Valget til Europa-Parlamentet er lige på trapperne. I Den Europæiske Blindeunion (EBU) opfordrer vi vores medlemmer til at stemme, selv om det stadig ikke er nemt. Når de stemmer, bør de desuden være opmærksomme på, om kandidaterne og partierne går op i inklusion i tråd med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Synshæmmede borgere er nemlig nødt til at kæmpe for deres sag.
Valget til Europa-Parlamentet er lige på trapperne. I Den Europæiske Blindeunion (EBU) opfordrer vi vores medlemmer til at stemme, selv om det stadig ikke er nemt. Når de stemmer, bør de desuden være opmærksomme på, om kandidaterne og partierne går op i inklusion i tråd med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Synshæmmede borgere er nemlig nødt til at kæmpe for deres sag.
Den Europæiske Blindeunion (EBU) er de blindes og synshæmmedes stemme i Europa. Vi arbejder for et tilgængeligt og inklusivt samfund med lige muligheder for synshæmmede, så de kan deltage fuldt ud i alle aspekter af livet. Politisk deltagelse er i sagens natur et vigtigt aspekt, da det giver synshæmmede borgere mulighed for at fremme handicapvenlige politikker og handicapvenlig lovgivning ved hjælp af deres stemme og politiske ageren.
Efterhånden som valget til Europa-Parlamentet i 2024 nærmer sig, er deltagelsen af personer med handicap både som vælgere og kandidater et vigtigt og aktuelt spørgsmål.
Ifølge rapporten fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) fra 2019 var omkring 400.000 personer med handicap forhindret i at udøve deres ret til at stemme ved det seneste valg til Europa-Parlamentet. Færre end 5 % af Europa-Parlamentets medlemmer har et handicap.
I forbindelse med det forestående valg anmoder EBU som udgangspunkt i sin erklæring om valget til Europa-Parlamentet på ny om, at der fastsættes en standard for tilgængelig stemmeafgivning (afstemningsprocedurer), for valgoplysninger (valgkampagnefaciliteter og -materialer, politiske debatter, politiske partiers programmer og websteder) og for procedurer efter valget (f.eks. klagemekanismer) samt om lige muligheder for at stille op som kandidat.
Vi fokuserer på valget til Europa-Parlamentet, da EU kun har kompetence i forhold til valget til Europa-Parlamentet som en del af unionsborgerskabet. EU kan sikre lige rettigheder for personer med handicap på de områder, hvor det har kompetence. Da det imidlertid fortsat er medlemsstaternes kompetence at afholde valg, vil bedste praksis på EU-plan automatisk smitte af på alle andre valg.
Det er desværre for sent at gøre det forestående valg til Europa-Parlamentet til et foregangseksempel. Dette skyldes dog ikke manglende interesse fra Europa-Parlamentets side, tværtimod: I maj 2022 foreslog det en reform af den europæiske valglov, der især skulle give personer med handicap mulighed for at udøve deres stemmeret på et uafhængigt og hemmeligt grundlag og sikre frit valg af assistance samt tilgængelig brevafstemning og tilgængelige politiske kampagner. Rådet har desværre på nuværende tidspunkt endnu ikke reageret på forslaget.
EBU anmoder det kommende Europa-Parlament om i sin næste femårige mandatperiode at fortsætte med at lægge pres på Rådet med hensyn til at vedtage den foreslåede reform og skabe håndgribelige fremskridt ved valget i 2029. Vi kan regne med støtte fra EØSU, som allerede i 2020 opfordrede Europa-Parlamentet til at fremsætte et formelt lovgivningsinitiativ for at sikre personer med handicap reelle rettigheder til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet. Vi kan også regne med støtte fra Kommissionen, som i december sidste år offentliggjorde en "Vejledning om god valgpraksis" og nu arbejder på et kompendium om e-afstemningspraksis og brugen af IKT i forbindelse med valg, der begge omhandler tilgængelighedsaspekter.
Hvert år har mere end 10 millioner patienter i Europa gavn af nuklearmedicin i forbindelse med diagnosticering og behandling af sygdomme såsom kræft, men også hjerte-kar-sygdomme og neurovaskulære lidelser.
Hvert år har mere end 10 millioner patienter i Europa gavn af nuklearmedicin i forbindelse med diagnosticering og behandling af sygdomme såsom kræft, men også hjerte-kar-sygdomme og neurovaskulære lidelser.
Radiologiske og nukleare teknologier, der anvender radioisotoper, er helt afgørende i bekæmpelsen af kræft på alle stadier af sygdomsforløbet, herunder tidlig opdagelse, diagnosticering, behandling og palliativ pleje.
Antallet af patienter, der behandles med nuklearmedicin, er stigende, navnlig på grund af videnskabelige gennembrud. Europæiske forskere og virksomheder har udviklet nogle af de seneste innovative radioligandbehandlinger, såsom lægemidler, der er målrettet mod neuroendokrine tumorer og prostatakræft og metastaser. F.eks. er Lutetium-177 en meget lovende radioisotop til behandling af prostatakræft, som hvert år er skyld i 90.000 dødsfald i Europa. Sammenlignet med traditionelle behandlinger giver moderne radionuklidbehandling god mulighed for at gå målrettet efter kræftceller og er ofte mindre skadelig for kroppen. Titusindvis af kræftpatienter har behov for målrettet radionuklidbehandling, som ofte er den eneste behandling, der findes.
Forsyningskæden for nuklearmedicin, inden den når ud til patienterne, er dog yderst kompleks. Den omfatter anskaffelse og lagring af råmaterialer samt bestråling, bearbejdning, logistik og anvendelse. Når radioisotoperne er fremstillet, skal de bearbejdes, afsendes og anvendes inden for relativt kort tid, nogle samme dag, andre inden for få dage afhængigt af deres halveringstid, da de nemt og hurtigt fordærves.
Overraskende nok tages der ikke højde for disse karakteristika i den grænseoverskridende transport og toldprocedurerne. Med hensyn til grænseoverskridende transport er der mange hindringer, der medfører situationer, hvor eksempelvis rejer prioriteres højere end radioisotoper, der er på vej for at redde en patients liv.
Derfor opfordrer EØSU i sin udtalelse om forsyning af medicinske radioisotoper medlemsstaterne til at arbejde bedre sammen for at fjerne de lovgivningsmæssige hindringer. I udtalelsen ses der på hvert enkelt trin i forsyningskæden for radioisotoper i Europa, og hindringerne i den grænseoverskridende levering samt afhængigheden af tredjelande kortlægges. Der fremsættes også forslag til, hvordan man afhjælper den manglende infrastruktur i Europa og behovet for koordineret FoU.
EØSU's anbefalinger i udtalelsen er i overensstemmelse med konklusionerne fra topmødet mellem EU's stats- og regeringschefer i april, hvor behovet for at mindske Europas strategiske afhængigheder i følsomme sektorer som sundhedssektoren og sektoren for kritiske teknologier blev fremhævet. I tråd med Enrico Lettas rapport understregede konklusionerne også behovet for at fokusere på grænseoverskridende levering af tjenesteydelser samt grænseoverskridende bevægelighed for varer, herunder vigtige varer som lægemidler.
Europa er nødt til at skabe produktionsincitamenter for at sikre bedre strategisk autonomi i forsyningen af radioisotoper. Selv om Europa er førende på verdensplan inden for forsyning af medicinske radioisotoper, er vi kritisk afhængige af USA og Rusland hvad angår forsyning af metallisk lavtberiget uran med højt assayniveau (HALEU) og af visse berigede isotoper til fremstillingen af radioisotoper.
EU er fortsat stærkt afhængig af forsyning af stabile isotoper fra Rusland til nogle bestemte formål, som gør det muligt at fremstille radioisotoper til nye molekylære strålebehandlinger eller behandlinger under udvikling, f.eks. Yterbium-176, der anvendes til fremstilling af Lutetium-177.
Det udgør en reel udfordring for forsyningskæden for denne specifikke radioisotop, for hvilken efterspørgslen forventes at tredobles i de kommende år.
Produktionsmønstrene i reaktorerne eller acceleratorerne, bearbejdningen og leveringen til hospitaler er også bestemmende for forsyningskæden. For at garantere samme adgang til behandling bør medlemsstaterne og især forskningscentre og hospitaler arbejde tættere sammen. Adgangen til behandling med radioaktive stoffer er nemlig ikke ens i alle medlemsstater, navnlig ikke i udviklings- og pilotfasen. Der skal være hurtigere adgang til lægemidler i forskningsfasen eller til anvendelse med særlig udleveringstilladelse, ligesom der skal være bedre adgang for de mindre hospitaler, som ikke nødvendigvis har ekspertisen og infrastrukturen. Det kan for nogle patienter være altafgørende.
Europæisk finansiering af forskning, udvikling og innovation inden for nuklearmedicin, navnlig inden for Horisont- og Euratomprogrammerne, er afgørende for at imødekomme patienternes behov. Europa bør iværksætte strategiske projekter af fælles interesse på dette område inden for EU's fremtidige flerårige finansielle ramme (FFR). Kommissionens SAMIRA-strategi og European Radioisotope Valley Initiative (ERVI) i forbindelse med den europæiske kræfthandlingsplan er værdifulde projekter. Kommissionen bør gå videre og give nuklearmedicin en mere fremtrædende plads i den europæiske kræfthandlingsplan og i Horisont Europas kræftmission.
Medlemsstaterne bør også finansiere folkesundhedspolitikker med fokus på medicinske radiologiske og nukleare teknologier. Det vil sende et godt signal til industrien og muliggøre udvikling og vækst inden for forskning og innovation samt industriel infrastruktur i Europa. Det vil også kunne tiltrække flere mennesker til sektoren.
Afslutningsvis skal det slås fast, at vi kun ved at træffe modige politiske beslutninger bliver i stand til at sikre en bedre forsyning af radioisotoper i Europa og opfylde den stigende efterspørgsel fra patienterne.
Selv om Europa er førende i verden inden for forsyning af medicinske radioisotoper, er det stærkt afhængigt af tredjelande, når det gælder vigtige råmaterialer og bestemte bearbejdningsprocesser. Dette risikerer at forstyrre forsyningskæderne og true adgangen til livreddende diagnosticering og behandling for mange europæere. For at vende denne tendens og imødekomme patienternes stigende efterspørgsel har vi brug for offentlige og private investeringer i forskning og udvikling og i ny produktionsinfrastruktur, fornuftig lovgivning og modige politiske beslutninger, skriver ordfører for EØSU's udtalelse om forsyningen af medicinske radioisotoper, Alena Mastantuono.
Selv om Europa er førende i verden inden for forsyning af medicinske radioisotoper, er det stærkt afhængigt af tredjelande, når det gælder vigtige råmaterialer og bestemte bearbejdningsprocesser. Dette risikerer at forstyrre forsyningskæderne og true adgangen til livreddende diagnosticering og behandling for mange europæere. For at vende denne tendens og imødekomme patienternes stigende efterspørgsel har vi brug for offentlige og private investeringer i forskning og udvikling og i ny produktionsinfrastruktur, fornuftig lovgivning og modige politiske beslutninger, skriver ordfører for EØSU's udtalelse om forsyningen af medicinske radioisotoper, Alena Mastantuono.
I den seneste artikel i vores klumme Jeg stemmer. Gør du? skrev Antoine Fobe, ansvarlig for opinionsdannelse og kampagnevirksomhed ved Den Europæiske Blindeunion, om de anmodninger, som hans organisation har fremsat for at gøre valget mere tilgængeligt. På trods af den indsats, som handicaporganisationer, EØSU og Europa-Parlamentet har gjort, er det endnu en gang for sent til, at valget til Europa-Parlamentet kan foregå med et godt eksempel.
I den seneste artikel i vores klumme Jeg stemmer. Gør du? skrev Antoine Fobe, ansvarlig for opinionsdannelse og kampagnevirksomhed ved Den Europæiske Blindeunion, om de anmodninger, som hans organisation har fremsat for at gøre valget mere tilgængeligt. På trods af den indsats, som handicaporganisationer, EØSU og Europa-Parlamentet har gjort, er det endnu en gang for sent til, at valget til Europa-Parlamentet kan foregå med et godt eksempel.
fra BCSDN (netværket for udvikling af civilsamfundet på Balkan)
Nordmakedonien står ved en kritisk skillevej i sin stræben efter indlemmelse i EU, da landets rejse har været præget af tilbagefald og forsinkelser, der er blevet opildnet af uløste bilaterale tvister og dalende offentlig opbakning. Trods disse bump på vejen nærer landet fortsat et ønske om EU-medlemskab drevet af et løfte om økonomisk velstand og regional stabilitet.
fra BCSDN (netværket for udvikling af civilsamfundet på Balkan)
Nordmakedonien står ved en kritisk skillevej i sin stræben efter indlemmelse i EU, da landets rejse har været præget af tilbagefald og forsinkelser, der er blevet opildnet af uløste bilaterale tvister og dalende offentlig opbakning. Trods disse bump på vejen nærer landet fortsat et ønske om EU-medlemskab drevet af et løfte om økonomisk velstand og regional stabilitet.
Opinionsundersøgelser afslører en bekymrende tendens, og støtten til EU-medlemskab er svundet i løbet af de seneste år. Den faldende opbakning afspejler en bredere frustration over de langsomme fremskridt samt en opfattelse af manglende engagement fra EU-medlemsstaternes side.
Landets vej mod EU-tiltrædelse har været præget af komplekse problemstillinger, der strækker sig ud over Nordmakedoniens grænser. Et demokrati i krise samt politisk ustabilitet i regionen og blandt EU's medlemsstater udgør sammen med en stigende højrenationalisme betydelige udfordringer for integrationsprocessen. Midt i udfordringerne er der dog også plads til optimisme og fornyelse, da mange mennesker ser EU-integration som vejen til fremtidig velstand og en højere levestandard. Det er også lovende, at landet stort set allerede har bragt sin egen lovgivning i overensstemmelse med EU's.
I det videre arbejde skal Nordmakedonien prioritere at komme videre med reformer og forhandlingskapitler på kritiske områder såsom retsstatsprincippet, retsvæsenet, demokrati og bedre offentlig forvaltning. Synlige fremskridt på disse områder som et resultat af EU-tiltrædelsesprocessen vil også øge den offentlige opbakning til EU. Et tilsagn om demokratiske værdier, regionalt samarbejde og forfølgelse af et europæisk skæbnefællesskab får afgørende betydning, når landet skal navigere sikkert gennem de mange sving på vejen mod tiltrædelse.
Nordmakedonien skal udvise politisk modenhed og gennemføre de nødvendige reformer, men EU skal samtidig vise landets befolkning, at tiltrædelsesprocessen er retfærdig og meritbaseret og bevæger sig fremad. Der skal udvises samme politiske vilje til at fremskynde tiltrædelsen, som man har udvist over for Ukraine. Fremskridt skal belønnes, og der skal tages skridt til at sikre, at man på begge sider har tilstrækkelig kapacitet til at styre processen.
Endelig bør det stå klart, at der ikke findes noget bedre alternativ til gavn for alle, end at Nordmakedonien og hele regionen bliver optaget i EU. Trods sin ringe størrelse kan Nordmakedonien nemlig – med sin rige kulturarv, strategiske placering og tilslutning til demokratiske værdier – skabe regional stabilitet og muligheder for økonomisk vækst samt styrke EU's mangfoldighed og samhørighed.
Velkommen til EØSU's podcast The Grassroots View. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvor kompleks økonomisk styring er, og hvilke udfordringer der præger det europæiske økonomiske landskab. I kommer til at høre om, i hvor høj grad EU-landene er enige om den økonomiske styring, og om de svære valg, Europa skal træffe for at tilpasse sin økonomi til kravene i det 21. århundrede.
Velkommen til EØSU's podcast The Grassroots View. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvor kompleks økonomisk styring er, og hvilke udfordringer der præger det europæiske økonomiske landskab. I kommer til at høre om, i hvor høj grad EU-landene er enige om den økonomiske styring, og om de svære valg, Europa skal træffe for at tilpasse sin økonomi til kravene i det 21. århundrede.
Med os i dag er Luca Jahier, tidligere formand for EØSU og nuværende formand for EØSU's gruppe om det europæiske semester, Margarida Marques, MEP fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater, Maria Demertzis, seniorstipendiat ved tænketanken Bruegel, og Maria Tadeo, korrespondent i Bruxelles. (tk)
Udvalget inviterede offentligheden indenfor til det traditionelle åbent hus-arrangement lørdag den 4. maj 2024 og fortalte borgerne om udvalgets rolle blandt EU-institutionerne og om det kommende valg til Europa-Parlamentet.
Udvalget inviterede offentligheden indenfor til det traditionelle åbent hus-arrangement lørdag den 4. maj 2024 og fortalte borgerne om udvalgets rolle blandt EU-institutionerne og om det kommende valg til Europa-Parlamentet.
EØSU havde i løbet af dagen planlagt en række aktiviteter i hovedbygningen Jacques Delors i Bruxelles. Deltagerne kunne gå rundt i lokalerne og lære, hvad EØSU kan gøre for borgerne, lære om udvalgets rolle i EU's beslutningsproces og selv fortælle EØSU's medlemmer om deres interesseområder og bekymringer.
De besøgende havde også mulighed for at høre om, hvad EØSU's medlemmer laver i deres hjemlande, og deltage i aktiviteter på stedet såsom interaktive spil, en EU-quiz og ansigtsmaling for børn.
Om formiddagen tog udvalget desuden imod en gruppe EØSU-medlemmer og -medarbejdere, som havde cyklet hundredvis af kilometer gennem Frankrig og Belgien for at skabe opmærksomhed om betydningen af valget til Europa-Parlamentet.
Med EØSU-medlem Bruno Choix fra Arbejdsgivergruppen i spidsen cyklede gruppen fra Caen (Frankrig) til Bruxelles over 4 dage – en tur på i alt ca. 500 km. De fik følge af andre medlemmer og medarbejdere fra EØSU på den sidste del af turen fra Waterloo til EØSU's hovedsæde i Bruxelles. (mp)
EØSU's Sektion for Eksterne Forbindelser (REX) afholdt sin 2. kampagne og konference om bekæmpelse af desinformation som led i det overordnede projekt om desinformation, der skal gennemføres med hjælp fra civilsamfundet.
EØSU's Sektion for Eksterne Forbindelser (REX) afholdt sin 2. kampagne og konference om bekæmpelse af desinformation som led i det overordnede projekt om desinformation, der skal gennemføres med hjælp fra civilsamfundet.
Efter en vellykket kampagne i Bulgarien blev arrangementet denne gang afholdt i Moldova den 18. april. Landet har for nylig styrket sin kapacitet inden for strategisk kommunikation og dialog ved at oprette to særlige organer: centret for strategisk kommunikation og bekæmpelse af desinformation og centret for civile initiativer for nationale mindretal.
Konferencen blev afholdt i samarbejde med Moldovas statsuniversitet i Chișinău.
I sin tale på konferencen fremhævede EØSU's formand Oliver Röpke betydningen af at fremme dialog og inddrage alle borgere fra forskellige baggrunde og lokalsamfund i bekæmpelsen af udenlandsk indblanding og desinformation.
Desinformation spredes typisk blandt befolkningen, ofte horisontalt, hvilket betyder, at den bedste måde at tackle problemet på ikke er med en top-down-tilgang, men ved hjælp af borgernes refleksion og direkte engagement. Det er her, det organiserede civilsamfund kan spille en afgørende rolle, da desinformation ødelægger vores samfunds struktur.
Ana Revenco, direktør for centret for strategisk kommunikation og bekæmpelse af desinformation og en af hovedtalerne på konferencen, understregede, at borgerne ikke kunne bekæmpe desinformation alene, og at centret kunne forbedre deres færdigheder med henblik på at bekæmpe giftig desinformation på lang sigt.
"Udryddelse af desinformation er et urealistisk mål. Vores fælles indsats vil være rettet mod at afsløre og forebygge falske nyheder og afbøde den ondsindede indvirkning, de har på vores samfund", tilføjede hun.
Mihai Peicov, leder af centret for civile initiativer for nationale mindretal, udtalte, at regeringens oprettelse af dette center var et vigtigt skridt i retning af at integrere alle i samfundet. Han tilføjede, at der var behov for nye uddannelsespolitikker for mindretal.
Konferencen fremhævede den rolle, uddannelse har, og fokusset på unge, da mange af bidragene kom fra de yngste befolkningsgrupper, studerende og journalister, der deltog i den.
Efter 20 år i EU's venteværelse har Nordmakedonien set den offentlige støtte til EU-medlemskab svinde ind. Uagtet at fremskridtet går langsomt og trods tilbageskridt og forsinkelser (Nordmakedonien fik kandidatstatus i december 2005, men har måttet vente i 15 år, inden tiltrædelsesforhandlingerne blev indledt, hvilket den længste ventetid i EU's historie) er håbet om økonomisk fremgang og regional stabilitet dog stadig drivkraften bag Nordmakedoniens ønske om at blive en del af EU-blokken. EU er imidlertid også nødt til at vise, at man er villig til at fremskynde tiltrædelsesprocessen og belønne fremskridt, skriver vores gæst i denne måned, Biljana Spasovska, som er administrerende direktør for Balkan Civil Society Development Network og "medlem for et kandidatland" (for Nordmakedonien) i EØSU.
Efter 20 år i EU's venteværelse har Nordmakedonien set den offentlige støtte til EU-medlemskab svinde ind. Uagtet at fremskridtet går langsomt og trods tilbageskridt og forsinkelser (Nordmakedonien fik kandidatstatus i december 2005, men har måttet vente i 15 år, inden tiltrædelsesforhandlingerne blev indledt, hvilket den længste ventetid i EU's historie) er håbet om økonomisk fremgang og regional stabilitet dog stadig drivkraften bag Nordmakedoniens ønske om at blive en del af EU-blokken. EU er imidlertid også nødt til at vise, at man er villig til at fremskynde tiltrædelsesprocessen og belønne fremskridt, skriver vores gæst i denne måned, Biljana Spasovska, som er administrerende direktør for Balkan Civil Society Development Network og "medlem for et kandidatland" (for Nordmakedonien) i EØSU.
Biljana Spasovska er administrerende direktør for Balkan Civil Society Development Network (BCSDN), som er et regionalt netværk af civilsamfundsorganisationer, der samarbejder om at give civilsamfundet på Balkan mere indflydelse og styrke dets udvikling. Hun er også nuværende medformand for CSO Partnership for Development Effectiveness, medlem af Global Standard for CSO Accountability partnership og "medlem for et kandidatland" i EØSU.
Biljana har mere end ti års erfaring med at lede den politiske indsats og være fortaler for at styrke civilsamfundets rolle på Balkan og give det mere at skulle have sagt i nationale og europæiske politiske processer. Hun har ledet og bidraget til flere regionale, EU-ledede og globale samarbejdsprojekter med det formål at fremme et mere gunstigt civilsamfundsmiljø, en mere troværdig EU-udvidelsespolitik, øget ansvarlighed i civilsamfundet og et mere effektivt udviklingssamarbejde.
Hun har en mastergrad i tværfaglige studier fra universitetet i Bologna og er i øjeblikket ved at tage en ph.d.-grad i globalisering og demokrati.
På konferencen, der blev afholdt i konferencecentret "the Square" i Bruxelles med mere end 1.000 deltagere og 150 talere, blev der præsenteret eksempler på effektive cirkulære løsninger, der tager udgangspunkt i de seneste videnskabelige resultater. EØSU's delegerede fortalte om ECESP's gode resultater.
Cillian Lohan, medlem af EØSU og medstifter af ECESP, roste ECESP som "netværket af netværk", der bygger bro mellem den politiske beslutningsproces og civilsamfundet med henblik på at sikre cirkulære fremskridt. Anders Ladefoged, medlem af ECESP's styringsgruppe, fremhævede, at platformen skaber en ramme for samarbejde og læring, hvor Europas cirkulære fremskridt og manglen på samme drøftes. EØSU's Maria Nikolopoulou fremhævede ECESP's voksende interaktivitet, der fremmer dialogen gennem initiativer som #EUCircularTalks.
På konferencens afsluttende plenarmøde bebudede Jutta Urpilainen, kommissær med ansvar for internationale partnerskaber, to initiativer til støtte for den globale omstilling til en cirkulær økonomi: EU's ressourcecenter for cirkulær økonomi, der finansieres af Kommissionen med 15 mio. EUR, og programmet om omstilling til cirkulær økonomi i det østlige og sydlige Afrika ("SWITCH to Circular Economy in East and Southern Africa"), hvor Kommissionen bidrager med 40 mio. EUR over fem år. ECESP gav tilsagn om støtte til begge initiativer.
ECESP, der blev lanceret af EØSU og Kommissionen i 2017, fremmer dialog, udbreder god praksis og giver information om den cirkulære økonomi med henblik på at omsætte visioner til handling. EØSU har aktivt slået til lyd for cirkularitet og har bakket op om EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi fra 2015. Platformen er udtryk for en fælles indsats for at inddrage alle interessenter i realiseringen af en cirkulær vision med det formål at fremskynde omstillingen gennem dialog og samarbejde. (ks)
