Den 5. rapport om bæredygtig udvikling i Europa (ESDR) afdækkede, at EU i det nuværende tempo ikke kommer i hus med en tredjedel af verdensmålene for bæredygtig udvikling inden 2030. Rapporten, der er udarbejdet i samarbejde med civilsamfundet, fremhæver stagnation og tilbagegang, når det gælder miljømæssige og sociale mål i mange europæiske lande, forværret af flere kriser siden 2020. I verdensmålene for bæredygtig udvikling er der f.eks. fokus på at afskaffe fattigdom og stoppe sult samt på sundhed, uddannelse, ligestilling mellem kønnene, klimaindsatsen og rent vand.
Den 5. rapport om bæredygtig udvikling i Europa (ESDR) afdækkede, at EU i det nuværende tempo ikke kommer i hus med en tredjedel af verdensmålene for bæredygtig udvikling inden 2030. Rapporten, der er udarbejdet i samarbejde med civilsamfundet, fremhæver stagnation og tilbagegang, når det gælder miljømæssige og sociale mål i mange europæiske lande, forværret af flere kriser siden 2020. I verdensmålene for bæredygtig udvikling er der f.eks. fokus på at afskaffe fattigdom og stoppe sult samt på sundhed, uddannelse, ligestilling mellem kønnene, klimaindsatsen og rent vand.
Som reaktion på dette foreslås der ti afgørende politiske tiltag for at afværge, at vi når til et punkt, hvor der i både miljømæssig og social henseende ikke er nogen vej tilbage. Ved et arrangement, som Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs (EØSU's) Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø (NAT) og FN's netværk for bæredygtige udviklingsløsninger (SDSN) i fællesskab var værter for, blev det fremhævet, at der skal gøres noget nu. Rapporten skal tjene som vejledning for, hvordan EU kan styrke sin førerposition, når det drejer sig om verdensmålene for bæredygtig udvikling, forud for valget til Europa-Parlamentet i juni 2024 og det topmøde om fremtiden, som FN's generalsekretær har indkaldt til i september 2024.
Talerne ved arrangementet understregede behovet for øjeblikkelig handling inden 2030, hvis ikke vi skal nå til et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage. Camilla Brückner fra FN/UNDP, Zakia Khattabi, Belgiens føderale klimaminister, og Petra Petan fra Kommissionen understregede, hvor vigtigt det er at fortsætte med at gennemføre 2030-dagsordenen og Parisaftalen om klimaændringer.
Guillaume Lafortune, næstformand for FN's SDSN-netværk, fremlagde rapporten og de ti prioriterede tiltag rettet mod de politiske partier, det næste Europa-Parlament, den næste Kommission, Det Europæiske Råd og medlemsstaterne. I den opfordring til handling, som både EØSU og SDSN har skrevet under på, opfordres Europas ledere indtrængende til at arbejde sammen om en grøn, social og international europæisk pagt for fremtiden. Peter Schmidt, formand for EØSU's NAT-sektion, understregede, at de næste seks år er kritiske, når det gælder om at komme videre med 2030-dagsordenen, og fremhævede EØSU's løfte om at skubbe på for at få EU-institutionerne til at prioritere verdensmålene for bæredygtig udvikling og en meningsfuld inddragelse af civilsamfundet. Sigtet med at opfordre til handling er at få de europæiske ledere til at indgå en omfattende europæisk aftale i samklang med de grønne og sociale mål, som EØSU bakker op om. (ks)
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er ved at udforme en vision for den fælles landbrugspolitik efter 2027 med det formål at sikre modstandsdygtighed og bæredygtighed i europæisk landbrug. På anmodning af det belgiske rådsformandskab har EØSU udarbejdet en udtalelse, der blev vedtaget i januar. Heri understreges behovet for en stabil, langsigtet politisk ramme, der støtter bæredygtig fødevareproduktion, åben strategisk autonomi og udvikling af landdistrikterne.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er ved at udforme en vision for den fælles landbrugspolitik efter 2027 med det formål at sikre modstandsdygtighed og bæredygtighed i europæisk landbrug. På anmodning af det belgiske rådsformandskab har EØSU udarbejdet en udtalelse, der blev vedtaget i januar. Heri understreges behovet for en stabil, langsigtet politisk ramme, der støtter bæredygtig fødevareproduktion, åben strategisk autonomi og udvikling af landdistrikterne.
Idet 94,8 % af bedrifterne i EU er familieejede, står sektoren over for udfordringer såsom lavere indkomster, et faldende antal bedrifter, problemer med generationsskifte og et betydeligt tab af arbejdskraft. På trods af faldende budgetbevillinger til den fælles landbrugspolitik (mindre end 25 % i 2021) efterlyser EØSU midler til den fælles landbrugspolitik, der står i et rimeligt forhold til sektorens bæredygtighedsmål. Det anbefales at skifte fra grundlæggende indkomststøtte til økonomiske incitamenter for leveringen af miljømæssige og sociale tjenester, hvilket skaber fleksibilitet for små familielandbrug i en overgangsperiode.
Bekymringerne vedrørende en rimelig levestandard for EU's landbrugere, som øges på grund af inflationen, volatiliteten på energimarkedet og klimaændringerne, understreger behovet for reformer af den fælles landbrugspolitik. EØSU ser gerne, at disse udfordringer tages op i den fælles landbrugspolitik efter 2027, som bør fokusere på anstændige arbejdsvilkår, fremme af en sundere kost, reduktion af madspild og regulering af fødevaremarkederne. Der stilles forslag om kontracykliske komponenter og støtte til produktion af vedvarende energi for at afbøde virkningerne af stigninger i energipriserne og forsyningsafbrydelser. Offentlig-private partnerskabsforsikringsordninger og investeringer i innovation og digitale teknologier foreslås som foranstaltninger, der kan anvendes til at bekæmpe ekstreme klimaforhold og styrke landbrugernes stilling.
Som forberedelse til valget til Europa-Parlamentet i 2024 understreger EØSU behovet for at udforme den fælles landbrugspolitik, så den opfylder de skiftende samfundsmæssige og landbrugsrelaterede behov. Udvalget understreger betydningen af at inddrage interessenter, sikre medlemsstaterne fleksibilitet og strømline de administrative processer i forbindelse med udformning og tilpasning af de strategiske planer. I sidste ende ser EØSU frem til en fælles landbrugspolitik, der skaber en balance mellem at garantere fødevaresikkerheden, beskytte miljøet og fremme de europæiske landbrugeres velfærd i lyset af de globale udfordringer. (ks)
I forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i juni 2024, der danner grundlag for Europas fremtid, arrangerer EØSU som civilsamfundets institutionelle partner sin første civilsamfundsuge med titlen Stå op for demokratiet!
I forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i juni 2024, der danner grundlag for Europas fremtid, arrangerer EØSU som civilsamfundets institutionelle partner sin første civilsamfundsuge med titlen Stå op for demokratiet!
Vil du være med?
Vi samler mennesker i forskellige aldre og med forskellig baggrund, herunder unge, journalister og repræsentanter for EU-institutionerne, så de kan deltage i en livlig debat om spørgsmål, der påvirker vores dagligdag og Europas fremtid. Vi tager fat på de forskellige trusler mod og udfordringer for de demokratiske værdier samt på civilsamfundets forventninger til Europas fremtidige ledere. Vores forslag bliver derefter indarbejdet i EØSU's resolution om valget og specifikke politiske forslag.
#CivSocWeek samler fem vigtige EØSU-initiativer:
Civilsamfundsdage – et årligt flagskibsarrangement, der fremhæver den brede vifte af bidrag fra det organiserede civilsamfund til opbygningen af et EU, der er mere i overensstemmelse med borgernes forventninger med hensyn til vigtige spørgsmål for vores demokratiske samfund. Der tilskyndes således til større inddragelse af civilsamfundet i det europæiske projekt på alle niveauer
Det europæiske borgerinitiativs dag – en årlig konference på højt plan, der udgør et forum og en platform, hvor registrerede og fremtidige borgerinitiativtagere og interessenter kan udveksle oplysninger og erfaringer og fremlægge deres aktiviteter vedrørende borgerinitiativer for offentligheden
Dit Europa, din mening! (YEYS) – et ungdomsarrangement, som forbinder unge fra medlemsstaterne, kandidatlandene og Det Forenede Kongerige med EU og inspirerer dem til at udøve deres demokratiske ret til at stemme. Gennem dynamiske høringsmøder vil unge deltagere engagere sig i debatter, fremme samarbejde og nå til enighed
Civilsamfundsprisen – en årlig pris, som belønner effektive, innovative og kreative projekter, der gennemføres af civilsamfundet og enkeltpersoner. Prisen går i år til initiativer, der belønner effektive, innovative og kreative initiativer til støtte for mental trivsel i Europa og på individuelt eller kollektivt grundlag.
Seminar for journalister, som samler journalister fra medlemsstaterne for at deltage i drøftelserne om demokratiets tilstand i Unionen og det kommende valg til Europa-Parlamentet og for at opleve udvalget i aktion fra første parket.
Kom og vær med og bliv inspireret af vores ekspertledede workshopper og debatter på højt plan. Kom til orde om vigtige spørgsmål for den nye lovgivningscyklus, og få kontakt til civilsamfundsorganisationer og forandringsskabere fra hele Europa!
Den 24. januar sendte det europæiske civilsamfund et åbent brev til formændene for Kommissionen, Europa-Parlamentet og det belgiske formandskab for Rådet for den Europæiske Union. I brevet opfordrer underskriverne indtrængende de tre største institutioner i Den Europæiske Union (EU), der er involveret i EU's beslutningsproces, til at træffe konkrete foranstaltninger til at gennemføre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med civilsamfundsorganisationer inden for samtlige politikområder, jf. artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union.
Den 24. januar sendte det europæiske civilsamfund et åbent brev til formændene for Kommissionen, Europa-Parlamentet og det belgiske formandskab for Rådet for den Europæiske Union. I brevet opfordrer underskriverne indtrængende de tre største institutioner i Den Europæiske Union (EU), der er involveret i EU's beslutningsproces, til at træffe konkrete foranstaltninger til at gennemføre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med civilsamfundsorganisationer inden for samtlige politikområder, jf. artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union.
Det er EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer og Civil Society Europe, der tog initiativ til det åbne brev, der indeholder specifikke forslag til gennemførelse. Brevet har fået støtte fra i alt 156 underskrivere fra 26 medlemsstater. Underskriverne omfatter 39 europæiske netværk, 85 nationale organisationer og 60 medlemmer af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer.
Den civile dialog er på trods af de retlige bestemmelser fortsat mangelfuld og ustruktureret på tværs af EU's institutioner. Derfor opfordrer underskriverne af det åbne brev #EUCivilDialogueNow EU-institutionerne til at:
tage initiativ til en interinstitutionel aftale om civil dialog
oprette ledende stillinger med ansvar for forbindelserne med civilsamfundet i hver enkelt institution
tilskynde til og fremme større samarbejde mellem civile og sociale aktører,
Denne indsats skal tage udgangspunkt i anbefalingerne fra konferencen om Europas fremtid. Som et første skridt foreslår underskriverne en meddelelse fra Kommissionen om styrkelse af den civile dialog på EU-plan.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs opfordring til en blå EU-pagt får støtte fra politiske beslutningstagere og civilsamfundet. Dette momentum drives af en voksende erkendelse af, at det haster med at tackle vandknaphed, og at den blå pagt har potentiale til at levere en samlet løsning på det område.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs opfordring til en blå EU-pagt får støtte fra politiske beslutningstagere og civilsamfundet. Dette momentum drives af en voksende erkendelse af, at det haster med at tackle vandknaphed, og at den blå pagt har potentiale til at levere en samlet løsning på det område.
Et nyligt arrangement i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) gav vigtige interessenter mulighed for at drøfte den blå pagt og dens potentiale til at ændre vandforvaltningspraksis på hele kontinentet med fokus på vandløbsoplande.
"Vi står over for en vandkrise af hidtil uset omfang", sagde EØSU's formand Oliver Röpke. Under henvisning til det kommende valg til Europa-Parlamentet i juni bemærkede han, at vand er et emne, der vedrører alle borgere. "Hvordan vil EU's beslutningstagere håndtere spørgsmålet om vand og de udfordringer, der ligger forude? Det er på tide at stille disse spørgsmål".
MEP Pernille Weiss, der tilsluttede sig opfordringerne til at finde en samlet løsning, slog til lyd for en særlig vandomstillingsfond, der skal støtte virksomheder og lokalsamfund i omstillingen til bæredygtig vandpraksis. FN's særlige rapportør Pedro Arrojo-Agudo understregede, at vandknaphed og klimaændringer ikke kender nogen grænser, og han opfordrede EU til at gå forrest i arbejdet med at finde en global løsning på vandkrisen.
EØSU's opfordring til en blå EU-pagt har fået opbakning fra en bred vifte af interessenter, herunder Compagnie Nationale du Rhône (CNR), en fransk offentlig virksomhed, der forvalter Rhône-floden. CNR's direktør for vandressourcer, Eric Divet, fortalte om virksomhedens gode resultater inden for bæredygtig vandforvaltning, herunder bestræbelserne på at genoprette vådområder, forbedre biodiversiteten i floden og tilpasse sig klimaændringerne.
Kommissionen forventes at offentliggøre sit initiativ om modstandsdygtighed på vandområdet i de kommende måneder. EØSU er parat til at samarbejde med EU-institutionerne og interessenterne om at sikre, at dets forslag til en blå EU-pagt indgår i den næste Kommissions prioriteter. (gb)
Der kan indgives ansøgninger om partnerarrangementer mellem den 4. og 17. marts, og arrangementerne finder sted mellem den 29. maj og den 1. september.
Der kan indgives ansøgninger om partnerarrangementer mellem den 4. og 17. marts, og arrangementerne finder sted mellem den 29. maj og den 1. september.
Hvert år ledsages EU's grønne uge af hundredvis af partnerarrangementer i og uden for Europa, der organiseres af forskellige institutioner, NGO'er, repræsentanter for erhvervslivet, den akademiske verden, skoler og lokale, regionale og nationale forvaltninger blandt mange andre.
Temaet for partnerarrangementerne i 2024 er modstandsdygtighed på vandområdet. Målet er at sætte gang i en debat i hele Unionen om EU's nuværende og fremtidige vandpolitik med fokus på at skabe opmærksomhed og fremme positive samarbejdsbaserede løsninger.
Alle former for arrangementer er velkomne, lige fra workshopper og offentlige debatter til udstillinger og oplysningsarrangementer for familier. Aktiviteterne kan finde sted på lokalt, regionalt, nationalt eller europæisk plan. Yderligere oplysninger og en tidsplan findes her.
Idet EU's blå pagt er et af EØSU's flagskibsinitiativer, er valget af dette tema til partnerarrangementerne en god lejlighed til at formidle de forslag, der blev fremlagt i erklæringen om EU's blå pagt fra oktober 2023, som efterlyser en ny og ambitiøs vandstrategi for Europa på linje med EU's grønne pagt. (gb)
Europa halter bagud med hensyn til konkurrenceevnen og er nødt til hurtigt at tage hånd om manglerne på det indre marked, men på en måde, der er til gavn for både erhvervslivet og europæerne.
Europa halter bagud med hensyn til konkurrenceevnen og er nødt til hurtigt at tage hånd om manglerne på det indre marked, men på en måde, der er til gavn for både erhvervslivet og europæerne.
På EØSU's plenarforsamling i januar blev der afholdt en debat om den europæiske konkurrenceevne og fremtiden for det indre marked. EØSU's udtalelse, som var i centrum for denne debat, er blevet udarbejdet efter anmodning fra det belgiske EU-formandskab, som har givet tilsagn om at bruge sine seks måneder på at sætte fokus på konkurrenceevnen og det indre marked. Udtalelsen vil også bidrage til udarbejdelsen af Enrico Lettas rapport på højt niveau om fremtiden for det indre marked, som skal præsenteres på Det Europæiske Råd i marts.
I udtalelsen understreger EØSU, at det indre marked er nødt til at tilpasse sig til udfordringerne i en verden, der ser meget anderledes ud, end dengang det blev oprettet i 1990'erne. EU står derfor over for et pres fra flere kanter: Det skal opretholde lige konkurrencevilkår og samtidig støtte industrien for at hjælpe med at finansiere den grønne omstilling. Det skal bevare job i Europa og samtidig sikre, at EU's erhvervsliv forbliver konkurrencedygtigt. Og det skal sikre forsyningen af råstoffer og samtidig opretholde arbejds- og miljøstandarderne.
Ordfører Sandra Parthie sagde: "Det indre marked har bidraget til at gøre EU til en af verdens mest magtfulde handelsblokke – men denne magtposition er ved at blive udhulet. I vores udtalelse foreslår vi at fokusere på udviklingen af en europæisk industripolitik, der ikke bare er summen af 27 nationale industripolitikker, men snarere et reelt europæisk syn på vores industrielle potentiale".
Markus Beyrer, generaldirektør for Business Europe, tog ordet på plenarforsamlingen og sagde: "Vi har et problem med vores konkurrenceevne. Vi sakker bagud i forhold til vores globale konkurrenter, og det indre marked er et af de redskaber, vi kan bruge til at afhjælpe dette. Målet er at skabe den margen, der er brug for til at fremme den europæiske model, som vi kender den, herunder de sociale aspekter".
Ludovic Voet, forbundssekretær i Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (ETUC), understregede, at den europæiske sociale kontrakt er grundlaget for det indre marked, og at denne kontrakt skal styrkes. Han tilføjede: "I vores konkurrencebaserede system skal virksomhederne betale rimelige lønninger, tilbyde gode job og ikke skade miljøet. Europa skal fastholde momentum for at sikre en retfærdig grøn omstilling".
EØSU's udtalelse indeholder et forslag om at udpege en kommissær for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i den næste Kommission med en femårsplan for udviklingen af sikre og bæredygtige tjenesteydelser af almen økonomisk interesse af høj kvalitet. Disse tjenesteydelser tegner sig for 25 % af EU's BNP og 20 % af den samlede beskæftigelse, og de omfatter vigtige sektorer som transport, energi, kommunikation og adgang til vand og sanitet. De har dog også stor betydning inden for sundhedspleje og sociale tjenester. (dm)
Den politiske beslutningstagning skal altid have borgernes og arbejdstagernes bekymringer og velfærd i centrum. Det er vigtige menneskelige faktorer, som der skal tages hensyn til, og den eneste måde at sikre anstændige levevilkår på. Gennem politikker, der sikrer anstændige vilkår for alle, kan vi øge tilliden til og skabe udbredt accept af de nuværende og fremtidige politiske foranstaltninger og forebygge utilfredshed i befolkningen, der skaber grobund for højreorienteret populisme og ekstremisme.
Disse bekymringer har dannet grundlag for Arbejdstagergruppens prioriteter for 2023-2025, som klart opfordrer de kommende EU-ledere til at sætte en progressiv dagsorden med en mere social og human dimension i centrum. Efter årtiers kriser, som de europæiske borgere og arbejdstagere utvetydigt har båret omkostninger ved, er det vores håb, at EU-debatten igen kan bevæge sig i retning af det, der virkelig betyder noget, nemlig sociale fremskridt.
Vores prioriteter skitserer Arbejdstagergruppens vision om et Europa, der ikke blot er socialt og bæredygtigt, men som også værner om retsstatsprincippet, menneskerettighederne, ligestillingen mellem kønnene, solidariteten og diversiteten. Vi har brug for et Europa, der har bekæmpelse af uligheder, fattigdom og klimakrisen og sikring af en retfærdig grøn og digital omstilling og anstændigt arbejde for alle som prioritet. Det er den bedste måde at styrke vores demokrati og samfund på og give alle mennesker deri mere indflydelse. Vi håber, at denne vision vil blive taget med i betragtning.
På vej mod en omfattende strategi for EU's træindustri
På sin plenarforsamling i januar drøftede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) konsekvenserne af klimaændringer og miljøforringelse for fred, sikkerhed og forsvar. Udvalget understreger, at der er et presserende behov for at investere i at finde solide løsninger på disse globale udfordringer.
På sin plenarforsamling i januar drøftede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) konsekvenserne af klimaændringer og miljøforringelse for fred, sikkerhed og forsvar. Udvalget understreger, at der er et presserende behov for at investere i at finde solide løsninger på disse globale udfordringer.
I betragtning af at EU-projektets grundlæggende opgave er at fremme og bevare fred, er Europa nødt til at intensivere sin fredsopbyggende indsats.
I udtalelsen understreger EØSU, at fremme af fred er uløseligt forbundet med at bevare og fremme grundlæggende rettigheder og demokrati. EØSU mener derfor, at det er bydende nødvendigt fortsat at integrere sammenhængen mellem klima og sikkerhed i EU's eksterne politikker. Dette bør ske ved at skabe proaktive grænseflader mellem de institutioner, der er ansvarlige for eksterne forbindelser, EU's interne samhørighed og medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarstjenester. Udtrykket "sammenhængen mellem klima og sikkerhed" henviser til konsekvenserne af både klimaændringer og miljøforringelse for fred, sikkerhed og forsvar.
Özlem Yildirim, medlem af EØSU og ordfører for udtalelsen, sagde: "EØSU foreslår også specifikke foranstaltninger til effektiv forebyggelse, navnlig investering i solide løsninger, forberedelse af beslutningsprocesserne på kommende spændinger og frem for alt etablering af en reel strategi på dette område på EU-plan. Hurtig og effektiv overholdelse af klimaforpligtelserne fra alle parters side er også en vigtig forebyggende løftestang!"
I Kommissionens forslag tages der hensyn til sammenhængen mellem klima og sikkerhed. EØSU mener imidlertid, at der mangler en fastlæggelse af geografiske, politiske og militære parametre i dokumentet, da der ikke tages højde for, at den omtalte sammenhæng fortsat er under udvikling, og at situationen vil blive forværret og kan føre til alvorlige spændinger mellem medlemsstaterne. Kommissionen og medlemsstaterne er nødt til at føre en permanent specifik dialog om sammenhængen mellem klima og sikkerhed. (at)
