Opnåelse af klimaneutralitet vil i høj grad afhænge af EU's evne til at gå i dialog med borgerne.

Opnåelse af klimaneutralitet vil i høj grad afhænge af EU's evne til at gå i dialog med borgerne. Håndtering af klima- og miljøudfordringer er blevet en topprioritet for EU. I lyset af både klimaændringer og klimakrise er EU nødt til at foretage betydelige ændringer for at fremme en velfærdsøkonomi.

Med henblik på at imødegå disse udfordringer og realisere disse ændringer vedtog Kommissionen den europæiske grønne pagt og indledte en høring med det formål at indsamle synspunkter om, hvordan man kan inddrage offentligheden i den europæiske klimapagt.

EØSU blev derfor opfordret til at vejlede om, hvordan man kan bygge videre på eksisterende strukturer som f.eks. borgerdialoger og borgerforsamlinger og på den måde opnå det ønskede samfundsengagement i verdensmålene for bæredygtig udvikling, idet resultaterne af samtlige tiltag på klimaområdet vil afhænge heraf.

"I forbindelse med gennemførelsen af klimapagten har Kommissionen en stor mulighed for og forpligtelse til at udvikle en nyskabende tilgang, der afspejler, støtter og inspirerer den indsats, der allerede sker i civilsamfundet, i lokalsamfund og i byer og regioner", fremhævede Dimitris Dimitriadis, ordfører for udtalelsen om den europæiske klimapagt.

Kommissionen foreslår derudover at indarbejde et nyt mål for 2030 i EU's lovgivning ved hjælp af det nye forslag til en europæisk klimalov, som fastsætter et juridisk bindende mål om drivhusgasneutralitet inden 2050.

"Nu hvor vi skal i gang med genopretningen efter covid-19-krisen, er tiden kommet til, at civilsamfundet og myndighederne går sammen om at gennemføre klimaloven. Pandemien har fået os til at indse, at vi virkelig kan gøre tingene meget anderledes, hvis vi anstrenger os", understregede Jan Dirx, ordfører for udtalelsen om klimaloven. (mr)