De enorme udfordringer for Europa som følge af Ruslands aggression var emnet for EØSU's årlige seminar for civilsamfundsformidlere med titlen Geopolitisk uro ved EU's grænser: civilsamfundets perspektiv, som fandt sted i Zagreb, Kroatien, den 24. og 25. oktober 2022.

EU bør ikke kun støtte Ukraine i dets dagligdag under krigen, men bør også tænke på landets langsigtede genopbygning og vejen mod EU-medlemskab. Dette blev understreget på seminaret, som blev afholdt i partnerskab med Kroatiens økonomiske og sociale råd (GSV).

Seminaret omfattede tre paneler, et om EU-udvidelse, et om kommunikation i krisetider og et om energi.

I sin åbningstale i Zagreb udtalte formand for EØSU, Christa Schweng: "Lad os forsøge at forestille os Ukraine om et par år. Jeg ved, at det er vanskeligt at bevare optimismen på grund af de konstante nyheder fra felten om missiler, der fortsat rammer ukrainske byer hver dag, volder skade på vandnettet og forårsager strømafbrydelser. Vores tanker og det arbejde, vi udfører i dag, bør være styret af vores ønsker for Ukraines fremtid. Jeg ser det som et genopbygget, velstående land baseret på europæiske værdier, som giver sine borgere mulighed for at vende tilbage til et anstændigt liv i deres hjemland."  

"Hvordan kunne Vesten tage fejl af Vladimir Putin?" – Galia Ackerman, fransk-russisk forfatter, journalist og historiker, tog fat på dette spørgsmål i sin hovedtale. Ifølge hende har Vladimir Putin fulgt en skjult dagsorden, siden han kom til magten i Rusland.

Ikke desto mindre, kunne enkelte vestlige lande ikke få øje på Vladimir Putins mål, mens andre foretrak at vende det blinde øje til. "Den KGB-uddannede Vladimir Putin har KGB's mentalitet og etik. Og jeg er enig i, at en person, som er et produkt af KGB, kan have de fornødne færdigheder til at vildlede det meste af verden", sagde Galia Ackerman.

Følgende talere var med til at åbne seminaret: den kroatiske arbejds-, pensions- og socialminister Marin Piletić, formanden for Europa-Parlamentets kontor i Kroatien Violeta Simeonova Staničić, chefen for forbindelser til medierne ved Kommissionens repræsentation i Kroatien Andrea Čović Vidović og formanden for det kroatiske journalistforbund Hrvoje Zovko.

De tre paneldiskussioner blev indledt af formanden for EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer Seamus Boland, formanden for EØSU's Arbejdstagergruppe Oliver Röpke og medlem af EØSU's Arbejdsgivergruppe og formand for EØSU's Sektion for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og unionsborgerskab (SOC) Aurel Laurențiu Plosceanu.

Panelet, som indledte seminaret med titlen In the shadow of war: Europe's new geopolitical context and consequences for the future of the EU, fokuserede på indvirkningen af Ruslands tiltag på Balkan og på den lære, som Ukraine skal drage med hensyn til EU-udvidelse.

Vestens vanskeligheder i "kampen om narrativer" mod Vladimir Putins Rusland var et af temaerne for paneldiskussionen om Communication in times of crisis. Paneldeltagerne understregede Ruslands stærke side med hensyn til at udbrede sin propaganda uden for Europa og Nordamerika og pegede på et voksende behov for professionelle og "frivillige hære" for at bekæmpe desinformationsteknikker i Europa.

De alvorlige problemer på energimarkedet, som er blevet forværret af krigen, var genstand for en paneldebat om The energy revolution between the war and climate objectives, challenges to the Green Deal. På dagsordenen var udfordringerne i forbindelse med den grønne omstilling, erfaringerne fra afhængigheden af Rusland (som nu også gælder for Kina) og argumenterne for og imod atomenergi.

Seminaret blev også støttet af Europa-Parlamentets kontor og Kommissionens repræsentation i Kroatien. (ll)