Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har opfordret til ændringer af EU's statsstøtteregler for at anerkende og bedre imødekomme behovene blandt socialøkonomiske enheder, som spiller en afgørende rolle i håndteringen af samfundsmæssige udfordringer.

I udtalelsen: Hvordan kan socialøkonomiske enheder støttes i overensstemmelse med statsstøttereglerne: nogle overvejelser efter forslagene i Enrico Letta-rapporten, der blev vedtaget på plenarmødet i januar, advarer EØSU om, at de eksisterende regler ikke formår at yde den nødvendige støtte til disse virksomheder, som ofte geninvesterer deres overskud i bestræbelser på at opfylde sociale målsætninger i stedet for at uddele dem til investorerne.

"Vi ønsker at gøre flere opmærksomme på fordelene ved en effektiv regulering af konkurrence og statsstøtte for både socialøkonomiske virksomheder og hele systemet for tjenesteydelser af almen interesse", sagde ordføreren for udtalelsen, Giuseppe Guerini.

Socialøkonomiske enheder – som spænder fra kooperativer til gensidige selskaber og fonde – beskæftiger i hele EU mere end 11 millioner mennesker, dvs. 6,3 % af den erhvervsaktive befolkning. De opererer på områder som social- og sundhedstjenester, vedvarende energi og nedbringelse af fattigdom. På trods af deres bidrag støder mange af disse virksomheder på systemiske hindringer i deres forsøg på at sikre langsigtet investeringskapital og navigere i offentlige udbudsprocedurer, da det nuværende regelsæt sjældent tager højde for deres almennyttige eller solidariske karakter.

EØSU's udtalelse fremhæver bl.a., at de offentlige myndigheder ikke gør nok brug af de eksisterende værktøjer såsom den generelle gruppefritagelsesforordning og rammen for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

Derfor opfordrer udvalget til forenkling og modernisering af de alt for komplekse og forældede regler under den generelle gruppefritagelsesforordning for støtte til beskæftigelse af dårligt stillede arbejdstagere og arbejdstagere med handicap i overensstemmelse med nogle af anbefalingerne i Lettarapporten om det indre marked.

Selv om EØSU glæder sig over den nylige forhøjelse af de minimis-støttelofterne til 300.000 EUR for almindelige virksomheder og 750.000 EUR for virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, mener udvalget også, at mere skræddersyede instrumenter såsom den generelle gruppefritagelsesforordning eller specifikke bestemmelser om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i højere grad vil imødekomme behovene hos socialøkonomiske enheder på områder som sundhed og sociale tjenesteydelser. (ll)

Unge mennesker i Middelhavsområdet skal inddrages hele vejen fra udformningen af politikker til gennemførelsen af dem. De er ikke kun med til at forme politikkerne, men også den måde, vi lever på. Det blev fremhævet under debatten i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU).

Debatten fandt sted under EØSU's plenarforsamling i januar i forbindelse med vedtagelsen af udtalelsen om Inddragelse af de unge i den sociale og civile dialog i Middelhavsregionen,  som er den første EØSU-udtalelse, der er udarbejdet med input fra ungdomsrepræsentanter fra regionen. Otte ungdomsrepræsentanter bidrog til udarbejdelsesprocessen.

Under debatten understregede EU-kommissær med ansvar for Middelhavsområdet, Dubravka Šuica, at de unge har stor betydning for velstanden, stabiliteten og modstandsdygtigheden i området. "Middelhavsområdets fremtid ligger i hænderne på de unge. For at sikre en fælles og bæredygtig fremtid er vi nødt til at arbejde direkte sammen med de unge og sikre, at deres holdninger er med til at lede vores politikker og prioriteter. Sammen vil vi skabe den nye pagt for Middelhavsområdet ved at investere i uddannelse, beskæftigelse og vækst".

EØSU's formand, Oliver Röpke, bakkede op om kommissær Dubravka Šuicas nye pagt, som er rettet mod investeringer, bæredygtighed og migration, og tilføjede, at civilsamfundet skal inddrages aktivt i udformningen deraf. "Inddragelse af de unge er helt afgørende for områdets fremtid, og EØSU vil arbejde målrettet på, at deres stemme er med til at forme politikkerne og beslutningstagningen. Sammen med Middelhavsunionen og Anna Lindh-fonden bestræber vi os på at opbygge et fredeligt og velfungerende Middelhavsområde".

Prinsesse Rym Ali, der er formand for Anna Lindh-fonden, understregede betydningen af, at ungdomsrepræsentanterne bidrager til udtalelsen, og sagde, at samarbejde med de unge ikke bare er vigtigt, men også absolut nødvendigt og udviklende. "Der er meget på spil. Uden de unges deltagelse og uden at tilbyde dem værktøjerne til at deltage på lige fod kan vi ikke finde en løsning på fremtiden. De er nødt til at sidde med ved bordet", sagde hun.

Eliane El Haber, ungdomsrepræsentant for udtalelsen og rådgiver for UNESCO's netværk for unge og studerende vedrørende verdensmål nr. 4, glædede sig over EØSU's initiativ til aktivt at inddrage unge af forskellige køn og med forskellige regionale, uddannelsesmæssige og kulturelle baggrunde.

Af Stefano Mallia, formand for EØSU's Arbejdsgivergruppe

Den 29. januar vedtog Europa-Kommissionen konkurrenceevnekompasset, som er et afgørende og rettidigt skridt på vejen mod at genstarte Europas økonomiske motor, som vil udstikke EU's kurs i de næste fem år.

Arbejdsgiverne i EU har længe slået til lyd for en overordnet dagsorden for konkurrenceevnen, og vi glæder os over de tre søjler i kompasset: en lukning af innovations- og produktivitetskløften, en kombination af dekarbonisering og konkurrenceevne samt en nedbringelse af afhængigheden for at sikre forsyningskæderne. Disse er afgørende for at sikre, at EU kan konkurrere globalt, tiltrække og fastholde talenter og fremme innovation.

Om kompasset i sidste instans bliver en succes afhænger imidlertid af, hvorvidt der udvikles konkrete foranstaltninger, og om de gennemføres rettidigt. Centrale initiativer såsom omnibusforenklingspakken, aftalen om ren industri og den horisontale strategi for uddybning af det indre marked vil komme til at spille en afgørende rolle. Ikke desto mindre skal der mere til end fornyede strategier og fængende titler for værne os mod de udfordringer, der ligger forude.

Det allerførste og mest presserende skridt er eksempelvis en forenkling af lovrammen. Det er altafgørende at reducere besværligt bureaukrati og gøre procedurer hurtigere og mere fleksible. I alt for lang tid har EU's virksomheder været oppe imod overkompleksitet og træg beslutningstagning. Vi har også brug for en meningsfuld gennemførelse af konkurrenceevnetjekket, således at nye love og reguleringsmæssige foranstaltninger støtter snarere end hindrer virksomhedernes vækst.

Kompasset fokuserer med rette på at fremme innovation gennem en robust kapitalmarkedsunion og tackle strukturelle hindringer for at frigøre EU's potentiale inden for deep tech, ren energi og avanceret produktion, samtidig med at der skabes et frugtbart økosystem for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder.

Den endnu ikke afsluttede kapitalmarkedsunion er en påmindelse om, at vi ikke har råd til forsinkelser. Selv om kompasset fremmer en bedre koordinering af de nationale regeringers investeringer, mangler det en klar plan for andre fælles finansieringskilder. Men resten af verden venter ikke på, at vi bliver klar.

Kapløbet er i gang, og nu er tiden inde til at komme op i det højeste gear. Øget konkurrenceevne er ikke kun en økonomisk nødvendighed. Det er nøglen til fælles velstand for alle. De Europæiske virksomheder er og vil altid være en del af løsningen.