Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs opfordring til en blå EU-pagt får støtte fra politiske beslutningstagere og civilsamfundet. Dette momentum drives af en voksende erkendelse af, at det haster med at tackle vandknaphed, og at den blå pagt har potentiale til at levere en samlet løsning på det område.

Et nyligt arrangement i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) gav vigtige interessenter mulighed for at drøfte den blå pagt og dens potentiale til at ændre vandforvaltningspraksis på hele kontinentet med fokus på vandløbsoplande.

"Vi står over for en vandkrise af hidtil uset omfang", sagde EØSU's formand Oliver Röpke. Under henvisning til det kommende valg til Europa-Parlamentet i juni bemærkede han, at vand er et emne, der vedrører alle borgere. "Hvordan vil EU's beslutningstagere håndtere spørgsmålet om vand og de udfordringer, der ligger forude? Det er på tide at stille disse spørgsmål".

MEP Pernille Weiss, der tilsluttede sig opfordringerne til at finde en samlet løsning, slog til lyd for en særlig vandomstillingsfond, der skal støtte virksomheder og lokalsamfund i omstillingen til bæredygtig vandpraksis. FN's særlige rapportør Pedro Arrojo-Agudo understregede, at vandknaphed og klimaændringer ikke kender nogen grænser, og han opfordrede EU til at gå forrest i arbejdet med at finde en global løsning på vandkrisen.

EØSU's opfordring til en blå EU-pagt har fået opbakning fra en bred vifte af interessenter, herunder Compagnie Nationale du Rhône (CNR), en fransk offentlig virksomhed, der forvalter Rhône-floden. CNR's direktør for vandressourcer, Eric Divet, fortalte om virksomhedens gode resultater inden for bæredygtig vandforvaltning, herunder bestræbelserne på at genoprette vådområder, forbedre biodiversiteten i floden og tilpasse sig klimaændringerne.

Kommissionen forventes at offentliggøre sit initiativ om modstandsdygtighed på vandområdet i de kommende måneder. EØSU er parat til at samarbejde med EU-institutionerne og interessenterne om at sikre, at dets forslag til en blå EU-pagt indgår i den næste Kommissions prioriteter. (gb)

Der kan indgives ansøgninger om partnerarrangementer mellem den 4. og 17. marts, og arrangementerne finder sted mellem den 29. maj og den 1. september.

Hvert år ledsages EU's grønne uge af hundredvis af partnerarrangementer i og uden for Europa, der organiseres af forskellige institutioner, NGO'er, repræsentanter for erhvervslivet, den akademiske verden, skoler og lokale, regionale og nationale forvaltninger blandt mange andre.  

Temaet for partnerarrangementerne i 2024 er modstandsdygtighed på vandområdet. Målet er at sætte gang i en debat i hele Unionen om EU's nuværende og fremtidige vandpolitik med fokus på at skabe opmærksomhed og fremme positive samarbejdsbaserede løsninger.  

Alle former for arrangementer er velkomne, lige fra workshopper og offentlige debatter til udstillinger og oplysningsarrangementer for familier. Aktiviteterne kan finde sted på lokalt, regionalt, nationalt eller europæisk plan. Yderligere oplysninger og en tidsplan findes her. 

Idet EU's blå pagt er et af EØSU's flagskibsinitiativer, er valget af dette tema til partnerarrangementerne en god lejlighed til at formidle de forslag, der blev fremlagt i erklæringen om EU's blå pagt fra oktober 2023, som efterlyser en ny og ambitiøs vandstrategi for Europa på linje med EU's grønne pagt.  (gb)

Europa halter bagud med hensyn til konkurrenceevnen og er nødt til hurtigt at tage hånd om manglerne på det indre marked, men på en måde, der er til gavn for både erhvervslivet og europæerne.

På EØSU's plenarforsamling i januar blev der afholdt en debat om den europæiske konkurrenceevne og fremtiden for det indre marked. EØSU's udtalelse, som var i centrum for denne debat, er blevet udarbejdet efter anmodning fra det belgiske EU-formandskab, som har givet tilsagn om at bruge sine seks måneder på at sætte fokus på konkurrenceevnen og det indre marked. Udtalelsen vil også bidrage til udarbejdelsen af Enrico Lettas rapport på højt niveau om fremtiden for det indre marked, som skal præsenteres på Det Europæiske Råd i marts.

I udtalelsen understreger EØSU, at det indre marked er nødt til at tilpasse sig til udfordringerne i en verden, der ser meget anderledes ud, end dengang det blev oprettet i 1990'erne. EU står derfor over for et pres fra flere kanter: Det skal opretholde lige konkurrencevilkår og samtidig støtte industrien for at hjælpe med at finansiere den grønne omstilling. Det skal bevare job i Europa og samtidig sikre, at EU's erhvervsliv forbliver konkurrencedygtigt. Og det skal sikre forsyningen af råstoffer og samtidig opretholde arbejds- og miljøstandarderne.

Ordfører Sandra Parthie sagde: "Det indre marked har bidraget til at gøre EU til en af verdens mest magtfulde handelsblokke – men denne magtposition er ved at blive udhulet. I vores udtalelse foreslår vi at fokusere på udviklingen af en europæisk industripolitik, der ikke bare er summen af 27 nationale industripolitikker, men snarere et reelt europæisk syn på vores industrielle potentiale".

Markus Beyrer, generaldirektør for Business Europe, tog ordet på plenarforsamlingen og sagde: "Vi har et problem med vores konkurrenceevne. Vi sakker bagud i forhold til vores globale konkurrenter, og det indre marked er et af de redskaber, vi kan bruge til at afhjælpe dette. Målet er at skabe den margen, der er brug for til at fremme den europæiske model, som vi kender den, herunder de sociale aspekter".

Ludovic Voet, forbundssekretær i Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (ETUC), understregede, at den europæiske sociale kontrakt er grundlaget for det indre marked, og at denne kontrakt skal styrkes. Han tilføjede: "I vores konkurrencebaserede system skal virksomhederne betale rimelige lønninger, tilbyde gode job og ikke skade miljøet. Europa skal fastholde momentum for at sikre en retfærdig grøn omstilling".

EØSU's udtalelse indeholder et forslag om at udpege en kommissær for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i den næste Kommission med en femårsplan for udviklingen af sikre og bæredygtige tjenesteydelser af almen økonomisk interesse af høj kvalitet. Disse tjenesteydelser tegner sig for 25 % af EU's BNP og 20 % af den samlede beskæftigelse, og de omfatter vigtige sektorer som transport, energi, kommunikation og adgang til vand og sanitet. De har dog også stor betydning inden for sundhedspleje og sociale tjenester. (dm)

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

Den politiske beslutningstagning skal altid have borgernes og arbejdstagernes bekymringer og velfærd i centrum. Det er vigtige menneskelige faktorer, som der skal tages hensyn til, og den eneste måde at sikre anstændige levevilkår på. Gennem politikker, der sikrer anstændige vilkår for alle, kan vi øge tilliden til og skabe udbredt accept af de nuværende og fremtidige politiske foranstaltninger og forebygge utilfredshed i befolkningen, der skaber grobund for højreorienteret populisme og ekstremisme.

Disse bekymringer har dannet grundlag for Arbejdstagergruppens prioriteter for 2023-2025, som klart opfordrer de kommende EU-ledere til at sætte en progressiv dagsorden med en mere social og human dimension i centrum. Efter årtiers kriser, som de europæiske borgere og arbejdstagere utvetydigt har båret omkostninger ved, er det vores håb, at EU-debatten igen kan bevæge sig i retning af det, der virkelig betyder noget, nemlig sociale fremskridt.

Vores prioriteter skitserer Arbejdstagergruppens vision om et Europa, der ikke blot er socialt og bæredygtigt, men som også værner om retsstatsprincippet, menneskerettighederne, ligestillingen mellem kønnene, solidariteten og diversiteten. Vi har brug for et Europa, der har bekæmpelse af uligheder, fattigdom og klimakrisen og sikring af en retfærdig grøn og digital omstilling og anstændigt arbejde for alle som prioritet. Det er den bedste måde at styrke vores demokrati og samfund på og give alle mennesker deri mere indflydelse. Vi håber, at denne vision vil blive taget med i betragtning.

På sin plenarforsamling i januar drøftede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) konsekvenserne af klimaændringer og miljøforringelse for fred, sikkerhed og forsvar. Udvalget understreger, at der er et presserende behov for at investere i at finde solide løsninger på disse globale udfordringer.

I betragtning af at EU-projektets grundlæggende opgave er at fremme og bevare fred, er Europa nødt til at intensivere sin fredsopbyggende indsats.

I udtalelsen understreger EØSU, at fremme af fred er uløseligt forbundet med at bevare og fremme grundlæggende rettigheder og demokrati. EØSU mener derfor, at det er bydende nødvendigt fortsat at integrere sammenhængen mellem klima og sikkerhed i EU's eksterne politikker. Dette bør ske ved at skabe proaktive grænseflader mellem de institutioner, der er ansvarlige for eksterne forbindelser, EU's interne samhørighed og medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarstjenester. Udtrykket "sammenhængen mellem klima og sikkerhed" henviser til konsekvenserne af både klimaændringer og miljøforringelse for fred, sikkerhed og forsvar.

Özlem Yildirim, medlem af EØSU og ordfører for udtalelsen, sagde: "EØSU foreslår også specifikke foranstaltninger til effektiv forebyggelse, navnlig investering i solide løsninger, forberedelse af beslutningsprocesserne på kommende spændinger og frem for alt etablering af en reel strategi på dette område på EU-plan. Hurtig og effektiv overholdelse af klimaforpligtelserne fra alle parters side er også en vigtig forebyggende løftestang!"

I Kommissionens forslag tages der hensyn til sammenhængen mellem klima og sikkerhed. EØSU mener imidlertid, at der mangler en fastlæggelse af geografiske, politiske og militære parametre i dokumentet, da der ikke tages højde for, at den omtalte sammenhæng fortsat er under udvikling, og at situationen vil blive forværret og kan føre til alvorlige spændinger mellem medlemsstaterne. Kommissionen og medlemsstaterne er nødt til at føre en permanent specifik dialog om sammenhængen mellem klima og sikkerhed. (at)

For at styrke væksten i små virksomheder i EU støtter Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) Kommissionens forslag om hovedkontorsbaseret beskatning. I sin rådgivende udtalelse slår EØSU til lyd for yderligere foranstaltninger og understreger behovet for et stærkere samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og repræsentanter for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) med henblik på en effektiv gennemførelse og bevidstgørelse.

SMV'er, der udgør 99,8 % af de ikkefinansielle selskaber i EU, bidrager betydeligt til beskæftigelse (66,6 %) og merværdi (56,8 %). Kommissionens forslag om hovedkontorsbaseret beskatning, som er en del af den bredere hjælpepakke for SMV'er, har til formål at lette de reguleringsmæssige byrder og forenkle skatteprocedurerne for disse virksomheder. EØSU understreger, at det haster med at vedtage forslaget om hovedkontorsbaseret beskatning, der skal fungere som katalysator for at fremme mikrovirksomheders og SMV'ers vækst, med fokus på selvstændige SMV'er, der er involveret i grænseoverskridende aktiviteter. Den foreslåede reduktion er i overensstemmelse med EØSU's mål om at fremme et klima for langsigtet vækst i BNP og beskæftigelsen.

Udvalget støtter i første omgang fokus på selvstændige mikrovirksomheder og SMV'er, men foreslår, at man undersøger muligheden for at udvide hovedkontorsbaseret beskatning til også at omfatte datterselskaber i en efterfølgende evaluering efter fem år, hvilket vil øge inklusiviteten. EØSU anerkender den hovedkontorsbaserede beskatnings komplementaritet med BEFIT-forslaget, men understreger, at der er behov for årvågenhed for at undgå uoverensstemmelser i de retlige rammer. Samarbejde mellem skattemyndighederne i medlemsstaterne er afgørende for at opnå succes med hovedkontorsbaseret beskatning, og EØSU opfordrer til samarbejde for at sikre en korrekt gennemførelse og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigt at tilpasse it-systemerne og øge bevidstheden blandt mikrovirksomheder og SMV'er. (tk)

Konkurrenceevne, SMV'er og social inklusion er kernen i det belgiske EU-formandskabs program. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) fremsætter politiske anbefalinger om forholdet mellem økonomisk styring, langsigtet inklusiv vækst og bæredygtig sikkerhed samt om socialøkonomiens evne til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse.

I første halvdel af 2024 varetager Belgien sit trettende formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, og formandskabets prioriteter blev drøftet under to debatter tilrettelagt af EØSU på plenarforsamlingen i januar.

EØSU's formand, Oliver Röpke, roste formandskabet for at inddrage arbejdsmarkedets parter i sit arbejde. Belgiens formandskab afslutter EU's institutionelle cyklus, hvilket betyder, at landet skal håndtere lovgivningsmæssige kompromiser og lede Rådet under valgkampagnerne og valget til Europa-Parlamentet.

Belgiens vicepremierminister, David Clarinval, redegjorde for formandskabets holdninger til reformen af den fælles landbrugspolitik, beskyttelsen af selvstændige arbejdstagere og EU's industripolitik. Formandskabet har anmodet EØSU om 13 rådgivende udtalelser og sigter dermed mod at bidrage til debatten om den strategiske dagsorden for 2024-2029. En interinstitutionel erklæring i april vil sætte fokus på EU's fremtidige sociale dagsorden. Formandskabets prioriteter omfatter en grøn og en social omstilling og håndtering af klima- og biodiversitetskriserne. Dets fokus på fair mobilitet for arbejdstagere og bæredygtig social beskyttelse er også kernen i EØSU's dialog med arbejdsmarkedets parter. Styrkelse af den europæiske konkurrenceevne, støtte til SMV'er og fremme af en afbalanceret handelspolitik for et globalt Europa vil være centrale fokusområder. (tk)

Energistrømme på tværs af grænserne er vigtige for at kunne forsyne de forskellige EU-medlemsstater med el og gas. Det betyder, at det er nødvendigt at opgradere energiinfrastrukturen ved hjælp af samkøringslinjer mellem nabolande for at øge Unionens kapacitet med hensyn til bæredygtig energi.

I en udtalelse, der blev udarbejdet på anmodning af det belgiske formandskab for Rådet, og som blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling den 18. januar 2024, leverede udvalget et klart budskab om dette spørgsmål.

EU bør lægge særlig vægt på udbygning af nettene, og der bør foretages betydelige investeringer for at sætte skub i den europæiske økonomi og skabe miljøvenlige arbejdspladser af høj kvalitet.

"I EØSU mener vi, at for at opnå grøn omstilling og strategisk uafhængighed på energiområdet er det helt afgørende at foretage en strukturel ændring af vores energisystem", sagde EØSU's formand Oliver Röpke under den debat, der blev afholdt i forbindelse med vedtagelsen af udtalelsen.

Belgiens energiminister, Tinne Van der Straeten, understregede, at omstillingen til ren energi, der udspringer af behovet for at bremse klimaforandringerne, nu er en økonomisk og sikkerhedsmæssig nødvendighed, og at samkøring vil føre til et mere fleksibelt system, hvor de geografiske forskelle inden for vind- og solproduktion opvejer hinanden.

"Som det ser ud nu, har infrastrukturplanerne svært ved at følge med Europas ambitioner for vedvarende energi. Vi har brug for disse transeuropæiske infrastrukturer, og det haster. De skal også være omkostningseffektive, sikre, bæredygtige og fleksible", påpegede hun. (mp)