European Economic
and Social Committee
EØSUaflægger besøg i sydtysk foregangslandsby hvad bæredygtig energi angår
Medlemmerne oplevede på nært hold et sofistikeret økosystem, der beskytter miljøet, fremmer økonomisk succes, tilskynder til anvendelse af cirkulær økonomi i landbruget og fremmer social samhørighed.
Den 5. maj besøgte en delegation af medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Wildpoldsried, en landsby, der satser stort på bæredygtig energi i den tyske Allgäu-region.
Landsbyen er kendt for sin vellykkede indførelse af lokalt produceret vedvarende energi og indbyggernes stærke engagement.
EØSU's medlemmer var imponerede over landsbyens infrastruktur, som omfatter vindmøller, et biogasanlæg, et kraftvarmeværk med et lokalt varmenet og et solcelleanlæg med batteri.
Wildpoldsrieds innovative og bæredygtige tilgang er et glimrende eksempel på et sofistikeret økosystem, der beskytter miljøet, fremmer økonomisk succes, tilskynder til anvendelse af cirkulær økonomi i landbruget og fremmer social samhørighed gennem borgerdeltagelse.
Besøget var især interessant for EØSU, da udvalget rådgiver EU-institutionerne om civilsamfundsspørgsmål og søger at slå bro over kløften mellem samfundsmæssigt engagement og EU-politikker. (ks)