En af talerne i panelet ved Connecting EU 2024 om undersøgende journalistik var Lukaš Diko, direktør for Efterforskningscentret Ján Kuciak. I sin tale til os redegjorde han for det arbejde, der udføres af undersøgende journalister i Slovakiet i dag, hvor den umiddelbare støtte til den frie presse og bekæmpelsen af korruption efter mordet på Ján Kuciak nu er slået om til manglende tillid til uafhængige medier og en fjendtlig indstilling over for journalister.

1.  Mordet på din kollega Ján Kuciak, det første mord på en journalist i Slovakiet siden landets uafhængighed, har sendt chokbølger ikke blot gennem dit hjemland, men også gennem EU. Hvad er seneste nyt i retssagen mod gerningsmændene?

Det er seks et halvt år siden, at Ján Kuciak og hans forlovede Martina Kušnírová blev myrdet på grund af Jáns undersøgende arbejde. På trods af dette verserer retssagen stadig, og den kan vare længe endnu. På nuværende tidspunkt er morderen, hans chauffør og mellemmanden blevet idømt lange fængselsstraffe. Retssagerne mod den påståede bagmand, forretningsmanden Marian Kočner, og hans medsammensvorne Alena Zsuzsová, som ifølge efterforskningen beordrede mordet, afventer imidlertid udfaldet af højesterets afgørelser i ankesagerne. Alena Zsuzsová blev dømt ved retten i første instans, mens Kočner blev frikendt. En fornyet behandling af sagen er også en mulighed afhængigt af den forestående afgørelse. Såvel Marian Kočner som Alena Zsuzsová havde allerede afsonet lange fængselsstraffe for andre forbrydelser. Vi har på Efterforskningscentret Ján Kuciak (ICJK) fulgt retssagen nøje, da et af vores vigtigste mål er at bevare Jans arv ved at fortsætte hans undersøgende arbejde.

2. Efter det allerførste chok og protester mod mordene, som førte til daværende premierminister Robert Ficos afgang, hvad har så efter din mening ændret sig i den offentlige mening, der kunne få Robert Fico tilbage til magten?

Efter drabene på Ján og Martina i 2018 var hele landet i chok. Slovakiet oplevede sine største folkelige protester siden fløjlsrevolutionen i 1989, som førte til kommunismens fald. Protesterne førte til, at premierminister Robert Fico og indenrigsminister Robert Kaliňák måtte træde tilbage. Folk bakkede journalisterne op, alle ville være undersøgende journalister, og folk interesserede sig for korruption. Oppositionen red med på denne bølge og vandt valget i 2020 med en dagsorden om bekæmpelse af korruption. Men kort tid efter brød covid-19-pandemien ud med alle dertil knyttede problemer, dårlig forvaltning og politisk uro. Som erfaren politiker udnyttede Robert Fico vaccineskeptikernes protester, hvilket gav ham momentum. Da krigen mod Ukraine brød ud, indtog hans prorussiske fortællinger en større plads, hvilket hjalp hans parti, Smer, med at genvinde støtte. Slovakiet er særlig sårbart over for propaganda og hoaxes, og disse faktorer var medvirkende til, at Robert Fico og hans parti vandt valget i 2023.

3. Hvor farligt er det at være undersøgende journalist i Slovakiet i dag? Hvilke nye trusler støder du på i dit arbejde?

I løbet af de seneste år er fire undersøgende journalister blevet myrdet i EU-medlemsstater. Daphne Caruana Galizia i Malta i 2017, Ján Kuciak i Slovakiet i 2018, Giorgos Karaivaz i Grækenland i 2021 og Peter de Vries i Nederlandene i 2021. Det er blevet farligt at være undersøgende journalist i Europa. Men vi kan også konstatere, at et mord på en journalist ikke kan lukke munden på sandheden. Sandheden vil i sidste ende komme for dagen. Det har vi været vidne til i alle disse lande.

På trods af disse forfærdelige mord oplever vi fortsat et stigende antal verbale angreb og onlineangreb på journalister i Slovakiet, som ofte anspores af politikere, herunder premierministeren, og som ofte tilskynder til chikane og smædekampagner mod journalister. Denne fjendtlige stemning imod journalister og uafhængige medier fører igen til andre handlinger mod dem. Vi har for nylig oplevet en stigning i antallet af strategiske retssager mod offentligt engagement, hvor eksempelvis premierminister Robert Fico har anlagt sag mod chefredaktøren for Aktuality.sk for at bruge hans foto på et bogomslag. Den seneste sag vedrørte misbrug af retshåndhævelse til at intimidere journalister, hvilket vores kollega i ICJK blev udsat for. Alle disse angreb fører til, at offentlighedens tillid til de uafhængige medier undergraves, og at der generelt hersker en fjendtlig indstilling over for journalister. Som følge heraf er antallet af undersøgende journalister i landet faldende, og der er ikke mange unge mennesker, der ønsker at blive undersøgende journalister. Hvis man skal sige noget positivt, så er det, at vi i ICJK har kunnet indlede projektet Safe.journalism.sk, som tilbyder uddannelse i personlig og digital sikkerhed for journalister samt juridisk og psykosocial bistand til journalister, der konfronteres med trusler og angreb.

Lukáš Diko er chefredaktør og formand for Efterforskningscentret Ján Kuciak(ICJK). Lukaš er undersøgende journalist og medieleder med mere end 20 års erfaring. Han har arbejdet som chef for nyheder, sport og offentlige anliggender i det slovakiske offentlige radio- og tv-selskab RTVS. Lukaš er også medforfatter til de slovakiske journalisters etiske kodeks, der blev vedtaget i 2011.

Af Alain COHEUR

Sundhed er en grundsten i EU's modstandskraft og velstand. Det er langt fra et ligegyldigt emne, men derimod en vigtig prioritet for alle europæiske borgere, da vi alle før eller siden får brug for sundhedssystemet. Sundhed var omdrejningspunktet under covid-19. Desværre udnyttede Kommissionens formand Ursula von der Leyen ikke sin position til at gribe den enestående mulighed for at gøre sundhed til en væsentlig del af alle andre politikområder ved at fremme en tværsektoriel integration af sundhedspolitikken.

Vi er nødt til at overvinde sektoropdelingen og udvikle en mere sammenhængende, samhørig og inklusiv europæisk model, der understøtter en retfærdig omstilling for alle og ikke lader nogen i stikken. Vi skal bringe alle interessenter sammen, styrke den sociale dialog og inddrage civilsamfundet – fra politikudformning til implementering og evaluering.

Udvalget efterlyser et europæisk flagskibsinitiativ for sundhed: et samlende initiativ, der bygger på europæisk solidaritet, og som kan styrke vores sundhedssystemer, bekæmpe uligheder på sundhedsområdet og beskytte mod fremtidige kriser. Nedenfor nævnes nogle af de aspekter, der skal være omdrejningspunktet i dette omfattende initiativ:

• Den europæiske pleje- og sundhedsgaranti: et løfte til alle europæiske borgere om at sikre lige og universel adgang til pleje af høj kvalitet.
• One Health-modellen: menneskers sundhed er uløseligt forbundet med dyre-, plante- og miljøsundhed. Klimaændringer, pandemier og tab af biodiversitet er alle trusler, der tvinger os til at anlægge en holistisk tilgang.
• Modernisering af vores sundhedssystemer ved hjælp af digitale værktøjer og kunstig intelligens med fokus på cybersikkerhed og forbedring af borgernes og sundhedspersonalets digitale færdigheder.
• Strategiske social- og sundhedsinvesteringer. Investeringer i sundhed har en positiv indvirkning på borgernes trivsel og Europas konkurrenceevne.
• Sikring af adgang til lægemidler og opbygning af en innovativ og konkurrencedygtig europæisk industri. Fremskridt på dette område skal gøre det muligt for os at prioritere sundhed og offentlighedens interesse og mindske vores afhængighed af globale forsyningskæder. Produktion på europæisk jord er afgørende for at sikre vores suverænitet på sundhedsområdet.
• Sikring af tilstrækkeligt veluddannet, vellønnet sundhedspersonale ved hjælp af attraktive arbejdsforhold, investering i uddannelse, berigende karrierer og løbende støtte til sundhedspersonalet.
• Styrkede politikker for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, især ved hjælp af arbejdsmedicin, programmer for screening på arbejdspladsen og beskyttelse af arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stoffer og mutagener.
• Bekæmpelse af problemet med ikkeoverførbare sygdomme og udfordringen med sjældne sygdomme skal prioriteres. Det er en kamp mod uligheder på sundhedsområdet, som har flere årsager.

Af Alexandra Borchardt

Lidt provokerende sagt er journalistik og generativ AI to modstridende parter: journalistik handler om fakta, mens AI beregner sandsynligheder. Eller måske synes du, at det er fint, hvis journalister bare udfylder hullerne i en reportage med noget, der lyder sandsynligt? Det er nemlig lige præcis sådan, at generativ AI fungerer. Ikke desto mindre skaber GenAI enorme muligheder for at styrke journalistikken. Den kan anvendes til alt fra brainstormingidéer, interviewspørgsmål og overskrifter til datajournalistik og hurtig dokumentanalyse. GenAI er hverken bundet af format eller sprog og kan omdanne tekster til videoer, podcasts og visuelt materiale. Den kan transskribere, oversætte, illustrere og gøre indhold tilgængeligt i chatformater. Den kan bidrage til at få indhold ud til borgere, der tidligere har været underforsynede: målgrupper i små lokalområder, folk medlæse - eller forståelsesproblemer eller andre funktionsnedsættelser, eller folk, der simpelthen ikke er interesserede i at forbruge journalistik på traditionel vis. Ezra Eeman, direktør for strategi og innovation hos NPO, Nederlandenes offentlige radio- og tv-selskab, udtaler: "Med generativ AI kan vi i højere grad leve op til vores public service-ansvar. GenAI vil forbedre interaktivitet, tilgængelighed og kreativitet. AI hjælper os med at levere mere indhold til vores publikum."

Men selv om nogle aktører i branchen tydeligvis allerede har meget store forventninger til generativ AI, indebærer denne teknologi betydelige risici for journalistikken. De to største handler om et generelt tab af tillid til information og yderligere udhuling eller endda et manglende grundlag for branchens forretningsmodeller. Som allerede nævnt er "hallucinationer" – det begreb, der anvendes til at beskrive generativ AI's tendens til at udarbejde svar og præsentere dem som troværdige ved hjælp af fakta- og kilde-"lookalikes" – rent faktisk et kendetegn ved teknologien frem for en bug. Udfordringen er imidlertid endnu større. Da GenAI gør det muligt for alle at skabe enhver form for indhold på få minutter, herunder deepfakes, er der fare for, at offentligheden mister tilliden til alt det indhold, der udbydes. Mediekundskaben råder allerede alle til at være skeptiske over for onlineindhold. Denne sunde skepsis kan udvikle sig til direkte mistillid, hvis fabrikeret indhold bliver mere udbredt. Det står endnu ikke klart, om traditionelle medieforetagender vil få noget ud af at være foregangsbilleder i denne verden af information, eller om alle medier vil blive betragtet som upålidelige i denne sammenhæng.

Den voldsomme stigning i generative søgninger forstærker katastrofen, da den truer med at gøre journalistik mere og mere usynlig. Mens en Google-søgning tidligere resulterede i en række links, hvoraf mange førte til pålidelige medieforetagender, formes søgeresultatet nu i stigende grad af GenAI. Brugerne får et umiddelbart svar i tekstform. De behøver ikke længere at sætte sig mere grundigt ind i tingene. Det er ikke så underligt, at panikken breder sig hos ledere i mediebranchen. Mange af dem presser på for at indføre AI af effektivitetshensyn, hvilket naturligvis ikke løser problemet, når der tværtimod er behov for endnu flere investeringer i kvalitetsjournalistik for at vise publikum forskellene mellem det, der bare er "indhold" på den ene side, og veldokumenteret, nøjagtig og pålidelig journalistik på den anden side.

Der er behov for en etisk tilgang til brugen af AI i medierne. For det første har medieorganisationer brug for en AI-strategi og for at fokusere på, hvad teknologien kan bidrage med i leveringen af public service. Ressourcerne skal målrettes mod de mest hensigtsmæssige resultater og anvendes i overensstemmelse hermed – altid i erkendelse af, at AI har betydelige miljømæssige og samfundsmæssige omkostninger. Det bør altid være en mulighed at sige nej. Medieorganisationerne bør også udnytte deres magt og indflydelse i forbindelse med indkøb af produkter, udøve lobbyvirksomhed med henblik på regulering og deltage i debatter om ophavsret og databeskyttelse. Der står meget på spil. Det er bydende nødvendigt, at alle virksomheder regelmæssigt kontrollerer, at de anvendte produkter ikke bygger på bias og stereotyper, så det undgås, at skadelige virkninger forstærkes. Endelig er det farligt at stå alene i dette miljø under hastig forandring, hvor utallige nye produkter markedsføres hver eneste dag. Deltagelse i og fremme af samarbejde internt i branchen og mellem branchen og teknologivirksomheder er afgørende for at udstikke en ansvarlig kurs.

Der er dog ingen tvivl om, at GenAI i meget høj grad vil øge mediernes afhængighed af store teknologivirksomheder. Desto mere teknologivirksomheder integrerer AI-værktøjer i applikationer, som mennesker bruger i deres dagligdag, jo mindre kontrol vil medieorganisationer have over praksis, processer og produkter. Deres etiske retningslinjer vil så eventuelt blot være et supplement til noget, der for længst er truffet beslutning om andre steder.

I lyset af ovenstående vil følgende hypotese måske komme som en overraskelse: morgendagens journalistik vil måske ligne gårsdagens – og forhåbentlig være bedre. Men en del af journalistikken, som den ser ud i dag, vil forsvinde. Som det altid har været tilfældet, vil journalistik handle om fakta, overraskelser, historiefortælling og indsatsen for at drage magten til ansvar. Journalistik vil handle om at opbygge et stabilt, loyalt og tillidsbaseret samspil med publikum ved at yde vejledning, indlede samtaler og støtte lokalsamfund. I en verden kendetegnet ved kunstigt indhold vil det, som rigtige mennesker siger, tænker og føler være ekstra værdifuldt. Journalister har enestående forudsætninger for at formidle dette. Men AI kan hjælpe journalistikken med at blive bedre, så den kan betjene enkeltpersoner og grupper i overensstemmelse med deres behov og livssituation og blive mere inkluderende, lokal og beriget med data på måder, der ikke tidligere var økonomisk overkommelige. Anne Lagercrantz, administrerende vicedirektør for svensk TV, har sagt følgende om AI: "Kunstig intelligens vil ændre journalistikken på grundlæggende vis, men forhåbentlig ikke vores rolle i samfundet. Vi er nødt til at arbejde på at forbedre mediebranchens troværdighed. Vi skal skabe sikre rum, hvor der leveres pålidelig information." Det kan konkluderes, at AI-tidsalderen ikke udgør den største risiko for selve journalistikken, men for branchens forretningsmodeller.

Denne tekst er baseret på en rapport "Trusted Journalism in the Age of Generative AI", der kan downloades gratis, og som er offentliggjort af Den Europæiske Radiounion i 2024. Den er researchet og skrevet af Alexandra Borchardt, Kati Bremme, Felix Simon og Olle Zachrison.

Opbakning til udvidelse: Et engagement i Europas fremtid

Udvidelsen og integrationen af kandidatlandene i Den Europæiske Union handler om andet og mere end blot en større Union. Der er nemlig tale om en geostrategisk investering i fred, stabilitet, sikkerhed og socioøkonomisk udvikling, som styrker vores kontinents demokratiske struktur. Udvidelsen af EU er dermed et effektivt redskab til at udbrede og holde fast i de europæiske kerneværdier. Vores etablerede bilaterale organer med civilsamfundet i kandidatlandene er fælles rådgivende udvalg og civilsamfundsplatforme, initiativet vedrørende medlemmer fra kandidatlande og det faktum, at landebesøg vedrørende retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder er udvidet til også at omfatte kandidatlande. Disse er eksempler på EØSU's engagement med hensyn til både at uddybe og udvide Unionen. Vores arbejde viser, at fremskridt med de nødvendige interne reformer både kan og bør gå hånd i hånd med integrationen af kandidatlande. Trods stadige udfordringer i en række kandidatlande bør disse forhindringer puste nyt liv i vores samarbejde med kandidatlandene snarere end at hindre fremskridt.

EØSU har spillet en central rolle i EU-udvidelsen ved at deltage i Vestbalkan-ministermødet i Skopje og indgå i et tæt samarbejde med lederne fra flere kandidatlande. Vores aktiviteter har til formål at vurdere, hvorvidt kandidatlandene er parate til at opfylde Københavnskriterierne. Endnu en gang understreger vi, at vi er dybt engagerede i en inklusiv og retfærdig dialog med alle EØSU-medlemmer, herunder naturligvis også med medlemmer fra kandidatlande. Derfor er jeg stolt over at kunne fortælle, at initiativet vedrørende medlemmer fra kandidatlande, som blev skudt i gang i februar under overværelse af Albaniens premierminister Edi Rama og Montenegros premierminister Milojko Spajić, er en hjørnesten i mit formandskabs manifest.

Udvalget inddrager aktivt medlemmer fra kandidatlande og er dermed førende blandt EU-institutionerne med hensyn til gradvis integration af kandidatlandene. Resultaterne af dette initiativ er konkrete og anerkendes i stadig stigende grad i kandidatlandene og i EU, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU-kommissær med ansvar for udvidelse, Oliver Várhelyi, i høj grad bakker op om projektet. Formålet med initiativet er ikke blot at skabe fordele her og nu. Hensigten er også at opbygge et solidt grundlag for kandidatlandenes, deres borgeres og deres dynamiske civilsamfunds forhåbninger på længere sigt. Initiativet giver civilsamfundet i disse lande mulighed for at deltage direkte i EU's beslutningsproces og holde gang i processen med at skabe de nødvendige reformer. I alt 146 medlemmer fra forskellige kandidatlande har deltaget aktivt i udtalelser om udvidelsesrelaterede emner såsom EU's samhørighedspolitik, det indre marked, bæredygtighed i landbrugsfødevaresektoren og mangel på kvalificeret arbejdskraft.

De blandede rådgivende udvalg og civilsamfundsplatformene udgør en kritisk platform for dialog mellem forskellige aktører og sikrer, at alle bliver hørt under beslutningsprocessen. Der findes i øjeblikket blandede rådgivende udvalg med Montenegro, Serbien og Tyrkiet, mens der navnlig er oprettet civilsamfundsplatforme med Ukraine og Moldova. Det blandede rådgivende udvalg med Nordmakedonien forventes at komme i gang igen, så snart den første forhandlingsklynge åbner, og samtidig er et nyt udvalg for Albanien godt på vej. Det kommende civilsamfundsforum på højt plan, som er tilegnet udvidelse og løber af stablen den 24. oktober parallelt med EØSU's plenarforsamling, vil styrke dette engagement yderligere. Forummet, som arrangeres i samarbejde med Kommissionen, bliver samlingspunkt for EØSU-medlemmer, omkring 100 medlemmer fra kandidatlande og ledende politikere fra medlemsstaterne og kandidatlandene. Her skal de undersøge, hvilken rolle den civile og sociale dialog spiller for en vellykket EU-udvidelse. Forummet vil sætte fokus på, hvordan den sociale dialog er med til at fremme indsatsen for at blive en del af EU, optimere den grønne og den digitale omstilling og værne om EU's grundlæggende værdier.

I sin egenskab af forbindelsesled mellem civilsamfundet og EU-institutionerne gør EØSU en stor indsats for at styrke og bakke op om de stemmer, der stræber efter frihed, demokrati og socioøkonomisk velstand – og i sidste ende fremmes en tættere integration i kandidatlandene og EU. Sammen skaber vi en lysere fremtid for Europa – en fremtid, som er inkluderende, præget af velstand og hvor vi står sammen. Udvalgets engagement i udvidelsen er urokkeligt, og vores aktiviteter er et vidnesbyrd om vores tro på et mere integreret og samlet set mere modstandsdygtigt Europa.

Oliver Röpke

Formand for EØSU

Månedens gæst er Alexandra Borchardt, som var hovedtaler på EØSU's Connecting EU-seminar 2024. Som hovedforfatter til EBU News Report 2024  om indvirkningen af AI på journalistik analyserer hun udsigterne for ansvarlig journalistik efter den hurtige stigning i generativ AI. Selv om nogle personer i mediebranchen allerede er helt oppe at køre af begejstring over løfterne vedrørende AI, er de risici, som generativ AI medfører, betydelige – men det samme er mulighederne.

Alexandra Borchardt er ledende journalist, selvstændig konsulent, universitetslærer og medieforsker med mere end 25 års erfaring på nyhedsområdet, hvoraf de 15 har været i ledende stillinger. Gennem de seneste fem år har hun vejledt 26 europæiske forlag i den digitale omstilling i kraft af sin rolle som coach i programmet "Table Stakes Europe" under World Association of News Publishers (WAN-IFRA). Du kan læse mere om hendes arbejde her.