Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs seneste publikation indeholder en række af 11 beretninger om udvalgets seneste resultater.

Beretningerne viser, hvordan EØSU har arbejdet på at sikre, at centrale økonomiske og sociale spørgsmål, som arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet har identificeret, drøftes og behandles på europæisk plan.

De giver samtidig et billede af, hvordan EØSU gennem sit rådgivende arbejde påvirker EU-lovgivningen og overvåger, at den gennemføres korrekt.

Læs mere om de 11 beretninger eller download dem på vores hjemmeside: Recent EESC achievements | EESC.

Ønsker du en trykt udgave på engelsk eller fransk kan du sende en e-mail til vipcese@eesc.europa.eu.

EU's overlevelse afhænger af effektiv kommunikation, navnlig i den nuværende situation, hvor desinformation har gode vilkår, der er hurtig fremgang inden for AI og en stigning i autoritære tendenser. For at nå ud til alle skal kommunikationen om EU foregå lokalt.

Den nye bog "Rebranding Europe" af kommunikationsstrateg og forfatter Stavros Papagianneas danner grobund for en kritisk debat om EU's rolle på den globale scene, hvor Europa står ved en skillevej i lyset af den russiske aggression mod Ukraine, som går ind i sit tredje år, krigen i Mellemøsten og en række geopolitiske og økonomiske udfordringer.

Bogen blev præsenteret den 3. december i Residence Palace i Bruxelles med deltagelse af EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Laurenţiu Plosceanu, som deltog i debatten om Europas position på en turbulent global scene og EU's behov for at formidle sine værdier effektivt.

"Det er et afgørende tidspunkt for EU. For at sikre sin fremtid er Europa nødt til at formidle en klar og overbevisende vision til sine borgere og til verden. Det handler ikke om politik – det handler om tillid, identitet og fælles formål", sagde Stavros Papagianneas.

Deltagerne i debatten understregede, at effektiv kommunikation ikke blot er en valgmulighed, men en nødvendighed for EU's overlevelse, navnlig her i den moderne tidsalder med desinformation, AI og stigende autoritetsudøvelse. Europa skal gå forrest med hensyn til at fremme demokrati og menneskerettigheder. Mediernes rolle er afgørende for udformningen af Europas offentlige rum, sagde Colin Stevens, chefredaktør for "EU Reporter" og ordstyrer for debatten, anerkendende. "Vi medier skal igen og igen forklare, at Europa vedrører alle. Og det er vi nødt til at gøre alle ugens syv dage", sagde han.

Eksperterne er enige i, at det er meget vanskeligt at bekæmpe misinformation eller "falske nyheder" én gang for alle, navnlig med fremkomsten af AI. Den mest effektive modforanstaltning er at skabe modstandsdygtighed i befolkningen.

Laurenţiu Plosceanu gjorde opmærksom på, at "det er på tide at lytte mere til folk end at tale til dem. Folk ønsker mere inddragelse og større deltagelse." Han understregede betydningen af at samarbejde med den regionale presse og opfordrede kraftigt EU-institutionerne til at udvikle partnerskaber med regionale medier og invitere regionale journalister til Bruxelles. Han konkluderede, at Europa er nødt til at nå ud til det lokale niveau – på græsrodsniveau.

Da langt størstedelen af europæerne først tænker lokalt, regionalt og nationalt og kun i sidste ende europæisk, er kommunikationen om Europa nødt til at være tilpasset denne virkelighed. Vi må erkende, at fortællingerne skal være lokale, regionale og nationale for at nå ud til borgerne. (mt)

I 2025 har vi et fælles ansvar for at opbygge et stærkere Europa

Her på tærsklen til 2025 og begyndelsen på det polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union er der brug for hurtig handling og beslutsomhed for at tackle de komplekse udfordringer, der former Europas nutid og fremtid. Med sikkerhed som overordnet tema lover Polens formandskab at guide os gennem et år, der vil være afgørende for EU's modstandsdygtighed, samhørighed og fremskridt.

De prioriteter, som det polske formandskab har skitseret, afspejler en samlet tilgang til de mange aspekter af sikkerhed. Med hensyn til indre sikkerhed lægges der vægt på at beskytte grænser og bekæmpe desinformation, og behovet for årvågenhed over for nye trusler fremhæves. Hvad angår ekstern sikkerhed, fokuseres der på at styrke forsvarskapaciteten, fremme innovation og fremskynde udvidelsesbestræbelserne for at sikre stabilitet i EU's nabolande. Samtidig vil økonomisk sikkerhed samt energi-, fødevare- og sundhedssikkerhed fortsat være af central betydning for at sikre Europas uafhængighed og borgernes velfærd.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er klar til fuldt ud at støtte formandskabets dagsorden og udnytte udvalgets unikke rolle som talerør for civilsamfundet. EØSU vil bidrage aktivt til drøftelserne om, hvordan Europas konkurrenceevne kan sikres, samtidig med at det garanteres, at ingen lades i stikken i de omstillinger, vi står over for – hvad enten de er digitale, grønne eller økonomiske.

Dette år er også præget af politisk fornyelse med den nydannede Europa-Kommission, der påbegynder sit mandat. Dette skaber nye muligheder for at udforme politiske rammer og gennemføre initiativer, der er i overensstemmelse med de europæiske borgeres forventninger. EØSU vil gøre sit til at støtte dette nye kapitel og sikre, at civilsamfundets og arbejdsmarkedets parters perspektiver står i centrum for EU's beslutningstagning.

Når vi retter blikket mod 2025, bliver vi mindet om vores fælles ansvar for at opbygge et stærkere og mere inklusivt Europa. EØSU vil fortsat slå til lyd for retsstatsprincippet, bæredygtig udvikling og social samhørighed og sikre, at civilsamfundets bidrag kommer til at danne grundlag for prioriteterne på EU's dagsorden. Sammen med det polske formandskab vil vi bestræbe os på at tackle de aktuelle presserende udfordringer og samtidig bane vejen for et sikkert, konkurrencedygtigt og forenet Europa for de kommende generationer.

Oliver Röpke

Formand for EØSU

En bolig skal betragtes som en grundlæggende rettighed, så der sikres anstændige og bæredygtige boliger til alle europæere, herunder unge og sårbare grupper.

Sådan lyder den stærke opfordring fra EØSU's boligforum, der blev afholdt for første gang på plenarforsamlingen den 5. december 2024. Fremtrædende talere deltog i debatten, og der blev vedtaget en udtalelse om emnet.

Efter udnævnelsen af Dan Jørgensen til kommissær med ansvar for energi og boliger bifaldt EØSU's formand Oliver Röpke den historiske beslutning om at oprette en specifik portefølje for boliger i den nye Kommission. Oliver Röpke sagde: "En bolig er en grundlæggende rettighed, ikke et privilegium, og vi kan ikke acceptere, at sårbare befolkningsgrupper udelukkes fra opfyldelsen af dette basale behov. Da vi står over for en alvorlig boligkrise, der vedrører næsten alle medlemsstater, understreger jeg det presserende behov for at sikre, at økonomisk overkommelige, bæredygtige og anstændige boliger bliver en realitet for alle."

I sin opfordring til et nyt perspektiv, der betragter boliger som livsvigtig infrastruktur for samfundet på lige fod med sundhed og uddannelse, sagde Bent Madsen, formand for Housing Europe: "Vi glæder os over holdningen hos den nye boligkommissær, når han siger, at vores tilgang bør baseres på værdier, regler og investeringer. Som en offentlig kooperativ virksomhed og som udbyder af sociale boliger står vi klar til at vise, hvordan vi kan levere de hjem, som vores borgere og samfund har brug for."

I udtalelsen Socialt boligbyggeri i EU – anstændige, bæredygtige og økonomisk overkommelige boliger, udarbejdet af Thomas Kattnig og Rudolf Kolbe, anerkender EØSU, at der har været et markedssvigt på boligområdet. Det skal der rettes op på ved at forbedre rammebetingelserne som f.eks. data, koordinering, godkendelsesprocedurer og reglerne for den fysiske planlægning, indføre en grundlæggende ret til en bolig, tilvejebringe tilstrækkelig finansiering, implementere en "bolig først"-strategi for hjemløse og fokusere mere på bæredygtighed og unges behov. (mp)

Af Thomas Kattnig

Stigende huslejer, stigende ejendomspriser og lønninger, der ikke holder trit med inflationen, gør boliger uoverkommelige for et stigende antal mennesker. Boligkrisen i EU er en realitet.

Den medfører højere sundhedsudgifter, produktivitetstab, miljøskader og negative økonomiske konsekvenser som følge af nedsat købekraft.

Som det organiserede civilsamfunds stemme mener EØSU, at der hurtigst muligt skal træffes foranstaltninger for at afhjælpe markedssvigt i boligsektoren. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at samarbejde med Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og civilsamfundet om at udarbejde en omfattende pakke af EU-foranstaltninger, der fastlægger rammebetingelser og retten til en bolig i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder og chartret om grundlæggende rettigheder.

Udvalget glæder sig derfor over udnævnelsen af en kommissær med ansvar for energi og boliger og meddelelsen om, at der vil blive fremlagt en europæisk plan for økonomisk overkommelige boliger inden for de næste 100 dage. Vi har bl.a. brug for et EU-dækkende åbenhedsregister for transaktioner vedrørende fast ejendom, mere strømlinet koordinering, mere effektive godkendelsesprocedurer, bedre fysisk planlægning, økonomisk overkommelig jord til socialt boligbyggeri, flere investeringer i renovering og klimavenligt byggeri og for Housing First-programmet, så vi på ny kan give hjemløse sikkerhed og fremtidsudsigter. Vi opfordrer til, at boliger anerkendes som en grundlæggende rettighed og ikke som et gode ved at forankre dem i EU's primære ret.

Samtidig er vi enige i Lettarapportens udsagn om, at adgang til socialt boligbyggeri skal defineres mere bredt i statsstøttereglerne.

EØSU opfordrer desuden til en betydelig forøgelse af den finansielle støtte til socialt boligbyggeri. For det første skal offentlige investeringer i socialt boligbyggeri udelukkes fra stabilitets- og vækstpagtens gældsregler. For det andet bør ejendomsudviklere af almennyttige boliger, andelsforeninger og kommuner kunne opnå langfristede rentefrie lån via den planlagte investeringsplatform eller direkte fra Den Europæiske Investeringsbank.

Korttidsudlejning, som er et problem i mange større europæiske byer, reducerer antallet af tilgængelige boliger yderligere. For at kunne gribe ind over for dette fænomen har vi brug for en værktøjskasse på EU-plan med forskellige værktøjer som f.eks. skatter på ledige ejendomme og huslejelofter, så medlemsstaterne kan træffe passende foranstaltninger.

Der skal også lægges særlig vægt på a) at opfylde unges boligbehov gennem målrettede programmer såsom Housing First for Youth (HF4Y) og b) at inkludere personer med handicap.

For at sikre, at boliger ikke kun er økonomisk overkommelige, men også bæredygtige, bør renoveringer og istandsættelse prioriteres frem for nybyggeri. For at lette sådanne renoveringer opfordrer vi til en kombination af obligatoriske og understøttende foranstaltninger for at sikre, at der træffes rimelige klimaforanstaltninger. Der er behov for finansieringsværktøjer for at sætte alle i stand til at foretage varme- og energirenoveringer, uanset hvilken finansiel situation de befinder sig i. Samtidig skal der fastsættes forpligtelser for ejere af fast ejendom, navnlig udlejere, for at beskytte lejerne mod uforholdsmæssigt store huslejestigninger, når udlejerne pålægger lejerne omkostninger.

Endelig understreges det, at boligkrisen ikke kun har en negativ indvirkning på de europæiske borgeres livskvalitet, men også truer et velfungerende indre marked i EU. Der er derfor behov for en EU-boligstrategi for at øge boligudbuddet, indføre foranstaltninger til at reducere byggeomkostningerne, hjælpe med at opkvalificere arbejdsstyrken, øge produktiviteten og forbedre byggeindustriens miljøpræstationer.

EØSU efterlyser en retfærdig og inklusiv omstilling på EU's vej mod klimaneutralitet. I en nylig udtalelse understreger EØSU behovet for en koordineret indsats for at sikre, at ingen lades i stikken i realiseringen af de ambitiøse klimamål. Disse anbefalinger er i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter for 2024-2029 vedrørende beskæftigelse, færdigheder, social velfærd og regionale forskelle.

EØSU går ind for en omfattende politisk pakke for retfærdig omstilling, så medlemsstaterne har fleksibilitet til at tage hånd om deres egne særlige forhold. Social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger er centrale redskaber, og EØSU foreslår også at kortlægge kvalifikationskløfter, oprette inklusive uddannelsesprogrammer og gennemsigtige virksomhedsplaner for omstilling, høre arbejdstagerne mere indgående og indarbejde principperne for retfærdig omstilling i EU-rammer som f.eks. den europæiske søjle for sociale rettigheder.

"Vi ønsker, at retfærdighed, modstandsdygtighed og bæredygtighed skal bane vejen for en grønnere og mere inklusiv fremtid", sagde Dirk Bergrath, der er ordfører for udtalelsen.

Hvis Europas klimaambitioner – altså en reduktion af udledningerne på 75 % inden 2030 og klimaneutralitet senest i 2050 – skal lykkes, skal retfærdighed være en del af politikkerne, understregede EØSU i udtalelsen. Det er helt afgørende at prioritere anstændigt arbejde, social inklusion og fattigdomsbekæmpelse for at kunne holde fast i offentlighedens støtte og sikre, at den europæiske grønne pagt bliver en succes.

Derudover fremhæver EØSU, at der er brug for målrettet støtte til regioner, der er uforholdsmæssigt hårdt ramt af den grønne omstilling. Det er vigtigt at få overblik over regionale behov og sektorspecifikke omstillinger, hvor observatoriet for retfærdig omstilling overvåger fremskridtene og sikrer, at ingen samfundsgrupper bliver glemt.

For at dække manglende finansiering er det vigtigt at opskalere Fonden for Retfærdig Omstilling, mobilisere private investeringer og tilpasse EU's finansieringsinstrumenter. Sociale og miljømæssige betingelser vil sikre en retfærdig fordeling med fokus på uddannelse og beskyttelse af sårbare grupper. (ks) 

Det 9. Europæiske Migrationsforum (EMF), der blev etableret af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og Kommissionens Generaldirektorat for Migration og Indre Anliggender, fokuserede på, hvordan civilsamfundet kan spille en central rolle i den forestående gennemførelse af pagten om migration og asyl. Ved samme lejlighed fremhævede man den direkte indsats, som civilsamfundsorganisationerne udfører på området.

Ved EMF, der blev afholdt i Bruxelles i slutningen af november, blev der sat fokus på pagten om migration og asyl, som trådte i kraft i juni 2024. Deltagerne drøftede dens kommende gennemførelse, og hvordan civilsamfundet kan være med til at støtte og anvende pagten på en human måde. Under arrangementet så man også nærmere på den nye permanente solidaritetsmekanisme, som indebærer en tættere sammenkobling mellem asyl- og tilbagesendelsesprocedurer, passende modtagelsesforhold og handlingsplanen for integration og inklusion 2021-2027.

Den afgående kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, indledte åbningsmødet og sagde: "Det glæder mig, at en af mine sidste opgaver som kommissær er at tale ved Det Europæiske Migrationsforum. Det er en afgørende platform for civilsamfundsorganisationer, EU-medlemsstater og politiske beslutningstagere, når det gælder at tage fat på udfordringer og gribe muligheder i forbindelse med håndteringen af migration. Vores drøftelser i årenes løb har altid været inspirerende. Sammen kan vi opbygge stærkere og mere modstandsdygtige samfund, værne om vores værdier og sikre, at EU forbliver et sted, hvor man kan søge tilflugt, og som tilbyder muligheder."

EØSU's formand, Oliver Röpke, takkede kommissær Johansson for hendes engagement i reformen af EU's migrationspolitik. "Vi skal sikre, at migrationspagten gennemføres på den mest humane og bæredygtige måde, og den eneste måde, vi kan gøre det på, er ved at lytte til civilsamfundsorganisationerne på stedet. Selv om pagten er blevet vedtaget, er arbejdet langt fra afsluttet. Man kan faktisk sige, at det først er nu, det egentlige arbejde går i gang", påpegede han.

EMF blev oprettet i 2015 som en platform for dialog mellem civilsamfundet, institutioner og myndigheder om spørgsmål vedrørende migration og integration af tredjelandsstatsborgere. Forummet mødes én gang årligt for at drøfte den seneste politiske udvikling og for at indsamle og udveksle informationer om, hvordan EU's politikker gennemføres regionalt, lokalt og på græsrodsniveau.

Hvert år fokuserer EMF på et nyt tema, som vælges ud fra input fra civilsamfundsorganisationer under høringsprocesser, der gennemføres i månederne forud for arrangementet. Forummet har indtil videre behandlet emner såsom sikre migrationsruter, migranters adgang til rettigheder og tjenester og til EU, et mere inkluderende europæisk arbejdsmarked for migranter samt unges rolle.

EØSU har allerede vedtaget vigtige udtalelser om vigtige emner vedrørende migration og asyl, herunder om udformningen af pagten om migration og asyl, om forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring, om pakken om sikkerhedsunionen/Schengen-pakken og om handlingsplanen om integration og inklusion 2021-2027. EØSU nedsatte også i 2009 en permanent gruppe om indvandring og integration, som bidrager til at konkretisere EØSU's rolle som formidler mellem civilsamfundet og EU-institutionerne i migrationsspørgsmål, samtidig med at det bestræber sig på at fremme udviklingen af en fælles europæisk indvandrings- og integrationspolitik. (lm)

EU står over for en alvorlig boligkrise som følge af stigende huslejepriser, uoverkommelige ejendomspriser og lønninger, der halter bagefter inflationen.  For at afhjælpe markedssvigt i boligsektoren kræver EØSU en hurtig indsats og opfordrer til en forsvarlig EU-boligstrategi, skriver Thomas Kattnig, ordfører for EØSU's udtalelse om Sociale boliger i EU – anstændige, bæredygtige og økonomisk overkommelige.

Den europæiske forbrugerdag 2024 fokuserede på vandmæssige udfordringer: Drøftelser om forbrugernes perspektiv og det fortsatte arbejde med den blå EU-pagt. Ved arrangementet understregedes behovet for bæredygtig vandforvaltning, forbedret infrastruktur og forbrugeroplysning for at sikre, at vand fortsat er prismæssigt overkommeligt for alle europæere.

Som det blev afsløret på den europæiske forbrugerdag, der blev afholdt af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) den 9. december, hvor prisen på vand forventes at stige med 25 % inden 2030, vil EU være nødt til at investere mere end 250 mia. EUR for at opfylde Europas vandbehov og opbygge et samfund, hvor alle har adgang til rent vand til en overkommelig pris.

Vand er ved at blive en knap ressource, selv i EU: helt op til 30 % af europæerne oplever vandstress mindst én gang om året. Det betyder, at forbrugerne, som generelt stadig betragter vand som et prisoverkommeligt gode, vil være nødt til at ændre adfærd for at bruge det mere effektivt, både ved at blive mere bevidst om deres vandfodaftryk og ved at anvende intelligente vandbesparende teknologier.

De største forurenere bør dog også betale prisen og ikke overlade det til forbrugerne at bære deres skjulte udgifter.

Velvidende, at der skal 15.000 liter vand til at producere et kilo kød, og 8.000 liter til at fremstille et par jeans, skal storforbrugere af vand (såsom forarbejdningsindustrien og navnlig landbruget, som tegner sig for 72 % af al vandforbrug) også bære omkostningerne ved deres miljøpåvirkning og investere i bedre produktionsanlæg.

"Vand bør betragtes som en grundlæggende del af Europa-Kommissionens kommende flagskibspolitiske initiativer. Vi ser gerne, at den nye vandkoalition lanceres for at bidrage til gennemførelsen af den blå EU-pagt, og vi arbejder i øjeblikket på etableringen af interessentplatformen for den blå EU-pagt", sagde Milena Angelova, ordfører for EØSU's udtalelse om Vandeffektivt forbrug og forbrugerbevidsthed om deres vandfodaftryk.. Hun understregede betydningen af den blå EU-pagt som et centralt initiativ fra EØSU, en "banebrydende EU-institution", når det gælder vandspørgsmål.

I sin hovedtale sagde Gaetano Casale, direktør for forbindelseskontoret ved IHE DELFT Institute for Water Education, at vand stadig er undervurderet i Europa. Han mener, at en bæredygtig tilgang til vand nu er absolut nødvendig, og opfordrer til øget bevidsthed om miljøomkostningerne, udfordringerne i forbindelse med en voksende verdensbefolkning og klimaændringerne.

"Det ville glæde mig, hvis vi alle sammen – borgere, regeringer, agenturer, videnskabsfolk, industri og lovgivere – benyttede os af denne enestående mulighed og tog et stort skridt fremad for at fremtidssikre en af vores mest værdifulde ressourcer, vand – i undergrunden, i havet og i himlen – sagde Hildegard Bentele, som er Europa-Parlamentets skyggeordfører for vandrammedirektivet. (ll)

EØSU holdt en debat for at fejre både den internationale dag for personer med handicap og den olympiske ånd på sin plenarforsamling den 5. december i Bruxelles. 

EØSU fejrede både den internationale dag for personer med handicap og den olympiske ånd ved at invitere gæster fra den paralympiske sportsverden – bl.a. den belgiske paralympiske atlet, der har vundet flere mesterskaber, Joachim Gérard.

EØSU's formand Oliver Röpke åbnede mødet: "Denne debat fremhæver, hvor vigtigt det er at håndtere det beskæftigelsesgab, som personer med handicap står over for. På trods af de aktuelle retlige rammer er alt for mange mennesker udelukket fra arbejdsmarkedet på grund af vedvarende hindringer. EØSU efterlyser tiltag, der skaber inklusive arbejdspladser, nedbryder systemiske hindringer og sikrer alle lige muligheder. Et reelt inklusivt Europa må ikke lade nogen i stikken".

Joachim Gérard, der spiller kørestolstennis og har vundet flere mesterskaber, fortalte plenarforsamlingen, at da han startede med at spille tennis, blev han ofte mødt med overraskelse og endda protester, da han risikerede at "ødelægge banen" med sin kørestol. "I løbet af de sidste ti år er der sket enorme fremskridt med den rolle, som personer med nedsat mobilitet spiller i sportsverdenen. Jeg har spillet i en række Grand Slams i hele verden, og gennem disse kampe og De Paralympiske Lege føler jeg, at jeg er blevet mere og mere accepteret som topatlet. Ikke bare som paralympisk atlet, men som topatlet".

Anne d'Ieteren, formand for det fransksprogede forbund for handicapsport (La Ligue Handisport Francophone), påpegede, at personer med handicap – på trods af de store sejre ved De Paralympiske Lege – stadig oplever mange hindringer i dagligdagen. "Et betydeligt antal sportsfaciliteter er stadig ikke tilgængelige og har utilstrækkelige parkeringsfaciliteter eller er dårligt indrettet. Det kan virke som små problemer, men samlet set kan det være med til at udelukke og afskrække sportsudøvere fra deltagelse".

Aurel Laurenţiu Plosceanu, EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, bød Joachim Gérard og Anne d'Ieteren velkommen: "Jeres tilstedeværelse og resultater minder os netop om, at inspirerende sportspræstationer på topniveau kan være for alle, der stræber efter at realisere deres fulde potentiale. Samtidig viser det den afgørende rolle, som personer med handicap spiller i vores samfund og især i sportsverdenen".

Christophe Lefèvre, formand for EØSU's permanente gruppe om rettigheder for personer med handicap, argumenterede for, at der bør oprettes en EU-mekanisme med indikatorer for tilgængelighed, der omfatter bl.a. bæredygtige boliger, sport, retsvæsen og uddannelse. Pietro Vittorio Barbieri (medlem af den permanente gruppe) tilføjede, at "det er afgørende, at alle personer med handicap, der bor i Europa, har adgang til sport og uddannelse, så vi alle garanteres de samme privilegier i samfundet".