Af EØSU's Arbejdstagergruppe 

Der findes i øjeblikket mere end 1.200 europæiske samarbejdsudvalg i større multinationale virksomheder. Disse organer er et vigtigt redskab til at sikre demokrati på arbejdspladsen, da de har ret til at blive informeret om tværnationale spørgsmål af virksomhedens centrale ledelse og give deres mening til kende. Sådanne spørgsmål omfatter den nuværende økonomiske og finansielle situation og den sandsynlige udvikling med hensyn til beskæftigelse, investeringer eller nye arbejdsmetoder. De europæiske samarbejdsudvalg har ikke ret til indgå forhandlinger om aftaler. 

Da virksomhedsbeslutninger overvejende træffes i en virksomheds hovedsæde, men implementeres i hele virksomhedens struktur, får sådanne organer stadig større betydning. De europæiske samarbejdsudvalg hjælper arbejdstagerrepræsentanterne med bedre at forstå virksomhedernes beslutninger. Samtidig kan ordentlig information og høring hjælpe ledelsen med at forme deres beslutninger, så de kan gennemføres gnidningsløst i alle lande. 

Der er imidlertid dokumentation for, at der er meget store mangler i det nuværende direktiv om europæiske samarbejdsudvalg (som går tilbage til 2009) og dets gennemførelse. Det er helt afgørende, at mange europæiske samarbejdsudvalg ikke har mulighed for at gå rettens vej, hvis deres rettigheder krænkes. En analyse af tidligere retssager og -afgørelser viser, at der er juridisk usikkerhed, navnlig med hensyn til definitionerne af "information", "høring", "tværnational" og "fortrolighed" samt det europæiske samarbejdsudvalgs ret til at indkalde eksperter (f.eks. juridisk bistand eller fagforeningsrepræsentanter). Samtidig er der forskellige forældede forordninger, der bør tilpasses den aktuelle globale situation. 

Virksomhederne og deres arbejdsstyrke står over for en bred vifte af udfordringer: digitalisering, foranstaltninger mod klimaændringer, demografi og færdigheder. Sådanne ændringer kan være forstyrrende og risikere at påvirke en virksomheds konkurrenceevne samt den sociale sikring og arbejdstagernes produktivitet. Videnskabelig forskning viser, at effektiv information, høring og/eller medarbejdernes ret til indflydelse styrker bæredygtigheden i virksomhedernes beslutninger og deres konkurrenceevne, hvilket igen tyder på, at de europæiske samarbejdsudvalg kan spille en afgørende rolle i gennemførelsen af en retfærdig omstilling. 

En revision af direktivet er derfor nødvendig for at garantere retssikkerheden og sikre, at de europæiske samarbejdsudvalg fungerer korrekt. En hurtig og gnidningsløs gennemførelse af revisionen af direktivet bør afhjælpe de eksisterende mangler og gøre de europæiske samarbejdsudvalg klar til fremtiden. I EØSU's udtalelse vurderer man Kommissionens forslag og fremsætter en række konkrete forslag til lovgiverne om, hvordan direktivet yderligere kan forbedres.

EØSU har iværksat et nyt program med henblik på at videreudvikle sine forbindelser til de nationale økonomiske og sociale råd. Hensigten med initiativet er at muliggøre mere regelmæssige udvekslinger om prioriterede emner, planlagte udtalelser og rapporter samt om god praksis.

Den første udveksling af denne art fandt sted i marts måned i Frankrig, hvor formanden for EØSU's ungdomsgruppe Katrīna Leitāne aflagde et todages besøg i det franske økonomiske, sociale og miljømæssige råd (CESE) for at udveksle synspunkter om ungdomspolitikker. Hvilket resultat førte det til? Nye idéer til fremme af ungdomsdagsordenen på EU-plan og nationalt plan, integration af unges forventninger i EØSU's aktiviteter og møde med nye kolleger, der arbejder med samme emne i andre medlemsstater. 

I denne video fortæller Katrīna Leitāne om sine indtryk fra arbejdsbesøget og de udbytterige udvekslinger, hun havde med CESE i Frankrig. 

Yderligere oplysninger om udvekslingsprogrammet findes på vores webside her. 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sekretariatet for CSS-kontoret for forbindelser med de nationale økonomiske og sociale råd og civilsamfundet (EESC-ESCS-relations@eesc.europa.eu).

EØSU har understreget betydningen af at integrere unges perspektiver i EU's politikker og opfordrer indtrængende ungdomsorganisationerne til at engagere sig i EØSU's ungdomstest. Det er et initiativ, der har til formål at øge de unges gennemslagskraft i den politiske beslutningsproces. 

I sin nylige indkaldelse af ansøgninger opfordrede EØSU ungdomsorganisationer til at ansøge om at deltage i EØSU's ungdomstest. Ansøgningsfristen er den 30. juni 2024. Udvalgte organisationer vil identificere de EØSU-udtalelser, de ønsker at påvirke, deltage i møder og høringer og komme med skriftlige bidrag. For at komme i betragtning, skal organisationerne være demokratisk etablerede, overholde principperne i den europæiske menneskerettighedskonvention og have aktiviteter eller beslutningstagende organer ledet af unge. 

I løbet af det seneste år har EØSU afprøvet denne test og givet ungdomsrepræsentanter i hele Europa mulighed for at bidrage til drøftelser om vigtige spørgsmål såsom demokrati, den fælles landbrugspolitik og inddragelse af unge fra EU og UK. Pilotprojektets succes har ført til, at det er blevet indført som et permanent redskab, og EØSU opfordrer andre EU-institutioner til at iværksætte lignende foranstaltninger. 

Under en nylig plenardebat udtrykte ungdomsrepræsentanter tilfredshed med initiativet, som sikrer, at de inddrages i flere spørgsmål end de traditionelle med fokus på de unge såsom klimakrisen. 

EØSU's formand, Oliver Röpke, fremhævede initiativet som en central politisk forpligtelse og understregede behovet for fortsat inddragelse af unge i EU's beslutningsproces. Han udtalte, at valg ikke bør være den eneste lejlighed for de unge til at blive hørt, og at ungdomstesten vil være med til at sikre, at de unge regelmæssigt kan komme med input til EU's politikker. 

Katrīna Leitāne, formand for EØSU's ad hoc-ungdomsgruppe, mindede om fremskridtene med at integrere unge i EU's beslutningstagning og bemærkede, at ungdomstesten er et levende dokument, der vil udvikle sig i takt med erfaringerne. Elias Dray, næstformand for Det Europæiske Ungdomsforum, roste EØSU for dets lederskab og opfordrede ungdomsorganisationerne til at indgå i initiativet og være med til at sikre, at deres synspunkter kommer til at præge kommende EØSU-udtalelser. 

Albaniens minister for børn og unge, Bora Muzhaqi, deltog også i EØSU's plenarforsamling. Hendes land stræber efter at blive et forbillede på det ungdomspolitiske område ved at vise værdien af at have embedsfolk, som udelukkende er ansvarlige for ungdomsspørgsmål. "Jeg er virkelig overbevist om, at vi med vores arbejde med og for unge i dag gør den yngre generation klar til fremtiden... vi giver dem mulighed for at sætte deres præg på dagens verden, så vi sikrer, at de overtager en planet, der er bæredygtig og miljømæssigt mangfoldig."

EØSU har et fremragende samarbejde med Albanien, hvilket understreger den centrale rolle, som tværnationale partnerskaber spiller med hensyn til at fremme unges deltagelse på alle forvaltningsniveauer.

EØSU har været engageret i dette initiativ siden september 2022, hvor udvalget vedtog en udtalelse om EU's ungdomstest. EØSU's løbende indsats, herunder det årlige arrangement Dit Europa, din mening! er yderligere et bevis på udvalgets dedikerede indsats for at øge unges deltagelse i EU's beslutningsproces. 

Dette års anbefalinger fra arrangementet, der blev afholdt i marts 2024, er rettet mod EU's kommende ledere og er tilgængelige online. (ks)

Kommissionen har foreslået et mål om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med 90 % inden 2040 med henblik på klimaneutralitet senest i 2050. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) godkendte dette mål på sin plenarforsamling i maj og understregede, at disse mål er i overensstemmelse med videnskabelige anbefalinger om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C. 

Ved at tilbyde sin støtte understregede EØSU betydningen af at yde et rimeligt bidrag til den globale klimaindsats og samtidig sikre de europæiske industriers konkurrenceevne under overgangen til en lavemissionsøkonomi. Teppo Säkkinen, ordfører for udtalelsen om EU's klimamål for 2040, understregede behovet for et kulstoffrit elsystem senest i 2040 for at fremme dekarboniseringen af industri, transport og bygninger samtidig med, at han slog til lyd for reelle emissionsreduktioner ved at udfase fossile brændstoffer. 

EØSU advarede mod at sætte al for stor lid til kulstoffjernelse på grund af risici såsom skovbrande og skadedyr og opfordrede indtrængende til en tilgang, hvor der søges balance mellem emissionsreduktioner og kulstoffjernelse. Næste fase af EU's klimapolitik bør fokusere på investeringer, skabelse af en robust økonomi, forbedring af energisikkerheden og skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet. Det er i den forbindelse afgørende at nå 2030-målet om en emissionsreduktion på 55 % og gennemføre Fit for 55-pakken. 

EØSU forventer en kulstoffri elproduktionssektor inden 2040 efterfulgt af dekarboniseret opvarmning og køling. Ren og økonomisk overkommelig energi er afgørende for dekarbonisering af industrien, bygninger og transportsektoren. 

EØSU foreslog tillige et emissionsreduktionsmål for landbrugsfødevaresektoren, der er udviklet gennem dialog med landbrugere og interessenter for at garantere fødevaresikkerheden og tage hensyn til forskellige naturlige forhold i hele EU. 

Offentlig støtte og inddragelse af interessenter er afgørende for at nå 2040-målet. EØSU opfordrer derfor til en bred dialog, herunder med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og borgerne, om fastsættelse af mål og udvikling af politikker. 

I forbindelse med EU's udarbejdelse af sit lovgivningsforslag om 2040-målet understreger EØSU behovet for en omfattende kontrol af konkurrenceevnen i forhold til andre større økonomier for at bevare Europas globale konkurrenceevne og industrielle grundlag, samtidig med at der opretholdes høje miljømæssige og sociale standarder. (ks)

EØSU vedtog to udtalelser på sin plenarforsamling i maj, hvori det understreger den centrale rolle, som samhørighedspolitikken, der er EU's primære finansieringsinstrument for regional udvikling, spiller for fremtidige udvidelser. EØSU opfordrer bl.a. til, at der medtages overholdelsesværktøjer i tiltrædelsestraktaterne for at håndtere eventuelle udfordringer efter tiltrædelsen som f.eks. udvandring og retsstatsproblemer. 

I sine seneste anbefalinger fremhæver EØSU betydningen af at integrere og styrke civilsamfundsorganisationerne for at sikre en effektiv anvendelse af samhørighedsfondene. Samhørighedspolitikkens succes måles ud fra territoriale og sociale resultater og ikke blot økonomiske investeringer. En styrkelse af den offentlige forvaltningskapacitet er afgørende for at opnå samhørighed. 

Plenardebatten med kommissæren med ansvar for samhørighed og reformer, Elisa Ferreira, og formanden for Det Europæiske Regionsudvalg, Vasco Alves Cordeiro, fremhævede betydningen af at yde førtiltrædelsesstøtte og give civilsamfundsorganisationerne større indflydelse. 

EØSU's formand, Oliver Röpke, og andre talere understregede, at det er nødvendigt med en solid samhørighedspolitik for at kunne løfte udfordringerne i forbindelse med EU's udvidelse og undgå et fragmenteret EU. Det er afgørende for fred og velstand at skræddersy bistand til kandidatregionerne med centrale anbefalinger om bl.a. styrkelse af uddannelse, inddragelse af civilsamfundsorganisationer og anvendelse af særlige mekanismer for lande som Ukraine. 

EØSU gør i sine udtalelser ligeledes opmærksom på de bredere konsekvenser af udvidelse for de nuværende medlemsstater og lægger særlig vægt på behovet for yderligere midler til de pågældende regioner. I den 9. samhørighedsrapport opfordres der til, at man tilpasser sig de nye udfordringer ved at investere i SMV'er, styrke de lokale forvaltninger og støtte lige adgang til beskæftigelse. En dynamisk samhørighedspolitik er afgørende for at frigøre EU's økonomiske potentiale og sikre en effektiv integration af de nye medlemsstater (tk).

Nuklearmedicin og forsyning af radioisotoper skal være en topprioritet for Den Europæiske Union, hvis vi ønsker at sikre lige adgang til kræftbehandling for alle patienter i Europa. 

EU og medlemsstaterne bør sikre, at der er midler til rådighed for radiologiske og nukleare teknologier til medicinske formål. Samtidig bør de også intensivere deres samarbejde for at fjerne lovgivningsmæssige hindringer for forsyningen af radioisotoper og mindske deres afhængighed af tredjelande, når det gælder råstoffer. 

Med dette for øje fremhævede EØSU i sin udtalelse EU's kræfthandlingsplan: drivkræfter for at sikre forsyningen af medicinske radioisotoper, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i maj, behovet for at sætte alt ind i kampen mod kræft. 

Ordførerne Alena Mastantuono og Philippe Charry var begge af den faste overbevisning, at den eneste måde, hvorpå man bedst kan sikre forsyningen af radioisotoper i Europa og imødekomme patienternes stigende efterspørgsel, er at træffe modige politiske beslutninger og have en fornuftig lovgivning. 

Hvert år bliver op mod 10 millioner patienter i Europa diagnosticeret med kræft, hjertesygdom eller andre sygdomme ved hjælp af nuklearmedicinsk billeddannelse. Radiologiske og nukleare teknologier, der anvender radioisotoper, er helt afgørende i bekæmpelsen af kræft på alle stadier af sygdomsforløbet, herunder tidlig opdagelse, diagnosticering, behandling og palliativ pleje. (mp)

Af Stefano Mallia, formand for Arbejdsgivergruppen i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 

Nu hvor støvet har lagt sig efter valget til Europa-Parlamentet, står det klart, at vi er omgivet af en alvorlig uro. De konservatives sejr bremsede et højreekstremistisk jordskredsvalg. Selv om centrum-højre bevarer sin position, kan vi ikke se bort fra, at den yderste højrefløj vil komme til at stå stærkere i den nye sammensætning af Europa-Parlament, hvilket vil gøre afstemninger om centrale spørgsmål vanskeligere. Vi fik en forsmag på det, da PPE sidste år var lige ved at lykkes med at samle et flertal på højrefløjen, der ville have givet loven om naturgenopretning dødsstødet. 

Listen over erhvervslivets bekymringer topper med spørgsmål såsom at kunne sikre fremskridt på områderne industripolitik og økonomisk sikkerhed, navnlig inden for teknologi, kritiske råstoffer, halvledere, elektriske køretøjer, økonomisk modstandsdygtighed og EU's overordnede konkurrenceevne. Det er altafgørende at styrke det indre marked og fremme private investeringer gennem en egentlig kapitalmarkedsunion. Er det nyvalgte Parlament klar til opgaven? 

Vi har ikke andet valg end at tage konkurrencen op med globale stormagter som Kina og USA. 

I 2008 var bruttonationalproduktet (BNP) i euroområdet meget tæt på det amerikanske: det var på hhv. 14,2 billioner USD og 14,8 billioner USD (13,1 billioner EUR og 13,6 billioner EUR) i løbende priser. Femten år senere sniger euroområdets BNP sig lige op over de 15 billioner USD, mens USA's BNP er vokset til 26,9 billioner USD. Hvis de fem største europæiske økonomier – Tyskland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien og Spanien – havde matchet USA's produktivitetsvækst mellem 1997 og 2022, ville deres BNP pr. indbygger i gennemsnit have været næsten 13.000 USD (12.000 EUR) højere, hvad købekraftsparitet angår. Disse tal er ikke uden betydning. 

I en årrække hvor EU havde en positiv handelsbalance, var der mange, der ikke var bevidste om, at vores konkurrenceevne var i fare. Vi satte vores lid til de lige konkurrencevilkår på globalt plan og den regelbaserede internationale orden og forventede, at andre vil gøre det samme. Men nu er verden i hastig forandring, og EU er nødt til at lægge sig i selen og hurtigt reagere på de alarmklokker, man hidtil har ignoreret. Vi håber, at parlamentet i sin nye sammensætning vil være stand til at løfte opgaven og ikke kun begrænse sig til partipolitik.

Af Gruppen af civilsamfundsorganisationer

Sundhedspersonale og repræsentanter for civilsamfundet opfordrer de politiske beslutningstagere til at indføre et "sundhedstjek" for alle fremtidige politikker. I den nye valgperiode skal "retten til sundhed" fortsat stå højt på EU's og medlemslandenes dagsorden, sådan som europæerne opfordrede til på konferencen om Europas fremtid. 

De nationale og europæiske sundhedstiltag skal koordineres og harmoniseres bedre for at skabe en mere bæredygtig sundhedssektor, der er modstandsdygtig over for fremtidige kriser, og som sikrer alle lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. 

På konferencen The State of Health in the EU, der blev afholdt den 4. juni i Liège i Belgien, stod det klart, at investeringer, forebyggelse, teknologiske innovationer og sundhedsoplysning fra en tidlig alder forventes at spille en central rolle i den henseende. Arrangementet blev afholdt af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer sammen med universitetshospitalet CHU Liège og Hôpital de la Citadelle i forbindelse med det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union. 

"I den næste valgperiode 2024-2029 skal sundhed fortsat være en strategisk topprioritet for den nye Kommission, det nye Europa-Parlament og Rådet", sagde Séamus Boland, formand for Gruppen af civilsamfundsorganisationer. EU-institutionerne bør tilslutte sig en "One Health"-model, der fremmer sammenhængen mellem sundhedspolitik og demografiske ændringer, den digitale og miljømæssige omstilling, økonomisk sikkerhed og industripolitik. 

Séamus Boland understregede, at sundhedspolitik kun kan fungere effektivt i kombination med tilgængelige, passende sociale ydelser og offentlige socialpolitiske foranstaltninger og tilstrækkeligt med veluddannet sundhedspersonale. Han gentog, at civilsamfundsorganisationer som f.eks. patientorganisationer skal inddrages direkte og tage ansvar: "De europæiske sundhedsinitiativer og -programmer kan kun blive accepteret og få succes, hvis der er en gennemsigtig, regelmæssig og struktureret dialog med civilsamfundsorganisationerne. Civilsamfundsorganisationerne kan til gengæld kun fungere, hvis de har adgang til bæredygtig og forudsigelig finansiering." 

Konferencens deltagere drøftede de grundlæggende forudsætninger for en styrket europæisk sundhedsunion: 

• Tilslutning til One Health 
• Digitale innovationer og deres indvirkning på sundhed 
• Bæredygtighed og fremtidssikring af sundhedssystemer ved hjælp af sociale investeringer og
• Global bekæmpelse af uligheder på sundhedsområdet set ud fra et europæisk solidaritetssynspunkt: eksemplet med sjældne sygdomme. 

Konklusioner og anbefalinger fra konferencen vil blive offentliggjort på arrangementets hjemmeside. 

Læs mere om konferencen i vores pressemeddelelse.

På sin plenarforsamling i maj drøftede EØSU, hvad EU har lært af udvidelsen i 2004. Den aktuelle geopolitiske og sikkerhedsmæssige situation gør en yderligere udvidelse endnu mere presserende for Europa. 

I forbindelse med sin plenardebat om den store udvidelse i 2004 kunne EØSU byde velkommen til talere, som spillede en vigtig rolle i forhandlingsprocessen, herunder tidligere polsk statssekretær med ansvar for EU-tiltrædelse, Jarosław Pietras, generalsekretær for Foundation for European Progressive Studies, László Andor fra Ungarn, og tidligere EU-kommissær med ansvar for udvidelse, Štefan Füle fra Tjekkiet. 

I debatten understregede deltagerne, at EU – som først for nylig har genvundet interessen i yderligere udvidelser – er nødt til at udarbejde en klar køreplan for kandidatlandenes tiltrædelse. Hvis man lader dem stå uden for døren og banke på i alt for lang tid, kan udvidelsesprocessen miste sin troværdighed. 

EØSU's formand, Oliver Röpke, sagde: "20 års-jubilæet er ikke blot en væsentlig milepæl. Det er også et udtryk for, at EU's udvidelsesproces er en succeshistorie, som flere lande ønsker at blive en del af". 

Jarosław Pietras påpegede: "Udvidelse er en omstillingsproces, som går to veje og ikke blot kommer kandidatlandene, men også EU's medlemsstater til gode". 

Štefan Füle, som nu er formand for European Policy Centre Task Force for EU-udvidelse, understregede, at "vi er nødt til at forberede både kandidatlandene og EU's medlemsstater på den nye udvidelsesbølge". 

Dr Tinatin Akhvlediani, seniorforsker i EU's udenrigspolitiske enhed ved Centre for European Policy Studies, talte om drivkraften for udvidelsen i 2004 og understregede de økonomiske aspekter af udvidelsen, idet kandidatlandene på daværende tidspunkt havde oplevet økonomisk tilbagegang. Denne gang er den vigtigste motivation for fremtidig udvidelse imidlertid sikkerheden. 

Ifølge László Andor udgjorde retsstatsprincippet et af problemerne i forbindelse med udvidelsen i 2004, idet EU ikke fik skabt de rette værktøjer til at tage hånd om det. Dette førte til, at man for nylig indførte reglen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet. 

I september afholder EØSU et udvidelsestopmøde for civilsamfundet, hvor alle medlemmerne fra et kandidatland for første gang nogensinde vil blive indbudt til at deltage i udvalgets plenarforsamling.

Antallet af kræfttilfælde og kræftrelaterede dødsfald i EU stiger med alarmerende fart, og EØSU efterlyser hårdt tiltrængte kræftforebyggelsesforanstaltninger, da det vurderes, at omkring 40 % af alle kræfttilfælde er mulige at forebygge. 

På sin plenarforsamling i maj vedtog EØSU en udtalelse, hvori udvalget glæder sig over Kommissionens forslag til Rådets henstilling om kræftformer, der kan forebygges ved vaccination, som et opfølgende initiativ til EU's kræfthandlingsplan. 

Udtalelsen fokuserer på vaccination mod human papillomavirus (HPV) og hepatitis B-virus (HBV), da vaccination kan forhindre flere former for kræft forårsaget af disse vira. 

EØSU fremhæver behovet for ordentlig oplysning, uddannelse og kommunikation, der tilskynder målgrupperne til at blive vaccineret. Udvalget understreger også, at alment praktiserende læger, skolelæger og civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. 

Milena Angelova, ordfører for udtalelsen om Kræft, der kan forebygges ved vaccination, sagde: "Vi må bekæmpe stigmatisering og misforståelser omkring vacciner. Der er f.eks. en fejlagtig opfattelse af, at vaccinationer kun er for unge piger. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Hvis det skal lykkes at udrydde disse vira (HPV og HBV), er vi også nødt til at have fat i drengene og deres forældre". Vacciner skal være tilgængelige for alle. 

Det er ekstremt vigtigt at få vendt tendensen til skepsis, tilføjede medordfører Sára Felszeghi. Bekæmpelse af misinformation og desinformation er en vigtig del af arbejdet med at overbevise folk om at blive vaccineret. 

EØSU efterlyser en samlet tilgang til kræftbekæmpelse med et velfungerende og integreret forebyggelsessystem på alle niveauer, herunder primær forebyggelse (vaccination, sund livsstil), sekundær forebyggelse (screening) og tertiær forebyggelse (pleje og genoptræning). 

Milena Angelova gentog, at "medlemsstaterne er nødt til at koordinere mere og udveksle bedste praksis" for at være langt mere effektive i bekæmpelsen af kræft og øge vaccinationsdækningen i hele EU. Det er yderst vigtigt, at forebyggelse af kræft ses som en politisk prioritet. (sg)