Det kommende spanske EU-Rådsformandskab lægger vægt på social- og arbejdsmarkedspolitik samt civilsamfundets betydning

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

Spanien har planer om at lade EU's sociale dimension udgøre et centralt element under landets seks måneder lange EU-formandskab, hvilket betyder et rekordhøjt antal høringer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om nogle af de vigtigste sociale og arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål i dag.

Spanien overtager EU-rådsformandskabet i juli måned i år, samtidig med at vi nærmer os sidste stræk i Ursula Van der Leyens mandatperiode forud for Europa-Parlamentsvalget i 2024. Spanien baner ikke blot vejen for afslutningen på denne mandatperiode men også for den forestående periodes kommende prioriteter. Spanien har med al tydelighed fremhævet de sociale og arbejdsmarkedspolitiske aspekter, som landet forventer, at EU tager fat på, samt landets vilje til at lukke op for og presse på for at få behandlet nogle af de mest kontroversielle sager om sociale og arbejdsmarkedspolitiske anliggender.

Det kommer derfor næppe som nogen overraskelse, at Spanien har anmodet EØSU om et ekstraordinært højt antal sonderende udtalelser - faktisk ikke færre end tyve. Disse udtalelser spænder lige fra protokollen om sociale fremskridt, som EØSU slog til lyd for på konferencen om Europas fremtid (og som i sidste ende indgik i anbefalingerne), til spørgsmål om demokrati på arbejdspladsen, grønne overenskomstforhandlinger, mental sundhed og usikre ansættelsesforhold, men også forslaget om en procedure i forbindelse med social- og arbejdsmarkedspolitiske ubalancer. EØSU er allerede ved at lægge sidste hånd på nogle af udtalelserne og vil derfor være klar til at bidrage til den politiske proces lige fra starten. (ppr)