Når EU udvider, skal man samtidig forholde sig til et væld af modstridende momsregler og administrative opgaver, der får omkostningerne til at stige. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) står over for uforholdsmæssigt store regelbyrder, hvilket gør det sværere at opskalere og konkurrere. EØSU efterlyser hurtige reformer i to udtalelser, der blev vedtaget på udvalgets plenarforsamling, og som tager udgangspunkt i Letta- og Draghirapporterne. Blandt forslagene er harmoniserede finansielle bestemmelser, AI-baseret rapportering og en koordineret industripolitik.

"Det indre marked er grundstenen i Europas økonomiske velstand, men det er stadig mangelfuldt i vigtige sektorer som finans, energi og digitale tjenester", sagde EØSU's formand Oliver Röpke. "Debatten i dag viser, at der er presserende behov for reformer for at fjerne hindringer, styrke servicesektoren og sikre lige vilkår for virksomheder i hele EU".

Maria Luís Albuquerque, der er kommissær med ansvar for finansielle tjenesteydelser og opsparings- og investeringsunionen, bakkede op om efterlysningen: "Min vision for opsparings- og investeringsunionen er at sikre vores borgere velstand og vores virksomheder vækst ved at bringe dem sammen i et sikkert, konkurrencedygtigt, velreguleret og velkontrolleret miljø.

EØSU's udtalelser har kortlagt to kritiske udfordringer for konkurrenceevnen: fragmentering af det indre marked, hvilket blev fremhævet i Letta- og Draghirapporterne, og overdrevent bureaukrati, som især belaster SMV'er. Begge disse faktorer indskrænker innovation og økonomisk vækst.

Hvad er problemet?

Virksomheder i hele Europa overbebyrdes af komplekse og overlappende regler. Det er spild af tid og penge, bremser den grønne pagt og begrænser midcapselskabers adgang til finansiering. Det resulterer ydermere i frustrerede virksomheder, højere forbrugeromkostninger og svagere økonomisk vækst.

Ud over de reguleringsmæssige byrder står Europa over for mere alvorlige, strukturelle udfordringer, der underminerer konkurrenceevnen. Langsomme fremskridt i fuldførelsen af det indre marked, forskelle i digital infrastruktur og energiinfrastruktur og mangel på koordineret industripolitik begrænser EU's evne til at konkurrere på verdensplan. Mens andre økonomiske blokke handler hurtigt for at tiltrække investeringer og fremme innovation, risikerer Europa at sakke bagud.

Hvordan kan det løses?

At styrke konkurrenceevnen kræver en omfattende tilgang, hvor man fjerner hindringer i vigtige sektorer som finans og energi, fremskynder den digitale omstilling og sikrer, at SMV'er kan opskalere og konkurrere på lige vilkår.

EØSU foreslår i sine udtalelser at:

• forenkle lovgivningen uden at sænke de miljømæssige og sociale standarder
• oprette en fælles AI-drevet platform for at strømline SMV'ers og midcapselskabers rapportering, så det bliver hurtigere og lettere at overholde reglerne
• ensrette reglerne på tværs af sektorer for at skære ned på mængden af tilbagevendende administrative opgaver
• standardisere de finansielle bestemmelser i alle medlemsstaterne ved hjælp af en koordineret EU-industripolitik
• ændre CO₂-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) for et mere retfærdigt og mindre tungt system. (gb)

2025-udgaven af Dit Europa, din mening! (YEYS), det årlige ungdomsarrangement i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), blev afholdt den 13.-14. marts under temaet "En stemme til ungdommen" og med fokus på unges rolle i den fælles udformning af en modstandsdygtig fremtid. 

Dette års arrangement samlede næsten 100 unge fra hele EU, de ni EU-kandidatlande og Det Forenede Kongerige. Deltagerne repræsenterede ungdomsorganisationer, nationale ungdomsråd og gymnasieskoler og satte således fokus på emner, som optager en bred vifte af grupper. Mens mange var vant til at tale de unges sag, markerede arrangementet for andre deres første vigtige medvirken til deltagelsesdemokrati i og uden for deres lokalsamfund.

I løbet af en række workshops indkredsede de unge under ledelse af facilitatorer de mest presserende spørgsmål, som de politiske aktører efter deres mening burde tage fat på. Emnerne spændte vidt, fra bekæmpelse af korruption til udarbejdelse af en sammenhængende klimastrategi og sikring af lige rettigheder for alle. Eftersom korruption underminerer tilliden til institutioner og svækker demokratiet, er det bydende nødvendigt at bakke op om undersøgende journalistik og større transparens omkring, hvordan skatteydernes penge bruges.

"Vi skal sikre ansvarlighed. Vi kan ikke blot se til, for prisen ved at forholde os passiv er for høj. Vi er nødt til at bekæmpe og gøre det af med korruption," sagde en YEYS-deltager.

De unge gav også udtryk for, at der er brug for fælles mål i kampen mod klimaforandringernes negative virkninger, og fremhævede nødvendigheden af "at sikre en tilværelse fri for negativ påvirkning fra klimaforandringerne". De efterspurgte, at der udformes et værdibaseret pensum, som kan ændre onlineadfærden i positiv retning og dæmme op for desinformation. Ud over inklusion af alle inden for alle områder slog YEYS-deltagerne også til lyd for lige rettigheder, lige behandling og lige muligheder. Angående den manglende repræsentation af unge i politiske beslutningsprocesser understregede de, at et demokrati forudsætter, at alle stemmer bliver hørt.

Det halvanden dag lange arrangement kulminerede med en afsluttende ungdomsplenarforsamling, hvor en skare engagerede unge helhjertet fremlagde deres anbefalinger for EØSU's formand Oliver Röpke og EU's ungdomskoordinator Biliana Sirakova. Ved en afstemning havde YEYS-deltagerne opstillet fem fokuspunkter i prioriteret rangfølge:

1) Bekæmpelse af korruption ved hjælp af transparens og inddragelse af unge

2) Aktivt medborgerskab: fra klasseværelse til samfund

3) Lighed for alle overalt

4) Unge fortjener at blive hørt

5) Udvikling af en sammenhængende klimatilpasningsstrategi.

Formand Oliver Röpke understregede, at anbefalingerne kan være med til at forme EØSU's rådgivende arbejde og fremhævede kønsligestilling som en af udvalgets vigtigste prioriteter. Biliana Sirakova bemærkede, at anbefalingerne også vil indgå som input i EU's arbejde. (cpwb)

Mens vi markerer treårsdagen for Ruslands brutale og uprovokerede angrebskrig mod Ukraine – som ikke blot var et angreb på en suveræn nation, men på grundlæggende værdier som demokrati, menneskelig værdighed og en regelbaseret verdensorden – står vi solidarisk ved det ukrainske folks side, fastslog EØSU's formand Oliver Röpke i en erklæring på EØSU's plenarforsamling i februar.

Siden invasionens første dag har vi stået sammen med Ukraine – ikke kun i ord, men i handling. I dag bekræfter vi på ny vores urokkelige tilsagn om at bakke op om Ukraines suverænitet, demokrati og europæiske fremtid. Vi opfordrer EU til at opretholde og øge sin politiske støtte og økonomiske, humanitære og militære bistand.

Det ukrainske folk har udvist en beundringsværdig grad af mod og modstandskraft i forsvaret af deres land og de principper, vi som europæere er fælles om. Siden invasionens første dag har EØSU, udvalgets medlemmer samt det europæiske civilsamfund, som udvalget repræsenterer, stået sammen med Ukraine – ikke kun i ord, men i handling.

I en tid med voksende geopolitisk usikkerhed er de seneste udtalelser fra amerikanske repræsentanter, som drager NATO's kollektive forsvarsforpligtelse i tvivl, højst alarmerende. Europa kan ikke bare sidde på hænderne.

Ukraine kæmper ikke kun for sin egen overlevelse, men for hele det europæiske kontinents sikkerhed.

EØSU opfordrer EU's ledere til i den sammenhæng at styrke de europæiske sikkerheds- og forsvarskapabiliteter, omdefinere strategisk autonomi, forsvare multilateralismen og arbejde tættere sammen med FN, samtidig med at man indgår stærkere globale partnerskaber med demokratiske allierede uden for Europa.

Europa er nødt til at handle.

Vi kan ikke forblive passive. Autokrater og aggressorer vil udnytte enhver tøven.

Demokratier skal nu stå sammen og stå fast.

EØSU opfordrer EU til at styrke sin strategiske autonomi ved at forsvare både demokratiet og de grundlæggende rettigheder uden at vige fra Ukraines side. Nu er det tid til, at EU griber til strategisk geopolitisk handling.

Læs hele erklæringen her. (at)

Civilsamfundsorganisationer er under angreb i hele Europa og Amerika. EU må handle nu for at forsvare dem og værne om demokratiet. EØSU sendte på sin plenardebat om den internationale dag for NGO'er et klart budskab: Civilsamfundsorganisationerne er demokratiets fremmeste forkæmpere. Nedskæringer truer deres overlevelse, og EU er derfor nødt til at gøre noget med det samme for at beskytte og støtte dem.

EØSU holdt den 27. februar en debat om EU og civilsamfundet: Styrkelse af demokratiet og deltagelse, som gav repræsentanter og eksperter fra civilsamfundsorganisationer og medlemmer af Europa-Parlamentet mulighed for at drøfte og evaluere civilsamfundsorganisationernes rolle på dette vigtige område.

Raquel García Hermida-Van Der Walle, der er medlem af Europa-Parlamentet for Renew Europe, påpegede, at civilsamfundsorganisationerne ofte bidrager til at forhindre magtmisbrug. Civilsamfundsorganisationerne giver også forskellige muligheder for social interaktion, som potentielt kan gøre det ud for manglende offentlige tjenester. Nogle myndigheder ser dem som en hæmsko i politisk henseende, og de er derfor de første, der står for skud.

Nicholas Aiossa, der er direktør for Transparency International Europe, sagde: "Der foregår en bevidst politisk kampagne i Europa-Parlamentet, der har til hensigt at miskreditere civilsamfundsorganisationerne, afskære dem fra midler og forstyrre deres rolle og funktion. Og det, selv om der ikke er fundet nogen beviser på økonomiske uregelmæssigheder."

I januar beskyldte det centrum-højreorienterede Europæiske Folkeparti (EPP) i Europa-Parlamentet en række miljø- og klima-NGO'er for at modtage finansiering af Kommissionen til at udøve lobbyvirksomhed over for Europa-Parlamentet, andre EU-institutioner og en række MEP'er, hvilket medførte stor vrede blandt europæiske civilsamfundsorganisationer.

Kritik af civilsamfundsorganisationer er ikke et nyt fænomen, men de seneste angreb er blevet næret af falske nyheder og misinformation. Brikena Xhomaqi, medformand for EØSU's kontaktgruppe, udtalte, at situationen bør ses som et wake up-call, og at alle civilsamfundsorganisationer bør stå sammen og skabe forandring. "Folk er nødt til at forstå, at de fleste civilsamfundsorganisationer er afhængige af frivilligt arbejde, så vi spilder ikke skatteydernes penge."

Deltagerne opfordrede også Kommissionen til at udtale sig mere klart om emnet og foreslog en række løsninger, der kan styrke civilsamfundsorganisationernes rolle.

Raquel García Hermida-Van Der Walle sagde, at hun vil arbejde hårdt for at sikre, at civilsamfundsorganisationernes rolle bliver styrket og i højere grad anerkendes i rapporten om retsstatssituationen og i ordningen med konditionalitet. Dette er en vigtig forudsætning for forandring.

Michał Wawrykiewicz, der er medlem af Europa-Parlamentet for EPP, sagde, at hans mål er at skabe mere opmærksomhed om disse grundlæggende emner i sin gruppe. Et andet punkt, han bragte op, handlede om at informere beslutningstagerne om, at civilsamfundsorganisationer og NGO'er er organisationer, der arbejder ude i lokalsamfundene og leverer vigtige tjenester, der har direkte indflydelse på menneskers liv.

EØSU's formand, Oliver Röpke, tilsluttede sig budskaberne fra repræsentanterne for civilsamfundsorganisationerne og sagde: "Vi må afværge forsøgene på at svække disse organisationers legitimitet og begrænse deres adgang til de midler, der er så afgørende for den demokratiske deltagelse. Både når det gælder den begrænsede finansiering og det stigende politiske pres, står det klart, at civilsamfundsorganisationer har brug for stærkere og mere forudsigelig støtte for at kunne fortsætte deres vigtige arbejde." (at)

Den vigtigste opgave for det nuværende polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union bliver at bevare sammenholdet i Europa, gøre fremskridt og træffe hurtige beslutninger

På sin plenarforsamling i februar afholdt EØSU en debat om det polske EU-formandskabs prioriteter med deltagelse af Magdalena Sobkowiak-Czarnecka, polsk understatssekretær med ansvar for Den Europæiske Union.

Magdalena Sobkowiak-Czarnecka henviste til EU's ydre sikkerhed og ikke mindst til angrebskrigen mod Ukraine. "Det er vores mål at holde fast i støtten til Ukraine og bevare enigheden i EU", sagde hun. Hun kom også ind på den 16. pakke af sanktioner mod Rusland, som var et af det polske formandskabs første positive resultater.

EØSU's formand, Oliver Röpke, understregede, at Polen overtog det roterende formandskab for EU i en tid præget af store udfordringer i form af geopolitiske spændinger og energikriser.

Han tilføjede: "Dagens debat har bekræftet, at stabilitet, modstandsdygtighed og sammenhold spiller en afgørende rolle, når vi skal forme Den Europæiske Unions fremtid. Det polske formandskabs prioriteter stemmer nøje overens med vores fælles ambitioner, navnlig med ønsket om at fremme en flerdimensionel tilgang til sikkerhed. I en tid med global usikkerhed er vi mere end nogensinde før fast besluttede på at yde en fælles indsats, der kan gøre en forskel".

Under mottoet "Sikkerhed, Europa!" vil det polske formandskab arbejde med syv sikkerhedsdimensioner, nemlig ekstern, intern, økonomisk, fødevarerelateret, energimæssig, sundhedsmæssig og informationsrelateret sikkerhed.

I de seneste måneder har samarbejdet mellem EØSU og det polske formandskab været stærkt og produktivt. Udvalget har udarbejdet 15 sonderende udtalelser, som allerede er vedtaget eller vil blive det i nær fremtid. (mp)

Af Michal Pintér, delegeret i EØSU's Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI)

Den nyligt offentliggjorte aftale om ren industri anerkender energiintensive industriers strategiske betydning for EU's økonomi og identificerer med rette deres største udfordringer. Aftalen indeholder ganske vist bemærkelsesværdige ideer såsom grønne foregangsmarkeder, støtte til den cirkulære økonomi og finansiering af dekarbonisering, men den mangler den nødvendige fremdrift i foranstaltningerne og modet til at vende nedgangen i Europas energiintensive industrier.

I sin nyligt vedtagne udtalelse Fremtiden for EU's energiintensive industrier i lyset af høje energipriser og omstillingsomkostninger anerkendte Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en betydelig konkurrencemæssig kløft mellem de energiintensive industrier i EU og de globale konkurrenter. Kommissionen har helt rigtigt peget på energipriserne som den største synder. Aftalen og handlingsplanen for energi til overkommelige priser indeholder imidlertid ingen forslag til reformer af elmarkedets udformning. Marginalprissætningen fungerede, da EU nød godt af relativt billig og stabil gas i rørledninger fra Rusland. Desværre har virkeligheden ændret sig, og vi er nu afhængige af dyre og ustabile LNG-forsyninger, hvilket sandsynligvis vil gøre sig gældende i mange år fremover. På trods af en stigende andel af billig, fossilfri elektricitet i EU's energimiks er priserne på fossile brændstoffer fortsat toneangivende for prisdannelsen på elektricitet.

Politiske bestræbelser på at øge antallet af vedvarende energikilder hilses velkommen, men på grund af den nuværende markedsudformning resulterer de ikke i lavere elregninger. Der er behov for øjeblikkelige foranstaltninger, der kan overføre omkostningsfordelene ved elektricitet fra vedvarende energikilder til industrien, og det er nødvendigt at vurdere alle muligheder for at sænke priserne, herunder afkobling af elpriserne.

Aftalen anerkender også, at der findes smuthuller i kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (ingen eksportløsning, omfordeling af ressourcer og omgåelsesteknikker) og handelsbeskyttelsesinstrumenterne. Aftalen fortæller os desværre ikke meget om, hvordan EU-markedet vil blive beskyttet, og det efterlader de energiintensive industrier i en usikker situation midt i en global handelskrig.

EØSU opfordrer kraftigt EU-institutionerne til at iværksætte afgørende foranstaltninger i de sektorspecifikke handlingsplaner for at forhindre yderligere afindustrialisering og opretholde EU's kapacitet til industriel omstilling.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) opfordrer indtrængende EU til at gennemføre en robust industristrategi, der forbedrer konkurrenceevnen, skaber kvalitetsjob og er i overensstemmelse med den grønne pagt. Hvis denne strategi skal lykkes, skal den overvåges nøje og tilpasses nye udfordringer.

"Europa står over for en alvorlig risiko for afindustrialisering. Industri og klimaindsats skal gå hånd i hånd", sagde Andrea Mone, ordfører for EØSU's udtalelse om Fremtiden for EU's industri i lyset af høje energipriser og omstillingsomkostninger, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i februar.

I udtalelsen understregede EØSU behovet for en stærk økonomisk og lovgivningsmæssig ramme med henblik på at håndtere høje energi- og råvarepriser, investeringsudfordringer i den grønne omstilling, infrastrukturmangler, mangel på færdigheder og svag intern efterspørgsel. En konkurrenceevnepolitik med fokus på investeringer og innovation er nøglen til at fremme social og territorial samhørighed.

EØSU's opfordring til hurtig handling kommer midt i en stigende bekymring for Europas økonomiske sikkerhed og eksterne afhængighed.  I en tid med voksende geopolitisk og handelsmæssig usikkerhed er der brug for en robust europæisk handelspolitik for at sikre industriel bæredygtighed trods asymmetriske dekarboniseringsmål, global overkapacitet og øgede handelsspændinger. Større selvstændighed når det gælder at sikre kritiske råstoffer er afgørende for at nå dette mål.

Øgede investeringer, som fremhævet i Draghirapporten, og forvaltningsreformer er afgørende. Et fælles indre marked, især inden for energi, vil styrke EU's økonomi. Ved at nedbringe regelbyrder, finjustere rammerne for elmarkedet og forbedre de finansielle værktøjer som f.eks. elkøbsaftaler kan man støtte industriens omstilling.

En retfærdig omstilling forudsætter en stærk social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger. Industripolitikken skal knytte an til uddannelses- og arbejdskraftstrategier og lægge vægt på forskning, innovation og opbygning af færdigheder. Investeringer i energiinfrastruktur, vedvarende energi og initiativer inden for cirkulær økonomi vil bidrage til at nå klimamålene.

EØSU vedtog også en supplerende udtalelse om Fremtiden for EU's energiintensive industrier, hvori udvalget foreslår skræddersyede løsninger for at sikre disse industriers bæredygtighed på lang sigt. Det er afgørende for EU's industrielle fremtid at tage fat på de specifikke udfordringer, de står over for. (ll)

Månedens gæst er Nicolas Gros-Verheyde, fransk journalist, forfatter og ekspert i forsvars- og udenrigspolitik. Han gennemgår de fem forslag i ReArm Europe-planen, som Europa-Kommissionen for nylig præsenterede for at styrke det europæiske forsvar midt i den stigende bekymring over USA's engagement i europæisk sikkerhed.

Nicolas Gros-Verheyde har været fransk journalist siden 1989. Han har arbejdet for Ouest France, ARTE, LCI og France Culture som EU- og NATO-korrespondent. Han er kendt og respekteret i europæiske kredse for sin omfattende viden om europæiske anliggender og udenrigs- og forsvarspolitik. Han er redaktionschef for B2, som blev grundlagt i 2008 og er det førende og mest omfattende medie om europæisk forsvar og diplomati. Det styres af en nonprofitorganisation i form af et kooperativ af journalister og finansieres af abonnementer. https://club.bruxelles2.eu/

Han er forfatter til bøgerne "Défense européenne à l'heure de la guerre en Ukraine", "La politique européenne de sécurité et de défense commune", "Parce que l'Europe vaut bien une défense" og "Europe de la défense" og politisk ekspert på LN24, France-Info og RTBF.

Ved den 69. samling i FN's Kvindekommission (CSW69) i New York bekræftede EØSU og Den Afrikanske Unions økonomiske, sociale og kulturelle råd (AU ECOSOCC) deres urokkelige engagement med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders stilling.

I anledning af det internationale samfunds markering af 30-årsjubilæet for vedtagelsen af Beijingerklæringen og det tilhørende handlingsprogram anerkender EØSU og AU ECOSOCC såvel de allerede opnåede fremskridt som de aktuelle udfordringer, der fortsat hindrer fuld ligestilling mellem kønnene.

De to parter fremhæver i deres anden fælles erklæring vigtige prioriteter såsom at øge antallet af kvinder i ledende stillinger ved hjælp af kønskvoter, sætte en stopper for kønsbaseret vold via internationale konventioner, slå bro over den kønsbestemte digitale kløft samt styrke kvinders økonomiske stilling.

I erklæringen opfordres der indtrængende til mere slagkraftige politikker vedrørende ulønnet omsorgsarbejde, til inddragelse af kvinder i fredsbestræbelser og til datadrevet politikudformning. Derudover fremhæves det globale samarbejde om at nedbryde systemiske uligheder og stå vagt om kvinders rettigheder. EØSU opfordrer også EU til at bekæmpe kønsbaseret vold, sikre ligestilling mellem kønnene og forsvare civilsamfundets rolle, når det gælder om at fremme ligestilling.

EØSU's formand, Oliver Röpke, sagde: "Markeringen af 30-årsjubilæet for Beijing-erklæringen bør være en anledning til at omsætte ord til handling. Ligestilling mellem kønnene er ikke et privilegium, men en grundlæggende rettighed, som det er vigtigt at sikre, hvis vi vil opnå bæredygtige og inkluderende samfund. EØSU står fast på sit engagement med hensyn til at nedbryde barrierer ved at sikre kvinder fuld deltagelse i beslutningstagningen og styrke deres økonomiske stilling. Nu er det på tide at se resolut handling fra regeringernes, institutionernes og civilsamfundets side – for lighed opnås kun, hvis nogen påtager sig ansvaret."

FN's Kvindekommission er det vigtigste internationale og mellemstatslige organ, som arbejder for ligestilling mellem kønnene. Det var anden gang, EØSU deltog i FN's største årlige samling om styrkelse af kvinders stilling. (tk)