af Marcin Nowacki, medlem af EØSU, Polen
Den 8. marts 2022 arrangerede min organisation i Polen (ZPP) og Kulski-fonden (som EØSU-medlem Małgorzata Bogusz er tilknyttet) en lille, men hurtig humanitær konvoj.
Det var den anden tur i den uge. Jeg tog til Lviv i Ukraine sammen med Małgorzata Bogusz og Tom Palmer, næstformand for Atlas Network fra USA. Formålet med turen var at levere lægemidler og medicinsk udstyr til Ukraine. Med to fyldte busser ankom vi til det mødested, som var udpeget af vores ukrainske kolleger, der pakker og uddeler nødhjælp de steder, hvor behovet er størst.
Der var en uendelig lang kø af personbiler og busser langs den polsk-ukrainske grænse på vej mod Polen. Desværre mindskes behovet for at evakuere civile ikke, men stiger systematisk. Den 10. marts 2022 havde Polen allerede taget imod mere end 1,5 mio. ukrainere.
På vejen til Lviv passerede vi flere kontrolposter. Den største, som militæret bevogtede, var lige ved indgangen til byen. Det var et meget livligt sted med masser af folk. Der var flere hundredtusinder mennesker mere end normalt i byen. Lviv er i øjeblikket et videretransport- og logistikcenter, som bistår det centrale og østlige Ukraine. I udkanten af byen mødte vi vores guide, som ledte os hen til logistikcentret. Der ventede en gruppe mennesker, som straks gik i gang med at læsse af. Alle nødhjælpsvarer blev sorteret og på passende vis katalogiseret. Processtyringen var på højeste niveau, og da arbejdet var klaret, fik vi tid til at udveksle idéer i relation til den nuværende situation og ukrainernes største behov. Borgere i Lviv har åbnet deres hjem og tilbudt indkvartering, mad og transport til flygtninge fra områder under angreb af russiske styrker.
Mens jeg var der, fortalte vores ukrainske kolleger, hvad de primært anbefalede og havde brug for. Vi arbejdede sammen hver dag, og jeg er beæret over at kunne viderebringe deres budskab. Deres anbefalinger og behov kan inddeles i tre hovedgrupper, nemlig politiske, militære og civile. De mest presserende er:
- Økonomisk bistand og militært materiel, hvilket er en opgave for regeringer og store virksomheder.
- Pres over for og gennemgribende, vidtrækkende sanktioner mod Rusland og Belarus. Sanktioner, der ikke kan omgås. De vil også indebære omkostninger for os, og det er vi nødt til at acceptere. Tiden er nu inde til at redefinere vores energipolitik.
De konkrete tiltag, der er behov for fra alle lige fra regeringer og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer til civilsamfundet som helhed, er:
- Bistand i form af medicinsk udstyr.
- Levering af andre nødvendige forsyninger som anvist af vores samarbejdspartnere.
- Bistand til evakuering af familier. På vores vej tilbage fra Ukraine havde vi æren af at transportere evakuerede fra Ukraine. Den anden mulighed er at bistå ved grænsen og hjælpe med transport.
- Modtagelse og indkvartering af familier, der ankommer til EU-landene. Landene i området har brug for hjælp i form af steder, hvor flygtninge kan opholde sig – ledige værelser i folks hjem og i tomme lejligheder. I Polen har vi allerede mere end 2,8 mio. krigsflygtninge.
- Strømligning af jobsøgningsprocessen for dem, der kan og ønsker at arbejde.
Jeg vil gerne understrege, at den igangværende flygtningekrise er uden fortilfælde i moderne europæisk historie. For at håndtere den må vi involvere civilsamfundet i alle EU's medlemsstater.