Rapporterne fra 2024 af Mario Draghi og Enrico Letta har skabt røre i EU og medlemsstaterne og er på vej til at blive køreplaner for den kurs, som Europa bør følge for at sikre en levedygtig fremtid. I sin udtalelse Evaluering af Letta- og Draghirapporterne om EU's indre markeds funktion og konkurrenceevne giver EØSU civilsamfundets perspektiv på rapporterne og kommer med anbefalinger til en hurtig indsats. Vi har bedt de tre ordførere for udtalelsen – Matteo Carlo Borsani, Giuseppe Guerini og Stefano Palmieri – om at fremhæve de forslag i rapporterne, som de finder særligt vigtige for EU's fremtidige velstand.