Under daglige bombardementer, hvor deres vigtigste opgave er at holde sig i live, kan unge ukrainere slet ikke tillade sig at gøre sig tanker om en fjern fremtid, siger 18-årige Yevheniia Senyk, YEYS 2025-deltager og ungdomsaktivist fra Ukraine. Hun beretter, hvordan krigen har påvirket ungdomsorganisationerne i hendes hjemland, og hvorfor det er vigtigt at give dem et talerør på den europæiske scene.

Hvordan mener du, at din organisation er blevet påvirket af krigen i Ukraine i de seneste tre år, og hvordan har jeres aktiviteter ændret sig?

SD Platform, der blev dannet i 2013, har til formål at beskytte værdier som frihed, solidaritet, lighed og retfærdighed, fordi vi mener, at det er de aller vigtigste værdier for at kunne skabe en progressiv fremtid i Ukraine. Vi har også mange udenlandske forgreninger for at fastholde engagementet blandt de ukrainske unge i udlandet, som er blevet tvunget til at forlade deres hjem. 

Først og fremmest har krigen påvirket arbejdet i de regionale afdelinger, for vi har mange afdelinger, for eksempel Odessa og Zaporizhzhia, som ligger meget tæt på frontlinjen, og folk der opholder sig der, oplever bombardementer hver dag. Det er svært for dem at tænke på at tilrettelægge arrangementer, når deres vigtigste opgave simpelthen er at holde sig i live. Daglige bombardementer påvirker unge over hele landet, fordi man ikke kan tillade sig at tænke på en fjern fremtid, når man ikke ved, hvad der sker i morgen, eller hvad der venter en om et par timer.

På grund af krigen er også den økonomiske situation i Ukraine ustabil, hvilket resulterer i manglende jobs til de unge mennesker. De unge leder efter et arbejde, samtidig med at de forsøger at studere og gå aktivt ind i ungdomsorganisationer. Det er en vanskelig balance.

Efter den omfattende militære invasion tog mange unge kampen op mod den russiske aggression ved at gribe til våben i stedet for at deltage i ungdomsråd eller ungdomsorganisationer. Det betyder, at de unge ikke har nogen politisk erfaring. Det bliver vanskeligt fremover at sikre, at alle og enhver er i stand til på en ordentlig måde at tage del i det politiske liv.

Hos SD Platform tilbyder vi en gratis, uformel politisk uddannelse for at sikre, at unge mennesker ved, hvordan de kan påvirke politik på regionalt og nationalt niveau.

Hvorfor mener du, at det er vigtigt for ungdomsorganisationer eller repræsentanter for disse organisationer at deltage i arrangementer som Dit Europa, din mening!?

Internationale arrangementer som disse viser frem for alt ukrainerne, at Europa ikke har glemt os. Det er vigtigt for os at være her, at blive lyttet til, at høre om andres erfaringer og at komme tilbage til vores land med nye idéer.

Det viser også, at vi er i stand til, og at vi er fast besluttet på at blive en del af Den Europæiske Union, for når vi er her, kan de europæiske unge lytte til os, og vi kan lytte til dem. Det er en form for indbyrdes partnerskab.

Hvilken form for støtte og bistand tror du, at unge mennesker har brug for, så de bevarer lysten til at være engageret i ungdomsarbejde og ungdomsaktivisme?

Det er efter min opfattelse utrolig vigtigt, at EU rådfører sig med de unge i Ukraine. Jeg er overbevist om, at hvis EU fortsætter med at give os disse muligheder for at komme til orde i udformningen af EU's politikker, kan vi nå frem til fælles konklusioner, som vil være til gavn for begge parter. Netop fordi vi er en del af Europa, er vi nødt til at nå frem til en fælles konklusion på alle politikområder. Hvis EU fortsætter med støtte Ukraines unge økonomisk, så de kan deltage i arrangementer som dette, vil det også tilskynde de unge til at blive ved med at engagere sig politisk, da den økonomiske byrde ikke længere vil udgøre så stor en hindring for deres deltagelse.

Yevheniia Senyk er ungdomsaktivist hos SD Platform, en medlemsorganisation i Ukraines nationale ungdomsråd. Hun studerer internationale relationer på Lviv Polytechnic National University.  

Den 17-årige studerende Adam Mokhtari var en af Irlands repræsentanter ved dette års Dit Europa, din mening! (YEYS), der blev afholdt i marts i Bruxelles under overskriften "Giv de unge en stemme". Senere fremlagde han YEYS' anbefalinger i forbindelse med EØSU's civilsamfundsuge, hvor han talte ved et arrangement med overskriften: Charting Europe's course - Reconnecting polarised societies through community learning and citizenship education. Adam beskriver, hvad der tiltaler ham ved YEYS, og deler sin personlige historie for at understrege, hvorfor han ønsker sig et Europa, hvor alle føler sig inkluderet.

Af Adam Mokhtari

Hej, jeg hedder Adam Mokhtari, og jeg havde en fantastisk oplevelse, da jeg repræsenterede Irland ved Dit Europa, din mening! (YEYS) 2025. Omkring 90 unge mennesker fra hele Europa mødtes for at udveksle idéer og være med til at forme fremtiden.  

Noget af det, jeg bedst kunne lide, var at arbejde i grupper for at diskutere vigtige emner og træffe beslutninger. Jeg syntes også virkelig godt om den aktivitet, hvor vi skiftedes til at være hhv. tilhører, taler og observatør og diskuterede, hvad Europa betød for os hver især. Vi havde hver syv minutter til at tale – det var med til at sikre, at alle blev hørt.

Til sidst nåede vi frem til fem centrale anbefalinger. De skal bidrage til at gøre skabe mere gennemsigtighed i forhold til myndighederne og inddrage de unge, undervise i aktivt medborgerskab i skolerne, sikre lighed for alle, give de unge reel indflydelse i politik og skabe en stærk klimahandlingsplan.

Jeg havde fornøjelsen at repræsentere alle YEYS-deltagerne ved EØSU's civilsamfundsuge og fremlægge vores anbefalinger for de politiske beslutningstagere. Det var for mig et bevis på, at unge stemmer betyder noget!

Uddannelse er en styrke

Uddannelse spiller en kæmpe rolle ved at hjælpe unge mennesker med at engagere sig i demokratiet. Det lærer os at tænke kritisk, at spotte falske nyheder og at handle. Uden min skoles støtte ville jeg ikke have haft denne mulighed. Nu vil jeg gerne opfordre andre til også at engagere sig.

Ved arrangementet YEYS lyttede EØSU's formand Oliver Röpke og EU's ungdomskoordinator Biliana Sirakova til vores idéer og opfordrede os til at blive ved med at presse på for forandring.

Min historie og hvorfor inklusion betyder noget

Jeg er født i Irland, men mine forældre flyttede dertil i slutningen af 90'erne. Da de ankom, blev de mødt med kærlighed og respekt fra det irske folk. Min mor og far har fortalt mig, at der i den periode var meget lidt mangfoldighed i Irland. På trods af dette trivedes mine forældre i 90'erne.

Jeg er irsk, og jeg er europæisk. Jeg har algeriske rødder.  Nogle gange har jeg følt mig anderledes, men det meste af tiden føler jeg mig som alle andre.  Jeg har lært meget af forskellige kulturer, og jeg tror, det er det, der gør livet bedre. Det ville være kedeligt, hvis vi alle var ens.  Det handler om at være åben over for forskelle og have forståelse for andre.

Desværre oplever nogle migranter og unge i dag diskrimination, had og uretfærdig behandling, som kan opildnes af de sociale medier. Det skal der laves om på. Det gør mig ked af det at være vidne til dette. Nogle immigranter i Irland har det vanskeligt lige nu. De bor på gaden, og de bliver betragtet som et problem. Det er ikke let, og det er så trist.

Jeg har været heldig at gå på skoler, hvor alle føler sig inkluderet, men det er ikke alle unge, der har den oplevelse. Vi skal sørge for, at alle unge føler sig accepterede, og at de hører til, så de ikke føler sig udenfor eller ekskluderet fra fællesskabet.

Opbygning af en bedre fremtid

For at gøre Irland og EU mere inkluderende har vi brug for bedre oplysning om forskellige kulturer og om, hvad EU gør for os.  Det vil hjælpe med at skabe forståelse og forbedre inklusionen.

Vi har brug for lokale arrangementer, der giver folk mulighed for at mødes og interagere positivt med hinanden. Flere unge skal inddrages i beslutninger på lokalt plan, selv i ungdomsklubber, sportsklubber og skoler, men også på EU-plan. Det vil give dem en følelse af at være inkluderet i de ting, der er vigtige for dem. Man skal vise de unge, hvordan de kan engagere sig.

Vi har brug for støtte fra EU til at gøre inklusion til en prioritet.  Det var dejligt at høre, at inklusion er en prioritet for EØSU.

Hvad jeg ønsker for Europa

Mange unge ved ikke ret meget om, hvad EU gør for dem. EU bør gøre mere for at hjælpe os med at engagere os i politik og gå til stemmeurnerne. 

Jeg ønsker mig et Europa, der er forenet, retfærdigt og imødekommende - hvor alle føler sig inkluderet, uanset deres baggrund.

YEYS viste mig, at unge mennesker kan gøre en forskel. Selv om ikke alle vores ideer bliver accepteret med det samme, bliver vi i det mindste lyttet til. Som ung irer med algerisk baggrund føler jeg, at min stemme betyder noget – og jeg ønsker, at andre skal have samme mulighed.

Uddannelse kan medvirke til at bringe folk sammen, bekæmpe diskrimination og give unge mennesker en stemme. Jeg vil tage denne oplevelse med mig hjem og opfordre andre til at engagere sig. Fremtiden ligger i vores hænder!  Det er vores Europa, og vi har en mening!

Adam Mokhtari er en 17-årig studerende fra Irland. Han går på Bremore Educate Together Secondary School i Balbriggan nær Dublin. Adam brænder for EU og for at gøre samfundet mere inkluderende og succesfuldt, og han deltog i YEYS 2025 og var YEYS' repræsentant ved dette års civilsamfundsuge.

Af Javier Garat Pérez

Som svar på formand Ursula von der Leyens initiativ vedrørende en europæisk havpagt har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg fremsat vigtige anbefalinger for at fremme en omfattende og afbalanceret tilgang til havforvaltning. Udvalgets vision fokuserer på at sikre sunde og produktive have, sætte skub i EU's blå økonomi, styrke havforskning og -innovation og beskytte havets økosystemer for de fremtidige generationer.

Udnyttelse af den blå økonomis potentiale

EØSU understreger vigtigheden af at udvikle en robust og konkurrencedygtig blå økonomi. Det indebærer en forenkling af de lovgivningsmæssige rammer, sikring af strategisk autonomi, fremme af innovation og fremskridt i retning af dekarbonisering.

For at sikre en blomstrende fremtid for den maritime industri er EØSU fortaler for, at der hurtigst muligt investeres i e-brændstoffer, vedvarende offshoreenergi og innovative marineteknologier. Derudover vil etableringen af en stærk maritim klynge med klare bæredygtighedsmål hjælpe med at fastholde Europas førerposition inden for maritime industrier. Derfor er det bydende nødvendigt at etablere en "Industriel alliance for den blå økonomis værdikæder" og styrke EU-strategien for maritim sikkerhed.

Udvalget anbefaler yderligere, at eksisterende politikker som f.eks. den fælles fiskeripolitik evalueres. Bæredygtigt fiskeri bør fortsat støttes, mens afhængigheden af fisk og skaldyr bør reduceres. Importen bør være underlagt de samme sociale og miljømæssige standarder. EØSU opfordrer også Kommissionen til at udarbejde en EU-handlingsplan for "blå fødevarer" senest i 2026.

Forbedret viden om, forskning i og innovation med hensyn til havene

EØSU presser på for at skabe flere midler til havforskning og innovation og understreger behovet for globalt videnskabeligt samarbejde og bedre teknologi i den maritime sektor. Med henblik herpå foreslår udvalget, at der oprettes centre for den blå økonomi, og at der etableres et EU-havobservatorium.

Fremme af investeringer og finansiering af havenes bæredygtighed

EØSU understreger behovet for at mobilisere betydelige offentlige og private midler til at støtte verdensmål nr. 14 (Livet i havet). Til det formål bør der oprettes særlige budgetposter til havrelaterede projekter inden for EU's finansieringsprogrammer som f.eks. Horisont Europa. Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) bør også tildeles øget økonomisk støtte med henblik på at fremme konkurrencedygtige og kulstoffrie sektorer.

En socialt inkluderende og retfærdig omstilling

En modstandsdygtig havøkonomi skal sikre fair behandling af søfolk. EØSU anbefaler foranstaltninger til at afhjælpe manglen på arbejdskraft, fremme et generationsskifte og skabe omskolingsmuligheder. Der bør indføres omfattende sociale støtteordninger til at beskytte arbejdstagerne, især dem, der ikke kan skifte til nye roller på grund af teknologiske forandringer.

Sikring af sunde og modstandsdygtige have

Vores have er udsat for mange trusler fra klimaforandringer, forurening, plastik og menneskeligt pres. EØSU opfordrer derfor til en stærkere indsats for at genoprette og beskytte havene og til bæredygtig bevarelse i overensstemmelse med de globale forpligtelser på biodiversitetsområdet. At opnå en "god miljøtilstand" er også afgørende for økonomisk stabilitet og modstandsdygtighed over for klimaændringer. Derudover bør der hurtigst muligt investeres i grøn infrastruktur, nedbringelse af forurening og en europæisk klimatilpasningsplan, samtidig med at EU's førerposition inden for global havforvaltning styrkes.

Sikring af en omfattende ramme for havforvaltning

For at øge den økonomiske velstand og samtidig respektere vores planets grænser opfordrer EØSU til regionalt samarbejde med lokalsamfundene for at holde politikkerne i overensstemmelse hermed. Udvalget presser også på for at opnå bedre internationale aftaler, et stærkere EU-havdiplomati og særlige arbejdsgrupper i EU-institutionerne med fokus på havet.

Endelig anbefaler EØSU også at forbedre den maritime fysiske planlægning for at skabe balance mellem forskellige interesser, f.eks. udbredelse af offshoreenergi med fiskeri og akvakultur. Målet er at fremme sameksistens og bæredygtighed og samtidig sikre, at de traditionelle fiskersamfund både bevares og inddrages i beslutningsprocessen.

I dette nummer:

• Europæisk forsvar – pengene skal bruges klogt og effektivt, af EØSU-medlem Marcin Nowacki
• ReArm Europe-planen, af Nicolas Gros-Verheyde

• Fokus på YEYS:

  – At engagere de unge handler om meget andet end blot at få dem til at sætte deres kryds, af Bruno António

  – Opmuntring til større indflydelse, af Kristýna Bulvasová

  – Unge fra Moldova deltager i YEYS: En generation, der ikke lader sig begrænse – interview med Mădălina-Mihaela Antoci

At bygge bro over kløfter: Hvordan civilsamfundet kan bekæmpe ødelæggende polarisering

I en tid, hvor vores samfund står over for stigende polarisering, og tilliden til de demokratiske institutioner svinder ind, må civilsamfundet tage udfordringen op. Polarisering er som sådan ikke altid ensbetydende med noget negativt. Den demokratiske debat trives med forskellige synspunkter. Men når polarisering fører til fjendtlighed, desinformation og splittelse, truer det selve grundlaget for vores demokratier.

I løbet af dette års civilsamfundsuge har vi set enestående eksempler på initiativer, der tager kampen op mod skadelig polarisering. EØSU's civilsamfundspris har fremhævet organisationer, der arbejder med mediekendskab, bekæmpelse af desinformation og fremme af dialog mellem generationerne. Det er den slags projekter, der skal støttes, hvis vi vil opbygge modstandsdygtige, sammenhængende samfund.

Overalt i Europa er vi vidne til en voksende samfundsmæssig splittelse. Udfordringerne er mange: økonomisk ulighed, social udstødelse, digital misinformation og politisk ekstremisme. Den seneste tids fremgang for populistiske bevægelser i Europa, den faldende mediepluralisme og den svigtende tillid til institutioner illustrerer, hvordan polarisering giver næring til utilfredshed. Disse tendenser svækker de demokratiske strukturer og underminerer den sociale samhørighed. I sådanne tider er civilsamfundet ikke bare en deltager i den demokratiske proces – det er en vogter af modstandskraften.

Civilsamfundsorganisationer har længe stået i spidsen for at forsvare demokratiske værdier. De fungerer som mæglere, der giver forskellige røster taletid ved bordet, modvirker misinformation og fremmer oplyste offentlige debatter. De udgør en platform for dem, der ikke føler sig hørt, og er fortalere for inkluderende politikker, der bygger bro over kløfterne i stedet for at gøre dem dybere. Gennem borgerengagement, faktabaserede diskussioner og initiativer, der fremmer tolerance, tager civilsamfundet aktivt kampen op mod de kræfter, der skaber splittelse.

EØSU er overbevist om, at en styrket deltagelse og dialog er den eneste vej frem. Det ser vi i vores daglige arbejde – vores medlemmer, som repræsenterer arbejdsgivere, fagforeninger og NGO'er – deltager i livlige debatter, men altid med det mål at finde et fælles grundlag. Vores styrke ligger i konsensus, og det er den model, der skal udbredes til hele Europa.

Civilsamfundet skal have mulighed for at påtage sig sin rolle fuldt ud i kampen mod polarisering. Det betyder, at vi skal sikre adgang til finansiering, beskytte civilsamfundets mulighed for at arbejde frit og fremme et miljø, hvor bidraget til det demokratiske liv anerkendes og værdsættes. Deltagelsesmekanismer, hvad enten det er gennem borgerhøringer, græsrodsinitiativer eller værktøjer til samtaledemokrati, skal styrkes for at sikre, at folk føler sig inddraget i beslutningsprocessen.

Europas fremtid afhænger af, om borgerne føler sig repræsenteret, engageret og hørt. Civilsamfundet er ikke blot et vedhæng til demokratiet – det udgør hele rygraden. Mens vi navigerer i en tid med splittelse, må vi udstyre civilsamfundet med de værktøjer, den anerkendelse og det rum, det har brug for, til fortsat at beskytte vores demokratiske værdier. Ved at fremme dialog, social inklusion og modvirke ekstremisme kan civilsamfundet være den kraft, der forvandler polarisering fra en kilde til konflikt til en drivkraft for konstruktiv debat og social fremgang.

Lad os samarbejde for at sikre, at splittelse ikke kommer til at definere vores fremtid. Lad os i stedet opbygge et Europa, hvor meningsforskelle styrker vores sammenhold, hvor engagement genopbygger tillid, og hvor civilsamfundet baner vejen for at bygge bro over kløfterne.

Oliver Röpke

Formand for EØSU

Vi har aldrig før haft en så veluddannet generation af unge med så stort et potentiale, men samtidig under så voldsomt et pres og med så megen tvivl om, hvad der er i vente, siger Bruno António, ungdomsekspert og hovedtaler ved 2025-udgaven af Dit Europa, din mening!. Han talte med EØSU Info om, hvordan man kan give de unge en stærkere stemme, og hvorfor det i en tid, hvor diskrimination og fremmedhad er på fremmarch i Europa, er afgørende, at EU's fremtidige ungdomsprogrammer fortsætter med at lære dem om betydningen af demokrati.

1. Er unge mennesker i dag passive eller aktive i det politiske liv og i samfundslivet? Hvordan kan unge mennesker blive mere engagerede i den politiske beslutningsproces?

Forskellige undersøgelser viser, at unge mennesker engagerer sig og deltager aktivt. Hvis vi definerer politisk engagement som bevidsthed om kritiske samfundsspørgsmål, er det helt tydeligt, at de unge gør en indsats for at skabe forandring. Det, der er særligt interessant, er, hvordan de vælger at engagere sig. De traditionelle måder at engagere sig på er ved at stemme ved valg, arbejde frivilligt i NGO'er eller melde sig ind i politiske partiers ungdomsafdelinger. I dag ser disse måder ud til at være mindre udbredte blandt de unge, som foretrækker at påvirke den offentlige politik gennem underskriftsindsamlinger eller ved at deltage i protester eller på andre innovative måder. Hos DYPALL Network udforsker vi disse værktøjer til engagement gennem blandt andet konsulentbistand, deltagelse i lokale ungdomsråd og andre lokale ungdomsdialogmekanismer. Vi oplever en stor interesse blandt unge for at deltage, men de fleste mainstream-mekanismer er hverken særligt ungdomsvenlige eller virkelig meningsfulde.

2. De seneste europæiske valgresultater og nationale meningsmålinger afslører, at mange unge har stemt på højreorienterede partier. Hvorfor tror du, det forholder sig sådan, og mener du, det er en tendens, der vækker bekymring, og som kan risikere at bringe europæiske værdier som lighed og inklusion i fare?

At flere unge stemmer på højreorienterede partier er en bekymrende tendens. Vi tror, det skyldes utilfredshed med den etablerede politik, en dyb mistillid til de politiske institutioner, et ønske om en stærk national identitet og bekymringer for den økonomiske og sociale sikkerhed. Vi skal kunne forstå de bagvedliggende årsager til disse alarmerende valgtendenser. Denne generation af unge er vokset op i en tid med konstante kriser og usikkerhed om deres fremtid. Vi har aldrig nogensinde før haft en så veluddannet generation af unge med så stort et potentiale, men samtidig under så voldsomt et pres og med så megen tvivl om, hvad der er i vente. Algoritmerne i de sociale medier forstærker polariserende indhold og sætter deres præg på perspektiver.

Alt dette skaber usikkerhed om fremtiden. At stemme på populistiske partier kan på den ene side være såvel en form for protest som et udtryk for en generel utilfredshed. Men det kan på den anden side også afspejle et ønske om en stærk stemme ved magten, som giver en følelse af tryghed. Historien har imidlertid vist, at når sådanne populistiske højrefløjspartier kommer til magten, mister de unge ofte håbet og føler sig svigtede. Ofte er det for sent, når de indser, at rettigheder, friheder og andre værdier, der er vigtige for dem, bliver taget fra dem eller ikke længere kan tages for givet.

Denne tendens er allerede ved at bringe vores europæiske værdier i fare. Det kommer ikke kun til udtryk i den politiske debat, men også for folk i dagligdagen i vores samfund, hvor fremmedhad og diskrimination mod dem, der er anderledes, normaliseres. Derfor er det vigtigt, at EU's fremtidige ungdomsprogrammer fortsætter med at hjælpe de unge mennesker med at forstå betydningen af demokrati, lære om det og opleve det og samtidig hjælper dem med at udvikle de færdigheder, der er nødvendige for at opbygge modstandskraft mod truslerne fra antidemokratiske bevægelser.

3. Hvor bevidste er unge europæere om, hvad EU gør for dem? Hvordan kan man få dem til at interessere sig mere for EU? Hvordan vil du vurdere EU's kommunikationsindsats?

Der er ingen tvivl om, at de unges bevidsthed om, hvad EU gør for dem, er klart større end blandt de ældre generationer. Ungdomsprogrammer som Erasmus+, ESC og DiscoverEU bidrager til at opbygge denne følelse af at tilhøre en europæisk identitet, og de bør styrkes og gøres tilgængelige for alle unge i Europa.

Men er de unge mennesker virkelig klar over, hvad EU gør for dem? Det tror vi ikke, de er. EU skal stadig blive bedre til at synliggøre sin påvirkning af samfundet og blive bedre til at forklare, hvad EU er for en størrelse – især over for de unge. De beslutninger, der træffes af EU's institutioner, har stor betydning, og det bør få unge til at interessere sig mere for EU-anliggender. På hvilken måde? Jeg tænker på to ting: EU-institutionerne skal sende et opsigtsvækkende budskab om, at alt, der besluttes på EU-niveau, har direkte betydning for deres liv. EU bør også udvide programmer, der giver unge mennesker flere muligheder for at lære om, opleve og gå på opdagelse i EU. Det kan styrke følelsen af at høre til, skabe empati, samhørighed og venskaber blandt europæerne.

På trods af en enorm indsats fra forskellige EU-institutioner for at nå ud til borgerne og på trods af betydelige forbedringer gennem forskellige kampagner og værktøjer kan vi ikke påstå, at det er nok. I praksis befinder EU-institutionerne sig ofte fjernt fra de unges virkelighed.

Selv om EU har gjort fremskridt for så vidt angår dens tilstedeværelse på de sociale medier og kampagner rettet mod unge, er budskaberne stadig vanskelige at forholde sig til, især for den mangfoldige gruppe af unge i vores samfund. EU's kommunikationsindsats skal udvikles og struktureres yderligere ved at tage nye opsøgende metoder i brug som f.eks. at ansætte ungdoms-NGO'er som talerør for de unge, udvikle decentraliserede platforme for opsøgende arbejde og strukturere storytellingskampagner, der forbinder EU's politikker med dagligdags oplevelser, der er nemme at forholde sig til. I den forbindelse er det vigtigt at afprøve nye kommunikationsmetoder og involvere de unge direkte i udarbejdelsen og gennemførelsen af kampagner og andre kommunikationstiltag. 

4. Hvordan kan vi sikre, at de unge i højere grad bliver hørt?

Ved at tage dem alvorligt og anerkende deres værdi. Institutionerne har magt og kapacitet til at sikre, at de unge i højere grad bliver hørt, men det, der nogle gange mangler, er viljen til at give dem plads, støtte, muligheder og værktøjer til at engagere dem på en meningsfuld måde. Unges deltagelse bør ikke anskues som en tjekliste: invitere de unge til at deltage i offentlige arrangementer, tage billeder til de sociale medier og derefter ignorere deres bidrag. De unges deltagelse skal være effektiv, hvilket betyder, at de unge skal kunne se resultaterne af deres engagement og de ændringer, der følger i kølvandet.

At skabe større lydhørhed over for de unge kræver støtte fra institutionerne, eksempelvis ved at unge bliver repræsenteret i beslutningstagende organer. Det forudsætter også, at man opbygger tillid, hvilket tager tid, og at man skaber rum og processer af høj kvalitet for et samarbejde. For at det kan ske, skal der afsættes tilstrækkelige midler, og institutionerne skal have kapacitet til at arbejde bedre og inddrage de unge i beslutningsprocessen. Det kræver investeringer, ægte engagement og tid.

Bruno António er administrerende direktør for DYPALL Network, en europæisk platform for civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder og forskningsinstitutioner, der arbejder for at fremme unges deltagelse i beslutningstagningen på lokalt plan. I de seneste 12 år har Bruno arbejdet som ungdomsekspert og ekstern konsulent for flere institutioner, bl.a. Europa-Kommissionen og Europarådet. Han har tidligere været generalsekretær for Youth for Exchange and Understanding og administrerende direktør for ECOS - Cooperativa de Educação, Cooperação e Desenvolvimento. Han har en grad i socialpædagogik fra Algarve Universitet i Faro, Portugal.