at få deres potentielle vælgere hen til stemmeurnerne.
I årtier har europæerne betragtet regeringerne som deres repræsentanter i EU. Valget til Europa-Parlamentet i 2024 er en mulighed for at bevise parlamentets reelle magt som talerør for borgerne. Der vil være førstegangsvælgere. I fem medlemsstater kan de 16-årige afgive deres stemme. De unge vil have forskellige forventninger til politikerne. Vi så det ved konferencen om Europas fremtid, og vi hører det nu i forbindelse med de opfølgningspaneler, som Kommissionen har arrangeret. Politikerne bør benytte sig af det forestående valg til Europa-Parlamentet som en proces til at skabe en ny generation af vælgere og politikere og som en mulighed for at styrke en gennemsigtig politisk uddannelse samt opbygning af identitet og genvinding af tillid.
Europa-Parlamentets kommunikationsstrategi i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2024 fokuserer på at mobilisere sofavælgere og førstegangsvælgere, hjælpe andre involverede, herunder medierne, NGO'er, virksomheder og enkeltpersoner, og støtte de europæiske borgeres og organisationers upartiske civile engagement ved at fremhæve vigtigheden af at stemme.
Vi oplever allerede udenlandsk indblanding i valget til Europa-Parlamentet, hybride desinformationskampagner, der ødelægger tilliden til institutioner og politikere og skaber fortællinger, der splitter samfundet. Det er alt sammen noget, der sker som optakt til valget, men der vil komme mere af samme skuffe under valget, og der vil også være problemer efter valget. Lovgivningen mod desinformation skal håndhæves. Nationale og europæiske tiltag vil ikke være tilstrækkelige. Vi har brug for meningsfuld finansiering til støtte for en tilgang, der omfatter hele samfundet, for at afsløre desinformation og dens gerningsmænd, da det har indflydelse på folks dagligdag og deres strategiske valgmuligheder.
Med dette valg er det demokratiets, frihedens og sikkerhedens skæbne, der står på spil. Og det nytter noget at stemme.
Danuta Hübner, medlem af Europa-Parlamentet (PL/EPP)
Flere og flere europæere er bekymrede for ikke at kunne finde en anstændig bolig, som de har råd til. Det medfører en risiko for dårlige boligforhold, anstrængt økonomi, usikre boligforhold og endda hjemløshed. Dyre boliger kan påvirke folks helbred og trivsel, føre til ulige levevilkår og muligheder samt højere sundhedsudgifter, lavere produktivitet og miljøskader.
Flere og flere europæere er bekymrede for ikke at kunne finde en anstændig bolig, som de har råd til. Det medfører en risiko for dårlige boligforhold, anstrængt økonomi, usikre boligforhold og endda hjemløshed. Dyre boliger kan påvirke folks helbred og trivsel, føre til ulige levevilkår og muligheder samt højere sundhedsudgifter, lavere produktivitet og miljøskader.
En konference, der for nylig blev holdt i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs bygninger (EØSU) i Bruxelles, sendte en klar besked: Boligkrisen i Europa bliver værre og værre, og det har en række konsekvenser.
Ifølge en undersøgelse, som Eurofound for nylig har gennemført, påvirker boligkrisen især unge og forhindrer dem i at flytte hjemmefra. Den alder, hvor mindst 50 % af befolkningen i EU er flyttet hjemmefra, steg fra 26 til 28 år mellem 2007 og 2019. Mellem 2010 og 2019 oplevede Spanien, Kroatien, Italien, Cypern, Belgien, Grækenland og Irland de største stigninger i antallet af personer i alderen 25-34 år, der bor sammen med deres forældre.
Med anbefalingerne fra denne konference har EØSU til hensigt at sætte politisk skub i debatten og sikre, at boligkrisen i Europa kommer på det nye Europa-Parlaments og den nye Kommissions dagsorden for 2024-2029. Den Europæiske Union skal samle ressourcerne for at bekæmpe manglen på anstændige og økonomisk overkommelige boliger. (mp)
Vi kan ikke længere komme uden om en strategisk nytænkning af EU's indre marked. Verden er ikke den samme som for 30 år siden – det indre marked skal tilpasses det nye internationale landskab, sagde den tidligere italienske regeringschef Enrico Letta under debatten på EØSU's plenarforsamling den 20. marts 2024.
Vi kan ikke længere komme uden om en strategisk nytænkning af EU's indre marked. Verden er ikke den samme som for 30 år siden – det indre marked skal tilpasses det nye internationale landskab, sagde den tidligere italienske regeringschef Enrico Letta under debatten på EØSU's plenarforsamling den 20. marts 2024.
Enrico Letta, der nu er formand for Jacques Delors-instituttet, præsenterede hovedidéen bag sin rapport på højt plan om det indre markeds fremtid og understregede, at det fremtidige indre marked bør have en geopolitisk tilgang og fokusere på Europas strategiske autonomi og søjler som forsvar, telekommunikation, energi og økonomi.
"Det geopolitiske landskab ser helt anderledes nu end for 30 år siden. Vi skal nu overveje, hvilke konsekvenser det nye verdensbillede har for det indre marked og dets fremtid. Vi har brug for en ny tilgang, der omfatter spørgsmål som forsvar og udvidelse", sagde han.
EØSU's formand, Oliver Röpke, understregede, at det indre markeds succes ikke kun kan vurderes efter økonomisk målestok, men også skal afspejle de europæiske borgeres håb og trivsel: "I EØSU mener vi, at det indre marked helt grundlæggende handler om mennesker – og at retten til fri bevægelighed også indebærer retten til at blive."
Enrico Letta påpegede, at mennesker både er det indre markeds omdrejningspunkt og målgruppe. Økonomisk konkurrenceevne skal gå hånd i hånd med social beskyttelse, og retten til fri bevægelighed med retten til at blive: "Hjerneflugt har ødelæggende konsekvenser i nogle lande. Vi må sikre retten til at blive og retten til at vende tilbage. I dag er retten til fri bevægelighed lig med en enkeltbillet, og det påvirker konkurrenceevnen og skaber et stort problem i Europa." (mp)
Den 8. marts 2024 afholdt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Kommissionen konferencen Rare Diseases in the EU: Joint Action shaping the future of ERNs (optaktsmøde forud for Jardin) i Bruxelles. Målet var at lancere det fælles europæiske initiativ om sjældne sygdomme, der skal integrere de europæiske netværk af referencecentre i de nationale sundhedssystemer og samtidig skabe en fælles front mellem EU-institutionerne, de europæiske lande, civilsamfundsorganisationer, patientforeninger, videnskabsfolk, praktiserende læger og hospitalsledere.
Den 8. marts 2024 afholdt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Kommissionen konferencen Rare Diseases in the EU: Joint Action shaping the future of ERNs (optaktsmøde forud for Jardin) i Bruxelles. Målet var at lancere det fælles europæiske initiativ om sjældne sygdomme, der skal integrere de europæiske netværk af referencecentre i de nationale sundhedssystemer og samtidig skabe en fælles front mellem EU-institutionerne, de europæiske lande, civilsamfundsorganisationer, patientforeninger, videnskabsfolk, praktiserende læger og hospitalsledere.
EU's sundhedssystemer kæmper med at yde omkostningseffektiv pleje af høj kvalitet til de ca. 30 millioner europæere, der dagligt er berørt af sjældne eller sjældent forekommende komplekse sygdomme. Det er derfor vigtigt at udnytte potentialet i de europæiske netværk af referencecentre og de virtuelle netværk af udbydere af sundhedstjenester i hele Europa, da det vil fremme debatten om komplekse eller sjældne sygdomme og lidelser, der kræver højt specialiseret behandling og koncentreret viden og ressourcer.
Det fælles tiltag Jardin er et projekt, der integrerer de europæiske netværk af referencecentre i de nationale sundhedssystemer, og arbejder på at gøre dem bæredygtige. Projektet udvikler nationale patientforløb knyttet til de europæiske netværk af referencecentre, og de nationale referencenetværk arbejder på samme måde som og supplerer de europæiske netværk af referencecentre og strukturer for patienter, der ikke har fået stillet en diagnose.
Projektet omfatter de 27 EU-medlemsstater, Norge og Ukraine og koordineres af Østrig med en samlet finansiering på 18,75 mio. EUR (15 mio. fra EU og 3,75 mio. EUR fra medlemsstaterne) over tre år. Det forventes, at resultaterne af Jardin, bl.a. anbefalinger, planer og rapporter fra konkrete pilotprojekter, fører til bedre nationale planer for sjældne sygdomme i EU's medlemsstater. (mp)
Vores demokratier sættes på prøve af en række udfordringer, der har ramt Europa siden Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og som har alvorlige sociale, politiske og økonomiske konsekvenser for alle medlemsstater og for Unionen selv. Jeg har imidlertid altid troet på, at de europæiske borgere, når de står over for vanskelige tider, vil stå sammen og være fast besluttede på at bane vejen frem og forme det Europa, de ønsker for deres fremtid og for de næste generationer ved at stemme og dermed vælge det nye europæiske lederskab.
Vores demokratier sættes på prøve af en række udfordringer, der har ramt Europa siden Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og som har alvorlige sociale, politiske og økonomiske konsekvenser for alle medlemsstater og for Unionen selv. Jeg har imidlertid altid troet på, at de europæiske borgere, når de står over for vanskelige tider, vil stå sammen og være fast besluttede på at bane vejen frem og forme det Europa, de ønsker for deres fremtid og for de næste generationer ved at stemme og dermed vælge det nye europæiske lederskab.
Da det kommende valg til Europa-Parlamentet i høj grad vil påvirke EU's kurs for de næste fem år, er EØSU gået sammen med Europa-Parlamentet og har undertegnet et aftalememorandum om samarbejde som forberedelse til valget til Europa-Parlamentet, der afholdes den 6.-9. juni 2024.
Erfaringerne viser, at valgdeltagelsen ved valg til Europa-Parlamentet er lavere end ved nationale valg. Derfor vil EØSU gøre en stor indsats for at øge bevidstheden om det kommende valg til Europa-Parlamentet. Ved at mobilisere vores netværk af 90 millioner mennesker – arbejdsgivere, arbejdstagere og andre civilsamfundsorganisationer – kan vi bidrage til at øge valgdeltagelsen.
Der er allerede iværksat en række foranstaltninger, hvoraf den første var civilsamfundsugen, der blev afholdt den 4.-7. marts 2024, hvor over 800 repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og ungdomsgrupper mødtes for at drøfte det kommende valg og EU's fremtid.
Med vedtagelsen af en resolution på plenarforsamlingen i marts opfordrede EØSU borgerne til at møde op og stemme. Der er oprettet en særlig webside under sloganet #USEYOURVOTE, der skal være samlingssted for aktiviteter, arrangementer og initiativer ved EØSU-medlemmer og -personale. Medlemmernes lokale outreachaktiviteter vil spille en central rolle!
Den 4. maj holder alle EU-institutioner åbent hus for at fejre det demokratiske engagement i valget og markere årsdagen for Schumanerklæringen. Den 26. maj deltager vores dedikerede "Run For Europe"-team i 20K-løbet i Bruxelles for at promovere kampagnen "Brug din stemme". Vi må ikke glemme, at jo flere mennesker der stemmer, jo stærkere bliver demokratiet. Jo flere, der stemmer, desto mere legitime bliver de beslutninger, der træffes. Denne gang er det absolut nødvendigt, at borgerne, især de unge, møder op og stemmer. På den måde kan de gøre en forskel og give Europa et "ansigt", som de kan være stolte af.
Idet civilsamfundet tager hånd om de europæiske borgeres almene interesser, kan det spille en vigtig rolle i denne kampagne, navnlig når det drejer sig om at øge bevidstheden om betydningen af valg og tilskynde folk til at stemme.
Lad os arbejde sammen, tage kontakt til borgere og civilsamfundsorganisationer på alle niveauer – europæiske, nationale og regionale – og inddrage dem i en ægte dialog, hvor vi lytter til deres synspunkter og fortæller vores politiske ledere, hvad millioner af borgeres organisationer, som vi repræsenterer, forventer af de nye medlemmer af Europa-Parlamentet og den nye Kommission i de kommende 5 år.
Vores stemme tæller! #USEYOURVOTE
Med venlig hilsen
Laurenţiu Plosceanu Næstformand med ansvar for kommunikation
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs kategori liberale erhverv afholder den 8. udgave af den europæiske dag for liberale erhverv den 7. maj 2024 fra kl.10.30 til kl. 16.00 i Bruxelles.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs kategori liberale erhverv afholder den 8. udgave af den europæiske dag for liberale erhverv den 7. maj 2024 fra kl.10.30 til kl. 16.00 i Bruxelles.
Deltag i debatten om dette års tema "Faglig opbakning til EU's blå pagt". Sammen med centrale politiske beslutningstagere fra Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne vil vi søge efter løsninger på de voksende udfordringer i forbindelse med vand.
Vand er en livsvigtig, men stadig mere knap ressource. I takt med at den globale befolkning vokser, vokser også efterspørgslen efter vand. Næsten to tredjedele af de europæiske borgere anser vandkvaliteten og/eller mængden af vand i deres land for at være et alvorligt problem. Klimaændringerne vil yderligere påvirke tilgængeligheden, kvaliteten og mængden af vand. Hvis der ikke gøres noget, kan vandknaphed og vandfattigdom ramme stadig større dele af civilsamfundene rundt om i verden med vidtrækkende konsekvenser for fødevaresikkerheden, miljøet, menneskers sundhed og den økonomiske, sociale og politiske stabilitet.
På denne konference, der allerede har placeret sig som en spændende og relevant platform for førende fagfolk i Europa, vil vi drøfte, hvordan liberale erhverv kan bidrage til at finde innovative løsninger til at indføre en blå EU-pagt og afbøde de vandrelaterede udfordringer, som Europa og verden vil stå over for i de kommende år og årtier.
Simultantolkning vil være tilgængelig på engelsk, tysk og italiensk. Konferencen er åben for offentligheden. Du kan enten deltage i konferencen fysisk eller online. Der kræves forudgående registrering i begge tilfælde.
Tilmeld dig senest den 2. maj 2024 på vores særlige registreringsside.
