Af Stefano Mallia, formand for Arbejdsgivergruppen
"Fælles velstand gennem øget konkurrenceevne" er det centrale mål for vores gruppes nyligt vedtagne prioriteter.
I lyset af de aktuelle globale udfordringer skal prioritering af konkurrenceevnen og skabelse af et erhvervsvenligt miljø stå øverst på den politiske dagsorden, understøttet af konkrete politiske tiltag.
I et erhvervsvenligt EU baseres konkurrenceevnen på ekspertise og sund konkurrence frem for subsidier eller protektionisme, og her har virksomhederne på konkurrencedygtige vilkår adgang til alle nødvendige produktionsressourcer.Et erhvervsvenligt EU indebærer også, at lovgivningen er befordrende for erhvervslivet og produktiviteten, at den administrative byrde minimeres, og at det indre marked fungerer fuldt ud. Derudover er fuld tillid mellem virksomheder og politiske beslutningstagere afgørende for at tiltrække investeringer, ligesom det er nødvendigt at beskytte EU-virksomhedernes interesser over for internationale konkurrenter.
Derfor opfordrer vi til, at følgende 10 erhvervsvenlige politiske tiltag bliver topprioriteter:
En radikal ændring af den lovgivningsmæssige tilgang
Produktive innovationssystemer med fokus på investeringer og innovation
Høj teknologisk kapacitet inden for forsvar, sikkerhed og den grønne omstilling og støtte til nystartede teknologivirksomheder
Et stærkt industrielt grundlag
Integrerede finansielle markeder gennem udvikling af kapitalmarkedsunionen og bankunionen
Tilstrækkelig adgang til arbejdsmarkedet
Effektive energi- og transportsystemer
Lige handelsbetingelser
En erhvervsorienteret grøn omstilling
Effektive offentlige finanser
Disse tiltag haster, hvis vi skal udnytte den positive effekt, som konkurrencedygtige virksomheder har på en stærk økonomi og et globalt indflydelsesrigt EU.
Lettas og Draghis udmeldinger var en øjenåbner: EU skal genvinde sin konkurrenceevne – ellers kommer vi til at stå over for svære kompromiser i forhold til velfærd, miljøstandarder og grundlæggende frihedsrettigheder.
Til årets udgave af "Dit Europa, din mening!" (YEYS) har EØSU fået flere hundrede ansøgninger fra gymnasier i hele EU, kandidatlandene og Det Forenede Kongerige.
Til årets udgave af "Dit Europa, din mening!" (YEYS) har EØSU fået flere hundrede ansøgninger fra gymnasier i hele EU, kandidatlandene og Det Forenede Kongerige.
Efter at have undersøgt og vurderet alle ansøgninger nøje har YEYS-arrangørerne fundet de 36 gymnasier, som er blevet udvalgt til at deltage i YEYS 2025 den 13. og 14. marts!
YEYS, som er EØSU's vigtigste årlige ungdomsarrangement, vil i år samle knap 100 elever og 37 lærere. Arrangementet, der varer halvanden dag og afholdes under overskriften "En stemme til ungdommen", vil have fokus på den rolle, som unge kan spille i udformningen af en modstandsdygtig fremtid. Formålet er at sætte de unge i stand til at blive aktive medborgere og bidrage aktivt til deltagelsesdemokratiske aktiviteter både i og uden for deres lokalsamfund.
Mens EØSU gør sig klar til at byde alle YEYS-deltagere velkommen, vil EØSU's medlemmer besøge de udvalgte skoler i begyndelsen af 2025 for at møde og tale med deltagerne inden selve arrangementet.
Åbnings- og afslutningsmødet den 14. marts 2025 vil blive livestreamet. Linket til streamingen vil blive tilgængeligt på EØSU's website, på den officielle YEYS 2025-webside, Dit Europa, din mening! 2025 | EØSU, hvor du også kan finde flere oplysninger og opdateringer om arrangementet.
Filmen, som er en animationsfilm instrueret af den lettiske filminstruktør Gints Zilbalodis, hyldes af kritikerne og er resultatet af en samproduktion mellem Letland, Frankrig og Belgien. Den har fået global anerkendelse og vundet Golden Globe Award-prisen i kategorien "bedste animationsfilm" og prestigefyldte priser på festivaler såsom Annecy International Animation Film Festival, New York Film Critics Circle Awards og European Film Awards.
I filmen følger vi en kat, som er den eneste overlevende efter en postapokalyptisk oversvømmelse, og dennes videre rejse i en ny virkelighed, hvor den skal lære at samarbejde med andre dyr i en redningsbåd.
Arrangementet indgår i EØSU's igangværende filmscreeningsserie, der afholdes i samarbejde med Europa-Parlamentets LUX-publikumsfilmpris med det formål at fremme kulturel mangfoldighed og stille skarpt på presserende samfundsmæssige spørgsmål.
Tusindvis af kopier af den seneste udgave af EØSU's populære brochure, Det europæiske demokratipas, omdeles nu i hele Europa. Er det europæiske demokratipas også tilgængeligt i elektronisk format? Svaret er ja!
Tusindvis af kopier af den seneste udgave af EØSU's populære brochure, Det europæiske demokratipas, omdeles nu i hele Europa. Er det europæiske demokratipas også tilgængeligt i elektronisk format? Svaret er ja!
Den interaktive onlineversion med videoer, quizzer, kort og meget andet er allerede tilgængelig på 13 sprog, og yderligere sprogversioner er på vej! Læs mere her og find ud af, hvordan du virkelig kan gøre en forskel!
I anledning af EØSU's kontaktgruppes 20-årsjubilæum efterlyste gruppens grundlæggere og nuværende medlemmer en aktiv indsats for at forsvare det europæiske demokrati, et åbent offentligt rum og et retfærdigt Europa.
I anledning af EØSU's kontaktgruppes 20-årsjubilæum efterlyste gruppens grundlæggere og nuværende medlemmer en aktiv indsats for at forsvare det europæiske demokrati, et åbent offentligt rum og et retfærdigt Europa.
Den 11. december afholdt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) 20-årsjubilæum for sin kontaktgruppe med civilsamfundets europæiske netværk, der er det eneste permanente organ for politisk dialog og struktureret samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer og EU-institutionerne. I løbet af de to årtier, kontaktgruppen har eksisteret, har den spillet en vigtig rolle, når det gælder om at styrke det organiserede civilsamfunds stemme og sætte dets mærkesager på den europæiske dagsorden. Gruppen består af 45 civilsamfundsnetværk, som er aktive på europæisk plan, og som fuldt ud afspejler principperne i traktatens artikel 11.
"Ved fejringen af EØSU's kontaktgruppes 20-årsjubilæum hylder vi ikke blot gruppens bemærkelsesværdige resultater, men også de varige partnerskaber, som har været med til at forme deltagelsesdemokratiet i Europa. Over disse to årtier har kontaktgruppen udviklet sig til en dynamisk platform, der styrker civilsamfundets synspunkter og fremmer samarbejde mellem forskellige interessenter. Lad os også fremadrettet stå sammen om at styrke de demokratiske værdier, udvide civilsamfundets råderum og skabe et Europa, som reelt gavner alle borgere", sagde EØSU's formand Oliver Röpke i sin åbningstale.
"Vores rejse har ikke været let", tilkendegav Brikena Xhomaqi, medformand for kontaktgruppen, "men vi har lært at stole på hinanden. Og jeg håber, at vores samarbejde kan blive endnu stærkere, så vi i fællesskab kan arbejde for en sammenhængende europæisk civilsamfundsstrategi".
Katarina Barley, næstformand for Europa-Parlamentet med ansvar for forbindelserne med civilsamfundsorganisationer, erklærede, at "vi som Europa-Parlamentet er klar til at arbejde tættere sammen med kontaktgruppen. Vi har brug for, at samarbejdet med civilsamfundsorganisationer bliver stadig mere struktureret. Sammen skal vi gøre mere for at imødegå de trusler mod demokratiet i Den Europæiske Union, som nu er større end på noget andet tidspunkt i EU's historie", og tilføjede vedrørende kontaktgruppen, at "hvis ikke den fandtes, ville man skulle oprette den".
Til den festlige markering af kontaktgruppens 20-årsjubilæum kom der mere end hundrede inviterede, herunder flere fremtrædende personer fra civilsamfundet. Blandt disse var repræsentanter for civilsamfundsorganisationer fra Serbien og Moldova, i overensstemmelse med EØSU's politik om at invitere repræsentanter for EU-kandidatlande til at deltage i udvalgets arbejde. Derudover deltog fire tidligere EØSU-formænd: Staffan Nilsson, Henri Malosse, Luca Jahier og George Dassis. Luca Jahier understregede, at det er EØSU's opgave at oprette og vedligeholde en platform for civil dialog, mens George Dassis erklærede, at "det vigtigste er at sikre fred, og at vi for at nå det mål er nødt til at være stærke og stå sammen".
Var du forhindret i at deltage? Så kan du se optagelsen af arrangementet, den fælles erklæring fra kontaktgruppens formandskab, den afsluttende video samt billeder og pressemeddelelser på arrangementets websted. (lm)
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs seneste publikation indeholder en række af 11 beretninger om udvalgets seneste resultater.
Beretningerne viser, hvordan EØSU har arbejdet på at sikre, at centrale økonomiske og sociale spørgsmål, som arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet har identificeret, drøftes og behandles på europæisk plan.
De giver samtidig et billede af, hvordan EØSU gennem sit rådgivende arbejde påvirker EU-lovgivningen og overvåger, at den gennemføres korrekt.
EU's overlevelse afhænger af effektiv kommunikation, navnlig i den nuværende situation, hvor desinformation har gode vilkår, der er hurtig fremgang inden for AI og en stigning i autoritære tendenser. For at nå ud til alle skal kommunikationen om EU foregå lokalt.
EU's overlevelse afhænger af effektiv kommunikation, navnlig i den nuværende situation, hvor desinformation har gode vilkår, der er hurtig fremgang inden for AI og en stigning i autoritære tendenser. For at nå ud til alle skal kommunikationen om EU foregå lokalt.
Den nye bog "Rebranding Europe" af kommunikationsstrateg og forfatter Stavros Papagianneas danner grobund for en kritisk debat om EU's rolle på den globale scene, hvor Europa står ved en skillevej i lyset af den russiske aggression mod Ukraine, som går ind i sit tredje år, krigen i Mellemøsten og en række geopolitiske og økonomiske udfordringer.
Bogen blev præsenteret den 3. december i Residence Palace i Bruxelles med deltagelse af EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Laurenţiu Plosceanu, som deltog i debatten om Europas position på en turbulent global scene og EU's behov for at formidle sine værdier effektivt.
"Det er et afgørende tidspunkt for EU. For at sikre sin fremtid er Europa nødt til at formidle en klar og overbevisende vision til sine borgere og til verden. Det handler ikke om politik – det handler om tillid, identitet og fælles formål", sagde Stavros Papagianneas.
Deltagerne i debatten understregede, at effektiv kommunikation ikke blot er en valgmulighed, men en nødvendighed for EU's overlevelse, navnlig her i den moderne tidsalder med desinformation, AI og stigende autoritetsudøvelse. Europa skal gå forrest med hensyn til at fremme demokrati og menneskerettigheder. Mediernes rolle er afgørende for udformningen af Europas offentlige rum, sagde Colin Stevens, chefredaktør for "EU Reporter" og ordstyrer for debatten, anerkendende. "Vi medier skal igen og igen forklare, at Europa vedrører alle. Og det er vi nødt til at gøre alle ugens syv dage", sagde han.
Eksperterne er enige i, at det er meget vanskeligt at bekæmpe misinformation eller "falske nyheder" én gang for alle, navnlig med fremkomsten af AI. Den mest effektive modforanstaltning er at skabe modstandsdygtighed i befolkningen.
Laurenţiu Plosceanu gjorde opmærksom på, at "det er på tide at lytte mere til folk end at tale til dem. Folk ønsker mere inddragelse og større deltagelse." Han understregede betydningen af at samarbejde med den regionale presse og opfordrede kraftigt EU-institutionerne til at udvikle partnerskaber med regionale medier og invitere regionale journalister til Bruxelles. Han konkluderede, at Europa er nødt til at nå ud til det lokale niveau – på græsrodsniveau.
Da langt størstedelen af europæerne først tænker lokalt, regionalt og nationalt og kun i sidste ende europæisk, er kommunikationen om Europa nødt til at være tilpasset denne virkelighed. Vi må erkende, at fortællingerne skal være lokale, regionale og nationale for at nå ud til borgerne. (mt)
I 2025 har vi et fælles ansvar for at opbygge et stærkere Europa
Her på tærsklen til 2025 og begyndelsen på det polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union er der brug for hurtig handling og beslutsomhed for at tackle de komplekse udfordringer, der former Europas nutid og fremtid. Med sikkerhed som overordnet tema lover Polens formandskab at guide os gennem et år, der vil være afgørende for EU's modstandsdygtighed, samhørighed og fremskridt.
I 2025 har vi et fælles ansvar for at opbygge et stærkere Europa
Her på tærsklen til 2025 og begyndelsen på det polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union er der brug for hurtig handling og beslutsomhed for at tackle de komplekse udfordringer, der former Europas nutid og fremtid. Med sikkerhed som overordnet tema lover Polens formandskab at guide os gennem et år, der vil være afgørende for EU's modstandsdygtighed, samhørighed og fremskridt.
De prioriteter, som det polske formandskab har skitseret, afspejler en samlet tilgang til de mange aspekter af sikkerhed. Med hensyn til indre sikkerhed lægges der vægt på at beskytte grænser og bekæmpe desinformation, og behovet for årvågenhed over for nye trusler fremhæves. Hvad angår ekstern sikkerhed, fokuseres der på at styrke forsvarskapaciteten, fremme innovation og fremskynde udvidelsesbestræbelserne for at sikre stabilitet i EU's nabolande. Samtidig vil økonomisk sikkerhed samt energi-, fødevare- og sundhedssikkerhed fortsat være af central betydning for at sikre Europas uafhængighed og borgernes velfærd.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er klar til fuldt ud at støtte formandskabets dagsorden og udnytte udvalgets unikke rolle som talerør for civilsamfundet. EØSU vil bidrage aktivt til drøftelserne om, hvordan Europas konkurrenceevne kan sikres, samtidig med at det garanteres, at ingen lades i stikken i de omstillinger, vi står over for – hvad enten de er digitale, grønne eller økonomiske.
Dette år er også præget af politisk fornyelse med den nydannede Europa-Kommission, der påbegynder sit mandat. Dette skaber nye muligheder for at udforme politiske rammer og gennemføre initiativer, der er i overensstemmelse med de europæiske borgeres forventninger. EØSU vil gøre sit til at støtte dette nye kapitel og sikre, at civilsamfundets og arbejdsmarkedets parters perspektiver står i centrum for EU's beslutningstagning.
Når vi retter blikket mod 2025, bliver vi mindet om vores fælles ansvar for at opbygge et stærkere og mere inklusivt Europa. EØSU vil fortsat slå til lyd for retsstatsprincippet, bæredygtig udvikling og social samhørighed og sikre, at civilsamfundets bidrag kommer til at danne grundlag for prioriteterne på EU's dagsorden. Sammen med det polske formandskab vil vi bestræbe os på at tackle de aktuelle presserende udfordringer og samtidig bane vejen for et sikkert, konkurrencedygtigt og forenet Europa for de kommende generationer.
En bolig skal betragtes som en grundlæggende rettighed, så der sikres anstændige og bæredygtige boliger til alle europæere, herunder unge og sårbare grupper.
En bolig skal betragtes som en grundlæggende rettighed, så der sikres anstændige og bæredygtige boliger til alle europæere, herunder unge og sårbare grupper.
Sådan lyder den stærke opfordring fra EØSU's boligforum, der blev afholdt for første gang på plenarforsamlingen den 5. december 2024. Fremtrædende talere deltog i debatten, og der blev vedtaget en udtalelse om emnet.
Efter udnævnelsen af Dan Jørgensen til kommissær med ansvar for energi og boliger bifaldt EØSU's formand Oliver Röpke den historiske beslutning om at oprette en specifik portefølje for boliger i den nye Kommission. Oliver Röpke sagde: "En bolig er en grundlæggende rettighed, ikke et privilegium, og vi kan ikke acceptere, at sårbare befolkningsgrupper udelukkes fra opfyldelsen af dette basale behov. Da vi står over for en alvorlig boligkrise, der vedrører næsten alle medlemsstater, understreger jeg det presserende behov for at sikre, at økonomisk overkommelige, bæredygtige og anstændige boliger bliver en realitet for alle."
I sin opfordring til et nyt perspektiv, der betragter boliger som livsvigtig infrastruktur for samfundet på lige fod med sundhed og uddannelse, sagde Bent Madsen, formand for Housing Europe: "Vi glæder os over holdningen hos den nye boligkommissær, når han siger, at vores tilgang bør baseres på værdier, regler og investeringer. Som en offentlig kooperativ virksomhed og som udbyder af sociale boliger står vi klar til at vise, hvordan vi kan levere de hjem, som vores borgere og samfund har brug for."
I udtalelsen Socialt boligbyggeri i EU – anstændige, bæredygtige og økonomisk overkommelige boliger, udarbejdet af Thomas Kattnig og Rudolf Kolbe, anerkender EØSU, at der har været et markedssvigt på boligområdet. Det skal der rettes op på ved at forbedre rammebetingelserne som f.eks. data, koordinering, godkendelsesprocedurer og reglerne for den fysiske planlægning, indføre en grundlæggende ret til en bolig, tilvejebringe tilstrækkelig finansiering, implementere en "bolig først"-strategi for hjemløse og fokusere mere på bæredygtighed og unges behov. (mp)
Stigende huslejer, stigende ejendomspriser og lønninger, der ikke holder trit med inflationen, gør boliger uoverkommelige for et stigende antal mennesker. Boligkrisen i EU er en realitet.
Den medfører højere sundhedsudgifter, produktivitetstab, miljøskader og negative økonomiske konsekvenser som følge af nedsat købekraft.
Stigende huslejer, stigende ejendomspriser og lønninger, der ikke holder trit med inflationen, gør boliger uoverkommelige for et stigende antal mennesker. Boligkrisen i EU er en realitet.
Den medfører højere sundhedsudgifter, produktivitetstab, miljøskader og negative økonomiske konsekvenser som følge af nedsat købekraft.
Som det organiserede civilsamfunds stemme mener EØSU, at der hurtigst muligt skal træffes foranstaltninger for at afhjælpe markedssvigt i boligsektoren. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at samarbejde med Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og civilsamfundet om at udarbejde en omfattende pakke af EU-foranstaltninger, der fastlægger rammebetingelser og retten til en bolig i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder og chartret om grundlæggende rettigheder.
Udvalget glæder sig derfor over udnævnelsen af en kommissær med ansvar for energi og boliger og meddelelsen om, at der vil blive fremlagt en europæisk plan for økonomisk overkommelige boliger inden for de næste 100 dage. Vi har bl.a. brug for et EU-dækkende åbenhedsregister for transaktioner vedrørende fast ejendom, mere strømlinet koordinering, mere effektive godkendelsesprocedurer, bedre fysisk planlægning, økonomisk overkommelig jord til socialt boligbyggeri, flere investeringer i renovering og klimavenligt byggeri og for Housing First-programmet, så vi på ny kan give hjemløse sikkerhed og fremtidsudsigter. Vi opfordrer til, at boliger anerkendes som en grundlæggende rettighed og ikke som et gode ved at forankre dem i EU's primære ret.
Samtidig er vi enige i Lettarapportens udsagn om, at adgang til socialt boligbyggeri skal defineres mere bredt i statsstøttereglerne.
EØSU opfordrer desuden til en betydelig forøgelse af den finansielle støtte til socialt boligbyggeri. For det første skal offentlige investeringer i socialt boligbyggeri udelukkes fra stabilitets- og vækstpagtens gældsregler. For det andet bør ejendomsudviklere af almennyttige boliger, andelsforeninger og kommuner kunne opnå langfristede rentefrie lån via den planlagte investeringsplatform eller direkte fra Den Europæiske Investeringsbank.
Korttidsudlejning, som er et problem i mange større europæiske byer, reducerer antallet af tilgængelige boliger yderligere. For at kunne gribe ind over for dette fænomen har vi brug for en værktøjskasse på EU-plan med forskellige værktøjer som f.eks. skatter på ledige ejendomme og huslejelofter, så medlemsstaterne kan træffe passende foranstaltninger.
Der skal også lægges særlig vægt på a) at opfylde unges boligbehov gennem målrettede programmer såsom Housing First for Youth (HF4Y) og b) at inkludere personer med handicap.
For at sikre, at boliger ikke kun er økonomisk overkommelige, men også bæredygtige, bør renoveringer og istandsættelse prioriteres frem for nybyggeri. For at lette sådanne renoveringer opfordrer vi til en kombination af obligatoriske og understøttende foranstaltninger for at sikre, at der træffes rimelige klimaforanstaltninger. Der er behov for finansieringsværktøjer for at sætte alle i stand til at foretage varme- og energirenoveringer, uanset hvilken finansiel situation de befinder sig i. Samtidig skal der fastsættes forpligtelser for ejere af fast ejendom, navnlig udlejere, for at beskytte lejerne mod uforholdsmæssigt store huslejestigninger, når udlejerne pålægger lejerne omkostninger.
Endelig understreges det, at boligkrisen ikke kun har en negativ indvirkning på de europæiske borgeres livskvalitet, men også truer et velfungerende indre marked i EU. Der er derfor behov for en EU-boligstrategi for at øge boligudbuddet, indføre foranstaltninger til at reducere byggeomkostningerne, hjælpe med at opkvalificere arbejdsstyrken, øge produktiviteten og forbedre byggeindustriens miljøpræstationer.
