Den 23. februar afholdt EØSU og Kommissionen i forbindelse med det europæiske år for færdigheder et flagskibsarrangement, som samlede over 400 unge fra alle EU's medlemsstater for at sætte fokus på de nødvendige færdigheder til nuværende og fremtidige job.
Den 23. februar afholdt EØSU og Kommissionen i forbindelse med det europæiske år for færdigheder et flagskibsarrangement, som samlede over 400 unge fra alle EU's medlemsstater for at sætte fokus på de nødvendige færdigheder til nuværende og fremtidige job.
Arrangementet Meet the Champions of Excellence havde også deltagelse af 35 unge vindere fra EU af de nylige konkurrencer WorldSkills og EuroSkills samt Abylimpics (en færdighedsolympiade for personer med handicap), hvor de konkurrerende dystede i over 20 forskellige discipliner, såsom mobilrobotteknologi, IKT, mekanik, grafisk design, bilteknologier og byggeri.
Vinderne delte inspirerende historier om deres lærings- og karriereforløb. De unge tilskuere havde under særlige demonstrationer mulighed for at se og lære om traditionelle og nye færdigheder inden for områder som blomsterbinding, billakering, robotteknologi og virtual reality. Der var også præsentationer om integration af robotsystemer, en robot til afmontering af miner i Ukraine og computerstøttet design (CAD) inden for maskinindustrien.
Formålet var at slå til lyd for de fordele og muligheder, som erhvervsuddannelse giver, navnlig på baggrund af den grønne og den digitale omstilling og det fremtidige arbejdsmarked. Erhvervsuddannelse er også relevant i den aktuelle kontekst med mangel på arbejdskraft og kvalifikationer og et misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder i EU, hvor over tre fjerdedele af alle virksomheder melder om vanskeligheder med at finde ansatte med de rette færdigheder.
EØSU's formand Oliver Röpke sagde: "Færdigheder er en vigtig ingrediens, når det handler om at styrke unges muligheder for at blomstre i både deres privatliv og arbejdsliv. I forbindelse med den igangværende digitale og grønne omstilling er vi gennem færdigheder i stand til ikke bare at tilpasse, men også udforme fremtidens job".
Nicolas Schmit, EU-kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder,sagde: "Erhvervsuddannelse giver rigtig mange muligheder på nutidens arbejdsmarked. Jeg er overbevist om, at erhvervsuddannelse har potentiale til at hjælpe os med at afhjælpe misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og manglen på arbejdskraft, som holder Europas industrier tilbage".
Arrangementet viste, at erhvervsuddannelse er et fremragende valg, der giver gode karrieremuligheder og hurtigere jobmuligheder for unge, men også for voksne, der ønsker at skifte job eller bare opdatere deres eksisterende færdigheder. Det er dog ofte ikke de fremtidige studerendes første prioritet. I 2021 var lidt over halvdelen af alle studerende på de mellemlange uddannelser indskrevet i erhvervsrettede programmer.
I 2022 fandt næsten 80 % af alle nyuddannede studerende fra erhvervsuddannelser et job, og EU har et mål om at nå op på 82 % inden 2025. (ll)
Prøver du at ændre uddannelsessystemet? Er der problemer med forgiftede fødevarer? Vil du gerne flytte godstransporten fra vej til jernbane? Eller har du problemer med at få registreret din virksomhed på tværs af grænserne? EU-borgere har mange rettigheder, men også svære valg, der skal træffes. Derfor er det vigtigt, at de ved, hvor og hvordan de kan gøre en forskel, og hvilke muligheder de har.
Prøver du at ændre uddannelsessystemet? Er der problemer med forgiftede fødevarer? Vil du gerne flytte godstransporten fra vej til jernbane? Eller har du problemer med at få registreret din virksomhed på tværs af grænserne? EU-borgere har mange rettigheder, men også svære valg, der skal træffes. Derfor er det vigtigt, at de ved, hvor og hvordan de kan gøre en forskel, og hvilke muligheder de har.
Vores populære europæiske demokratipas har svarene, og det er netop blevet ajourført! Passet omfatter faktablade, baggrundsinformation og vejledninger til alle dele af det moderne europæiske demokrati, herunder en oversigt over deltagelsesressourcer og en detaljeret håndbog om det europæiske borgerinitiativ (ECI).
Den nye udgave findes allerede på en række sprog, og flere sprog vil komme til inden for de næste par uger. (cw)
Den 15. februar lancerede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) officielt sit initiativ til at byde civilsamfundsrepræsentanter fra EU's kandidatlande velkommen. Der blev udvalgt i alt 131 "medlemmer fra kandidatlandene" til den pulje af civilsamfundseksperter, som skal deltage i udvalgets arbejde og således gøre EØSU til den første institution, der åbner sine døre for EU's kandidatlande.
Den 15. februar lancerede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) officielt sit initiativ til at byde civilsamfundsrepræsentanter fra EU's kandidatlande velkommen. Der blev udvalgt i alt 131 "medlemmer fra kandidatlandene" til den pulje af civilsamfundseksperter, som skal deltage i udvalgets arbejde og således gøre EØSU til den første institution, der åbner sine døre for EU's kandidatlande.
Dette initiativ er EØSU's formand Oliver Röpkespolitiske prioritet. Det fastsætter nye standarder for inddragelse af kandidatlandene i EU's aktiviteter og letter deres gradvise og håndgribelige integration i EU.
Initiativet blev indviet på EØSU's plenarforsamling, hvor det modtog en varm velkomst fra Věra Jourová, næstformand for Kommissionen, Milojko Spajić, Montenegros premierminister, og Edi Rama, Albaniens premierminister.De fik følgeskab af repræsentanter for civilsamfundet fra ni EU-kandidatlande (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Tyrkiet og Ukraine) og online af andre medlemmer fra kandidatlandene, som alle deltog i en EØSU-plenarforsamling for første gang.
Ved denne skelsættende lejlighed understregede formand Oliver Röpke: 'Vi kan ikke længere holde kandidatlandene i venteværelset. Derfor har EØSU besluttet at åbne sine døre for kandidatlandene og inddrage deres repræsentanter – medlemmerne fra kandidatlandene – i udvalgets arbejde".
Premierminister Milojko Spajić sagde: "Vi sætter stor pris på disse aspekter af den gradvise integration. Vi ser ikke dette som en erstatning for medlemskab, men som en måde, hvorpå både Vestbalkan-regionen (i overensstemmelse med en meritbaseret "regattatilgang") og EU kan forberedes på integration".
Premierminister Edi Rama udtalte: "Jeg er stærkt overbevist om, at det, der sker her, også bør ske i Europa-Parlamentet, Kommissionen og Det Europæiske Råd. Det er den eneste måde, hvorpå man kan imødekomme alle ønsker og give en meget konkret energiindsprøjtning".
Věra Jourová, Kommissionens næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed,sagde: "En udvidelse er af gensidig interesse. Det er fortsat en geostrategisk investering for Unionen. Derfor støtter vi lanceringen af dagens initiativ og alle andre, der hjælper vores partnerlande med at få succes med reformbestræbelser, der fører til en bedre økonomi og et stærkere demokrati".
Den fuldstændige liste over medlemmer fra kandidatlandene, som er udvalgt til puljen, findes her. (at)
Den 25. marts fra kl. 14.30 til 18.00 vil EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer afholde en konference i Bruxelles for at undersøge, hvordan EU som helhed og medlemsstaterne hver især kan arbejde hen imod en effektiv bæredygtig civil dialog og deltagelsesdemokrati
Den 25. marts fra kl. 14.30 til 18.00 vil EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer afholde en konference i Bruxelles for at undersøge, hvordan EU som helhed og medlemsstaterne hver især kan arbejde hen imod en effektiv bæredygtig civil dialog og deltagelsesdemokrati
Gæstetalerne vil omfatte:
Pedro Silva Pereira, næstformand for Europa-Parlamentet, som afløser for formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, om kontakt med civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer borgerne
H.E. Willem van de Voorde, Belgiens ambassadør og faste repræsentant ved Den Europæiske Union.
På konferencen vil følgende to nylige initiativer blive fremlagt:
EØSU's udtalelse om Metoder til styrkelse af den civile dialog og deltagelsesdemokratiet i EU (SOC/782), der blev udarbejdet på anmodning af det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union og vedtaget på EØSU's plenarforsamling den 15.februar
et åbent brev, som fik støtte fra 156 underskrivere fra 26 EU-medlemsstater og blev til på initiativ af Gruppen af civilsamfundsorganisationer og Civil Society Europe. I brevet opfordres de vigtigste EU-institutioner til at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at gennemføre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med civilsamfundsorganisationerne på alle politikområder.
Konferencen vil samle institutionelle interessenter og et bredere publikum for at reflektere over, hvordan de foranstaltninger, der foreslås i disse og andre initiativer, kan gennemføres.
Konferencen er åben for offentligheden. Der kræves forudgående tilmelding for aktiv deltagelse på stedet eller online. Arrangementet vil blive streamet.
Yderligere oplysninger, programudkast, tilmelding og streaming kan findes på arrangementets websted.
Af Antonello Pezzini, delegeret i EØSU's Rådgivende Udvalg for Industrielle Ændringer og tidligere medlem af EØSU's Arbejdsgivergruppe
Sidste januar gentog EU-kommissær for det indre marked Thierry Breton behovet for at konsolidere et indre forsvarsmarked for at garantere vores sikkerhed. "Vi begyndte med ammunition til Ukraine", sagde han. "Vi er nu nødt til at udvide denne tilgang og tilføje et storstilet program for den europæiske forsvarsindustri, der kan støtte udvidelsen af det europæiske industrigrundlag og udvikle den infrastruktur, der er nødvendig for at beskytte omstridte områder".
EØSU har ved adskillige lejligheder haft mulighed for at gentage behovet for at støtte lanceringen af et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP), der har til formål at skabe et interoperabelt og integreret fælles forsvarssystem.
Det haster især at nå dette mål i betragtning af den aktuelle geopolitiske situation, som gør det presserende for os at styrke Europas strategiske autonomi på forsvarsområdet og udvikle et solidt fælles industrielt og teknologisk grundlag.
EDIDP bør være baseret på en fælles strategisk vision for forsvarsindustrien, der kan bringe den i retning af en effektiv integration af europæiske fabrikanter og brugere, og have deltagelse af mindst tre medlemsstater.
Der er et nyt og stigende behov for struktureret dialog på europæisk plan i synergi og koordination med NATO samt et forsvarsministerråd, der kan tilvejebringe et varigt politisk lederskab og et forum for høring og vedtagelse af reelt europæiske beslutninger.
De vedtægtsmæssige bestemmelser skal sikre balance mellem store og små lande, 20 % mindre virksomheder blandt de deltagende virksomheder, uddannelse med henblik på kvalificeret personale og nye jobprofiler og videreuddannelse af ansatte, hvis færdigheder er blevet overflødige eller forældede.
Det er tid til at udvide og styrke denne tilgang, så den kommer til at omfatte et storstilet program for den europæiske forsvarsindustri, der er i stand til at støtte udvidelsen af det europæiske industrigrundlag gennem udvikling af produkter med dobbelt anvendelse. Det vil sige produkter, herunder software og teknologi, som kan anvendes til både civile og militære formål, og som omfatter produkter, der kan benyttes til udformning, udvikling, fremstilling eller anvendelse af kemiske eller biologiske våben og disses fremføringsmidler.
I en debat med Kommissionens næstformand og kommissær for demokrati og demografi, Dubravka Šuica, efterlyste EØSU en strategi for civil dialog som et første skridt hen imod en styrkelse af civilsamfundets rolle og øget borgerdeltagelse i EU's politiske beslutningsproces.
I en debat med Kommissionens næstformand og kommissær for demokrati og demografi, Dubravka Šuica, efterlyste EØSU en strategi for civil dialog som et første skridt hen imod en styrkelse af civilsamfundets rolle og øget borgerdeltagelse i EU's politiske beslutningsproces.
Her understreges det, at der er et presserende behov for at fremskynde gennemførelsen af artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union (EUT), hvoraf det fremgår, at EU-institutionerne har et fælles ansvar for at sikre, at det organiserede civilsamfund inddrages aktivt i udformningen af EU's lovgivning.
Dette bør ske som opfølgning på konferencen om Europas fremtid, der var et skelsættende initiativ og en større demokratisk øvelse, som omfattede en række borgerledede debatter om spørgsmål, der berører borgernes liv direkte.
"Vi kan allesammen være enige om, at borgerne bør kunne komme til orde, også uden for stemmeboksene. Vi i EU-institutionerne og EU-organerne bør alle blive bedre til at inddrage civilsamfundet i en meningsfuld dialog, hvor der ikke blot er tale om information og samråd", sagde EØSU's formand, Oliver Röpke.
Opbygning af et mere åbent, inklusivt og demokratisk EU kræver øget borgerdeltagelse og et stærkere partnerskab mellem EU-institutionerne og de nationale forvaltninger. "Vores fælles indsats vil sikre, at EU kan blive ved med at repræsentere et håb og være en model for deltagelsesdemokrati i hele verden", understregede EU-kommissær Dubravka Šuica.
Pietro Barbieri, udtalelsens ordfører, erklærede:"Med denne udtalelse opfordrer EØSU EU-institutionerne til at tage et konkret skridt fremad og vedtage en strategi for civil dialog, der giver liv til en handlingsplan og en interinstitutionel aftale, som omfatter alle niveauer i EU. EØSU's engagement er udtryk for et presserende behov, der ikke kan gives afkald på, og som ikke kan udsættes".
Medordfører Miranda Ulens tilføjede: "Vi har allerede god praksis for social dialog. Vores forslag vil sikre, at andre legitime og repræsentative organisationer også kan komme til orde. Lad os skabe et ægte demokratisk Europa for borgerne! #TogetherStrong!' (ll)
