European Economic
and Social Committee
Cross-border energy infrastructure planning
Planlægning af grænseoverskridende energiinfrastruktur
Hovedpunkter
EØSU:
- understreger, at energiinfrastruktur i form af infrastruktur til transport og distribution af energi ikke kan sidestilles med nogen anden vare og i stedet bør klassificeres som en tjenesteydelse af almen interesse for økonomien og befolkningen
- opfordrer til, at der lægges særlig vægt på at definere udbygningen af nettene, herunder grænseoverskridende sammenkoblinger, både onshore og offshore, som kritisk infrastruktur af væsentlig almen interesse, gøre klimabeskyttelse til et mål for reguleringen og generelt sikre en bedre synkronisering mellem planlægningen af vedvarende energi og elnettet
- understreger, at det i erkendelsen af den stigende efterspørgsel er særlig vigtigt, at der foretages omfattende investeringer i elnettene for at stimulere den europæiske økonomi og skabe (grønne) job af høj kvalitet
- efterlyser flere bindende foranstaltninger for såvel transmissionssystemoperatører (TSO'er) som distributionssystemoperatør (DSO'er), men også inklusion af energiproducenter i netstabiliseringsforanstaltninger for at koordinere deres tiltag bedre, og gøre det muligt for nettet at drage fordel af digitaliseringen
- påpeger, at energiinfrastruktur som f.eks. store energianlæg kræver særlig opmærksomhed for så vidt angår sikkerhedsforanstaltninger. Navnlig bør (cyber-)sikkerhedsspørgsmålet prioriteres endnu højere end hidtil.