Søndag den 28. maj 2023 deltog udvalget sammen med de andre EU-institutioner, der løb for velgørenhed, i en af den belgiske hovedstads mest populære sportsbegivenheder, som blev afholdt for 43. gang.

Arrangementet, som hylder breddeidrætten, samlede mere end 40.000 løbere og gående fra 89 forskellige lande.

EU-holdet skaffede midler til menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.

EØSU's næstformand for kommunikation, Laurenţiu Plosceanu, skød sammen med Europa-Parlamentet formand, Roberta Metsola, og Kommissionens repræsentant, Stefaan De Rynck, løbet i gang for den fjerde gruppe løbere.

Laurenƫju Plosceanu fremhævede EU-institutionernes dynamiske tilstedeværelse ved arrangementet til støtte for demokrati og menneskerettigheder og beskrev menneskemængden som "en tsunami af 40.000 borgere, der løb for fred, demokrati, menneskerettigheder og EU-værdier".

Et 60-mand stærkt hold fra EØSU's sammenslutning af praktikanter deltog i løbet for at skaffe midler til krigsveteraner i Ukraine i samarbejde med NGO'en Promote Ukraine og National Council for Sports Rehabilitation. Midlerne vil blive anvendt til rehabiliteringsprogrammer.

Syndicat d'Initiative-Bruxelles Promotion 1886 stod bag arrangementet med deltagelse af den belgiske premierminister Alexander De Croo, som løb for Belgisk Røde Kors. (at)