Den 10. maj kan du træde ind i hjertet af og hjemstedet for det europæiske organiserede civilsamfund hos Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i Jacques Delors-bygningen, Rue Belliard 99, 1040 Bruxelles.

Dette års Europadag er noget ganske særligt, da vi fejrer 75-året for Schumanerklæringen – det historiske grundlag for europæisk enhed og samarbejde. Ved denne vigtige lejlighed åbner EØSU dørene hele dagen og tilbyder engagerende, informative og underholdende aktiviteter samt mulighed for at gå på opdagelse.
Fra politiske entusiaster til nysgerrige unge – der vil være noget for enhver smag.

Du kan samle stempler på din opdagelsesrejse hos EØSU:

• Alle tematiske stande byder på sjove udfordringer.
• Saml et stempel ved hver stand i et særligt pas.
• Returner dit pas med alle stempler og hent din særlige belønning!

Gå ikke glip af muligheden for at mødes og få en snak med EØSU's formand Oliver Röpke på en særlig stand! 
Han vil være der for at byde velkommen, besvare dine spørgsmål og dele sin vision for det europæiske civilsamfund – det er en enestående mulighed for at komme i direkte kontakt med EØSU's ledelse.

Flere oplevelser venter i form af:

• dit portræt ved en karikaturtegner
• et legehjørne for børn
• en funky fotokabine
• et lykkehjul med overraskelser
• og en afstemningssimulering i realtid, hvor du kan sætte dig i et EØSU-medlems sted!

Find ud af, hvordan vores sektioner og grupper hjælper med at udforme EU's politik og værdier.

Lad os fejre de idéer, der forener Europa. KOM med dine venner, familie eller på egen hånd – men MØD OP!

Det er mere end et besøg – vær nysgerrig og lad dig inspirere!

Læs mere om alle EØSU's aktiviteter på Europadagen: Besøg os på Europadagen den 10. maj! | EØSU.

#EuropeDay (kk)

Af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

Den 8. april offentliggjorde Det Europæiske Antifattigdomsnetværk (EAPN) sin seneste Poverty Watch-rapport Towards a systemic approach to social protection.

Rapporten blev offentliggjort ved en begivenhed, der var arrangeret i samarbejde med EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer i Bruxelles, og omhandler de udfordringer, der skal overvindes for at sikre stærke og modstandsdygtige sociale beskyttelsessystemer. Dette er særlig relevant i den nuværende situation, hvor EU's velfærdsstater kæmper med stadig strammere budgetter som følge af nationale udgiftsbegrænsninger og stigende forsvars- og sikkerhedsudgifter.

Rapporten, der bygger på oplysninger fra 19 nationale EAPN-medlemsorganisationer, viser, at en systemisk tilgang til omfattende og effektiv social beskyttelse kræver, at politikkerne indgår i langsigtede strategier, hvor der er en balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter. Disse politikker skal være baseret på solid dokumentation, data og meningsfuld deltagelse af personer, der oplever fattigdom.

EAPN's nationale netværk udtrykker bekymring over nedskæringer i de sociale udgifter. Derudover giver indikatorer såsom en høj grad af manglende udnyttelse af sociale ydelser fortsat anledning til bekymring med hensyn til effektiviteten af politikker, der ikke når ud til dem, der har behov for og er berettiget til sociale ydelser.

Ifølge rapporten har reaktionen på en verden i hastig forandring præget af digitalisering, krig, en aldrende befolkning og klimaændringer været utilstrækkelig, hvilket understreger behovet for at genetablere en systemisk tilgang til socialpolitikker.

Juliana Wahlgren, direktør for EAPN, understregede sagens hastende karakter og sagde: "EU er nødt til at beskytte velfærdsstaten og prioritere sociale udgifter. Dertil indeholder Poverty Watch-rapporten anbefalinger om bl.a. minimumsindkomst, boligkrisen og energiomstillingen. Effektivitet og tilstrækkelighed er afgørende. Næste år vil Kommissionen lancere en EU-strategi til bekæmpelse af fattigdom, men den kan kun lykkes, hvis medlemsstaterne anlægger en virkelig systemisk tilgang til social beskyttelse. Mere end 20 % af EU's befolkning lever i risiko for fattigdom, og derfor har vi ikke råd til at fortsætte med fragmenterede politikker – social beskyttelse skal være stærk, koordineret og effektiv".

Séamus Boland, formand for Gruppen af civilsamfundsorganisationer, sagde: "Udryddelse af fattigdom kræver en utrættelig indsats fra alle medlemsstaters side. Meget af den fattigdom, der opleves i EU, går i arv fra generation til generation og kan være særlig barsk for børn og ældre. Inden for områder som uddannelse, boliger og energi med høje omkostninger skal der indføres særlige foranstaltninger rettet mod systemets svagheder. Ellers vil EU som politisk enhed få svært ved at bevare borgernes tillid".

Krzysztof Balon, næstformand for Gruppen af civilsamfundsorganisationer og ordfører for EØSU's udtalelse om den første EU-strategi for bekæmpelse af fattigdom nogensinde, som blev bebudet i de politiske retningslinjer for Kommissionen 2024-2029, udtalte: "En effektiv EU-strategi for bekæmpelse af fattigdom skal bygge på erfaringerne fra de mennesker, der konfronteres med fattigdom, og imødekomme deres behov. Strategien bør også støtte civilsamfundsorganisationer og inddrage dem i udformningen og gennemførelsen af passende projekter og foranstaltninger til bekæmpelse af social udstødelse".

Udtalelsen fremlægges på EØSU's plenarforsamling den 16.-17. juli.

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

"Det er umuligt for nogen at lyve, medmindre han mener, at han kender sandheden. Vrøvl kræver ikke denne form for overbevisning." Filosof Harry G. Frankfurts bog med titlen On Bullshit føles særlig relevant efter den såkaldte "Liberation Day" i Washington.

Den 2. april annoncerede USA's præsident en fast importtold på 10 % for alle og særlige toldsatser for de "værste syndere". Der blev opstillet en liste over disse syndere, der omfattede "gensidige toldsatser" for andre lande, herunder 20 % for EU. At disse tal i vid udstrækning er meningsløse, og at de bestemt ikke er i overensstemmelse med en korrekt definition af gensidige takster, gav naturligvis ikke anledning til bekymring for præsidenten. Det tæller heller ikke, at EU's underskud på handelen med tjenesteydelser næsten udligner den samlede handel mellem de to blokke. En korrekt gengivelse af fakta har imidlertid aldrig været hensigten.

Hvad kan borgerne forvente, nu hvor vi går ind i en ny handelskrig baseret på nonsens? Højere inflation, usikkerhed på markedet og tilbagegang for de europæiske industrier. Det er endnu uvist, om nogen af disse tiltag vil gavne de amerikanske arbejdstagere.

Ud over at finde en løsning på toldspørgsmålet skal EU beskytte arbejdstagere og job hjemme og afbøde de umiddelbare virkninger, ikke bare som følge af taksterne, men også på grund af den usikkerhed, der er forbundet med deres vilkårlighed. Det betyder, at vi skal reaktivere vores interne efterspørgsel og sikre, at velstanden omfordeles og udnyttes effektivt.

Det betyder også, at vi skal beskytte og investere i vores nøgleindustrier og -sektorer, diversificere energikilderne, tackle leveomkostningskrisen og reformere EU for at gøre beslutningstagningen effektiv. Et stærkt og modstandsdygtigt samfund er det eneste, der kan forhindre kopier af Trump i at spire frem på hele kontinentet. Arbejdsmarkedets parter udgør en central komponent i dette samfund. En af Musk-Trump-duoens svorne fjender er fagforeninger og med god grund.

Civilsamfundet går til kamp mod polarisering i samfundet

Vi er i nu april måned, og vi tænker stadig tilbage på den energi, der blev skabt, og de indblik, vi fik, under vores flagskibsarrangementer i marts – arrangementer, der endnu en gang viste civilsamfundets vilje og styrke.

Marts var en intens og inspirerende måned i Det Europæiske Økonomiske og Social Udvalg. Vi afholdt vores årlige ungdomsarrangement, Dit Europa, din mening, hvor vi giver ordet til Europas fremtid: de unge – mange af dem stadig i gang med deres ungdomsuddannelse – fra hele kontinentet, herunder Storbritannien og EU-kandidatlandene.

Vi afholdt også vores anden civilsamfundsuge, hvor vi samlede over 800 repræsentanter for civilsamfundet fra hele Europa til at deltage i livlige debatter, udveksling af bedste praksis og fælles udvikling af løsninger til at styrke den demokratiske deltagelse. Arrangementet blev i år afholdt under overskriften Styrkelse af samhørigheden og deltagelsen i polariserede samfund.

I denne turbulente tid er der mange presserende spørgsmål. Så hvorfor lige netop polarisering?

Polarisering – dvs. skærpelsen af modsatrettede holdninger – kan være en normal del af den demokratiske debat, som ofte er rodfæstet i ideologier. Faktisk er en livlig debat og tilkendegivelse af forskellige og endda modstridende holdninger en vigtig del af ethvert åbent og pluralistisk samfund som vores. Som EØSU ofte har påpeget er åben debat, der ikke er begrænset på nogen måde, "grundlaget for et deltagelsesbaseret samfund, som igen er en forudsætning for et godt fungerende demokrati".

Men den form for polarisering, vi ser i dag, er anderledes. Vi ser en stigning i negativ polarisering og populisme, der afviser dialog, udhuler tilliden og undergraver de demokratiske værdier. Både inden for politik og i det offentlige liv bliver der stadig mindre plads til kompromis. Når polariseringen bliver fjendtlig – og bidrager til had eller modvilje – er den med til at forstyrre den sociale samhørighed og skabe splittelse, og i værste tilfælde fører den til vold.

Formålet med at tilegne vores arrangement polarisering var at rette lyset mod den bekymrende stigning af polariseringens giftige egenskaber, som langsomt siver ind i alle kroge af de europæiske samfund.

Denne bekymrende tendens forstærkes af en række trusler: udenlandsk indblanding i de demokratiske processer, spredning af desinformation og manipulering af sociale medier for at lukke munden på personer med andre holdninger og fremme ekstreme synspunkter. Vi ser også et voksende pres på mediefriheden – enten gennem monopolisering, statslig indblanding eller angreb på journalister – i en tid, hvor frie og pluralistiske medier er vigtigere end nogensinde.

Vi er i EØSU dybt bekymret over stigningen i hadrelateret kriminalitet i hele Europa, herunder kriminalitet forbundet med religion, seksuel orientering eller køn. Had underminerer demokrati, svækker vores institutioner og skaber mistillid hos borgerne.

Og netop derfor spiller civilsamfundet en afgørende rolle. Civilsamfundsorganisationerne har drivkraften og modet til at forsvare det demokratiske rum, opretholde de grundlæggende rettigheder og styrke strukturen i vores samfund. Herunder til at stå op imod den giftige virkning af negativ polarisering.

Civilsamfundsugen var vores måde at støtte denne indsats på. Den gav mulighed for meningsfuld dialog, nye idéer og samarbejdsbaseret problemløsning med henblik på at fremme deltagelse og social samhørighed. Vi afholdt paneldebatter med kontaktgruppen om forskellige emner, og en dag var dedikeret til det europæiske borgerinitiativ (ECI) – EU's vigtigste værktøj til direkte demokrati.

Som en del af civilsamfundsugen uddelte EØSU også for 15. gang civilsamfundsprisen til tre fremragende initiativer, der har som mål at bekæmpe polarisering i Europa. Disse projekter var udvalgt blandt 50 bidrag fra 15 medlemsstater og viser både udfordringens omfang og civilsamfundsaktørernes store engagement i at imødegå den resolut.

Jeg håber, at dette års civilsamfundsuge og vores prisvindere vil skabe ny optimisme og tro på den rolle, som civilsamfundet kan spille med hensyn til at forsvare og fremme de europæiske demokratiske værdier.

Og mens vi stadig gennemgår idéerne, forslagene og erfaringerne fra vores arrangementer i marts, giver vi i denne apriludgave ordet til nogle af deltagerne i civilsamfundsugen og YEYS. God læsning.

Laurenţiu Plosceanu

Næstformand med ansvar for kommunikation

Tatiana Povalyaeva repræsenterede Ukraine ved dette års Dit Europa, din mening! (YEYS) sammen med sine elever. Som lærer på en gymnasieskole i Kharkiv stod hun sidst foran sin klasse i februar 2022 og har undervist online lige siden. Hun beskriver udfordringerne med at undervise i en by blot 40 km fra den russiske grænse, som har været udsat for gentagne angreb siden krigens begyndelse.

Hvordan har krigen påvirket dig som lærer og underviser og din evne til at undervise, og hvordan har den påvirket uddannelsessystemet generelt i Ukraine?

I Kharkiv er næsten alle skoler nu gået over til onlineundervisning, fordi vi ikke har nok beskyttelsesrum til at garantere vores elevers sikkerhed ved undervisning med fysisk fremmøde. Det har vi nu gjort i tre år, og den sidste gang jeg så mine elever i klassen, var den 23. februar 2022.  Mange elever har forladt landet – det var de nødt til. De bor nu i mange forskellige europæiske lande, hvilket jeg som lærer føler stor sorg over. Jeg savner mine elever, og jeg ved, at de har mange ting at kæmpe med. Undertiden er de nødt til at modtage undervisning i såvel europæiske som ukrainske skoler. Det er en enorm byrde for dem. Samtidig er vi, som stadig lever og bor i Ukraine, i konstant fare. Ingen fortjener at gå igennem dette.

At undervise og støtte elever i en krigstid er noget, vi aldrig har stået over for før. En af de største udfordringer for mig er, at jeg føler mig magtesløs, hvad angår hjælp til nogle elever. Min viden og erfaring er ikke altid nok til at håndtere deres helbredsproblemer som følge af stress og virkningerne heraf. Jeg har set alvorlige ændringer af elevers personlighed på grund af posttraumatisk stressforstyrrelse, hvor der er mere brug for en læges hjælp end en lærers. Det er smertefuldt at erkende, at man ikke kan beskytte sine elever mod disse hårde oplevelser. Vi er dog stadig tæt på vores elever, klar til at hjælpe og støtte dem og tage os af dem.

En anden udfordring er selv at forblive modstandsdygtig og være en god ressource for mine elever, ikke kun hvad angår skolen, men også andre aspekter af livet. En stærk og robust underviser kan tilbyde eleverne mere, men spørgsmålet er: Hvordan bevarer man denne styrke? Lærere, der lever og arbejder i en krigstid, har brug for lige så meget støtte som alle andre, fordi vi støtter de børn, der er vores fremtid. Jo mere positiv en lærer føler sig, desto mere støtte og opbakning kan vedkommende give sine elever.

Hvorfor mener du, at det er vigtigt at tilskynde dine elever til at være interesserede i politik eller samfundsliv eller til at deltage i internationale arrangementer som dette?

En af lærernes vigtigste opgaver er at tilskynde vores elever til at være aktive. Det er endnu vigtigere at inspirere dem til at forblive engageret i det politiske liv, da politik har en betydelig indvirkning på menneskers liv. Det giver en god mulighed for at komme med idéer og løsninger på mange af de problemer, vi står over for i dag.

Ved at deltage i internationale arrangementer som Dit Europa, din mening! kan eleverne finde ligesindede og tilhængere, som de kan dele deres idéer med, arbejde sammen med for at finde de bedste løsninger og udveksle værdifulde erfaringer med. Møder med jævnaldrende giver uden tvivl eleverne mulighed for at reflektere over, hvor progressive de er, hvilke planer, mål og perspektiver de har, og hvilken form for personlig vækst de stadig har brug for.

Hvis du kunne sige noget til andre lærere eller andre skoler, hvad ville du så sige som lærer i Ukraine på nuværende tidspunkt?

Der er kun tre punkter, jeg gerne vil dele med mine kolleger og deres elever. For det første: Hvis du virkelig vil vide sandheden om krigen, så spørg de mennesker, der lever med den.

For det andet: Det er vigtigt at stå sammen for at hjælpe andre og være klar til at forebygge katastrofale hændelser. Man skal også forstå, hvor vigtigt det er at indgå i et stærkt fællesskab med fælles moralske værdier, interesser og fremtidsudsigter.

Det tredje punkt – og nok den mest livsbekræftende kendsgerning – er, at vi er i live. Vi lever vores liv, vi kæmper og opnår resultater. Vi forbedrer os, vi håber på det bedste, og vi gør meget for at bevise, at der selv i de sværeste tider er håb og appetit på livet. Vi respekterer dem, der ofrer deres liv for vores selvstændige fremtid, og vi hjælper dem alt det, vi kan. Vi er taknemmelige over for alle, der hjælper.

De ukrainske studerende deltager i mange nationale og internationale arrangementer og konkurrencer samt De Olympiske Lege, hvor de opnår flotte resultater og international anerkendelse. Samtidig lærer vi at overleve fysisk, intellektuelt og følelsesmæssigt under yderstvanskelige levevilkår og gøre os vores egne erfaringer midt i Europa.

Tatiana Povalyaeva har undervist i engelsk ved Kharkiv Lyceum 99 i Ukraine i næsten 26 år. Hun deltog i dette års Dit Europa, din mening! (YEYS), hvor hun ledsagede sine elever. 

Fragmentering af det indre marked har direkte indvirkning på leveomkostningerne i EU og bringer mange europæere på randen af fattigdom. Vi har talt med Emilie Prouzet, der er ordfører for udtalelsen, og spurgt, hvordan EØSU mener man bør tage hånd om problemet for at skabe et retfærdigt og konkurrencedygtigt indre marked. 

af Emilie Prouzet

Det indre markeds dysfunktioner har en direkte indvirkning på leveomkostningerne, og EØSU beklager, at situationen forværres. Leveomkostningerne er mere end nogensinde før det primære problem for vores medborgere, navnlig de unge. Mest udsatte er de 94,6 millioner europæere, der risikerer at leve i fattigdom eller i social udstødelse.

IMF anslår, at ikke-toldmæssige hindringer inden for EU svarer til en toldsats på ca. 44 % for varer, hvilket er tre gange så meget som hindringerne mellem de amerikanske stater, for nu at anvende en gængs sammenligning. For tjenestemarkedet når tallet op på 110 %!

Fødevarer, boliger, energi, sundhedspleje, uddannelse: mange områder er berørt, og der findes europæiske initiativer. Vi er alle nødt til lægge os i selen: det gælder medlemsstaterne, erhvervslivet og Kommissionen i sin egenskab af traktatens vogter. Jeg vil gerne nævne tre af de vigtigste anbefalinger i vores rapport.

For det første er vi absolut nødt til hurtigst muligt at tage fat på de territoriale forsyningsbegrænsninger og private operatørers nationale segmentering, som begrænser konkurrencen og fører til højere priser for forbrugerne. 14 mia. USD. Det er den ekstraomkostning, der ifølge en undersøgelse lavet i 2020 af Det Fælles Forskningscenter (JRC) pålægges forbrugerne hvert eneste år. Under hensyntagen til inflationen giver det mening, at det vigtigste mål nu er at forbedre det indre marked. Kommissionen arbejder på dette område, primært gennem SMET – taskforcen for håndhævelse af reglerne for det indre marked. Selv om problemet er komplekst, er der blevet fremsat forslag. Lad os vurdere deres indvirkning og gøre hurtige fremskridt på dette område.

Vi foreslår også at fremskynde retsforfølgningen af nationale regler, der er i strid med EU-retten. Vi bør undersøge muligheden for foreløbige påbud mod klare overtrædelser af EU-reglerne. Vi må ikke tillade, at der indføres hindringer. Visse medlemsstaters protektionisme har direkte konsekvenser. Hvad kan vi gøre ved, at lægemidler risikerer at udløbe, før de kan omdirigeres til et sted, hvor de kan gøre gavn?

Endelig har vi pligt til at finde en afbalanceret tilgang mellem forebyggelse af udhuling af høje standarder for bæredygtighed, velfærd og beskyttelse af arbejdstagere, reduktion af unødvendige administrative byrder og lettelse af grænseoverskridende handel for at fremme et retfærdigt og konkurrencedygtigt indre marked.

Under EU's grønne uge fra den 3. til den 5. juni kommer det til at handle om et rent, konkurrencedygtigt og cirkulært Europa.

Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi (ECESP), flagskibsinitiativet fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og Kommissionen, er stolt over at være medarrangør af EU's grønne uge 2025 med fokus på cirkulære løsninger for et konkurrencedygtigt EU. Under dette års konference vil man drøfte, hvordan den cirkulære økonomi kan styrke den bæredygtige konkurrenceevne, reducere affald og fremme innovation. Fra den 3.-4. juni vil man under debatter på højt plan se nærmere på de politiske aspekter ved cirkularitet efterfulgt af indgående drøftelser med interessenter den 5. juni om cirkularitetens potentiale for et ressourceeffektivt og konkurrencedygtigt Europa.

Arrangementet vil også være en lejlighed til at fremlægge rapporten fra den interessentdialog, der blev afholdt den 10. april i EØSU. Dette opvarmningsarrangement til konferencen gav interessenterne mulighed for at føre livlige drøftelser om aftalen om ren industri, EU's bioøkonomiske strategi og den kommende retsakt om cirkulær økonomi.

Du kan tilmelde dig konferencen om EU's grønne uge her. (ac)

Dette års prisuddeling modtog 58 ansøgninger fra enkeltpersoner, private virksomheder og civilsamfundsorganisationer i mange EU-medlemsstater og afspejler en bred geografisk fordeling.

De dækker en bred vifte af emner, lige fra unges inddragelse og styrkede rolle til social samhørighed og inklusion, fra mediekendskab og misinformation til menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene.

Mange initiativer tager fat på problemet ved dets rødder og bidrager til at forebygge polarisering.

Initiativer som EUth Voices for Social Change, der drives af nonprofitorganisationen Youthmakers Hub i Grækenland, har til formål at sætte unge i stand til at fremme positive forandringer i deres lokalsamfund. Disse projekter tager fat på skadelig polarisering og opbygger en tolerancekultur ved at tilskynde folk til at indgå i konstruktive dialoger og modstå splittende fortællinger, f.eks. gennem uddannelse i digitale færdigheder og podcasting.

Andre projekter bekæmper polariserende narrativer og radikalisering. De bygger bro over kulturelle, etniske og generationsrelaterede kløfter, tackler samfundsmæssige forskelle, fremmer gensidig forståelse og samarbejde, beskytter de grundlæggende rettigheder og inspirerer til social samhørighed.

DEMDIS Digital Discussion, et initiativ iværksat af DEMDIS i Slovakiet, har skabt en ny softwareplatform, hvor der kan foregå en retfærdig digital diskussion – selv om kontroversielle emner. Brugerne stemmer om udsagn og placeres i adskilte opinionsgrupper. Ved at finde et fælles grundlag bygger projektet broer mellem disse polariserede lejre.

The Baltic Human Rights Society’s Vejledning om menneskerettigheder er et eksempel på, hvordan civilsamfundet kan arbejde for at værne om de grundlæggende rettigheder. Vejledningen fungerer som en platform for undervisning i menneskerettigheder og giver flersprogede forklaringer om, hvordan menneskerettigheder kan og bør fungere i specifikke situationer i dagligdagen.

Dette års ansøgninger omfattede også en række kulturelle og kunstneriske tilgange til bekæmpelse af polarisering, såsom Arty Farty's Atlas géopolitique de la culture et des médias indépendants en Europe. Dette initiativ fremhæver prioriterede temaer for et netværk af uafhængige kultur- og medieorganisationer i hele Europa såsom inklusion, mindskelse af territoriale skel eller behovet for at bekæmpe desinformation. Disse projekter viser, at kultur og medier kan spille en transformativ rolle for afpolariseringen af et samfund.