Det europæiske borgerinitiativ er helt enestående: Ingen andre steder i verden findes der et lignende værktøj til at give borgerne direkte indflydelse på lovgivningen. Initiativet er dog stadig ikke blevet rigtig anerkendt, skriver Daniela Vančić, ansvarlig for EU-politik og -lobbyarbejde i Democracy International, som deler tre idéer til at give det europæiske borgerinitiativ mere gennemslagskraft.
Det europæiske borgerinitiativ er helt enestående: Ingen andre steder i verden findes der et lignende værktøj til at give borgerne direkte indflydelse på lovgivningen. Initiativet er dog stadig ikke blevet rigtig anerkendt, skriver Daniela Vančić, ansvarlig for EU-politik og -lobbyarbejde i Democracy International, som deler tre idéer til at give det europæiske borgerinitiativ mere gennemslagskraft.
Det europæiske borgerinitiativ er et af EU's mest virkningsfulde demokratiske værktøjer, kun overgået af valgene til Europa-Parlamentet. Borgerinitiativet har engageret over 20 millioner borgere i de 13 år, det har eksisteret, og har dermed vist sig at være en vigtig platform for deltagelse. På trods af sit potentiale får det imidlertid sjældent den anerkendelse, det fortjener.
Læs her, hvorfor det europæiske borgerinitiativ er så vigtigt – og find tre idéer til at gøre det endnu mere virkningsfuldt.
Det europæiske borgerinitiativs rolle i en polariseret verden
Hvad gør det europæiske borgerinitiativ helt enestående? Der findes ikke noget tilsvarende værktøj andre steder i verden. Borgerinitiativet giver borgerne mulighed for at påvirke lovgivningen direkte ved at indhente støtte fra mindst syv EU-medlemsstater. I en tid hvor den politiske polarisering er stigende, fungerer borgerinitiativet som en vigtig bro mellem borgerne og beslutningstagerne ved at fremme samarbejde, etablere forbindelser og fremme reelle forandringer.
Det europæiske borgerinitiativ handler grundlæggende om at inspirere folk til at involvere sig i udformningen af politikker. Det samler forskellige grupper, sætter gang i den offentlige debat og fungerer som et talerør på den europæiske scene. For eksempel har initiativet My Voice, My Choice, som for nylig har indsamlet over en million underskrifter, mobiliseret et netværk af aktivister, organisationer og offentlige personer (herunder internationale personligheder som Barack Obama) og sat gang i en bredere debat om grundlæggende rettigheder. Denne form for mobilisering skaber både vedvarende værdi for selve demokratiet og for den pågældende sag.
Rettidig handling er afgørende
Det europæiske borgerinitiativ har et enormt demokratisk potentiale, men for at frigøre det fuldt ud er der behov for rettidig handling fra EU-institutionerne. Mens nogle initiativer, såsom End the Cage Age (Slut med opdræt i bure), har ført til positive forandringer i EU-politikken, går der ofte for lang tid fra indhentelsen af støtte til et initiativ til den lovgivningsmæssige opfølgning heraf. Det kan være frustrerende for både borgerne og civilsamfundet, som risikerer at miste tiltro til processen.
For at fastholde momentum bør EU overveje at fremskynde borgerinitiativer med overvældende stor opbakning i befolkningen. Selv om EU-lovgivning er en tidskrævende proces, bør et borgerinitiativ med klar og udbredt opbakning behandles med særlig omhu og opmærksomhed. Borgerne skal kunne se deres idéer blive omsat til handling hurtigt, så det europæiske borgerinitiativ bliver en katalysator for rettidig forandring og et redskab til indflydelse.
Civilsamfundsorganisationernes rolle med hensyn til at presse på for europæiske reformer
Civilsamfundsorganisationerne har altid stået i centrum af det europæiske borgerinitiativ, idet de har mobiliseret borgerne og skabt opmærksomhed om værktøjets potentiale. Helt fra starten har organisationer som Democracy International spillet en vigtig rolle med hensyn til at udvikle og støtte det europæiske borgerinitiativ. Men civilsamfundets rolle stopper ikke der.
Disse organisationer skal fortsat slå til lyd for reformer, der kan styrke borgerinitiativet som et demokratisk instrument. For eksempel bør der gennem det europæiske borgerinitiativ kunne foreslås ændringer af EU-traktaterne – noget, der stadig er uden for rækkevidde, men som kunne få stor indvirkning på Europa fremtid. Debatten om traktatreformer er under udvikling, og det accepteres i stigende grad, at EU har brug for en traktat, der er stand til at imødegå de udfordringer og udnytte de muligheder, vi står over for i dag, hvorfor det er vigtigere end nogensinde at udvide det europæiske borgerinitiativ og give borgerne en plads ved bordet.
Lad det europæiske borgerinitiativ være en kilde til inspiration for udformningen af politikker
Lad os hæve ambitionsniveauet for det europæiske borgerinitiativ. Én måde at udnytte det europæiske borgerinitiativs fulde potentiale på kunne være at tage initiativer i betragtning, selvom de ikke opfylder de formelle kriterier for et europæisk borgerinitiativ. Det er ikke alle gode idéer, der kan opfylde kravet om en million underskrifter, men det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke er værd at tage i betragtning. Det er ikke nogen nem opgave at gennemføre en kampagne for et europæisk borgerinitiativ, især ikke når der skal gøres en tværnational, flersproget og multinational indsats. Selv nogle af de bedste idéer har muligvis ikke de nødvendige ressourcer til at nå den høje barre for succes.
For eksempel var initiativet Single Communication Tariff Act fra 2012 ikke et "vellykket" borgerinitiativ ifølge standarddefinitionen, men det var inspiration til "roaming til hjemmetakst"-politikken, der trådte i kraft fem år senere til gavn for millioner af rejsende europæere, der nu kan nyde godt af gratis dataroaming i udlandet. Det viser, at selv et borgerinitiativ, der ikke opfylder målet for underskrifter, kan udløse politiske ændringer. EU bør være åben for at tage alle borgerdrevne idéer i betragtning, også dem, der ikke når op på en million underskrifter, og benytte dem som en inspirationskilde for fremtidig lovgivning.
De vigtigste konklusioner
Det europæiske borgerinitiativ er et utroligt værdifuldt redskab til at styrke demokratiet i Europa, navnlig i en tid, hvor de demokratiske værdier er under pres i hele verden. Det sætter borgerne i stand til at lufte deres idéer på EU-scenen, mobilisere offentlig støtte og skabe meningsfulde virkninger. Nu hvor det europæiske borgerinitiativ går ind i sine teenageår, er det på tide at tænke over, hvordan man kan styrke dette enestående værktøj og skabe en stærkere og mere direkte forbindelse mellem borgerne og institutionerne.
Det europæiske borgerinitiativ kan med fortsat støtte fra civilsamfundet bidrage til at opbygge en mere deltagerorienteret og lydhør Europæisk Union og styrke EU's position som global leder inden for demokrati.
Daniela Vančić er ansvarlig for EU-politik og -lobbyarbejde i Democracy International, hvor hun har arbejdet for deltagelsesbaseret og direkte demokrati siden 2017. Med over ti års erfaring inden for borgerdeltagelsesprocesser er hun en anerkendt ekspert i det europæiske borgerinitiativ. I 2022 var hun med til at redigere bogen Complementary Democracy: The Art of Deliberative Listening.
Europas økonomiske arkitektur er blevet stresstestet af de seneste kriser, hvor almindelige mennesker bærer den største byrde. Vores udtalelse Lad os lægge kriserne bag os skitserer en køreplan for en økonomi, der beskytter enkeltpersoner og virksomheder i stedet for at udsætte dem for økonomisk turbulens.
Europas økonomiske arkitektur er blevet stresstestet af de seneste kriser, hvor almindelige mennesker bærer den største byrde. Vores udtalelse Lad os lægge kriserne bag os skitserer en køreplan for en økonomi, der beskytter enkeltpersoner og virksomheder i stedet for at udsætte dem for økonomisk turbulens.
Tre krav til økonomien skiller sig ud:
For det første skal de økonomiske prognoser udvikle sig fra retrospektiv analyse til foregribende intervention. Når inflationen dukker op, rammer den køkkenbordene før den kan aflæses på de økonomiske resultattavler. Vi har brug for avancerede systemer til tidlig sporing, der afslører forsyningsflaskehalse og uregelmæssigheder i prisoverførslen, før de omsættes til prismæssigt uoverkommelige varmeregninger og dagligvarer. De husholdninger, der er mest sårbare over for økonomiske chok, er netop dem, der har mindst kapacitet til at absorbere dem. Der er derfor brug for en detaljeret kortlægning af sårbarhed for at sikre målrettet beskyttelse.
For det andet skal den finanspolitiske kapacitet skifte fra katastrofeberedskab til indbygget stabilisering. NextGenerationEU var imponerende, men improviseret. Permanente finanspolitiske stabiliseringsmekanismer under civilsamfundets tilsyn vil sikre, at kriseberedskabet beskytter dem, der er mest udsatte. Når den økonomiske styring ignorerer de fordelingsmæssige virkninger, underminerer det deraf følgende sociale pres den modstandsdygtighed, vi søger at opbygge. Sociale betingelser i forbindelse med EU-finansiering bør ikke ses som bureaukratiske hindringer – de kan sikre, at økonomisk vækst omsættes til højere levestandarder for alle.
For det tredje skal markedsintegrationen fremskyndes, hvor det har størst betydning for forbrugerne. Energiomkostninger, der langt overstiger konkurrenternes, er ikke kun makroøkonomiske indikatorer – de resulterer i månedlige regninger, der presser husholdningernes budgetter i hele Europa. Strategiske investeringer i grænseoverskridende infrastruktur og integration af energimarkedet er ikke blot abstrakte økonomiske mål, men skaber håndgribelige fordele for familier og virksomheder, der oplever et pres på leveomkostningerne.
Økonomisk politik, der er udformet uden input fra civilsamfundet, er som sejlads uden lokal viden – teknisk muligt, men uklogt i praksis. Når politikker udformes med fuld deltagelse af dem, der skal leve med konsekvenserne, skaber de altid bedre resultater. Dette handler ikke om høring som en formalitet: det handler om at udnytte det organiserede civilsamfunds kollektive viden i hele den politiske cyklus.
Europas konkurrencedygtige sociale markedsøkonomi har brug for en modernisering, der ikke lader den i stikken. Ideen om, at valget står mellem konkurrenceevne og beskyttelse af borgerne fremføres af personer med begrænset økonomisk fantasi. De kommende udfordringer kræver institutionel kreativitet, der sætter økonomisk modstandsdygtighed og menneskers trivsel i centrum for Europas økonomiske styring.
Det europæiske borgerinitiativ har vist sig at være et effektivt redskab til at øge borgernes deltagelse i det politiske liv i EU. Men det skal styrkes for at undgå, at EU-institutionerne mister kontakten til de europæiske borgere.
Det europæiske borgerinitiativ har vist sig at være et effektivt redskab til at øge borgernes deltagelse i det politiske liv i EU. Men det skal styrkes for at undgå, at EU-institutionerne mister kontakten til de europæiske borgere.
Det europæiske borgerinitiativ (ECI) er en deltagelsesmekanisme på EU-plan, der har til formål at styrke det direkte demokrati. Hvis et initiativ mobiliserer mindst én million EU-borgere (med et fastlagt minimumsantal borgere fra mindst syv medlemsstater), kan Kommissionen anmodes om at fremsætte et lovforslag inden for et bestemt område, hvor medlemsstaterne har overført deres beføjelser til EU.
Siden 2012, hvor det europæiske borgerinitiativ blev lanceret, har Kommissionen registreret 119 initiativer, og initiativtagerne har indsamlet ca. 20 mio. underskrifter. Indtil videre er 11 initiativer blevet godkendt, hvoraf de ti allerede har modtaget et svar fra Kommissionen.
ECI-dagen, der afholdes hvert år af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), er et vigtigt forum og en vigtig platform, hvor allerede registrerede og fremtidige initiativtagere og interessenter kan udveksle oplysninger og erfaringer og præsentere deres borgerinitiativ og aktiviteter for offentligheden.
I år blev ECI-dagen afholdt som led i civilsamfundsugen den 18. marts.
"EU bør tage yderligere skridt hen imod et deltagelsesdemokrati som supplement til sin repræsentative form. Det europæiske borgerinitiativ er det allerførste redskab til deltagelsesdemokrati på tværnationalt plan", sagde Laurenţiu Plosceanu, EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation.
Ifølge Den Europæiske Ombudsmand, Teresa Anjinho, er det europæiske borgerinitiativ et effektivt redskab, men det har ikke levet op til sit fulde potentiale. "Vi er nødt til at forbedre kommunikationen om dets formål og funktioner. Bevidstgørelseskampagner skal intensiveres, så borgerne bliver fuldt ud bekendt med, hvad et europæisk borgerinitiativ kan bruges til, så de kan skride til handling. Det kræver åbenhed, ærlighed og kommunikation at bevare det europæiske borgerinitiativ som et meningsfuldt redskab. Hvis vi fejler, vil vi heller ikke kunne bevare tilliden til dette redskab og til vores Unions fremtid ", sagde Teresa Anjinho.
I løbet af ECI-dagen blev der fremlagt ni ECI-initiativer, der bl.a. vedrører adgang til vand, fødevaresikkerhed, abort, LGBTQ+-rettigheder, beskyttelse af eksisterende bygninger mod nedrivning, beskyttelse af videospilarven, en ny model for reduktion af emissioner ved hjælp af luftkvoter ("Air-Quotas") og nye sundhedsstandarder for medicinsk brug af psykedeliske stoffer.
Som reaktion på opfordringerne til at sikre finansiering af borgerinitiativerne opfordrede Adriana Mungiu, chef for ECI-kontoret i Kommissionens Generalsekretariat, initiativstillerne til ikke at sætte næsen op efter nye budgetmæssige løsninger, der udelukkende er bestemt til europæiske borgerinitiativer, da sådanne løsninger ligger langt ude i fremtiden. De bør i stedet gøre større brug af de midler, der er til rådighed i det nuværende EU-budget, herunder i kapitlerne om borgerdeltagelse. (at)
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bakker op om den europæiske havpagt og opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at den bliver en solid ramme for handling – ikke blot en hensigtserklæring.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bakker op om den europæiske havpagt og opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at den bliver en solid ramme for handling – ikke blot en hensigtserklæring.
Pagten skal være i overensstemmelse med eksisterende EU-politikker såsom den grønne pagt, strategien for den blå økonomi, verdensmålene for bæredygtig udvikling, og skabe balance mellem økonomisk vækst, miljøbeskyttelse og social retfærdighed.
Klimaændringer, forurening og overfiskeri bringer havene og kystsamfundene i fare. Pagten har til formål at forbedre forvaltningen, styrke innovation og fremme en bæredygtig blå økonomi. En nylig offentlig høring samt input fra civilsamfundet afspejler stigende støtte til ambitiøse, inklusive foranstaltninger.
Javier Garat Pérez, ordfører for udtalelsen, understregede, at: "Kystsamfundene i EU står over for en række indbyrdes forbundne økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer. For at imødegå disse udfordringer er vi nødt til at fremme en bæredygtig og konkurrencedygtig blå økonomi (herunder fiskeri og akvakultur), bevare et sundt, modstandsdygtigt og produktivt hav og arbejde på en omfattende dagsorden for viden om og forskning i havene samt innovation og investeringer på området".
EØSU efterlyser strømlinet forvaltning mellem EU-agenturer, forbedret maritim planlægning og investeringer i forskning gennem programmer som Horisont Europa. Udvalget slår også til lyd for en handlingsplan for "blå" fødevarer, bæredygtig skibsbygning og en retfærdig omstilling for søfolk. Støtte til kulturarven i kystområder og inddragelse af de unge er afgørende.
Hvis pagten skal lykkes, kræver det stærk politisk vilje, finansiering og ansvarlighed. Hvis det gøres rigtigt, kan det positionere Europa som en global leder inden for bæredygtige have og skabe såvel økologisk modstandsdygtighed som økonomiske muligheder. (ks)
Den 10. maj kan du træde ind i hjertet af og hjemstedet for det europæiske organiserede civilsamfund hos Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i Jacques Delors-bygningen, Rue Belliard 99, 1040 Bruxelles.
Den 10. maj kan du træde ind i hjertet af og hjemstedet for det europæiske organiserede civilsamfund hos Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i Jacques Delors-bygningen, Rue Belliard 99, 1040 Bruxelles.
Dette års Europadag er noget ganske særligt, da vi fejrer 75-året for Schumanerklæringen – det historiske grundlag for europæisk enhed og samarbejde. Ved denne vigtige lejlighed åbner EØSU dørene hele dagen og tilbyder engagerende, informative og underholdende aktiviteter samt mulighed for at gå på opdagelse. Fra politiske entusiaster til nysgerrige unge – der vil være noget for enhver smag.
Du kan samle stempler på din opdagelsesrejse hos EØSU:
Alle tematiske stande byder på sjove udfordringer.
Saml et stempel ved hver stand i et særligt pas.
Returner dit pas med alle stempler og hent din særlige belønning!
Gå ikke glip af muligheden for at mødes og få en snak med EØSU's formand Oliver Röpke på en særlig stand! Han vil være der for at byde velkommen, besvare dine spørgsmål og dele sin vision for det europæiske civilsamfund – det er en enestående mulighed for at komme i direkte kontakt med EØSU's ledelse.
Flere oplevelser venter i form af:
dit portræt ved en karikaturtegner
et legehjørne for børn
en funky fotokabine
et lykkehjul med overraskelser
og en afstemningssimulering i realtid, hvor du kan sætte dig i et EØSU-medlems sted!
Find ud af, hvordan vores sektioner og grupper hjælper med at udforme EU's politik og værdier.
Lad os fejre de idéer, der forener Europa. KOM med dine venner, familie eller på egen hånd – men MØD OP!
Det er mere end et besøg – vær nysgerrig og lad dig inspirere!
Den 8. april offentliggjorde Det Europæiske Antifattigdomsnetværk (EAPN) sin seneste Poverty Watch-rapportTowards a systemic approach to social protection.
Den 8. april offentliggjorde Det Europæiske Antifattigdomsnetværk (EAPN) sin seneste Poverty Watch-rapportTowards a systemic approach to social protection.
Rapporten blev offentliggjort ved en begivenhed, der var arrangeret i samarbejde med EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer i Bruxelles, og omhandler de udfordringer, der skal overvindes for at sikre stærke og modstandsdygtige sociale beskyttelsessystemer. Dette er særlig relevant i den nuværende situation, hvor EU's velfærdsstater kæmper med stadig strammere budgetter som følge af nationale udgiftsbegrænsninger og stigende forsvars- og sikkerhedsudgifter.
Rapporten, der bygger på oplysninger fra 19 nationale EAPN-medlemsorganisationer, viser, at en systemisk tilgang til omfattende og effektiv social beskyttelse kræver, at politikkerne indgår i langsigtede strategier, hvor der er en balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter. Disse politikker skal være baseret på solid dokumentation, data og meningsfuld deltagelse af personer, der oplever fattigdom.
EAPN's nationale netværk udtrykker bekymring over nedskæringer i de sociale udgifter. Derudover giver indikatorer såsom en høj grad af manglende udnyttelse af sociale ydelser fortsat anledning til bekymring med hensyn til effektiviteten af politikker, der ikke når ud til dem, der har behov for og er berettiget til sociale ydelser.
Ifølge rapporten har reaktionen på en verden i hastig forandring præget af digitalisering, krig, en aldrende befolkning og klimaændringer været utilstrækkelig, hvilket understreger behovet for at genetablere en systemisk tilgang til socialpolitikker.
Juliana Wahlgren, direktør for EAPN, understregede sagens hastende karakter og sagde: "EU er nødt til at beskytte velfærdsstaten og prioritere sociale udgifter. Dertil indeholder Poverty Watch-rapporten anbefalinger om bl.a. minimumsindkomst, boligkrisen og energiomstillingen. Effektivitet og tilstrækkelighed er afgørende. Næste år vil Kommissionen lancere en EU-strategi til bekæmpelse af fattigdom, men den kan kun lykkes, hvis medlemsstaterne anlægger en virkelig systemisk tilgang til social beskyttelse. Mere end 20 % af EU's befolkning lever i risiko for fattigdom, og derfor har vi ikke råd til at fortsætte med fragmenterede politikker – social beskyttelse skal være stærk, koordineret og effektiv".
Séamus Boland, formand for Gruppen af civilsamfundsorganisationer, sagde: "Udryddelse af fattigdom kræver en utrættelig indsats fra alle medlemsstaters side. Meget af den fattigdom, der opleves i EU, går i arv fra generation til generation og kan være særlig barsk for børn og ældre. Inden for områder som uddannelse, boliger og energi med høje omkostninger skal der indføres særlige foranstaltninger rettet mod systemets svagheder. Ellers vil EU som politisk enhed få svært ved at bevare borgernes tillid".
Krzysztof Balon, næstformand for Gruppen af civilsamfundsorganisationer og ordfører for EØSU's udtalelse om den første EU-strategi for bekæmpelse af fattigdom nogensinde, som blev bebudet i de politiske retningslinjer for Kommissionen 2024-2029, udtalte: "En effektiv EU-strategi for bekæmpelse af fattigdom skal bygge på erfaringerne fra de mennesker, der konfronteres med fattigdom, og imødekomme deres behov. Strategien bør også støtte civilsamfundsorganisationer og inddrage dem i udformningen og gennemførelsen af passende projekter og foranstaltninger til bekæmpelse af social udstødelse".
"Det er umuligt for nogen at lyve, medmindre han mener, at han kender sandheden. Vrøvl kræver ikke denne form for overbevisning." Filosof Harry G. Frankfurts bog med titlen On Bullshit føles særlig relevant efter den såkaldte "Liberation Day" i Washington.
"Det er umuligt for nogen at lyve, medmindre han mener, at han kender sandheden. Vrøvl kræver ikke denne form for overbevisning." Filosof Harry G. Frankfurts bog med titlen On Bullshit føles særlig relevant efter den såkaldte "Liberation Day" i Washington.
Hvad kan borgerne forvente, nu hvor vi går ind i en ny handelskrig baseret på nonsens? Højere inflation, usikkerhed på markedet og tilbagegang for de europæiske industrier. Det er endnu uvist, om nogen af disse tiltag vil gavne de amerikanske arbejdstagere.
Ud over at finde en løsning på toldspørgsmålet skal EU beskytte arbejdstagere og job hjemme og afbøde de umiddelbare virkninger, ikke bare som følge af taksterne, men også på grund af den usikkerhed, der er forbundet med deres vilkårlighed. Det betyder, at vi skal reaktivere vores interne efterspørgsel og sikre, at velstanden omfordeles og udnyttes effektivt.
Det betyder også, at vi skal beskytte og investere i vores nøgleindustrier og -sektorer, diversificere energikilderne, tackle leveomkostningskrisen og reformere EU for at gøre beslutningstagningen effektiv. Et stærkt og modstandsdygtigt samfund er det eneste, der kan forhindre kopier af Trump i at spire frem på hele kontinentet. Arbejdsmarkedets parter udgør en central komponent i dette samfund. En af Musk-Trump-duoens svorne fjender er fagforeninger og med god grund.
Display date
11 months 3 weeks ago
Prisstigninger inden for transport, energi og boliger: den rolle offentlige tjenester af høj kvalitet spiller med hensyn til at håndtere de høje leveomkostninger
Civilsamfundet går til kamp mod polarisering i samfundet
Vi er nu i april måned, og vi tænker stadig tilbage på den energi, der blev skabt, og de indblik, vi fik, under vores flagskibsarrangementer i marts – arrangementer, der endnu en gang viste civilsamfundets vilje og styrke.
Civilsamfundet går til kamp mod polarisering i samfundet
Vi er i nu april måned, og vi tænker stadig tilbage på den energi, der blev skabt, og de indblik, vi fik, under vores flagskibsarrangementer i marts – arrangementer, der endnu en gang viste civilsamfundets vilje og styrke.
Marts var en intens og inspirerende måned i Det Europæiske Økonomiske og Social Udvalg. Vi afholdt vores årlige ungdomsarrangement, Dit Europa, din mening, hvor vi giver ordet til Europas fremtid: de unge – mange af dem stadig i gang med deres ungdomsuddannelse – fra hele kontinentet, herunder Storbritannien og EU-kandidatlandene.
Vi afholdt også vores anden civilsamfundsuge, hvor vi samlede over 800 repræsentanter for civilsamfundet fra hele Europa til at deltage i livlige debatter, udveksling af bedste praksis og fælles udvikling af løsninger til at styrke den demokratiske deltagelse. Arrangementet blev i år afholdt under overskriften Styrkelse af samhørigheden og deltagelsen i polariserede samfund.
I denne turbulente tid er der mange presserende spørgsmål. Så hvorfor lige netop polarisering?
Polarisering – dvs. skærpelsen af modsatrettede holdninger – kan være en normal del af den demokratiske debat, som ofte er rodfæstet i ideologier. Faktisk er en livlig debat og tilkendegivelse af forskellige og endda modstridende holdninger en vigtig del af ethvert åbent og pluralistisk samfund som vores. Som EØSU ofte har påpeget er åben debat, der ikke er begrænset på nogen måde, "grundlaget for et deltagelsesbaseret samfund, som igen er en forudsætning for et godt fungerende demokrati".
Men den form for polarisering, vi ser i dag, er anderledes. Vi ser en stigning i negativ polarisering og populisme, der afviser dialog, udhuler tilliden og undergraver de demokratiske værdier. Både inden for politik og i det offentlige liv bliver der stadig mindre plads til kompromis. Når polariseringen bliver fjendtlig – og bidrager til had eller modvilje – er den med til at forstyrre den sociale samhørighed og skabe splittelse, og i værste tilfælde fører den til vold.
Formålet med at tilegne vores arrangement polarisering var at rette lyset mod den bekymrende stigning af polariseringens giftige egenskaber, som langsomt siver ind i alle kroge af de europæiske samfund.
Denne bekymrende tendens forstærkes af en række trusler: udenlandsk indblanding i de demokratiske processer, spredning af desinformation og manipulering af sociale medier for at lukke munden på personer med andre holdninger og fremme ekstreme synspunkter. Vi ser også et voksende pres på mediefriheden – enten gennem monopolisering, statslig indblanding eller angreb på journalister – i en tid, hvor frie og pluralistiske medier er vigtigere end nogensinde.
Vi er i EØSU dybt bekymret over stigningen i hadrelateret kriminalitet i hele Europa, herunder kriminalitet forbundet med religion, seksuel orientering eller køn. Had underminerer demokrati, svækker vores institutioner og skaber mistillid hos borgerne.
Og netop derfor spiller civilsamfundet en afgørende rolle. Civilsamfundsorganisationerne har drivkraften og modet til at forsvare det demokratiske rum, opretholde de grundlæggende rettigheder og styrke strukturen i vores samfund. Herunder til at stå op imod den giftige virkning af negativ polarisering.
Civilsamfundsugen var vores måde at støtte denne indsats på. Den gav mulighed for meningsfuld dialog, nye idéer og samarbejdsbaseret problemløsning med henblik på at fremme deltagelse og social samhørighed. Vi afholdt paneldebatter med kontaktgruppen om forskellige emner, og en dag var dedikeret til det europæiske borgerinitiativ (ECI) – EU's vigtigste værktøj til direkte demokrati.
Som en del af civilsamfundsugen uddelte EØSU også for 15. gang civilsamfundsprisen til tre fremragende initiativer, der har som mål at bekæmpe polarisering i Europa. Disse projekter var udvalgt blandt 50 bidrag fra 15 medlemsstater og viser både udfordringens omfang og civilsamfundsaktørernes store engagement i at imødegå den resolut.
Jeg håber, at dette års civilsamfundsuge og vores prisvindere vil skabe ny optimisme og tro på den rolle, som civilsamfundet kan spille med hensyn til at forsvare og fremme de europæiske demokratiske værdier.
Og mens vi stadig gennemgår idéerne, forslagene og erfaringerne fra vores arrangementer i marts, giver vi i denne apriludgave ordet til nogle af deltagerne i civilsamfundsugen og YEYS. God læsning.
