EØSU opfordrer til, at anvendelsesområdet for Kommissionens forslag om et EU-handicapkort udvides til også at omfatte længere arbejds- eller studieophold for at sikre fri bevægelighed for personer med handicap i EU.

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag om et EU-handicapkort og et EU-parkeringskort for personer med handicap som et første skridt i retning af fri bevægelighed for personer med handicap i EU.

"Forslaget om de to kort vil berøre mere end 80 millioner europæere med handicap", sagde Ioannis Vardakastanis, hovedordfører for EØSU's udtalelse om EU-handicapkort og EU-parkeringskort for personer med handicap, som blev fremlagt på EØSU's plenarforsamling den 14. december. "Dette er et meget vigtigt skridt i retning af at fjerne alvorlige hindringer og sikre, at personer med handicap, både europæere og tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, kan nyde godt af det grundlæggende princip, som Unionen bygger på, nemlig fri bevægelighed. Yderligere politikker vil blive baseret på dette i fremtiden."

EØSU har imidlertid gjort opmærksom på, at forslaget ikke fjerner nogle af de største hindringer for den frie bevægelighed for europæere med handicap, dvs. manglende overførsel af handicaprelaterede fordele, når de flytter til et andet EU-land for at arbejde eller studere. I sin initiativudtalelse opfordrer EØSU til, at forslagets anvendelsesområde udvides, således at kortene kan bruges til at få midlertidig adgang til ydelser, der er knyttet til socialpolitikker eller nationale sociale sikringsordninger, når en person med handicap flytter til en anden medlemsstat.

Dette er tydeligvis ikke tilfældet på nuværende tidspunkt. En person, der flytter fra en medlemsstat til en anden, mister sin ret til handicapydelser, når vedkommende krydser grænsen, indtil personens handicap er blevet revurderet i den nye medlemsstat.

Revurderingsprocessen kan tage mere end et år, og i denne overgangsperiode er personen uden anerkendt handicapstatus eller støtte. "Vi anmoder om, at anvendelsesområdet udvides for at sikre, at der ikke bliver noget juridisk tomrum og ingen huller i denne periode i det nye land. Det vil gøre det muligt for personer med handicap at leve med værdighed fra starten", sagde Ioannis Vardakastanis. (ll)

I en udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen, har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) fremlagt en strategi til håndtering af de socioøkonomiske udfordringer, som EU's øer, bjergområder og tyndt befolkede områder står over for. EØSU efterlyser tiltag på EU-plan inden for rammerne af samhørighedspolitikken, og understreger behovet for skræddersyede strategier, pålidelige data og specifikke mekanismer for bæredygtig vækst.

EU's afsidesliggende regioner, fra øer til bjergområder og tyndt befolkede områder, kæmper med økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer, som bremser deres udvikling. Isolerede øer tynges af høje omkostninger på grund af deres afsides beliggenhed, mens klimaændringer udgør en risiko for bjergområderne. Det faldende befolkningstal i tyndt befolkede områder kræver innovative vækststrategier. EØSU's ordfører Ioannis Vardakastanis understreger behovet for skræddersyede tilgange, hvor hver enkelt regions særlige karakteristika anerkendes. I sin udtalelse slår udvalget til lyd for en sammenhængende EU-indsats og lægger vægt på regional solidaritet for at forhindre marginalisering. EØSU foreslår at anvende det solide retsgrundlag i EU's samhørighedspolitik og anbefaler at øremærke midler og indgå særlige pagter såsom en "øpagt" eller "en pagt om bjergområder" til at imødegå de specifikke udfordringer i disse regioner ved at genanvende strategier, man har haft succes med i by- og landområder. Løsningerne omfatter økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter, der kræver forskellige tiltag, fra at nedbringe driftsomkostninger til at fremme jobskabelse og bevare den lokale kultur. Informeret beslutningstagning forudsætter nøjagtige data og kapacitetsopbygning, hvorved der tilskyndes til en aktiv dialog mellem EU og de nationale og lokale interessenter med henblik på at udforme politikker, der afspejler disse EU-regioners særlige forhold. (tk)

Den 12. december 2023 besluttede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs præsidium at udnævne Isabelle Le Galo Flores til EØSU's nye generalsekretær.

Isabelle Le Galo Flores har en kandidatgrad i matematik-teknologi og endvidere i kommunikation og medier samt i internationale forhold. I løbet af sin karriere har hun besiddet flere lederstillinger, senest som vicegeneraldirektør for Spanien i Daniel og Nina Carasso-stiftelsen (Fondation Daniel et Nina Carasso), hvor hun bl.a. beskæftigede sig med bæredygtige fødevaresystemer samt medborgerskab gennem kunst.

EØSU's generalsekretær har en udøvende rolle, der indebærer at yde bistand og rådgivning til EØSU's vedtægtsbestemte organer og lede en arbejdsstyrke på ca. 700 ansatte. Isabelle Le Galo Flores tiltrådte den 16. januar for en periode på fem år efter Gianluca Brunetti, der forlod stillingen den 31. december 2023. (ehp)

Valget til Europa-Parlamentet i juni 2024 vil være retningsgivende for Europas fremtid. Derfor lancerer EØSU, civilsamfundets institutionelle partner, sin førte civilsamfundsuge.

Husk at sætte kryds i kalenderen!

Dette flagskibsarrangement vil samle folk i alle aldre og med alle baggrunde, herunder unge, journalister og EU-institutioner, til en livlig debat om emner af betydning for vores hverdag og for Europas fremtid.

Under overskriften Stå op for demokratiet! vil vi drøfte truslerne og udfordringerne med hensyn til at beskytte de demokratiske værdier og præcisere, hvad det nøjagtig er, civilsamfundet forventer af Europas kommende ledere. Vores anbefalinger vil bidrage til EØSU's resolution om valget til Europa-Parlamentet.

Civilsamfundsugen vil dække fem store EØSU-initiativer:

• Civilsamfundsdagene: Civilsamfundsorganisationer: støttepille for demokratiet og central aktør for at overvinde de aktuelle udfordringer
• Det europæiske borgerinitiativs dag: Et fælles mødested for EU-lovgivere og nationale lovgivere, initiativtagere, borgere og civilsamfundsaktører
• Dit Europa, din mening!: Stå op for demokratiet og kom til orde for Europa: Ungdomsprioriteter for den kommende EU-mandatperiode
• Civilsamfundsprisen: 14. udgave af EØSU's civilsamfundspris med fokus på mental sundhed
• Seminaret for journalister: Mobilisering af europæerne forud for EU-valget: En udfordring

Deltag og blev inspireret af vores workshopper og debatter på højtplan anført af eksperter. Kom til orde om vigtige spørgsmål for Europas nye lovgivningscyklus, og få kontakt til civilsamfundsorganisationer og forandringsskabere fra hele Europa!

Der er åbent for tilmelding i januar 2024.

Mere information følger snart på websitet #CivSocWeek  (mt)

Den finansielle sektor, navnlig banksektoren, er medvirkende til at gøre EU's økonomi mere konkurrencedygtig, da den har betydelig indflydelse på finansieringen af og den nødvendige omstilling til bæredygtighed. I en udtalelse vedtaget på plenarforsamlingen fremhæver Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) de vigtigste måder, hvorpå man kan styrke denne sektor og øge dens bidrag til EU's strategiske autonomi og de mål, som medvirker til at opnå en sådan.

Et modstandsdygtigt finansielt system er en prioritet i forbindelse med EU's økonomiske omstilling, men der er stadig udfordringer forbundet hermed trods bestræbelserne på at indføre kontrol af konkurrenceevnen og forbedre reguleringen via Refit. EØSU's ordfører Antonio García del Riego påpeger, at ufuldstændige bank- og kapitalmarkedsunioner er en hindring for markedets enhed, hvilket får EU's banker til at sakke bagud i forhold til de globale konkurrenter. Dette skal løses ved hjælp af grundige evalueringer for at sikre en konkurrencedygtig og modstandsdygtig finanssektor. Fair konkurrence er afgørende for stabilitet og vækst, men kræver stærkere lovgivningsmæssige rammer, der sikrer diversiteten i banksektoren. EØSU understreger den rolle, som fair konkurrence spiller med hensyn til at sikre stabilitet og tiltrække investeringer, og efterlyser en afbalanceret tilgang til tilsyn, der fremmer digitalisering og markedsbæredygtighed. EØSU bifalder EU's indførelse af kontrol af konkurrenceevnen i fremtidige politikker, men påpeger, at konkurrenceevnen skal styrkes uden at afvige fra globale standarder som Basel III. Det er afgørende at tilpasse en sådan kontrol til de særlige forhold i den finansielle sektor. En fuldførelse af kapitalmarkedsunionen vil bekæmpe markedsfragmentering, øge den finansielle stabilitet og fremme integration. EØSU understreger, at effektive evalueringsmetoder, inddragelse af interessenter i konsekvensanalyser og pålidelige data til informeret beslutningstagning er afgørende for at styrke sektoren. (tk)

Belgien overtog EU-lederskabet den 1. januar og vil varetage formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union i det vigtige første halvår af 2024. Højdepunktet bliver uden tvivl valget til Europa-Parlamentet i juni, hvor de europæiske borgere kan bestemme Unionens fremtidige kurs. EØSU vil spille en aktiv rolle, når det gælder om at oplyse om valget og tilskynde borgerne til at stemme. "EØSU vil som hjemsted for det organiserede civilsamfund arbejde tæt sammen med det belgiske formandskab om at opbygge et stærkere, mere modstandsdygtigt og mere demokratisk Europa", lyder det fra EØSU's formand Oliver Röpke.

Den nye brochure indeholder en oversigt over vores aktiviteter i første halvår og de vigtigste sager, som vores sektioner arbejder med, samt de sonderende udtalelser, som det belgiske formandskab har anmodet om.
Er du nysgerrig efter at se, hvem vores belgiske medlemmer er?

Her kan du læse mere om dem, og hvilke dele af civilsamfundet de repræsenterer. Brochuren fås på nederlandsk, fransk, tysk og engelsk (cw).

EØSU er en succeshistorie, men EU er nødt til at gøre en endnu større indsats for at opretholde sin sociale kontrakt, solidariteten, en retfærdig økonomi og inklusionen. Det er afgørende for at bevare de europæiske værdier.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) blev oprettet ved Romtraktaten (undertegnet i marts1957) og holdt sin første plenarforsamling i maj 1958. Under en debat med temaet "Fejring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs 65-års jubilæum: En styrkelse af civilsamfundet og et forsvar af demokratiet" den 13. december 2023 i Bruxelles drøftede udvalget sine hidtidige erfaringer, og deres betydning for fremtiden. "Gennem de sidste 65 år har udvalget opbygget en reel platform, hvor civilsamfundet frit kan give udtryk for sine holdninger og dermed arbejde på at forbedre EU-lovgivningen. I den skiftende geopolitiske kontekst er det vigtigere end nogensinde før, at et stærkt og uafhængigt civilsamfund kommer til orde. Det er civilsamfundet, der i sin rolle som vagthund, sørger for, at ingen tilsidesætter magtdelingen, retsstatsprincippet eller de grundlæggende rettigheder og værdier – så ingen "lukker ned for demokratiet'", sagde EØSU's formand Oliver Röpke.

EØSU's medlemmer repræsenterer de mange forskellige civilsamfundsorganisationer i hele Europa, herunder virksomheder, fagforeninger og andre interessegrupper. Det er et rådgivende EU-organ, der afgiver udtalelser til Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet og fungerer som bindeled mellem EU's beslutningstagende institutioner og EU-borgerne. "EØSU er fyldt 65 år, og man kunne tro, at tiden er inde til at gå på pension. Men det forholder sig lige omvendt. I en tid, hvor rigtig mange europæere står over for vanskeligheder, er der i højere grad end nogensinde brug for EØSU. Forsøget på at ignorere den rolle, som den organiserede sociale dialog spiller, bør modvirkes. De øvrige EU-institutioner bør i højere grad lytte til os", lød opfordringen fra George Dassis, tidligere formand for EØSU og formand for foreningen af tidligere medlemmer i EØSU.

Som fremhævet under debatten har EØSU gennem de seneste år været ledende partner i debatten om den europæiske søjle for sociale rettigheder. EØSU var også en integreret del af konferencen om Europas fremtid, hvis endelige anbefalinger udtrykkeligt nævnte EØSU som et instrument til at øge deltagelsen og gennemsigtigheden i EU's demokrati. Senest har EØSU bl.a. vist sin banebrydende rolle ved at være den første institution til at efterlyse en egentlig europæisk sundhedsunion og gå forrest med et forslag om "retten til reparation". Stefano Mallia, formand for Arbejdsgivergruppen, understregede betydningen af EØSU's arbejde og fremhævede de lovgivningsmæssige forbedringer, der er gjort siden 1958: "I de seneste måneder har vi opnået en lang række centrale mål, herunder kontrollen af konkurrenceevnen og en europæisk blå pagt. Og vi vil fortsætte med at arbejde på at formidle holdningerne hos de mennesker, vi repræsenter."

Energiomstillingen, bekæmpelsen af klimaforandringerne og reaktionen på den geopolitiske trussel fra Rusland er bare nogle af de udfordringer, der styrker behovet for et EØSU, der hjælper med at skabe konsensus for det fælles gode, fremme værdierne bag den europæiske integration og arbejde for deltagelsesdemokratiet og civilorganisationerne. "I 65 år har EØSU været en platform, hvor fagforeningsrepræsentanter har kunnet deltage i meningsfulde debatter med arbejdsgivere, civilsamfundsorganisationer og andre EU-institutioner. Samarbejde er roden til EØSU's succes. Ved at samle repræsentanter fra mange forskellige samfundsgrupper kan vi udarbejde udtalelser med mange forskellige perspektiver. Denne inklusive tilgang sikrer, at vores arbejde forbliver i overensstemmelse med de demokratiske principper", sagde Lucie Studničná, formand for Arbejdstagergruppen.

Séamus Boland, formand for Gruppen af civilsamfundsorganisationer, opfordrede EØSU til at mobilisere sig fuldt ud op mod valget til Europa-Parlamentet. "EU skal løse de fælles europæiske udfordringer med en kollektiv indsats. Om dette vil lykkes, afhænger i høj grad af udfaldet af valget til Europa-Parlamentet. EØSU og dets medlemmer har et mandat til og et ansvar for at række ud til borgerne gennem deres netværk af civilsamfundsorganisationer for at bekæmpe desinformation, frygt og manglende tillid. Vi må også gentage vores opfordring til reelle tiltag til at gennemføre dialogen med civilsamfundet på EU-plan inden for alle politikområder."

Læs mere om EØSU's historie (ab)

Målet med initiativet Global Gateway er at sikre EU's åbne strategiske autonomi, men det er nødt til at bygge på konsekvensanalyser, som det understreges i en udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, som blev vedtaget på udvalgets plenarforsamling i december. EØSU foreslår at spille en mere aktiv rolle i de afgørende faser af beslutningsprocessen for udviklingsprojekter inden for rammerne af Global Gateway

Global Gateway-strategien giver tilsagn om at mobilisere op til 300 mia. EUR i investeringer mellem 2021 og 2027 for at bekæmpe klimaforandringerne, forbedre konnektiviteten i den digitale sektor og i energi- og transportsektoren og styrke sundheds-, uddannelses- og forskningsinfrastrukturen i hele verden.

EØSU understreger imidlertid, at investeringsprogrammer inden for rammerne af Global Gateway-initiativet skal bygge på konsekvensanalyser, der sikrer demokratisk ejerskab til udviklingsinitiativer i partnerlandene samt projekternes økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed. Udvalget udtrykker samtidig forbehold med hensyn til projekter, der finansieres gennem andre EU-midler, da det kunne afvige fra standardovervågningsprocessen på grund af manglende klarhed over procedurerne for vurdering af konsekvenserne af de enkelte projekter.

EØSU-medlem og ordfører for udtalelsen Stefano Palmieri understregede, at det er nødvendigt, at Global Gateway-projekter overholder en række principper og målsætninger, og fastslog, at "det er vigtigt, at EU's værdier overholdes, og at der indsendes en detaljeret konsekvensanalyse for at sikre disse projekters bæredygtighed".

Samtidig beklager udvalget, at de lokale europæiske interessenter ikke inddrages på meningsfuld vis i den overordnede udviklingsproces. EØSU ønsker at spille en mere aktiv rolle i de afgørende faser af beslutningsprocessen for udviklingsprojekter inden for rammerne af Global Gateway, hvilket bør starte med afholdelsen af regelmæssige møder mellem Global Gateway-styringsudvalget og civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter. (mt)

Civilsamfundsorganisationerne er skuffede over resultaterne af COP28, men ser dem som et springbræt til en større europæisk indsats på den globale arena. EØSU er fortsat dybt engageret i klimakrisen og understreger, at der er brug for større ambitioner og øget inddragelse af de unge.

COP28 markerer et historisk skift, hvor landene for første gang i 30 år forpligter sig til at gå bort fra fossile brændstoffer i energisystemer. EØSU's formand Oliver Röpke anerkender disse fremskridt, men mener, at der er brug for en total udfasning af fossile brændstoffer, og han understreger betydningen af at inddrage de unge i disse bestræbelser.

EU's forhandlere glæder sig over at have holdt live i Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning. COP28 fokuserer på energisektoren og sigter mod en emissionsreduktion på 43 % inden 2030 og nettonulemissioner senest i 2050. Aftalen kritiseres imidlertid for sine mangler, herunder usikkerhed om, hvorvidt vi kan nå målet om en temperaturstigning på højst 1,5°C, den indflydelse oliestaterne udøver, og svage økonomiske bestemmelser om omstillingen.

Sandrine Dixson-Declève, medformand for Romklubben, advarer mod en stigende økonomisk ulighed og sociale spændinger som følge af en ulige fordeling af byrderne. EØSU's ungdomsdelegerede Diandra Ni Bhuachalla siger, at hun er knust over resultatet af COP28. Hun understreger betydningen af almindelige menneskers erfaringer som en modvægt til lobbyister på området for fossile brændstoffer.

Trods bekymringerne anerkender EØSU's medlemmer en række positive aspekter af Dubaiaftalen. De lover at sætte ind over for smuthuller og opfordrer indtrængende de øvrige EU-institutioner til at gøre det samme. Det overordnede budskab fra EØSU's debat er et resolut engagement: "Vi giver ikke op", men vil bestræbe os på hurtigst muligt at komme klimakrisen til livs gennem en fortsat indsats fra EU's og FN's side. (ks)

Mellem lanceringen af idéen om et europæisk indre marked i 1980'erne, dets udformning og start i begyndelsen af 1990'erne indtraf mange historiske forandringer på og uden for vores kontinent. Siden da er EU selv mere end fordoblet med hensyn til størrelse og medlemskab og har håndteret kriser og konflikter med naturlige, økonomiske, sociale og teknologiske udfordringer.

Siden da har den geopolitiske situation også gennemgået en dramatisk forandring. En ny supermagt er opstået i Asien og er på mange niveauer blevet en systemisk rival for EU. I årenes løb har principperne for det indre marked, dvs. fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft, vist sig at være en velsignelse for EU's økonomiske resultater. De er dog langt fra perfekte.

Gennemførelsen af de i fællesskab aftalte regler kan være temmelig mangelfulde, administrative krav er skudt op, og markedstilsynskapaciteten er stærkt begrænset. Derudover kæmper det indre marked med modstridende mål: anmodninger om støtte fra industrien, men også andre aktører på nationalt plan kontra opfordringer til at begrænse statsstøtte og lige konkurrencevilkår på tværs af medlemsstaterne; lokale produktionskrav om at bevare værdiskabelsen og beskæftigelsen i EU kontra krav om åbne markeder og adgang til dem som et middel til at forblive omkostningsmæssigt konkurrencedygtige over for globale konkurrenter samt give forbrugerne produkter til overkommelige priser; adgang til uundværlige råmaterialer til produktion af alt fra biler, vindmøller eller solpaneler, til køkken- eller haveudstyr kontra forsyningsbetingelser for disse ressourcer, såsom garanti for arbejds- og miljøstandarder og håndtering af konkurrenter til sådanne ressourcer.

Åbne EU-markeder og -grænser er et nøgleaspekt bag den oprindelige idé om det indre marked. Det kommer til kort i en verden, som ikke længere respekterer de multilateralt aftalte internationale handelsregler. Faktisk risikerer det at blive et svagt punkt for EU, hvis det ikke bliver udstyret med visse sikkerhedsforanstaltninger, såsom streng overvågning af kvaliteten og sikkerheden af produkter, der kommer ind på EU-markedet, eller screening af investeringer og investorernes mål. I en verden, der vender ryggen til multilaterale regelbaserede systemer, og stater, der begrænser eller forringer adgangen til ressourcer på grundlag af deres nationale interesser, fungerer globaliseringens økonomi og internationalt integrerede forsyningskæder ikke længere.

Et indre marked, der er baseret på sådanne regler, her derfor brug for en ny strategi. En sådan bør fokusere på flere aspekter: En europæisk industripolitik, en gunstig ramme for virksomheder og SMV'er, socialøkonomiske virksomheder, offentlig støtte til det europæiske projekt, velorganiserede og effektive tjenesteydelser af almen interesse og foranstaltninger med henblik på at bevare og udvikle vores sociale model.

Fuldførelsen af EU's kapitalmarked er ifølge EØSU afgørende for udbygningen af det indre marked. Kapitalmarkedet bør fokusere på finansiering af produktion, indkøb og strømme af varer og tjenesteydelser, navnlig ved at støtte erhvervslivets FUI, tjenesteydelser af almen interesse og fremme af iværksætterånden.

Derudover bør man prioritere politikker, der skaber en ramme for innovation i private virksomheder og fremmer innovation gennem adgang til risikovillig kapital og samarbejde mellem erhvervslivet og videnskaben. Håndhævelsen af EU-retten skal være en yderligere prioritet for at styrke det indre marked. Mange af disse regler er desværre ikke blevet gennemført på nationalt plan, gennemføres meget forskelligt eller anvendes i meget forskellig grad. Dette er en alvorlig og betydelig hindring for et velfungerende indre marked.