Af EØSU's Arbejdstagergruppe

Energikooperativer og -fællesskaber er afgørende, hvis den grønne omstilling skal blive en succes. Dette til trods giver Kommissionen dem ikke den ellers fortjente fremtrædende plads i sin handlingsplan for vindkraft i Europa, som synes at se bort fra den voksende modstand mod nye vindmølleparker.

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

Energikooperativer og -fællesskaber er afgørende, hvis den grønne omstilling skal blive en succes. Dette til trods giver Kommissionen dem ikke den ellers fortjente fremtrædende plads i sin handlingsplan for vindkraft i Europa, som synes at se bort fra den voksende modstand mod nye vindmølleparker.

Kommissionen fremlagde i oktober den europæiske handlingsplan for vindkraft for at sikre, at omstillingen til ren energi går hånd i hånd med industriel konkurrenceevne, og at vindkraft fortsat er en europæisk succeshistorie.

Vindkraft står for mere end en tredjedel af Europas vedvarende elektricitet og for mere end 17 % af den samlede elproduktion og er dermed afgørende for, at man i fremtiden kan opnå en nettonulelproduktion.

Det virker imidlertid som om, Kommissionens handlingsplan ser helt bort fra den voksende modstand mod nye vindmølleparker, fra bl.a. landskabs- og naturbeskyttelsesforkæmpere, i form af "ikke i min baghave"-lignende.reaktioner (NIMBY)

Kooperativer og lokalsamfund, der er drivkraften bag en lokal borgerstyret proces med øget egenansvar for omstillingen, er afgørende for at overvinde denne modstand og sikre, at så mange som muligt kan få gavn af omstillingen. Desuden er de også vigtige, hvis produktionen af vedvarende energi skal skabe et nyt og mere decentraliseret elproduktionssystem.

I stedet fokuserer Kommissionens handlingsplan kun på større virksomheder. Dette vil skade processen, mindske accepten og gå ud over omstillingen. Kommissionen bør genoverveje anvendelsesområdet for sin handlingsplan og medtage borgernes deltagelse i søjle 7.

Den bør sikre, at buddene ikke udelukkende er prisbaserede men tager hensyn til spørgsmål, der vedrører miljø, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt kollektive overenskomstforhandlinger, hvilket EØSU for nylig anbefalede i sin udtalelse om emnet.

©UN Women

I marts måned deltog EØSU i den 68. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (CSW68), som er det vigtigste internationale og mellemstatslige organ, der kæmper for ligestilling mellem kønnene, og som blev afholdt i New York.

I marts måned deltog EØSU i den 68. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (CSW68), som er det vigtigste internationale og mellemstatslige organ, der kæmper for ligestilling mellem kønnene, og som blev afholdt i New York.

Dette var EØSU's første deltagelse i FN's største årlige forsamling om styrkelse af kvinders indflydelse og status, som i år fokuserede på at udrydde fattigdom blandt kvinder. Ved at give det europæiske civilsamfund en stemme i kampen for ligestilling mellem kønnene bidrog EØSU til temaet med en erklæring, der omfatter ti indsatsområder for kvinders økonomiske indflydelse og sociale beskyttelse.

EØSU's delegation blev ledet af formanden Oliver Röpke, som har gjort ligestilling mellem kønnene til en central prioritet i sit arbejde og sit formandskab. Formanden Olivier Röpke udtalte: "EØSU har en lang tradition for at slå til lyd for EU-politikker og globale politikker for at fremme ligestilling mellem kønnene og tackle de økonomiske og sociale uligheder, som kvinder og piger kæmper med i dag. Men det er første gang, at vi – med én og samme røst fra det europæiske civilsamfund – placerer vores indsats på allerhøjeste niveau i den kollektive kamp for global ligestilling mellem kønnene. Fattigdom er ikke kønsneutral, så derfor kan vores reaktion på den heller ikke være det"

De indsatsområder, der nævnes i EØSU's erklæring, sammenfatter EØSU's holdninger til CSW68-emnet. De har til formål at fremme ligestilling mellem kønnene, bekæmpe fattigdom og styrke institutioner ud fra et kønsperspektiv i overensstemmelse med EU's prioriteter. De omfatter bl.a. også beskyttelse af kvinder mod alle former for vold, sikring af tilgængelige sundhedsydelser, kvinders rimelige repræsentation på arbejdsmarkedet, fremme af kvinders lederskab og sikring af lige muligheder gennem uddannelse.

"Jeg håber, at jeg om et års tid vil kunne konkludere, at EØSU's tilstedeværelse i FN's Kommission for Kvinders Status har bidraget til større lydhørhed over for disse krav. Vi både kan og bør være kritiske. Vi har brug for kritiske røster i civilsamfundet, blandt interessenter, NGO'er og institutioner, der arbejder hen imod dette fælles mål: et mere lige Europa, en mere lige verden. Vi både kan og bør vise vejen frem", sagde formand Röpke. EØSU indgik i en EU-delegation repræsenteret ved EU-formandskabet. Udvalget havde observatørstatus sammen med Europa-Parlamentet. Udover formanden bestod EØSU's delegation af følgende medlemmer: Christa Schweng, Mariya Mincheva, Cinzia Del Rio, Maria Nikolopoulou, Chiara Corazza og Sif Holst, der er formand for EØSU's ligestillingsgruppe. (ll)

Deltag i EØSU's åbent hus-arrangement den 4. maj!

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 4. maj 2024, hvor Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) åbner dørene til den årlige interinstitutionelle åbent hus-dag i EU. Vi fejrer det europæiske demokrati og fokuserer på det kommende valg til Europa-Parlamentet i juni. Det er en chance for at høre mere om EU, gå i dialog med civilsamfundet og finde ud af, hvordan du kan blive hørt, og hvordan din stemme kan forme Europas fremtid.

Deltag i EØSU's åbent hus-arrangement den 4. maj!

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 4. maj 2024, hvor Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) åbner dørene til den årlige interinstitutionelle åbent hus-dag i EU. Vi fejrer det europæiske demokrati og fokuserer på det kommende valg til Europa-Parlamentet i juni. Det er en chance for at høre mere om EU, gå i dialog med civilsamfundet og finde ud af, hvordan du kan blive hørt, og hvordan din stemme kan forme Europas fremtid.

Hvorfor besøge EØSU's åbent hus-arrangement?

  • Jacques Delors-bygningen: Gå på opdagelse i den ikoniske EØSU-bygning på Rue Belliard, som er centrum for det organiserede civilsamfund i Europa. Oplev fra første parket, hvordan repræsentanter for arbejdsgivere, arbejdstagere, miljøforkæmpere, forbrugere m.fl. bidrager til EU's politiske beslutningsproces.
  • Interaktiv læring: Deltag i livlige drøftelser med EØSU-medlemmer om emner, du brænder for. Find ud af, hvordan den sociale dialog former EU-lovgivningen, og hvordan din stemme kan blive hørt. 
  • Aktiviteter for alle aldersgrupper: Nyd en stemning i topklasse med livemusik, interaktive spil, der tester din viden om EU, og ansigtsmaling for de små. Tag en souvenir eller et karikaturportræt med hjem og gør dagen uforglemmelig med en sjov fotoautomat.
  • Dybdegående drøftelser: Få en insiders perspektiv på EØSU's rolle i udformningen af et bæredygtigt, velstående og inklusivt Europa for alle. Få mulighed for at deltage i hurtige, målrettede drøftelser med EØSU-medlemmer om specifikke emner, der har betydning for dig. Dette er en enestående mulighed for at få værdifuld indsigt i den europæiske politikudformnings centrum.
  • Civilsamfundets betydning: Se, hvordan EØSU arbejder for at slå bro over kløften mellem borgerne og EU. Se, hvor mange forskellige stemmer der samles for at slå til lyd for social retfærdighed, miljøbeskyttelse og meget mere for et stærkere EU.

Fejring på to hjul!

Endnu en spændende begivenhed finder sted, når en gruppe af cyklister ankommer til EØSU den 4. maj! Nogle af de engagerede EØSU-medlemmer og andre personer cykler 500 km fra Frankrig til Bruxelles for at øge bevidstheden om valget til Europa-Parlamentet. Kom og vær med til at hylde dem, når de ankommer til EØSU, og lær mere om deres inspirerende mission, rejse og udfordringer undervejs.

Det er mere end blot et besøg – det er en oplevelse

EØSU's åbent hus-arrangement er din chance for at stifte nærmere bekendtskab med Europa, fejre demokratiet og se, hvor stor betydning civilsamfundet har. Uanset om du er en velunderrettet varm tilhænger af EU, EU-skeptiker eller en nysgerrig nytilkommen, har vi noget at byde på. Kom og se, lær om og engager dig på stedet for det europæiske demokrati!

Hold forbindelsen for at få flere oplysninger

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. Vi kommer med flere oplysninger om specifikke aktiviteter og spændende højdepunkter i de kommende uger. Følg os på de sociale medier og besøg vores websted (www.eesc.europa.eu/openday) med opdateringer.

Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at opleve EU fra første parket! (cg)

#EuropeDay #UseYourVote

Den 27. februar undertegnede formanden for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), Oliver Röpke, og Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, et aftalememorandum om samarbejde forud for valget til Europa-Parlamentet.

Den 27. februar undertegnede formanden for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), Oliver Röpke, og Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, et aftalememorandum om samarbejde forud for valget til Europa-Parlamentet.

Partnerskabet har til formål at uddybe samarbejdet mellem de to institutioner for at fremme deltagelsen ved valget til Europa-Parlamentet, øge stemmeprocenten – især blandt ikke-vælgere og førstegangsvælgere – og bekæmpe informationsmanipulation.

Institutionerne blev bl.a. enige om at intensivere deres samarbejde om at kommunikere om valget, koordinere tilrettelæggelse af arrangementer såsom åbent hus-arrangementet og civilsamfundsugen og udveksle oplysninger på platformene "together.eu" og "Hvad EU gør for mig".

EØSU's formand, Oliver Röpke, udtalte: "Valget til Europa-Parlamentet vil være en lakmusprøve for europæisk demokrati. EØSU kan være en platform, hvor civilsamfundet slår et slag for dette demokrati. Jeg glæder mig over dagens aftalememorandum, der er indgået med Europa-Parlamentet, og som giver os mulighed for at spille en mere aktiv rolle forud for valget og samarbejde med vælgerne om at øge valgdeltagelsen. EØSU og Europa-Parlamentet er partnere og allierede."

Memorandummet skitserer specifikke områder, hvor samarbejdet mellem EØSU og Europa-Parlamentet bør videreføres og styrkes forud for valget til Europa-Parlamentet i 2024. (kn/ll)

Vi har talt med den georgisk-franske journalist, Régis Genté, om en af de største bekymringer i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet: fremgangen på den yderste højrefløj, umotiverede unge vælgere og desinformation. Régis Genté er politisk ekspert i det postsovjetiske område og rapporterer for mainstreammedier ved Radio France Internationale, France 24 TV og Le Figaro.

Vi har talt med den georgisk-franske journalist, Régis Genté, om en af de største bekymringer i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet: fremgangen på den yderste højrefløj, umotiverede unge vælgere og desinformation. Régis Genté er politisk ekspert i det postsovjetiske område og rapporterer for mainstreammedier ved Radio France Internationale, France 24 TV og Le Figaro.

EØSU info: Tror du, at fremgangen på den yderste højrefløj i hele Europa vil påvirke resultatet af valget til Europa-Parlamentet?

Jeg er på ingen måde ekspert i det yderste højre i Europa, men når jeg ser på målingerne i mit hjemland (Frankrig), må jeg erkende, at partierne på den yderste højrefløj fører. Valget til Europa-Parlamentet er et politisk redskab, som giver EU's borgere mulighed for at udtrykke eller viderebringe et budskab om deres eget land til deres politikere. De europæiske borgere tænker i første omgang på den politiske situation i deres eget land, og først derefter på situationen i Europa. Så ja, partierne på den yderste højrefløj vil sikkert påvirke valget i en tid med stigende fokus på spørgsmål om suverænitet versus europæisk integration.

Tror du, de unge er motiverede til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet?

Jeg vil svare som en almindelig borger, der har boet i et postsovjetisk område i 22 år, og som en, der også ofte taler med unge i Europa. Min oplevelse er, at de ikke er særlig motiverede til at stemme, og jeg ser det samme i Georgien, hvor jeg bor. Her er de unge politisk interesserede, men støtter hverken et regeringsparti eller oppositionen. De vil gerne være engagerede i det politiske liv i deres land, men nægter at stemme, fordi ingen af partierne eller deres ledere virkelig repræsenterer dem. Det er en interessant holdning, som jeg respekterer, da den kan være med til at ændre politik, så det kommer til at handle om mere end det repræsentative demokrati og partier. Men i mellemtiden overlades det politiske område til politikerne og de forskellige politiske kræfter… uden de unge.

I hvor høj grad kan desinformation påvirke vælgerne ved det kommende valg til Europa-Parlamentet?

Desinformation vil få stor indvirkning, hvis målgruppen, som i dette tilfælde er os europæere, er svag. Russisk desinformation skaber ikke problemer, men udnytter de eksisterende problemer. Og vi er alle klar over, at vores samfund i øjeblikket gennemgår en dyb politisk og moralsk krise. Derfor er der desværre stor grobund for effektiv desinformation. Men det er min opfattelse, at vi som europæere og verdensborgere nu har større viden om og erfaring med, hvordan man håndterer nyheder på de sociale medier. Vi har lært en masse gennem de seneste ti år. Vi er blevet lidt bedre til at sortere i nyhederne på de sociale medieplatforme, da vi er blevet bevidste om, at disse kan fungere som fora for manipulation og falske nyheder. Vi bør ikke være alt for pessimistiske over, at dette allerede har gjort os til ofre for desinformation. Samfundene er ikke længere så naive, og folk er blevet bevidste om, at lande og andre politiske aktører kan udnytte sociale netværk til at manipulere den offentlige mening. Med hensyn til de sociale medier vil jeg mene, at det kun er et mindretal, der er aktive. Langt de fleste gennemsnitlige og informerede borgere er ofte tavse. Og denne store gruppe af mennesker køber ikke enhver skør ting, de læser på de sociale medier.

Den 20. marts vedtog EØSU en resolution, hvori udvalget opfordrer de europæiske borgere til at udøve deres demokratiske ret til at stemme og gå til stemmeurnerne ved det snarligt forestående valg til Europa-Parlamentet.

Den 20. marts vedtog det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) en resolution, hvori udvalget opfordrer de europæiske borgere til at udøve deres demokratiske ret til at stemme og gå til stemmeurnerne ved det snarligt forestående valg til Europa-Parlamentet.

"Vi har gennemlevet svære tider, men ingen kan benægte, at EU har været garant for fred, demokrati, økonomisk velstand og sociale fremskridt for medlemsstaterne og borgerne. Takket være Unionen kan vi frit arbejde, studere og drive forretning i alle EU-lande", påpeges det i EØSU's resolution.

"Svaret er ikke nationalisme, populisme og enkeltstatsløsninger. Det er derimod en fælles indsats, samarbejde og konvergens". Således understreger EØSU, at intet EU-land kan håndtere udfordringer som stigende inflation, krige, migration eller klimakrise på egen hånd.

Resolutionen blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling i marts efter debatten Valget til Europa-Parlamentet i 2024 set i et civilsamfundsperspektiv, hvor civilsamfundsaktivister og de nationale økonomiske og sociale råd i Frankrig og Bulgarien deltog.

EØSU sagde, at man ønsker at mobilisere sit netværk af mindst 90 millioner mennesker i hele EU og sikre, at europæerne møder op i stemmelokalerne for at afgøre, hvem der skal repræsentere dem i Europa-Parlamentet i de næste fem år.

EØSU's formand Oliver Röpke fortalte plenarforsamlingen, at de organisationer, som EØSU's medlemmer repræsenterer, har dybe rødder i de nationale civilsamfund: "Vi kan nå ud til alle, vi kan få folk til at stemme, og det skal vi gøre. Det er vores moralske pligt".

EØSU har også slået kræfterne sammen med Europa-Parlamentet for at hjælpe med at øge valgdeltagelsen, der sædvanligvis er en hel del lavere end ved nationale valg, især i visse medlemsstater.

EØSU's formand understregede, at der på baggrund af demokratiets tilbagegang rundt omkring i verden og i nogle medlemsstater står ekstra meget på spil ved valget i 2024.

"Dette valg er ikke en magisk løsning, som fjerner vores problemer, gør en ende på vores frygt eller mindsker borgernes bekymringer, men det er en legitim måde at udtrykke vores ønsker på, kræve en bedre fremtid og drage magthaverne til ansvar", sagde Oliver Röpke.

De tre ordførere for resolutionen, EØSU-medlemmerne Christa Schweng, Cinzia del Rio og Ioannis Vardakastanis, der repræsenterer henholdsvis EØSU's arbejdsgiver-, arbejdstager- og civilsamfundsorganisationer, talte på plenarforsamlingen og var enige i deres opfordring til europæerne om at gøre brug af deres stemmeret og vælge nogle repræsentanter, som vil kæmpe for et forenet, demokratisk, bæredygtigt og socialt Europa.

EØSU vil vedtage endnu en resolution i juli med fokus på civilsamfundets krav til det nyvalgte Europa-Parlament og Kommissionen. (II)

Som en fælles reaktion på Kommissionens udsættelse af initiativet om resiliens i vandsektoren sendte repræsentanter for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), medlemmer af Europa-Parlamentets vandgruppe og Det Europæiske Regionsudvalg (RU) et åbent brev til ledende næstformand Maroš Šefčovič, hvori de anmodede Kommissionen om at vedtage en samlet tilgang til vand og gentog deres opfordring til en blå EU-pagt.

Som en fælles reaktion på Kommissionens udsættelse af initiativet om resiliens i vandsektoren sendte repræsentanter for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), medlemmer af Europa-Parlamentets vandgruppe og Det Europæiske Regionsudvalg (RU) et åbent brev til ledende næstformand Maroš Šefčovič, hvori de anmodede Kommissionen om at vedtage en samlet tilgang til vand og gentog deres opfordring til en blå EU-pagt.

Brevet afspejler disse institutioners fælles betænkeligheder ved at udsætte initiativet om resiliens i vandsektoren, hvilket de betragter som et bekymrende signal set i lyset af EU's tilsagn om at tackle Europas voksende udfordringer på vandområdet. De tre institutioner repræsenterer henholdsvis civilsamfundet i EU, borgerne og de lokale myndigheder.

De foreslår en holistisk og samarbejdsbaseret tilgang, der integrerer vand i alle politikker for at sikre lige social adgang, adgang for landbrugere, industrier og infrastruktur og håndtering af de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter af vand.

Dette kursskifte har til formål at overvinde de eksisterende fragmenterede tilgange og fremme en mere omfattende og effektiv særskilt strategi for vand. Med denne interinstitutionelle efterlysning opfordres Kommissionen indtrængende til at fortsætte sit arbejde med initiativet om resiliens i vandsektoren og gøre vand til en topprioritet for EU i den kommende mandatperiode (2024-2029).

Se hele brevet her.(gb)

  • Danuta Hübner: Det nytter noget at stemme
  • Gør brug af din stemme i juni 2024: EØSU opfordrer europæerne til at stemme for et forenet og demokratisk Europa
  • Régis Genté: Desinformation er virkningsfuldt over for svage målgrupper
  • Boligkrisen – EØSU opfordrer EU til handling

Forordning om hundes og kattes velfærd og sporbarhed

Document Type
AC

Ligestilling af frø fra Moldova og Ukraine

Document Type
AC