Den 23. september 2024 offentliggjorde Europa-Kommissionen vinderne af den tredje udgave af EU-priserne for økologi. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) udvalgte og kårede vinderne i tre kategorier: bedste økologiske fødevareforarbejdende SMV, bedste økologiske fødevaredetailhandler og bedste økologiske restaurant.

Vinderne er:

• Bedste økologiske fødevareforarbejdende SMV: Gino Girolomoni Cooperativa Agricola (Italien), et kooperativ, der ved hjælp af vedvarende energi fremstiller økologisk pasta i regionen Marche og støtter over 300 lokale landbrugere.
• Bedste økologiske fødevaredetailhandler: SAiFRESC (Spanien), et initiativ drevet af landbrugere, som producerer 70 forskellige sorter økologisk frugt og grøntsager på 30 hektar økologisk landbrugsjord. Initiativet fremmer den cirkulære økonomi og udbyder lærerige workshopper.
• Bedste økologiske restaurant: Kalf & Hansen (Sverige), en restaurantkæde, der er specialiseret i 100 % økologisk, sæsonbestemt nordisk mad, og som er kendt for sine bæredygtige råvarer og sine stærke bånd til de lokale producenter.

Peter Schmidt, formand for EØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø (NAT), roste vinderne og bemærkede, at priserne anerkender innovation og topkvalitet i EU's økologiske sektor. Han understregede, at det er vigtigt at sikre flere og billigere økologiske produkter for at skabe vækst i sektoren og hjælpe EU med at nå sit mål om 25 % økologisk landbrug inden 2030. "Det er imidlertid ikke den rette tilgang at løse sociale problemer gennem landbrugspolitikkerne. Det er socialpolitikkerne, der skal sørge for, at europæerne har råd til økologiske produkter", tilføjede han.

EU-priserne for økologi er en del af det bredere initiativ EU-dagen for økologi, der blev lanceret i 2021 for at sætte fokus på fordelene ved økologisk landbrug. Økologisk landbrug, som støttes af EU's fælles landbrugspolitik, er vokset betydeligt fra 5,9 % af EU's landbrugsjord i 2012 til 10,5 % i 2022, og detailsalget tegnede sig for 45 mia. EUR i 2022. På trods af økonomiske udfordringer er EU stadig det næststørste marked for økologiske produkter på verdensplan kun overgået af USA. (ks) 

Af Stefano Mallia, formand for EØSU's Arbejdsgivergruppe

Med udgivelsen af Mario Draghis rapport er der endnu en gang sat fokus på det presserende behov for at tage livtag med Europas økonomiske udfordringer. I både Enrico Lettas og Mario Draghis rapport lyder alarmklokkerne – endda højlydt: Europa står over for en skæbnestund, og vi har ikke råd til at sidde advarslen overhørig.

Der er mere på spil end nogensinde før: I løbet af de seneste to årtier har EU's økonomiske vækst konstant haltet efter USA's, mens Kina har været hurtig til at fået lukket hullet. Fra 2002 til 2023 voksede forskellen i BNP (i 2015-priser) mellem EU og USA fra lidt over 15 % til foruroligende 30 %. Ser man på købekraftspariteten (PPP), springer forskellen endnu mere i øjnene: Her er den vokset fra 12 % til hele 34 %.

En af de største udfordringer er Europas lovgivningsmæssige rammer. Tallene er slående: Fra 2019 til 2024 blev der i EU vedtaget ca. 13.000 retsakter sammenlignet med ca. 3.500 i USA.

Denne overdrevne regulering har medført betydelige efterlevelsesomkostninger for virksomhederne og flyttet ressourcer væk fra innovation og resultatforbedring. Desuden har den afstedkommet den bekymrende tendens, at virksomheder flytter deres aktiviteter ud af EU. Således flyttede 30 % af de europæiske enhjørninger til lande uden for EU i perioden 2008-2021.

Som Mario Draghi understreger, kræver det mere end blot investeringer at få Europa til at bevæge sig fremad. Det gælder om at sikre, at reformer fører til reelle fremskridt. Vi skal have fokus på at fuldføre det indre marked, fjerne hindringer, prioritere en sammenhængende tilgang til byrdereduktion samt strømline lovgivningen. Alle disse vigtige skridt kan tages straks uden større politiske kampe og vil give virksomhederne, navnlig SMV'er, som er rygraden i vores økonomi, håndgribelige fordele.

Derudover kan vi ikke se bort fra, at vores sektorer og økonomier er indbyrdes forbundne. Forbedringer på ét område kan føre til positive afsmittende virkninger i andre. For eksempel kan integrationen af kunstig intelligens og datadrevne teknologier understøtte en mere intelligent energistyring på tværs af industrier, fra avanceret fremstilling til præcisionslandbrug, hvilket kan give sig udslag i væsentligt lavere omkostninger og emissioner. Det er den slags synergier, vi skal gå efter.

Der er ingen tvivl om, hvilken vej vi bør tage. Europa har kapaciteten, talentmassen og innovationspotentialet til at komme foran i konkurrencen igen. Men det vil kræve en stærk politisk vilje, samarbejde og et fokus på langsigtede strategiske mål. Nu er det op til os – EU-institutionerne og medlemsstaterne – at omsætte disse muligheder til handling, som skaber forandring og gør en forskel.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) deltager endnu en gang i FN's klimakonference, COP29, som i 2024, afholdes i den aserbajdsjanske hovedstad, Baku.

EØSU repræsenteres af Peter Schmidt, formand for ad hoc-gruppen vedrørende COP, og EØSU's ungdomsdelegerede i COP-delegationen, Diandra Ní Bhuachalla. På konferencen vil EØSU genfremsætte budskaberne fra sin nyligt vedtagne udtalelse om klimafinansiering samt gentage sin opfordring til at sikre en inklusiv og retfærdig omstilling, så klimaindsatsen ikke øger den sociale ulighed. EØSU vil også slå til lyd for bæredygtige landbrugsfødevaresystemer, vedvarende energi, energieffektivitet og grønne teknologier samt tilpasning af biodiversitets- og klimamålene. EØSU vil med sin deltagelse i COP29 sørge for, at det europæiske civilsamfunds stemme bliver hørt, og at resultaterne af konferencen afspejler ligevægtige og socialt retfærdige løsninger på klimakrisen. (ks) 

Journalister med handicap kan udføre et lige så godt stykke arbejde og desuden tilføre andre og nye synsvinkler – så hvorfor er der så få af dem i medierne? Lars Bosselmann fra Den Europæiske Blindeunion skriver, at personer med handicap er underrepræsenteret i mediebranchen, og at det skal være slut med den stereotype portrættering i nyhederne.

Alle demokratier bygger på nogle centrale principper, og et af de vigtigste er pressefriheden. Denne frihed er med til at sikre, at borgerne kan følge med i, hvad de politiske ledere foretager sig. Den sikrer os også adgang til oplysninger uden indblanding udefra.

Der er dog stadig nogle af aspekter af mediernes adfærd, der skal forbedres, især i forhold til diversitet. Vi er stadig langt fra at være nået i mål, når det gælder den lige repræsentation i medierne af forskellige sociale grupper eller dækningen af historier om dem.

De aktuelle tal viser, at antallet af ansatte med handicap ved aviser, radio og tv ikke er tilstrækkeligt repræsentativt. Det er bekymrende, i lyset af at op mod 16 % af verdens befolkning har en eller anden form for handicap. Desuden støder personer med handicap som understreget i en UNESCO-rapport også ofte på fordomme på grund af den stereotype portrættering i medierne over for læsere, lyttere og seere overalt i verden.

For at ændre den almindelige opfattelse af personer med handicap er det vigtigt, at de får en plads i nyhedsredaktionerne og medvirker til indholdsskabelsen.

Samfundet er nødt til at forstå, at mediebranchen først vil være fuldt ud inkluderende, når personer med handicap bliver en del af arbejdsgangene. Emner vedrørende handicap skal også dækkes med en anden tilgang. Medierne må anerkende, at personer med handicap er mennesker, der ligesom alle andre skal kunne bruge deres rettigheder. Desuden ændrer indholdsformaterne sig konstant, og derfor har vi brug for eksperter, der kan designe disse formater, så de bliver tilgængelige og inkluderende. 

Selv om der ikke er mange personer med handicap i mediebranchen, er der alligevel nogle yderst inspirerende eksempler, som viser, at de kan være fremragende indholdsskabere.

Den Europæiske Blindeunion kører en serie af podcasts og for nylig havde et afsnit fokus på De Paralympiske Lege i Paris 2024. I podcasten talte vi med Laetitia Bernard, som er en blind fransk journalist, der arbejder for Radio France. Ud over De Paralympiske Lege i år har Laetitia tidligere dækket legene i 2012 og 2016 i hhv. London og Rio. Hun dækkede også De Paralympiske Vinterlege i Sochi i 2014 og i Pyeongchang i 2018.

"Begivenheder som De Paralympiske Lege har en positiv effekt med hensyn til at nedbryde barrierer og udfordre stereotyper", understregede Laetitia Bernard under interviewet. "Selv med et handicap kan en journalist arbejde effektivt og bidrage med en anden beskrivelse af tingene", tilføjede hun. Laetitia Bernards professionelle karriere og hendes betragtninger om emnet viser, at der også skal tages hånd om dette aspekt, hvis vi skal skabe et mere inkluderende samfund: lighed skal være et centralt anliggende for mediebranchen.

Lars Bosselmann er administrerende direktør for Den Europæiske Blindeunion (EBU).

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

Nu hvor det nye kommissærkollegium er blevet præsenteret, lægger vi især mærke til, at posten som kommissær med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder er blevet afskaffet. I stedet får vi nu en kommissær med ansvar for "mennesker, færdigheder og parathed". Brugen af ordet "mennesker" rejser en række spørgsmål. Næsten alle de øvrige porteføljer handler vel trods alt også om mennesker? Vi kunne også kommentere den jargonprægede karakter af ordet "parathed", som også bruges i en anden portefølje.

Dette indlæg handler imidlertid om, hvad der mangler, og hvad der er blevet udeladt. Fokus er flyttet fra social- og arbejdsmarkedspolitik til  konkurrencedygtighed. Den kryptiske og undertiden farverige karakter af andre stillingsbetegnelser taler for sig selv: fra gennemførelse og forenkling til velstand og vandresiliens for blot at nævne nogle få.

Siden 1970'erne har der været en portefølje for beskæftigelse og socialpolitik, men den blev omdøbt til beskæftigelse og sociale rettigheder i 2019. Den omfattede centrale politikker såsom den europæiske søjle for sociale rettigheder og dens vidtrækkende initiativer. Jobkvalitet, ligestilling, social dialog og arbejds- og levevilkår er fortsat grundlæggende spørgsmål, når det handler om at sikre, at vores demokratier kan overleve.

Nu er beskæftigelse imidlertid skiftet ud med færdigheder. Idéen om, at mange af vores nuværende problemer skyldes manglen på kvalificeret arbejdskraft, synes at være bredt accepteret i nogle kredse. Virksomhederne har svært ved at finde den kvalificerede arbejdsstyrke, de har brug for. Og det er ikke overraskende. Job på begyndelsesniveau kræver flere års erhvervserfaring, og det er ikke ualmindeligt at se krav om ph.d.-studier, flere sprog og en lang liste over dokumentation for færdigheder, der kunne læres på jobbet på få måneder. Hertil kommer, at den tilbudte løn i mange tilfælde knap nok dækker leveomkostningerne. Og det gælder oven i købet for stillinger, der kræver kvalifikationer, og som dermed allerede befinder sig i den bedre ende af skalaen.

Det er dybt bekymrende at observere denne tilfældige brug af jargon kombineret med en fortælling, der hovedsageligt fokuserer på konkurrencedygtighed. Det antydes nærmest, at det allerede er lykkedes at sikre trivsel, kvalitetsjob og anstændige lønninger, og at det eneste tilbageværende problem handler om at imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft. Denne mangel synes imidlertid hovedsagelig at eksistere i det nye kommissærkollegium, som ikke er i stand til at forstå den nuværende situation, sætte den i perspektiv og tilbyde realistiske løsninger. Lad os håbe, at vi på tværs af de nye porteføljer og under overfladen kan finde frem til robuste forslag, der kan styrke sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, demokratiet og kampen mod klimaændringer.

af Sandra Parthie

AI-forordningen er den første omfattende retlige ramme i verden for regulering af kunstig intelligens.

Brugen af kunstig intelligens er stigende og påvirker mange aspekter af vores dagligdag. AI påvirker f.eks. de oplysninger, som folk ser online gennem målrettede reklamer. Endnu vigtigere er det, at AI nu anvendes i sundhedssektoren til at hjælpe med at diagnosticere og behandle sygdomme som kræft. For at gøre dette er AI-applikationer afhængige af AI-modeller til almen brug, som skal trænes. De skal fodres med mange billeder af f.eks. kræftceller for i sidste ende selv at kunne genkende dem.

Vellykket træning afhænger af data – enorme mængder data. Den måde, træningen gennemføres på, påvirker kvaliteten af resultaterne fra den trænede model eller AI-applikation. Hvis modellen fodres med de forkerte data eller billeder, vil den fejlidentificere sunde celler som kræftceller.

Bedre lægebehandling og sundhedsydelser er et overbevisende eksempel på, hvorfor vi i EU har behov for kapacitet og infrastruktur til at udvikle underliggende AI-modeller til almen brug. Det vil simpelthen bidrage til at redde liv.

Derudover er AI-modeller til almen brug banebrydende i produktionsprocesser og for virksomheder. Hvis Europas økonomi skal forblive konkurrencedygtig, er vi nødt til at skabe plads til innovation i EU og tilskynde iværksættere og nystartede virksomheder til at udvikle deres idéer.

Der er naturligvis risici forbundet med AI og AI-modeller til almen brug – lige fra svagheder i modeller og programfejl i applikationer til direkte kriminel anvendelse af teknologien. EU skal derfor også have ekspertise til at afværge ondsindede angreb og cybertrusler, og Unionen skal kunne forlade sig på EU-baseret infrastruktur for at sikre, at "lyset ikke går ud".

Alt dette viser, hvor vigtigt det er at have den rette regulering, der fokuserer på kvaliteten af træningsdataene, træningsmetoderne og i sidste ende slutproduktet. Reguleringen skal være baseret på europæiske værdier såsom gennemsigtighed, bæredygtighed, databeskyttelse og respekt for retsstatsprincippet. Desværre er det aktører uden for EU's jurisdiktion, som står i spidsen for udviklingen af en stor del af AI-modellerne til almen brug. EU er derfor nødt til at udvikle kapaciteten til at håndhæve sin lovgivning og de europæiske værdier over for aktører fra såvel EU som tredjelande, der er aktive på vores marked.

EU skal mindske store, ofte ikkeeuropæiske, digitale virksomheders markedsdominans, herunder ved at mobilisere konkurrencepolitikkens værktøjer. Konkurrencemyndighederne i EU er nødt til at udnytte deres kapacitet og sikre, at aktører i hyperskala-kategorien ikke misbruger deres B2B- eller B2G-markedsposition.

De offentlige myndigheder kan støtte europæiske udbydere af AI-modeller til almen brug og AI-applikationer ved at købe deres produkter og dermed vise kommende brugere og kunder, at produkterne er pålidelige. EU har de talenter, den teknologiske knowhow og den iværksætterånd, der er nødvendig for at fremme "AI made in Europe". Men manglende investeringer, manglen på relevant IT-infrastruktur og den fortsatte fragmentering af det indre marked, som udgør en barriere for opskalering, hæmmer de europæiske AI-aktørers konkurrenceevne.

Det 16. møde i partskonferencen under FN's konvention om biologisk mangfoldighed (CBD COP16) nærmer sig, og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) efterlyser i den forbindelse en integreret global tilgang til at håndtere den aktuelle biodiversitetskrise.

Med de voksende globale spændinger opfordrer EØSU indtrængende regeringerne til at fokusere på biodiversitet som en vigtig løsning på den tredobbelte globale krise (klimaforandringer, tab af biodiversitet og ørkendannelse). I sin udtalelse, der blev vedtaget i september, understreger EØSU, at COP16 vil være et afgørende øjeblik til at sætte skub i den globale indsats for at beskytte klodens økosystemer.

"Uden biodiversitet vil vores økosystemer og økonomier bryde sammen, da over halvdelen af det globale BNP og 40 % af alle job afhænger direkte af naturen", sagde Arnaud Schwartz, ordfører for udtalelsen.

EØSU påpeger, at biodiversitet, som er grundlaget for økosystemerne, økonomierne og menneskers sundhed, skal indarbejdes i mange forskellige politikområder, såsom klima, landbrug og handel, og ikke behandles isoleret. For eksempel bør handelsaftaler fremme bæredygtighed ved at sikre, at varer og teknologier ikke bidrager til skovrydning og ødelæggelse af levesteder.

Det haster også med at sikre finansiel støtte til bevarelse af biodiversiteten. Det er ikke tilstrækkeligt med offentlige midler alene, så der er behov for en blanding af offentlige, private og innovative finansielle mekanismer.

EØSU opfordrer indtrængende EU til at støtte landene i det globale syd, da de beskytter biodiversiteten, og slår til lyd for udfasning af subsidier, der er skadelige for biodiversiteten, navnlig dem, der støtter fossile brændstoffer. Ved at omdirigere disse subsidier til genopretning af økosystemerne kunne man tage hånd om både klimaforandringerne og tabet af biodiversitet gennem naturbaserede løsninger såsom genplantning, bæredygtigt landbrug og genopretning af vådområder.

EØSU fremhævede endvidere betydningen af "One Health"-tilgangen, som forbinder menneskers, dyrs og miljøets sundhed. Sunde økosystemer sørger for vigtige funktioner såsom bestøvning, kulstofbinding og vandfiltrering, som alt sammen bidrager til menneskers trivsel. Nedgangen i biodiversiteten underminerer økosystemernes modstandsdygtighed og øger risikoen for zoonotiske sygdomme såsom covid-19.

EØSU har også opfordret til større inddragelse af de unge i beslutningstagningen. Udvalget foreslår, at der i Kommissionen oprettes en post som ledende næstformand for kommende generationer, som skal sikre, at den langsigtede bæredygtighed og trivsel prioriteres højere end kortsigtede gevinster. (ks) 

Vi har stillet Sandra Parthie, ordfører for udtalelsen "AI til almen brug: vejen frem efter AI-forordningen", spørgsmål om AI-forordningen. Hvorfor er det så vigtigt at sikre, at denne retsakt gennemføres korrekt, når det gælder AI-modeller til almen brug og den måde, de styres på? Hvordan kan vi producere konkurrencedygtig AI i EU, og hvorfor er det vigtigt?