Af Lorenza Campagnolo, forskningskoordinator, og CMCC -teamet, der er involveret i denne studie

Studien om Klimaændringernes omkostninger for husholdninger og familier i EU var en god lejlighed til at kaste lys over, hvordan de omkostninger, der er forbundet med tilpasningsforanstaltninger, modvirkningspolitikker og virkningerne af klimaændringerne, påvirker husholdningerne i EU afhængigt af, hvilken region de befinder sig i, og deres socioøkonomiske karakteristika. Studien anerkender, at litteraturen er mangelfuld uden nogen bred vurdering af omkostningerne ved klimaændringer med fokus på EU's husholdninger.

Den foreslår også nye metoder og resultater, der kombinerer Eurostats oplysninger om husstandsindkomst og -udgifter, klimarelaterede farer samt modelleringsværktøjer. Vores studie undersøger såvel tab af husstandsindkomst og klimarelaterede udgifter som en direkte følge af virkningerne af klimaændringer eller tilpasningsbehov.

Klimaændringerne vil få forskellige konsekvenser for forskellige regioner og socioøkonomiske grupper i EU i 2050. I et moderat klimaændringsscenarie vil der sandsynligvis ske stigninger i husholdningernes udgifter til sundhed i de nordlige og sydlige dele af EU, i udgifter til fødevare i de østlige, vestlige og sydlige områder, i udgifter til el i alle regioner og til forsikring især i den nordlige del. Denne udgiftsstigning vil lægge en tung byrde på de fattigere husholdninger, som i mindre grad vil være i stand til at diversificere forbruget og have begrænset tilpasningsevne. Samtidig vil der opstå tab af arbejdsindkomster i den sydlige del af EU, og det samlede indkomsttab vil være udbredt i alle regioner.

Der vil være negative og regressive følger (større pres på fattigere husholdninger end på rigere husholdninger) på en lang række udgifter til varer/tjenester og indtægtskilder, navnlig i den sydlige del af EU (sundheds-, el- og forsikringsudgifter og den samlede arbejdsindkomst), men også marginalt i østlige (fødevareudgifter) og nordlige regioner (el- og forsikringsudgifter). Klimaændringerne vil sandsynligvis øge antallet af mennesker i EU, der er truet af fattigdom. Scenarier for modvirkning af klimaændringer vil sandsynligvis mindske dette og fremme en hurtigere lønvækst for lavtuddannet arbejdskraft sammenlignet med højt kvalificeret arbejdskraft.

De vigtigste anbefalinger til de politiske beslutningstagere er at prioritere regioner, som det er tilfældet i de sydlige dele af EU, som oplever negative konsekvenser for husholdningerne og samtidig tilbagegang, samt at styrke indkomststøtteforanstaltningerne og skræddersy dem til de mest sårbare dele af befolkningen i disse regioner. Klimaændringernes multisektorielle karakter kræver desuden horisontal politisk integration for at gøre politikudformningen mere effektiv.

Studien, som blev gennemført af CMCC efter anmodning fra gruppen af civilsamfundsorganisationer, og resuméet heraf kan downloades fra EØSU's hjemmeside.

Under overskriften Et spørgsmål til... besvarede EØSU-medlem Stoyan Tchoukanov et spørgsmål om den udtalelse, han har udarbejdet til vedtagelse på plenarforsamlingen i januar.

EØSU's spørgsmål: "Du er ordfører for udtalelsen om Fremme af uafhængig og bæredygtig fødevareproduktion: strategier for den fælles landbrugspolitik efter 2027. Hvad foreslår udvalget i sin udtalelse, navnlig vedrørende den fælles landbrugspolitik efter 2027 og bæredygtig fødevareproduktion?

Ny studie på foranledning af EØSU's Arbejdsgivergruppe

EU har altid ihærdigt fremmet økonomisk integration med resten af verden. I en fredelig verden, der styres af et regelbaseret system, har denne strategi gjort Europa til en af de vigtigste globale handelsmagter og en af de mest velstående regioner.

Covid-19-pandemien, der blev efterfulgt af Ruslands invasion af Ukraine, har grundlæggende ændret dynamikken for åbenhed og økonomisk integration og varslet en lang og møjsommelig kamp for at bevare EU's velstand. Disse ødelæggende begivenheder har vist, hvor vigtigt det er, at EU bliver mere robust og i stand til på effektiv vis at beskytte sine strategiske interesser.

EU forbereder sig på at tage disse udfordringer op, hvilket kan signalere et skift væk fra det multilaterale, regelbaserede handelssystem, der har været kendetegnende for tiden efter Anden Verdenskrig og har ikke råd til at være uklar med hensyn til, hvad strategisk autonomi indebærer.

Studien, som er udarbejdet af Centre for European Policy Studies (CEPS), går i dybden med disse komplekse spørgsmål, udforsker EU svagheder og fremsætter en række anbefalinger til, hvordan strategisk autonomi kan opnås. Studien er bestilt af EØSU på foranledning af EØSU's arbejdsgivergruppe og er udarbejdet af CEPS.

Du kan læse studien her: https://europa.eu/!n98Tdd

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) årlige statusrapport for 2023 var ikke særlig opmuntrende: EU vil muligvis ikke opfylde størstedelen af målene inden 2030. Navnlig er udsigterne for forbrugsfodaftrykket, energiforbruget, den cirkulære produktion og økologisk landbrug særligt alvorlige, selv om resten – fra biodiversitet til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer – ikke ser bedre ud.

Med hensyn til COP28-resultaterne er der ikke meget tid at give af. Som debatten på EØSU's plenarforsamling i december viste, er civilsamfundet langt fra tilfreds med konklusionerne: Teksten er mangelfuld med hensyn til, hvordan og hvem der skal betale, og rigere på ord end på konkrete tiltag (på trods af, at fossile brændstoffer for første gang fremhæves som årsag til klimaændringerne)). Målet om at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur inden udgangen af århundredet til 1,5 ° C vil sandsynligvis ikke blive nået, da denne temperaturstigning højst sandsynligt vil blive nået inden for fem år. Det varmeste år, der er registreret, er 2023, hvor hver måned siden juni har været den varmeste nogensinde, siden man begyndte at registrere temperaturer.

Dette dystre billede må ikke afskrække os. Det bør derimod motivere os: Der er brug for handling. Det er hverken tid til forsigtige gode intentioner (vi har haft masser af dem tidligere, og se hvor vi er nu), eller til at vende tilbage til spareforanstaltninger. Principperne for retfærdig omstilling med økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed skal gennemtrænge hver enkelt EU-politik. Og dette skal i overensstemmelse med EØSU's seneste udtalelse om emnet omfatte vedtagelse af et direktiv om en retfærdig omstilling på EU-plan for arbejdslivet: kun hvis alle er om bord, vil den gigantiske opgave, der ligger foran os, kunne løses. Hvis omkostningerne herved lægges over på de mest sårbare, som det så ofte er tilfældet allerede, vil den højreekstremistiske populisme vokse. På det tidspunkt vil det være for sent, selv om de katastrofale virkninger af klimaændringerne ikke kan benægtes.