Dit Europa, din mening! Omkring 90 studerende fra EU, kandidatlandene og Det Forenede Kongerige deltog i Dit Europa, din mening! (YEYS) 2025. Valeriia Makarenko rejste hele vejen fra det krigshærgede Kharkiv i Ukraine for at repræsentere sit land ved arrangementet. Hun satte ord på, hvorfor det er så vigtigt for unge ukrainere at være med i YEYS, og udtrykte håb om, at hendes generation, der i høj grad er mærket af den modstandskraft og det sammenhold, der er opstået under krigen, kan føre Ukraine mod en lysere fremtid.
Dit Europa, din mening! Omkring 90 studerende fra EU, kandidatlandene og Det Forenede Kongerige deltog i Dit Europa, din mening! (YEYS) 2025. Valeriia Makarenko rejste hele vejen fra det krigshærgede Kharkiv i Ukraine for at repræsentere sit land ved arrangementet. Hun satte ord på, hvorfor det er så vigtigt for unge ukrainere at være med i YEYS, og udtrykte håb om, at hendes generation, der i høj grad er mærket af den modstandskraft og det sammenhold, der er opstået under krigen, kan føre Ukraine mod en lysere fremtid.
1) Hvorfor tror du, at det er vigtigt for unge at deltage i EU-arrangementer som Dit Europa, din mening!?
Jeg tror, at EU-arrangementer som Dit Europa, din mening! er så afgørende for os unge, fordi det giver os en platform, hvor vi kan give vores meninger til kende, deltage i meningsfulde debatter og aktivt være med til at forme Europas fremtid. Sådanne arrangementer giver os en helt uvurderlig mulighed for at lære om beslutningsprocesser, udvikle lederevner og lære jævnaldrende fra forskellige lande at kende. For unge ukrainere er det endnu vigtigere at deltage, da det giver os mulighed for at dele vores oplevelser fra hverdagen, fortælle, hvorfor Ukraine skal med i EU, og skabe solidaritet blandt europæiske unge.
2) Hvordan mener du, at krigen har påvirket de unge i Ukraine? Der er ingen tvivl om, at den omfattende krig har ændret livet markant for unge mennesker i Ukraine og haft konsekvenser for deres uddannelse, mentale sundhed og generelle følelse af sikkerhed. Mange har for eksempel været nødt til at vænne sig til at skulle studere online eller flytte – ofte under ustabile forhold. Krigen har imidlertid også gjort dem mere modstandsdygtige. Unge ukrainere er ikke blot blevet symbolet på kraft og styrke – de har også engageret sig mere i frivilligt arbejde, aktivisme og genopbygningstiltag, som for eksempel byplanlægningsprojekter. På trods af vanskelighederne er vi stadig fast besluttet på at holde fast i vores identitet og bidrage til vores lands fremtid.
3) Hvad er dit håb for fremtiden for Ukraines ungdom? Spørgsmålet om fremtiden er kompliceret for praktisk talt alle ukrainske teenagere. Mit samfund og jeg håber, at alle unge i Ukraine vil få adgang til kvalitetsuddannelse, muligheder for faglig vækst og en sikker fremtid i et stærkt, uafhængigt Ukraine. Jeg håber også, at det internationale samfund bliver ved med at støtte Ukraine i genopbygningen, så de unge kan trives i stedet for bare at overleve. Den ukrainske ungdom er virkelig stærk, så det er inspirerende at se flere og flere unge deltage i forskellige projekter inden for uddannelse, videnskab, genopbygning af infrastruktur og andre områder. Vigtigst af alt håber jeg, at vores generation, der er mærket af modstandskraft og sammenhold, kommer til at lede Ukraine i retning af en lysere, mere innovativ og demokratisk fremtid.
4) Dine sidste ord om arrangementet?
Jeg blev virkelig inspireret. Bare det at snakke med og lytte til de andre deltagere og analysere, hvad de sagde – ja, jeg kan virkelig sige, at det er et stærkt felt, og bare ved at stå sammen, kan vi vise, hvor meget vi kan udrette. For eksempel hjalp nogle af de projekter, vi arbejdede med, os virkelig til at forstå andre lande bedre. Jeg lærte så meget om forskellige lande, som jeg ikke vidste før. Jeg er virkelig glad, og jeg er stolt over at have været med.
Valeriia Makarenko er en 16-årig skoleelev fra Kharkiv i Ukraine. Hun går i 10. klasse på Kharkiv Lyceum #99.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har udsendt nogle vigtige anbefalinger om det europæiske semester 2025 – efterårspakken, hvori der indtrængende opfordres til strategiske investeringer og stærkere samarbejde for at forbedre EU's modstandsdygtighed og konkurrenceevne.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har udsendt nogle vigtige anbefalinger om det europæiske semester 2025 – efterårspakken, hvori der indtrængende opfordres til strategiske investeringer og stærkere samarbejde for at forbedre EU's modstandsdygtighed og konkurrenceevne.
EØSU fremsatte sine anbefalinger i en udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i februar, og hvori der lægges vægt på bæredygtighed, arbejdsmarkedsreformer og bedre tilpasning mellem nationale politikker og EU-politikker, samtidig med at udvalget opfordrede til større inddragelse af civilsamfundet.
EØSU beklagede fraværet af den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som er et vigtigt politisk dokument. Udvalget understregede behovet for, at EU's institutioner forbereder sig på geopolitiske risici, der kan påvirke handel, inflation og vækst.
EØSU gav udtryk for sin støtte til initiativet konkurrenceevnekompasset og opfordrede til investeringer i energisektoren og den digitale sektor, herunder en europæisk fond for strategiske investeringer. Derudover opfordrede udvalget til stærkere inddragelse af civilsamfundet, en pragmatisk gennemgang af genopretnings- og resiliensfaciliteten og øget samarbejde mellem medlemsstaterne for at forbedre de økonomiske politikker og produktiviteten. (tk)
I lyset af de stadig større sikkerhedstrusler har Europa et presserende behov for en fælles strategi for finansiering af forsvaret. Som svar på en anmodning fra det kommende polske EU-formandskab har EØSU vedtaget en udtalelse, der opfordrer til resolut handling: øgede investeringer i moderne systemer, uddybet NATO-samarbejde og flere midler inden for EU's finansielle ramme.
I lyset af de stadig større sikkerhedstrusler har Europa et presserende behov for en fælles strategi for finansiering af forsvaret. Som svar på en anmodning fra det kommende polske EU-formandskab har EØSU vedtaget en udtalelse, der opfordrer til resolut handling: øgede investeringer i moderne systemer, uddybet NATO-samarbejde og flere midler inden for EU's finansielle ramme.
Europas sikkerhedsrisici vokser og afslører dets afhængighed af eksterne forsvarsleverandører – 78 % af de 75 milliarder EUR, som EU-landene brugte på forsvarsindkøb i løbet af et år, gik til leverandører uden for EU. En styrkelse af det europæiske forsvars teknologiske og industrielle base (EDTIB) er afgørende, hvis denne afhængighed skal reduceres.
"EU's mekanismer til finansiering af forsvaret skal revideres for at imødegå de aktuelle udfordringer", forklarer ordføreren for EØSU's udtalelse om Forsvarsfinansiering i EU, Marcin Nowacki. "De eksisterende budgetregler begrænser militærudgifterne, og selvom initiativer som Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) og den europæiske fredsfacilitet (EPF) repræsenterer fremskridt, er de stadig utilstrækkelige til at imødegå omfanget af de nuværende trusler".
NATO-samarbejdet er afgørende for interoperabilitet og en fælles strategi. Fælles indkøb, cyber- og rumsikkerhedspartnerskaber og IRIS2-satellitprojektet vil øge modstandsdygtigheden. Forsvarsfinansieringen skal tilpasses EU's bredere prioriteter, uden at man går på kompromis med sociale og miljørelaterede mål. Strategiske investeringer, innovation og langsigtet planlægning er nøglen til at sikre Europas sikkerhed og selvstændighed. (tk)
Samhørighedspolitikken har længe været en af grundpillerne i europæisk integration, da den fremmer økonomisk, social og geografisk enhed i hele EU. Efterhånden som den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden efter 2027 tager form, er det vigtigt at modernisere samhørighedspolitikken for at øge effektiviteten og bæredygtigheden og styrke reaktionsevnen over for nye udfordringer.
Samhørighedspolitikken har længe været en af grundpillerne i europæisk integration, da den fremmer økonomisk, social og geografisk enhed i hele EU. Efterhånden som den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden efter 2027 tager form, er det vigtigt at modernisere samhørighedspolitikken for at øge effektiviteten og bæredygtigheden og styrke reaktionsevnen over for nye udfordringer.
I sin nyligt vedtagne udtalelse om Styrkelse af resultatorienteringen i samhørighedspolitikken efter 2027 understregede EØSU behovet for at anvende en resultatorienteret tilgang for at sikre, at samhørighedspolitikken fortsat leverer håndgribelige fordele, samtidig med at den reducerer uligheder og fremmer bæredygtig konkurrenceevne.
"Samhørighedspolitikken skal fortsat være EU's vigtigste instrument for regional udvikling. En resultatorienteret tilgang sikrer, at hver eneste euro, der gives ud, bidrager til økonomisk og social velfærd", sagde ordføreren for udtalelsen, David Sventek.
FFR 2028+ skal igennem en grundig revision for at kunne støtte den regionale udvikling, den grønne og den digitale omstilling samt den økonomiske konkurrenceevne. Med et investeringsbehov på mere end 750-800 mia. EUR om året er det meget vigtigt med en stærk EU-finansiering.
EØSU opfordrer til, at den finanspolitiske kapacitet fastholdes på 1,8 % af EU's BNP, og at finansieringen af samhørighedspolitikken øges. Vigtige prioriteter er blandt andet fælles forvaltning, skræddersyede regionalpolitikker, resultatbaseret finansiering og forenklede processer.
En resultatorienteret tilgang øger effektiviteten, men forudsætter bedre implementering og tilsyn. Ved at afbalancere konkurrenceevnen gennem sociale investeringer, styrke den tekniske støtte og sikre gennemsigtighed vil samhørighedspolitikken få større gennemslagskraft, fremme den økonomiske modstandskraft og mindske forskellene i Europa. (tk)
Turisme er et af omdrejningspunkterne i EU's økonomi og kan styrke Europas konkurrenceevne. Det er på tide at gentænke den måde, turismen fungerer på. Vi må ikke stille os tilfredse med bæredygtighed, men sigte efter regenerativ turisme – hvor rejsemålene ikke bare overlever, men også trives.
Turisme er et af omdrejningspunkterne i EU's økonomi og kan styrke Europas konkurrenceevne. Det er på tide at gentænke den måde, turismen fungerer på. Vi må ikke stille os tilfredse med bæredygtighed, men sigte efter regenerativ turisme – hvor rejsemålene ikke bare overlever, men også trives.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) opfordrer indtrængende Den Europæiske Union til at omstille sin turistsektor med fokus på bæredygtighed og regenerering for at sikre langsigtede økonomiske og miljømæssige afkast.
Turisme er stadig en vigtig søjle i EU's økonomi, især i de regioner, der er meget afhængige af branchen, og EØSU er fortaler for, at man intensiverer omstillingen til bæredygtig turisme og går over til regenerative turismestrategier som anført i udtalelsen Turisme i EU: bæredygtighed som drivkraft for konkurrenceevne på lang sigt.
"Vi er nødt til at sikre, at turismen er med til at puste nyt liv i Europas konkurrenceevne. Det er helt afgørende, da turisme er en så vigtig del af mange medlemsstaters og regioners BNP og værdikæder", sagde ordføreren for udtalelsen, Isabel Yglesias.
Hun fortalte endvidere, at udtalelsen bygger på Palmaerklæringen, der blev vedtaget under det spanske rådsformandskab i anden halvdel af 2023 og har skabt bred enighed om, hvordan man kan sikre, at bæredygtighed bliver omdrejningspunktet i fremtidens turisme.
For at nå dertil skal EU-institutionerne og de nationale, regionale og lokale myndigheder aktivt støtte sektoren i omstillingsprocessen, sikre løbende dialog med alle relevante interessenter og styrke den sociale dialog.
Selv om der er gjort meget på bæredygtighedsfronten inden for turisme, har rejseboomet efter pandemien lagt pres på mange populære rejsemål. Denne voldsomme stigning gør det vanskeligere for regionerne at skabe balance mellem økonomisk vækst og bæredygtig udvikling, samtidig med at de kæmper med mangel på arbejdskraft og et misforhold mellem jobudbuddet og arbejdstagernes kvalifikationer.
EØSU efterlyser derfor også et skift i retning af regenerativ turisme og opfordrer til, at dette inkluderes i den europæiske strategi for bæredygtig turisme, som Kommissionen vil fremlægge i de kommende måneder.
I modsætning til traditionel bæredygtig turisme, som har fokus på at mindske miljøskader, sigter regenerativ turisme mod at genoprette og forbedre den naturlige, sociale og økonomiske kapital. Denne fremsynede tilgang integrerer principper for cirkulær økonomi og søger at sætte et varigt positivt aftryk på rejsemål og lokalsamfund. (ll)
De europæiske landbrugere står over for voksende kriser, fra ekstremt vejr til ustabile markeder og illoyal konkurrence. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) advarer om, at de nuværende EU-politikker ikke beskytter landbrugerne, og opfordrer til hurtige reformer for at sikre indkomster, styrke forhandlingspositionen og sikre et bæredygtigt landbrug.
De europæiske landbrugere står over for stigende kriser, fra ekstremt vejr til ustabile markeder og illoyal konkurrence. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) advarer om, at de nuværende EU-politikker ikke beskytter landbrugerne, og opfordrer til hurtige reformer for at sikre indkomster, styrke forhandlingspositionen og sikre et bæredygtigt landbrug.
I en udtalelse på anmodning af det polske EU-formandskab opfordrer EØSU til et mere modstandsdygtigt landbrugssystem med landbrugerne i centrum.
"Landbruget er et ædelt erhverv med to hovedformål: at producere sikre fødevarer af høj kvalitet til at brødføde befolkningen og at bevare og forbedre miljøet. Alt, hvad vi beder om til gengæld, er en ærlig dagsløn for en ærlig arbejdsdag og respekt samt en rimelig pris for den mad, vi leverer", sagde Joe Healy, en af de tre ordførere for udtalelsen.
Den fælles landbrugspolitik er dårligt rustet til at håndtere nutidens udfordringer, mener EØSU. De finansielle værktøjer, som udvalget anbefaler til at støtte landbrugere, omfatter offentlig forsikring mod naturkatastrofer, konjunkturudlignende støtte og direkte betalinger. Investeringsfonde, som allerede anvendes i nogle EU-lande, kunne udgøre et ekstra sikkerhedsnet, finansieret kollektivt af landbrugere, industri, regionale regeringer og EU.
Da den fælles landbrugspolitik skal revideres efter 2027, anbefaler EØSU at genoprette dens budget, så det svarer til mindst 0,5 % af EU's BNP. Der er brug for strengere handelsregler for at sikre, at importerede produkter lever op til EU's miljø- og arbejdsstandarder.
En anden stor bekymring er salg til priser, der er lavere end omkostningerne – en praksis, der sætter landbrugerne under ekstremt økonomisk pres. EØSU opfordrer indtrængende EU's politiske beslutningstagere til nøje at overveje at forbyde køb til priser, der er lavere end omkostningerne, for at forhindre store detailhandlere i at presse landbrugere ud af deres forretning – med Spaniens lovgivning om fødevarekæden som model.
For at forbedre gennemsigtigheden og landbrugernes markedsstyrke foreslår EØSU et digitalt EU-center til overvågning af priser, omkostninger og overskud. Udvalget slår også til lyd for kollektive prisforhandlinger og øget støtte til kooperativer og producentorganisationer. Der er behov for større økonomisk uafhængighed og konkurrenceevne i hele EU's landbrug.
Selv om klimamålene er vigtige, kan landbrugerne ikke bære omkostningerne alene. En bæredygtighedsfond vil kunne hjælpe dem med at skifte til en grønnere praksis. I udtalelsen bliver der advaret om risikoen for kulstoflækage, hvor strenge EU-regler stiller lokale landbrugere dårligere end konkurrenter uden for EU.
EØSU understreger vigtigheden af at investere i udvikling af landdistrikterne, innovation og enklere regler for den fælles landbrugspolitik. Da landbrugerne er under stigende pres, er der ingen tvivl om, at det haster: EU's ledere må handle, før flere gårde forsvinder. (ks)
EU står ved en kritisk skillevej i udviklingen af AI. Selv om amerikanske virksomheder dominerer markedet for generativ AI (GenAI), der tegner sig for 80 % af de globale private investeringer, er Kina på hastig fremmarch. For at undersøge, hvordan man kan sikre, at EU forbliver konkurrencedygtig, har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) i samarbejde med Centre for European Policy Studies (CEPS) offentliggjort en ny studie.
EU står ved en kritisk skillevej i udviklingen af AI. Selv om amerikanske virksomheder dominerer markedet for generativ AI (GenAI), der tegner sig for 80 % af de globale private investeringer, er Kina på hastig fremmarch. For at undersøge, hvordan man kan sikre, at EU forbliver konkurrencedygtig, har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) i samarbejde med Centre for European Policy Studies (CEPS) offentliggjort en ny studie.
I studien, der er udarbejdet af EØSU's Sektion for det Indre Marked, Produktion og Forbrug (INT), og som regelmæssigt drøftes i EØSU's Observatorium for den digitale omstilling og det indre marked, undersøges hvilke vigtige muligheder, udfordringer og politiske foranstaltninger der er nødvendige for at forbedre Europas AI-landskab.
Vigtigste anbefalinger til EU:
Flere investeringer i AI og computerkraft – EU skal investere mere i AI-infrastruktur for at fremme innovation
Fokus på tre sektorer med stort potentiale – AI kan skabe vækst inden for bilindustrien, ren energi og uddannelse
Fremme af open source-AI – Ved at tilskynde til udvikling af open source- AI-modeller kan man forbedre tilgængeligheden og konkurrencen
Bedre integration af F&U-indsatsen i hele EU
Større indflydelse til civilsamfundet i forvaltningen af AI
I studien fremhæves civilsamfundsorganisationernes betydning for udformningen og forvaltningen af AI-politikker. For at øge inklusiviteten og fremme en etisk indførelse af AI fremsættes følgende anbefalinger i rapporten:
Uddannelsesprogrammer for AI-færdigheder – Initiativer til uddannelse og social dialog for at give arbejdstagerne og offentligheden større indflydelse
"Social by Design"-tilgang – Sikre, at udviklingen af AI er menneskecentreret og opfylder samfundets behov
Øget finansiering til civilsamfundsorganisationer – Støtte til nonprofitorganisationer, der bygger bro over kløften mellem AI-teknologier og offentlighedens forståelse
Etisk indførelse af AI – Prioritere pålidelige AI-systemer, der er i overensstemmelse med EU's værdier
Udnytte EØSU's potentiale i AI-politikken
EØSU har gode forudsætninger for at fremme en struktureret inddragelse af civilsamfundsorganisationerne i AI-politikken. I studien anbefales det, at man slår til lyd for open source-AI og fremmer etisk innovation gennem offentlige udbud og finansieringsordninger, hvor EØSU fungerer som et centralt knudepunkt for samarbejde med civilsamfundsorganisationer og open source-fællesskaber og øger bevidstheden om AI's indvirkning på samfundet.
Studien omfatter ligeledes en standardiseret AI-ordliste, for at skabe et fælles sprog og sikre en effektiv kommunikation mellem politiske beslutningstagere, udviklere og brugere, hvilket er en forudsætning for ansvarlig udvikling, forvaltning og anvendelse af AI i alle sektorer.
Studien vil blive stillet til rådighed for centrale EU-institutioner og forventes at tjene som input i fremtidige AI-politikker. Studien kan læses i sin fulde længde her. (vk)
Forsvar og sociale udgifter bør gå hånd i hånd – velfærdsstaten må ikke ofres for at øge forsvarsudgifterne. En stærk velfærdsstat er fortsat et vigtigt redskab til at stoppe de yderste højrefløjspartier i deres bestræbelser på at kopiere Kreml-lignende autokratier i EU.
Forsvar og sociale udgifter bør gå hånd i hånd – velfærdsstaten må ikke ofres for at øge forsvarsudgifterne. En stærk velfærdsstat er fortsat et vigtigt redskab til at stoppe de yderste højrefløjspartier i deres bestræbelser på at kopiere Kreml-lignende autokratier i EU.
Nu, hvor vi er gået ind i det fjerde år med krig i Ukraine, er mange begyndt at efterlyse øgede forsvarsudgifter, især i kølvandet på de politiske forandringer i USA. Der synes ikke længere at være nogen garanti for beskyttelsen af de europæiske lande. Mange tabuer er allerede blevet brudt, ikke kun hvad angår debatten om militære spørgsmål på EU-niveau, men også om øget gældsætning.
Der er dog også nogen, der fremstiller det som en nulsumsafvejning med velfærdsstaten – som om det amerikanske militærs styrke skyldes landets mangel på ordentlig social beskyttelse, eller som om vores svækkede hære er et resultat af pensioner og social sikring.
I Arbejdstagergruppen ønsker vi at fremhæve to spørgsmål:
EU har samlet set de næsthøjeste militærudgifter i verden. I nogle tilfælde kan der være behov for fælles eller ekstra udgifter, men det, der virkelig er brug for, er koordinering og fælles projekter for at sikre den strategiske selvstændighed. Vi skal kunne forsvare os selv, ikke konkurrere globalt med USA.
En velfungerende velfærdsstat er sammen med indsatsen for at bekæmpe fattigdom og ulighed et vigtigt redskab til at forhindre en magtovertagelse fra den yderste højrefløj i mange medlemslande. Disse højreekstremistiske partier, som er på fremmarch, har ikke meget til overs for på demokrati, er åbenlyst fjendtlige over for de fleste af vores værdier, stræber efter at kopiere Kremls autokrati i vores medlemsstater og vil, hvis de kommer til magten, sikre, at der ikke kan skabes en koordineret forsvarspolitik.
Derfor skal medlemsstaterne betragte forsvar og sociale investeringer som gensidigt forstærkende, eftersom det ene muliggør det andet.
EØSU skal fra starten involveres i Kommissionens initiativer til at øge inddragelsen af civilsamfundet. EØSU's kommende undersøgelse Kortlægning af praksis for civil dialog i EU-institutionerne kan give værdifuldt input, mener EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer.
EØSU skal fra starten involveres i Kommissionens initiativer til at øge inddragelsen af civilsamfundet. EØSU's kommende undersøgelse Kortlægning af praksis for civil dialog i EU-institutionerne kan give værdifuldt input, mener EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer.
Efter starten på EU's nye politiske cyklus og annonceringen af en EU-strategi for at støtte, beskytte og styrke civilsamfundet i tredje kvartal af 2025 i Kommissionens arbejdsprogram, afholdt Gruppen af civilsamfundsorganisationer enkonference med det formål at fremhæve de centrale tiltag, der er brug for i mandatperioden 2024-2029. Omkring 100 repræsentanter fra nationale og europæiske civilsamfundsorganisationer og borgere deltog i arrangementet den 3. marts.
Séamus Boland, formand for Gruppen af civilsamfundsorganisationer, sagde, at civilsamfundsorganisationerne har en andel i at sikre, at den politiske beslutningsproces er velfunderet og lydhør over for borgernes behov. Han gentog gruppens og udvalgets opfordring til at inddrage EØSU i den civilsamfundsplatform, som Kommissionen har planlagt.
"På baggrund af udvalgets erfaring og rolle som platform skal EØSU fra starten involveres i Kommissionens initiativer til at øge inddragelsen af civilsamfundet. EØSU skal deltage i forvaltningen og være en vigtig aktør i initiativet til oprettelse af en civilsamfundsplatform", fastslog Séamus Boland.
Han argumenterede for, at en struktureret, regelmæssig, gennemsigtig og inkluderende civil dialog bør tage udgangspunkt i de eksisterende strukturer og samle alle relevante interessenter. Derfor bør EU-institutionerne nedsætte en arbejdsgruppe om civil dialog, der forvaltes af EØSU.
"En arbejdsgruppe om civil dialog kan udarbejde en plan for et mere gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer i den politiske beslutningsproces," sagde Séamus Boland. Dette kunne være første skridt i retning af en mere struktureret civil dialog og besvarelsen af følgende spørgsmål: Hvem bliver hørt, om hvilke emner, inden for hvilke tidsfrister og med hvilke resultater?
Den foreslåede arbejdsgruppe kunne desuden trække på EØSU's kommende undersøgelse af den eksisterende dialogpraksis med titlen Kortlægning af praksis for civil dialog i EU-institutionerne.
Undersøgelsen er bestilt af EØSU på anmodning af Gruppen af civilsamfundsorganisationer. Resultaterne forventes at være klar i juli 2025. I undersøgelsen kortlægges praksis for civil dialog i EU's institutioner nøje: Hvilke procedurer for inddragelse af civilsamfundsorganisationer gennemføres i øjeblikket og ved hjælp af hvilke metoder? Viden om eksisterende praksis bør lægges til grund for og støtte arbejdet med at finde frem til en mere struktureret civil dialog i den nye lovgivningscyklus. De foreløbige resultater af undersøgelsen blev allerede præsenteret på konferencen af Berta Mizsei fra Centre for European Policy Studies (CEPS).
Konferencen understregede også, at et solidt finansielt grundlag hos civilsamfundsorganisationerne er en forudsætning for dialog og muligheden for at give de politiske beslutningstagere indblik i borgernes behov. Deres finansielle stabilitet og uafhængighed skal garanteres.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har afholdt et forum på højt plan om kvinders rettigheder, hvor fremtrædende aktører samledes for at tale om presserende spørgsmål vedrørende kvinders rettigheder og opstille vigtige prioriteter forud for det kommende møde i FN's Kvindekommission.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har afholdt et forum på højt plan om kvinders rettigheder, hvor fremtrædende aktører samledes for at tale om presserende spørgsmål vedrørende kvinders rettigheder og opstille vigtige prioriteter forud for det kommende møde i FN's Kvindekommission.
Budskabet fra EØSU's forum på højt plan om kvinders rettigheder var klart: Der er gjort fremskridt, men dette er ikke nok. Selv om EU har taget skridt til at beskytte kvinder og piger, truer strukturelle former for ulighed, kønsstereotyper og tilbageslag for kvinders rettigheder fortsat hårdt tilkæmpede sejre i Europa. Så længe der stadig findes strukturelle hindringer, vil kvinder kun i begrænset omfang kunne deltage fuldt ud i samfundet.
Forummet på højt plan, der blev afholdt den 26. februar i tilknytning til EØSU's plenarforsamling, samlede formanden for EØSU's ad hoc-gruppe om ligestilling, Sif Holst, EØSU's formand, Oliver Röpke, EU-kommissæren med ansvar for ligestilling, beredskab og krisestyring, Hadja Lahbib, samt Carlien Scheele, direktør for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, Florence Raes, direktør for UN Women's Bruxelles-kontor, Ayşe Yürekli, EU-repræsentant i KAGIDER – kvindelige iværksættere i Tyrkiet, Mary Collins, generalsekretær for European Women's Lobby, og Cianán Russell, ledende politisk koordinator i ILGA Europa.
På forummet var der oprettet to dynamiske paneler, der behandlede presserende udfordringer vedrørende ligestilling mellem kønnene, som alle var knyttet til vigtige EØSU-udtalelser, der skulle vedtages på plenarforsamlingen. Eksperter, kvindesagsforkæmpere og politiske beslutningstagere mødtes for at udveksle viden, foreslå løsninger og styrke deres tilsagn om at fremme kvinders rettigheder i og uden for Europa.
