Adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet er afgørende for gennemførelsen af EU's grønne pagt

En nylig udtalelse fra EØSU bifalder Kommissionens forslag om at revidere EU's Århusforordning og forbedre adgangen til administrativ og retslig prøvelse på miljøområdet for enkeltpersoner og NGO'er, men understreger, at den nye forordning ikke er vidtrækkende nok.

På trods af, at EU har været part i Århuskonventionen siden 2005, overholder den stadig ikke fuldt ud bestemmelserne om adgang til domstolsprøvelse.

Den ændrede forordning, som Kommissionen har foreslået, er et fremskridt og et vigtigt instrument i gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, siger EØSU, som generelt set bifaldt de foreslåede ændringer i en udtalelse, der blev vedtaget i januar.

Ordfører Arnaud Schwartz har imidlertid peget på smuthuller i den nye forordning, der kan udnyttes af EU-institutionerne, så de undgår at blive draget til ansvar.

EØSU støtter for eksempel ikke Kommissionens forslag om at udelukke EU-retsakter, der omfatter "nationale gennemførelsesforanstaltninger", fordi der er en reel mulighed for, at denne udelukkelse kan ophæve eller udvande virkningerne af Kommissionens forordning.

Derudover er EØSU bekymret for reformen af "mekanismen for intern prøvelse", der er en mekanisme, som i den oprindelige Århusforordning gav miljø-NGO'er mulighed for at anfægte EU-retsakter og undladelser. Hvis civilsamfundsorganisationer først får mulighed for at foretage en prøvelse, når gennemførelsesforanstaltningerne er blevet vedtaget, vil det forhindre, at mange (om ikke de fleste) af EU's retsakter og undladelser kan underkastes en intern prøvelse.

EØSU opfordrer også Kommissionen til at lette adgangen til domstolsprøvelse for alle civilsamfundsorganisationer.

"Arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle i miljøspørgsmål, og de bør udtrykkeligt anerkendes, når det gælder adgangen til klage og domstolsprøvelse," fremhævede Isabel Caño Aguilar, EØSU's medordfører. "For at sikre en reel adgang til domstolsprøvelse bør civilsamfundsorganisationer ikke pålægges ekstra byrder såsom ekstraomkostninger og bureaukratiske foranstaltninger," konkluderede Isabel Caño. (mr)