Af Stefano Mallia, formand for Arbejdsgivergruppen i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
Med de seneste to årtiers viden og syv udvidelsesbølger siden starten af det europæiske projekt vil det sikkert være hensigtsmæssigt at fejre årsdagen for "big bang"-udvidelsen i 2004 med fakta og tal for at fjerne følelsesmæssige debatter forud for valget til Europa-Parlamentet i juni.
Af Stefano Mallia, formand for Arbejdsgivergruppen i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
Med de seneste to årtiers viden og syv udvidelsesbølger siden starten af det europæiske projekt vil det sikkert være hensigtsmæssigt at fejre årsdagen for "big bang"-udvidelsen i 2004 med fakta og tal for at fjerne følelsesmæssige debatter forud for valget til Europa-Parlamentet i juni.
Krigen i Ukraine, som nu har varet tre år, har sat udvidelsesspørgsmålet øverst på den europæiske geopolitiske dagsorden. Den kandidatstatus, der hurtigt blev tildelt Ukraine, Moldova, Bosnien-Hercegovina og Georgien, samt de tiltrædelsesforhandlinger, der endelig er blevet indledt med Nordmakedonien og Albanien, er positive gennembrud for en politik, der har stået i stampe i årevis.
For at sikre, at kursen for dette nye momentum fastholdes, bør vi redegøre tydeligt for forretningsgrundlaget.
Demokratisering og retsstatsprincippet er naturligvis urørlige principper, og det samme gælder den meritbaserede tilgang i udvidelsesprocessen, som ikke giver mulighed for at skyde nogen genveje. I sidste ende skal borgerne imidlertid kunne være sikre på de potentielle økonomiske gevinster og velstanden for den næste generation af europæere.
Hvis fortiden giver et fingerpeg om fremtiden, kan vi med sikkerhed sige, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved det forretningsmæssige argument. Handelen mellem gamle og nye medlemsstater blev næsten tredoblet under den formelle førtiltrædelsesproces fra 1994 til 2004 og handelen mellem de nye medlemsstater femdoblet. EU-15 voksede i gennemsnit med 4 % om året fra begyndelsen af tiltrædelsesprocessen til 2008, og tiltrædelsesprocessen bidrog med halvdelen af denne vækst og skabte 3 millioner nye job mellem 2002 og 2008.
Covid-19 og krigen i Ukraine har vist, at EU er nødt til at genoverveje sin økonomiske modstandsdygtighed, navnlig i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling. REPowerEU lægger op til en forøgelse af den europæiske produktion af vedvarende energi. I forordningen om nettonulindustri og forordningen om kritiske råstoffer opfordres der til, at 40 % af de grønne værdikæder og af værdikæderne for råstoffer omdirigeres til EU. EU-kandidatlande, navnlig Ukraine, kan spille en vigtig rolle ved at skabe større økonomisk sikkerhed.
Med hensyn til naturressourcer har Ukraine de største gasreserver i Europa efter Norge. Landet producerer også nogle af de største mængder vandkraft i Europa og kan øge sin produktion sammen med andre grønne energikilder såsom vind, sol og biomasse. Ukraine har også været en stor eksportør af metaller og hjemsted for forekomster af litium og sjældne jordarter, som er afgørende for den grønne og den digitale industri.
Samtidig er Ukraines landbrugsindustri en af de største i verden. Dens integration i det indre marked vil øge EU's fødevaresikkerhed betydeligt.
Fordelene for landene på Vestbalkan ved øget deltagelse i det indre marked er også krystalklare. Kroatiens BNP er f.eks. steget støt, siden landet tiltrådte EU i 2013, hvilket giver sig udslag i højere indkomster for landets borgere med en gennemsnitlig stigning i BNP pr. indbygger på 67 % (en stigning fra 10.440 EUR i 2013 til over 17.240 EUR).
Vejen til et EU-medlemskab for op til ni nye lande vil være besværlig, men der er ingen andre alternativer: Hvis EU ønsker at være en global magt, må det først blive en lokal magt.
Vores særlige gæst, tidligere formand for Europa-Parlamentet, Pat Cox, husker "big bang"-udvidelsen for 20 år siden som en tid med enestående håb, hvor kontinentet endelig igen kunne trække vejret frit med begge sine lunger: øst og vest. Og mens Putins myte om det slaviske broderskab udleves til lyden af braget fra ballistiske missiler, er EU fortsat en frivillig union bestående af frie og suveræne folk og baseret på kerneværdierne respekt for menneskerettighederne, lighed og retsstatsprincippet.
Vores særlige gæst, tidligere formand for Europa-Parlamentet, Pat Cox, husker "big bang"-udvidelsen for 20 år siden som en tid med enestående håb, hvor kontinentet endelig igen kunne trække vejret frit med begge sine lunger: øst og vest. Og mens Putins myte om det slaviske broderskab udleves til lyden af braget fra ballistiske missiler, er EU fortsat en frivillig union bestående af frie og suveræne folk og baseret på kerneværdierne respekt for menneskerettighederne, lighed og retsstatsprincippet.
Det irske rådsformandskabs arrangement i Dublin den 1. maj 2004 og velkomstceremonien i Europa-Parlamentet i Strasbourg den 3. maj 2004 skiller sig for mit vedkommende ud politisk, men også følelsesmæssigt som dage med enestående positivitet og håb og med symbolik i form af hjemvenden, genforening og et kontinentet, der igen trak vejret frit med begge sine lunger: øst og vest. I Dublin læste Seamus Heaney sit digt Beacons at Bealtaine op, hvori han gav udtryk for en grundlæggende optimisme i forbindelse med den historiske udvidelse med ordene: "Move lips, move minds and make new meanings flare". I Strasbourg blev de 10 nationale flag fra de nye medlemsstater rejst på kæmpestore flagstænger, der var fremstillet på skibsværfterne i Gdańsk, en gave fra Polen, og deres rejse til Strasbourg var en symbolsk påmindelse om rejsen fra kommunisme til frihed, som blev personaliseret ved Lech Wałęsas tilstedeværelse.
For alle deltagere var arrangementet naturligvis kulminationen på en lang og kompleks proces baseret på gensidig forberedelse gennem mange år. Der var glæde, men også lettelse over at nå mållinjen i et politisk og proceduremæssigt maraton for alle involverede parter.
Det er mit budskab, at udvidelsen måske har været EU's stærkeste, mest forandringsskabende og effektive politiske redskab i de seneste fem årtier. Mit eget land, Irland, kom med under den første udvidelse den 1. januar 1973 og var dengang den fattigste stat/region i det daværende Europæiske Økonomiske Fællesskab. Adgang til et stort marked i kombination med EU-solidaritet gennem regionale og senere samhørighedsfonde i de første årtier af medlemskabet, højere standarder for ligestilling mellem kønnene og miljøpolitik, støtte til fredsprocessen i Nordirland og anerkendelse af de unikke udfordringer som følge af brexit for Irland, som er den eneste EU-stat, der deler en landegrænse med UK, skaber tilsammen særligt positive erfaringer og gode resultater. Det har ikke altid været nemt, navnlig ikke under krisen i euroområdet, men nettoresultatet har været overvældende positivt.
Jeg både respekterer og beklager UK's beslutning om at forlade Unionen, som med al tydelighed viser en ting: EU er en frivillig Union bestående af frie og suveræne folk – som frit kan tilslutte sig og frit forlade EU. Det er en stærk kontrast til Putins selvvalgte neoimperialistiske krig mod Ukraine, hvor hans myte om det slaviske broderskab hver eneste dag udspiller sig gennem brug af våben, ballistiske missiler og dødbringende droner.
Grækenlands, Portugals og Spaniens tiltrædelse bidrog til at konsolidere deres genopståen som succesrige demokratier efter et diktatur og til at forbedre levestandard og livskvalitet.
"Big bang"-udvidelsen for 20 år siden medførte en utrolig vækst i de nye medlemsstater, navnlig i Central- og Østeuropa, gennem en kraftig stigning i investeringer, handel og solidaritet i EU. Deres BNP pr. indbygger, justeret for inflation og valuta, er i gennemsnit steget fra under halvdelen af EU-gennemsnittet til tre fjerdedele af et stigende EU-gennemsnit i løbet af de to årtier. Litauens BNP pr. indbygger blev tredoblet i perioden. Sundheden er blevet forbedret, og det samme gælder uddannelsesniveauet, hvilket har ført til fremskridt i både livskvalitet og levestandard. Landbrugsproduktionen i hele regionen er fordoblet. Kort sagt har denne udvidelse ligesom samtlige tidligere udvidelser vist sig at være win-win for både de tiltrædende stater og EU. Jeg er med andre ord optimist med hensyn til udvidelser, men jeg er ikke naiv.
Den udvikling, der er sket i Polen i de seneste år, og som er foregået igennem længere tid i Ungarn, viser hvordan en afvigelse fra EU's standarder med hensyn til retsstatsprincippet, mediefrihed eller respekt for mindretals rettigheder afslører en EU-tiltrædelse som et middel til velstand, men at der er modstand mod EU som et værdifællesskab. Ungarns premierminister erklærer stolt, at hans land er et illiberalt demokrati. Uanset hvilken fortolkningsmargen man måtte have med hensyn til artikel 2 i TEU, er bestemmelserne naturligvis ikke et manifest til at oprette et illiberalt demokrati. ("Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.")
Dette var en del af aftalen om EU-medlemskab, det indgår i alle tiltrædelsestraktater og er godkendt af alle tiltrædende stater. Formlen "behold jeres værdier, men send os jeres penge" er ikke et holdbart grundlag for gensidig respekt – noget, som de nuværende kandidatlande bør være opmærksomme på, når de forhandler om en eventuel tiltrædelse af EU. Jeg forventer, at Københavnskriterierne kommer til at spille en mere grundlæggende rolle i fremtidige forhandlinger, eventuelt med bestemmelser i tiltrædelsestraktaterne, der giver EU en mere robust kapacitet til at forsvare rettigheder og værdier imod overtrædelser. EU er ikke kun et marked, og materielle fremskridt, selv om de er ønskelige, er ikke Unionens eneste eller endog dens væsentligste eksistensberettigelse.
Når det er sagt, har de hidtidige udvidelsesresultater stort set været gode for alle involverede, og tilgangen til udvidelse bør være positiv. Kandidatlandene vil være nødt til at gennemgå betydelige forandringer, hver især i deres eget tempo. EU har også hjemmearbejde set i forhold til sin beslutningsproces og budgetmæssige kapacitet til at absorbere nye medlemsstater og med hensyn til førtiltrædelsesbistand. Når et land har fået status som kandidatland, og når screeningen er overstået, kræves der enstemmighed i rådet omkring forhandlingsrammer, indledning og afslutning af forhandlinger om hvert kapitel og eventuelle tiltrædelsestraktater. Intet af dette er ligetil eller let. Man kan håbe, at alle medlemsstater vil udvise respekt for pligten til "loyalt samarbejde", når det drejer sig om at bistå ved udførelsen af de opgaver, der følger af traktaten (artikel 4, stk. 3, i TEU).
Ukraine er et kompliceret særtilfælde på grund af landets størrelse, landbrugets relative andel af BNP i forhold til EU-gennemsnittet og dets forholdsvise fattigdom med hensyn til BNP pr. indbygger og naturligvis på grund af krigen og dens ødelæggende konsekvenser. Forhandlingerne kan begynde. Ukraine er allerede på vej mod integration gennem sin associeringsaftale og den vidtgående og brede frihandelsaftale med EU. Disse aftaler kan gradvist udvides over tid, men i sidste ende vil en permanent territorial løsning og stabil fred – hvor EU-medlemskab kan spille en rolle – være en afgørende forudsætning for tiltrædelse. EU har brug for stabilitet, ikke kaos, på sin østlige flanke, og det er i sidste ende både i Fællesskabets og i Ukraines interesse, at Unionen tager godt imod Ukraine.
Pat Cox, tidligere formand for Europa-Parlamentet fra 2002 til 2004
Pat Cox er irsk politiker og journalist. Han var formand for Europa-Parlamentet fra 2002 til 2004 og formand for Europabevægelsen (2005-2011). Han har stået i spidsen for Jean Monnet-stiftelsen for Europa siden 2015. Han er også europæisk koordinator for hovednetkorridoren Skandinavien-Middelhavet (transport) og leder af Europa-Parlamentets behovsvurderings- og gennemførelsesmission vedrørende parlamentarisk reform af Verkhovna Rada i Ukraine. I starten af sin karriere arbejdede han som nyhedsvært på tv-stationen RTE i Dublin. I 2004 vandt Pat Cox Karlsprisen for sit parlamentariske engagement i udvidelsen af Den Europæiske Union.
På sin plenarforsamling den 25. april godkendte EØSU aftalen om at oprette et interinstitutionelt organ for etiske standarder. Den nye aftale blev formelt undertegnet af repræsentanter for de deltagende EU-institutioner og -organer den 15. maj. Den træder efter planen i kraft den 6. juni, som også er den første dag, hvor der kan stemmes til valget til Europa-Parlamentet.
På sin plenarforsamling den 25. april godkendte EØSU aftalen om at oprette et interinstitutionelt organ for etiske standarder. Den nye aftale blev formelt undertegnet af repræsentanter for de deltagende EU-institutioner og -organer den 15. maj. Den træder efter planen i kraft den 6. juni, som også er den første dag, hvor der kan stemmes til valget til Europa-Parlamentet.
Aftalen er et vigtigt skridt mod at styrke en fælles kultur af integritet og etik.
Det nye EU-organ vil udarbejde, opdatere og fortolke fælles minimumsstandarder for etisk adfærd samt offentliggøre rapporter om, hvordan disse standarder afspejles i hver enkelt af de deltagende EU-institutioners og -organers interne regler.
Ud over EØSU vil det nye etiske organ bestå af følgende syv EU-institutioner og -organer: Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Revisionsret og Det Europæiske Regionsudvalg.
Hver deltagende institution vil være repræsenteret af et højtstående medlem, og organets formandskab vil gå på skift mellem institutionerne på årlig basis.
Fem uafhængige eksperter vil bistå organet i dets arbejde ved at afgive udtalelser på anmodning. Alle aftaleparter vil kunne rådføre sig med disse eksperter vedrørende individuelle standardiserede skriftlige erklæringer, herunder interesseerklæringer. (mp)
Valget til Europa-Parlamentet er lige på trapperne. I Den Europæiske Blindeunion (EBU) opfordrer vi vores medlemmer til at stemme, selv om det stadig ikke er nemt. Når de stemmer, bør de desuden være opmærksomme på, om kandidaterne og partierne går op i inklusion i tråd med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Synshæmmede borgere er nemlig nødt til at kæmpe for deres sag.
Valget til Europa-Parlamentet er lige på trapperne. I Den Europæiske Blindeunion (EBU) opfordrer vi vores medlemmer til at stemme, selv om det stadig ikke er nemt. Når de stemmer, bør de desuden være opmærksomme på, om kandidaterne og partierne går op i inklusion i tråd med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Synshæmmede borgere er nemlig nødt til at kæmpe for deres sag.
Den Europæiske Blindeunion (EBU) er de blindes og synshæmmedes stemme i Europa. Vi arbejder for et tilgængeligt og inklusivt samfund med lige muligheder for synshæmmede, så de kan deltage fuldt ud i alle aspekter af livet. Politisk deltagelse er i sagens natur et vigtigt aspekt, da det giver synshæmmede borgere mulighed for at fremme handicapvenlige politikker og handicapvenlig lovgivning ved hjælp af deres stemme og politiske ageren.
Efterhånden som valget til Europa-Parlamentet i 2024 nærmer sig, er deltagelsen af personer med handicap både som vælgere og kandidater et vigtigt og aktuelt spørgsmål.
Ifølge rapporten fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) fra 2019 var omkring 400.000 personer med handicap forhindret i at udøve deres ret til at stemme ved det seneste valg til Europa-Parlamentet. Færre end 5 % af Europa-Parlamentets medlemmer har et handicap.
I forbindelse med det forestående valg anmoder EBU som udgangspunkt i sin erklæring om valget til Europa-Parlamentet på ny om, at der fastsættes en standard for tilgængelig stemmeafgivning (afstemningsprocedurer), for valgoplysninger (valgkampagnefaciliteter og -materialer, politiske debatter, politiske partiers programmer og websteder) og for procedurer efter valget (f.eks. klagemekanismer) samt om lige muligheder for at stille op som kandidat.
Vi fokuserer på valget til Europa-Parlamentet, da EU kun har kompetence i forhold til valget til Europa-Parlamentet som en del af unionsborgerskabet. EU kan sikre lige rettigheder for personer med handicap på de områder, hvor det har kompetence. Da det imidlertid fortsat er medlemsstaternes kompetence at afholde valg, vil bedste praksis på EU-plan automatisk smitte af på alle andre valg.
Det er desværre for sent at gøre det forestående valg til Europa-Parlamentet til et foregangseksempel. Dette skyldes dog ikke manglende interesse fra Europa-Parlamentets side, tværtimod: I maj 2022 foreslog det en reform af den europæiske valglov, der især skulle give personer med handicap mulighed for at udøve deres stemmeret på et uafhængigt og hemmeligt grundlag og sikre frit valg af assistance samt tilgængelig brevafstemning og tilgængelige politiske kampagner. Rådet har desværre på nuværende tidspunkt endnu ikke reageret på forslaget.
EBU anmoder det kommende Europa-Parlament om i sin næste femårige mandatperiode at fortsætte med at lægge pres på Rådet med hensyn til at vedtage den foreslåede reform og skabe håndgribelige fremskridt ved valget i 2029. Vi kan regne med støtte fra EØSU, som allerede i 2020 opfordrede Europa-Parlamentet til at fremsætte et formelt lovgivningsinitiativ for at sikre personer med handicap reelle rettigheder til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet. Vi kan også regne med støtte fra Kommissionen, som i december sidste år offentliggjorde en "Vejledning om god valgpraksis" og nu arbejder på et kompendium om e-afstemningspraksis og brugen af IKT i forbindelse med valg, der begge omhandler tilgængelighedsaspekter.
Hvert år har mere end 10 millioner patienter i Europa gavn af nuklearmedicin i forbindelse med diagnosticering og behandling af sygdomme såsom kræft, men også hjerte-kar-sygdomme og neurovaskulære lidelser.
Hvert år har mere end 10 millioner patienter i Europa gavn af nuklearmedicin i forbindelse med diagnosticering og behandling af sygdomme såsom kræft, men også hjerte-kar-sygdomme og neurovaskulære lidelser.
Radiologiske og nukleare teknologier, der anvender radioisotoper, er helt afgørende i bekæmpelsen af kræft på alle stadier af sygdomsforløbet, herunder tidlig opdagelse, diagnosticering, behandling og palliativ pleje.
Antallet af patienter, der behandles med nuklearmedicin, er stigende, navnlig på grund af videnskabelige gennembrud. Europæiske forskere og virksomheder har udviklet nogle af de seneste innovative radioligandbehandlinger, såsom lægemidler, der er målrettet mod neuroendokrine tumorer og prostatakræft og metastaser. F.eks. er Lutetium-177 en meget lovende radioisotop til behandling af prostatakræft, som hvert år er skyld i 90.000 dødsfald i Europa. Sammenlignet med traditionelle behandlinger giver moderne radionuklidbehandling god mulighed for at gå målrettet efter kræftceller og er ofte mindre skadelig for kroppen. Titusindvis af kræftpatienter har behov for målrettet radionuklidbehandling, som ofte er den eneste behandling, der findes.
Forsyningskæden for nuklearmedicin, inden den når ud til patienterne, er dog yderst kompleks. Den omfatter anskaffelse og lagring af råmaterialer samt bestråling, bearbejdning, logistik og anvendelse. Når radioisotoperne er fremstillet, skal de bearbejdes, afsendes og anvendes inden for relativt kort tid, nogle samme dag, andre inden for få dage afhængigt af deres halveringstid, da de nemt og hurtigt fordærves.
Overraskende nok tages der ikke højde for disse karakteristika i den grænseoverskridende transport og toldprocedurerne. Med hensyn til grænseoverskridende transport er der mange hindringer, der medfører situationer, hvor eksempelvis rejer prioriteres højere end radioisotoper, der er på vej for at redde en patients liv.
Derfor opfordrer EØSU i sin udtalelse om forsyning af medicinske radioisotoper medlemsstaterne til at arbejde bedre sammen for at fjerne de lovgivningsmæssige hindringer. I udtalelsen ses der på hvert enkelt trin i forsyningskæden for radioisotoper i Europa, og hindringerne i den grænseoverskridende levering samt afhængigheden af tredjelande kortlægges. Der fremsættes også forslag til, hvordan man afhjælper den manglende infrastruktur i Europa og behovet for koordineret FoU.
EØSU's anbefalinger i udtalelsen er i overensstemmelse med konklusionerne fra topmødet mellem EU's stats- og regeringschefer i april, hvor behovet for at mindske Europas strategiske afhængigheder i følsomme sektorer som sundhedssektoren og sektoren for kritiske teknologier blev fremhævet. I tråd med Enrico Lettas rapport understregede konklusionerne også behovet for at fokusere på grænseoverskridende levering af tjenesteydelser samt grænseoverskridende bevægelighed for varer, herunder vigtige varer som lægemidler.
Europa er nødt til at skabe produktionsincitamenter for at sikre bedre strategisk autonomi i forsyningen af radioisotoper. Selv om Europa er førende på verdensplan inden for forsyning af medicinske radioisotoper, er vi kritisk afhængige af USA og Rusland hvad angår forsyning af metallisk lavtberiget uran med højt assayniveau (HALEU) og af visse berigede isotoper til fremstillingen af radioisotoper.
EU er fortsat stærkt afhængig af forsyning af stabile isotoper fra Rusland til nogle bestemte formål, som gør det muligt at fremstille radioisotoper til nye molekylære strålebehandlinger eller behandlinger under udvikling, f.eks. Yterbium-176, der anvendes til fremstilling af Lutetium-177.
Det udgør en reel udfordring for forsyningskæden for denne specifikke radioisotop, for hvilken efterspørgslen forventes at tredobles i de kommende år.
Produktionsmønstrene i reaktorerne eller acceleratorerne, bearbejdningen og leveringen til hospitaler er også bestemmende for forsyningskæden. For at garantere samme adgang til behandling bør medlemsstaterne og især forskningscentre og hospitaler arbejde tættere sammen. Adgangen til behandling med radioaktive stoffer er nemlig ikke ens i alle medlemsstater, navnlig ikke i udviklings- og pilotfasen. Der skal være hurtigere adgang til lægemidler i forskningsfasen eller til anvendelse med særlig udleveringstilladelse, ligesom der skal være bedre adgang for de mindre hospitaler, som ikke nødvendigvis har ekspertisen og infrastrukturen. Det kan for nogle patienter være altafgørende.
Europæisk finansiering af forskning, udvikling og innovation inden for nuklearmedicin, navnlig inden for Horisont- og Euratomprogrammerne, er afgørende for at imødekomme patienternes behov. Europa bør iværksætte strategiske projekter af fælles interesse på dette område inden for EU's fremtidige flerårige finansielle ramme (FFR). Kommissionens SAMIRA-strategi og European Radioisotope Valley Initiative (ERVI) i forbindelse med den europæiske kræfthandlingsplan er værdifulde projekter. Kommissionen bør gå videre og give nuklearmedicin en mere fremtrædende plads i den europæiske kræfthandlingsplan og i Horisont Europas kræftmission.
Medlemsstaterne bør også finansiere folkesundhedspolitikker med fokus på medicinske radiologiske og nukleare teknologier. Det vil sende et godt signal til industrien og muliggøre udvikling og vækst inden for forskning og innovation samt industriel infrastruktur i Europa. Det vil også kunne tiltrække flere mennesker til sektoren.
Afslutningsvis skal det slås fast, at vi kun ved at træffe modige politiske beslutninger bliver i stand til at sikre en bedre forsyning af radioisotoper i Europa og opfylde den stigende efterspørgsel fra patienterne.
Selv om Europa er førende i verden inden for forsyning af medicinske radioisotoper, er det stærkt afhængigt af tredjelande, når det gælder vigtige råmaterialer og bestemte bearbejdningsprocesser. Dette risikerer at forstyrre forsyningskæderne og true adgangen til livreddende diagnosticering og behandling for mange europæere. For at vende denne tendens og imødekomme patienternes stigende efterspørgsel har vi brug for offentlige og private investeringer i forskning og udvikling og i ny produktionsinfrastruktur, fornuftig lovgivning og modige politiske beslutninger, skriver ordfører for EØSU's udtalelse om forsyningen af medicinske radioisotoper, Alena Mastantuono.
Selv om Europa er førende i verden inden for forsyning af medicinske radioisotoper, er det stærkt afhængigt af tredjelande, når det gælder vigtige råmaterialer og bestemte bearbejdningsprocesser. Dette risikerer at forstyrre forsyningskæderne og true adgangen til livreddende diagnosticering og behandling for mange europæere. For at vende denne tendens og imødekomme patienternes stigende efterspørgsel har vi brug for offentlige og private investeringer i forskning og udvikling og i ny produktionsinfrastruktur, fornuftig lovgivning og modige politiske beslutninger, skriver ordfører for EØSU's udtalelse om forsyningen af medicinske radioisotoper, Alena Mastantuono.
