Vi har talt med den georgisk-franske journalist, Régis Genté, om en af de største bekymringer i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet: fremgangen på den yderste højrefløj, umotiverede unge vælgere og desinformation. Régis Genté er politisk ekspert i det postsovjetiske område og rapporterer for mainstreammedier ved Radio France Internationale, France 24 TV og Le Figaro.

EØSU info: Tror du, at fremgangen på den yderste højrefløj i hele Europa vil påvirke resultatet af valget til Europa-Parlamentet?

Jeg er på ingen måde ekspert i det yderste højre i Europa, men når jeg ser på målingerne i mit hjemland (Frankrig), må jeg erkende, at partierne på den yderste højrefløj fører. Valget til Europa-Parlamentet er et politisk redskab, som giver EU's borgere mulighed for at udtrykke eller viderebringe et budskab om deres eget land til deres politikere. De europæiske borgere tænker i første omgang på den politiske situation i deres eget land, og først derefter på situationen i Europa. Så ja, partierne på den yderste højrefløj vil sikkert påvirke valget i en tid med stigende fokus på spørgsmål om suverænitet versus europæisk integration.

Tror du, de unge er motiverede til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet?

Jeg vil svare som en almindelig borger, der har boet i et postsovjetisk område i 22 år, og som en, der også ofte taler med unge i Europa. Min oplevelse er, at de ikke er særlig motiverede til at stemme, og jeg ser det samme i Georgien, hvor jeg bor. Her er de unge politisk interesserede, men støtter hverken et regeringsparti eller oppositionen. De vil gerne være engagerede i det politiske liv i deres land, men nægter at stemme, fordi ingen af partierne eller deres ledere virkelig repræsenterer dem. Det er en interessant holdning, som jeg respekterer, da den kan være med til at ændre politik, så det kommer til at handle om mere end det repræsentative demokrati og partier. Men i mellemtiden overlades det politiske område til politikerne og de forskellige politiske kræfter… uden de unge.

I hvor høj grad kan desinformation påvirke vælgerne ved det kommende valg til Europa-Parlamentet?

Desinformation vil få stor indvirkning, hvis målgruppen, som i dette tilfælde er os europæere, er svag. Russisk desinformation skaber ikke problemer, men udnytter de eksisterende problemer. Og vi er alle klar over, at vores samfund i øjeblikket gennemgår en dyb politisk og moralsk krise. Derfor er der desværre stor grobund for effektiv desinformation. Men det er min opfattelse, at vi som europæere og verdensborgere nu har større viden om og erfaring med, hvordan man håndterer nyheder på de sociale medier. Vi har lært en masse gennem de seneste ti år. Vi er blevet lidt bedre til at sortere i nyhederne på de sociale medieplatforme, da vi er blevet bevidste om, at disse kan fungere som fora for manipulation og falske nyheder. Vi bør ikke være alt for pessimistiske over, at dette allerede har gjort os til ofre for desinformation. Samfundene er ikke længere så naive, og folk er blevet bevidste om, at lande og andre politiske aktører kan udnytte sociale netværk til at manipulere den offentlige mening. Med hensyn til de sociale medier vil jeg mene, at det kun er et mindretal, der er aktive. Langt de fleste gennemsnitlige og informerede borgere er ofte tavse. Og denne store gruppe af mennesker køber ikke enhver skør ting, de læser på de sociale medier.

Den 20. marts vedtog det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) en resolution, hvori udvalget opfordrer de europæiske borgere til at udøve deres demokratiske ret til at stemme og gå til stemmeurnerne ved det snarligt forestående valg til Europa-Parlamentet.

"Vi har gennemlevet svære tider, men ingen kan benægte, at EU har været garant for fred, demokrati, økonomisk velstand og sociale fremskridt for medlemsstaterne og borgerne. Takket være Unionen kan vi frit arbejde, studere og drive forretning i alle EU-lande", påpeges det i EØSU's resolution.

"Svaret er ikke nationalisme, populisme og enkeltstatsløsninger. Det er derimod en fælles indsats, samarbejde og konvergens". Således understreger EØSU, at intet EU-land kan håndtere udfordringer som stigende inflation, krige, migration eller klimakrise på egen hånd.

Resolutionen blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling i marts efter debatten Valget til Europa-Parlamentet i 2024 set i et civilsamfundsperspektiv, hvor civilsamfundsaktivister og de nationale økonomiske og sociale råd i Frankrig og Bulgarien deltog.

EØSU sagde, at man ønsker at mobilisere sit netværk af mindst 90 millioner mennesker i hele EU og sikre, at europæerne møder op i stemmelokalerne for at afgøre, hvem der skal repræsentere dem i Europa-Parlamentet i de næste fem år.

EØSU's formand Oliver Röpke fortalte plenarforsamlingen, at de organisationer, som EØSU's medlemmer repræsenterer, har dybe rødder i de nationale civilsamfund: "Vi kan nå ud til alle, vi kan få folk til at stemme, og det skal vi gøre. Det er vores moralske pligt".

EØSU har også slået kræfterne sammen med Europa-Parlamentet for at hjælpe med at øge valgdeltagelsen, der sædvanligvis er en hel del lavere end ved nationale valg, især i visse medlemsstater.

EØSU's formand understregede, at der på baggrund af demokratiets tilbagegang rundt omkring i verden og i nogle medlemsstater står ekstra meget på spil ved valget i 2024.

"Dette valg er ikke en magisk løsning, som fjerner vores problemer, gør en ende på vores frygt eller mindsker borgernes bekymringer, men det er en legitim måde at udtrykke vores ønsker på, kræve en bedre fremtid og drage magthaverne til ansvar", sagde Oliver Röpke.

De tre ordførere for resolutionen, EØSU-medlemmerne Christa Schweng, Cinzia del Rio og Ioannis Vardakastanis, der repræsenterer henholdsvis EØSU's arbejdsgiver-, arbejdstager- og civilsamfundsorganisationer, talte på plenarforsamlingen og var enige i deres opfordring til europæerne om at gøre brug af deres stemmeret og vælge nogle repræsentanter, som vil kæmpe for et forenet, demokratisk, bæredygtigt og socialt Europa.

EØSU vil vedtage endnu en resolution i juli med fokus på civilsamfundets krav til det nyvalgte Europa-Parlament og Kommissionen. (II)

Som en fælles reaktion på Kommissionens udsættelse af initiativet om resiliens i vandsektoren sendte repræsentanter for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), medlemmer af Europa-Parlamentets vandgruppe og Det Europæiske Regionsudvalg (RU) et åbent brev til ledende næstformand Maroš Šefčovič, hvori de anmodede Kommissionen om at vedtage en samlet tilgang til vand og gentog deres opfordring til en blå EU-pagt.

Brevet afspejler disse institutioners fælles betænkeligheder ved at udsætte initiativet om resiliens i vandsektoren, hvilket de betragter som et bekymrende signal set i lyset af EU's tilsagn om at tackle Europas voksende udfordringer på vandområdet. De tre institutioner repræsenterer henholdsvis civilsamfundet i EU, borgerne og de lokale myndigheder.

De foreslår en holistisk og samarbejdsbaseret tilgang, der integrerer vand i alle politikker for at sikre lige social adgang, adgang for landbrugere, industrier og infrastruktur og håndtering af de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter af vand.

Dette kursskifte har til formål at overvinde de eksisterende fragmenterede tilgange og fremme en mere omfattende og effektiv særskilt strategi for vand. Med denne interinstitutionelle efterlysning opfordres Kommissionen indtrængende til at fortsætte sit arbejde med initiativet om resiliens i vandsektoren og gøre vand til en topprioritet for EU i den kommende mandatperiode (2024-2029).

Se hele brevet her.(gb)

For at gøre opmærksom på civilsamfundets indsats for at dæmme op for den stille epidemi af mentale sundhedsproblemer i EU har EØSU udgivet en brochure med en række projekter, som er blevet indsendt i forbindelse med civilsamfundsprisen om mental sundhed. Læs brochuren her.

Fra den 4. til den 7. marts var Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) vært for den første civilsamfundsuge nogensinde, hvor over 800 repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og ungdomsgrupper mødtes for at drøfte det kommende EU-valg og EU's fremtid. Konklusionerne skal indarbejdes i en EØSU-resolution i juli, hvor civilsamfundets forventninger til Europa-Parlamentets og Kommissionens næste ledere vil blive skitseret.

Med de fem store initiativer – civilsamfundsdagene, det europæiske borgerinitiativs dag, Dit Europa, din mening!, civilsamfundsprisen og journalistseminaret – har civilsamfundsugen til formål at:

• sætte borgerne i stand til at samarbejde med EU og udøve deres demokratiske rettigheder
• identificere og imødegå trusler mod de demokratiske værdier, såsom desinformation og vælgerapati, og
• indsamle anbefalinger fra civilsamfundet, som skal indgå i fremtidige EU-planer.

Et første kig på civilsamfundsorganisationernes budskaber til de nye EU-ledere viser, at de især har fokus på lydhør forvaltningsskik, inkluderende politikker og en bæredygtig fremtid for alle europæere.

Bekæmpelse af misinformation

Forud for valget til Europa-Parlamentet har ungdomsrepræsentanter og journalister udtrykt bekymring over den voldsomme udbredelse af misinformation og den stigende onlinepolarisering. De har derfor understreget, at der er brug for solide retlige rammer. Civilsamfundet opfordrer til, at regeringer, skoler og teknologivirksomheder samarbejder for at fremme digitale færdigheder og skabe et videnrigt og inklusivt onlinemiljø.

En økonomi, der tjener alle og planeten

Civilsamfundet opfordrede til, at man går fra vækstcentrerede modeller til holistiske tilgange, der prioriterer trivsel, velstand og miljømæssige begrænsninger. I overensstemmelse hermed slog ungdomsorganisationerne til lyd for et direktiv om virksomheders bæredygtighed og foreslog, at miljøskadelige varer pålægges særlige afgifter.

Deltagerne understregede også Unionens rolle i den digitale omstilling og opfordrede den indtrængende til at påtage sig et etisk lederskab inden for kunstig intelligens og sikre borgeruddannelse. Sådanne foranstaltninger har til formål at sikre ansvarlig økonomisk vækst og sætte borgerne i stand til at navigere i det teknologiske landskab, der hele tiden udvikler sig.

Mere indflydelse til de unge

Civilsamfundet insisterede på, at de unge skal have mulighed for at forme Europas fremtid. De efterlyste en "ungdomstest" af alle EU-politikker for at vurdere deres indvirkning på de yngre generationer. Ungdomsgrupperne foreslog navnlig ungdomskvoter til valget til Europa-Parlamentet for at øge repræsentationen.

Styrkelse af demokratiet

Deltagerne efterlyste et mere modstandsdygtigt og inklusivt demokrati med vægt på en struktureret dialog med civilsamfundet på alle forvaltningsniveauer. Denne dialog skal sammen med kapacitetsopbygning styrke civilsamfundet i EU-kandidatlandene og skabe et sikkert og gunstigt miljø, hvor det europæiske civilsamfund kan trives.

Mere end bare en forslagskasse

Ugen påviste det europæiske borgerinitiativs styrker og svagheder. Deltagerne anerkendte, at der er blevet skabt positive resultater, men luftede også deres frustration over EU-institutionernes utilstrækkelige reaktion. De efterlyste mere fyldestgørende svar på borgerinitiativerne, som kan skabe stærkere partnerskaber og styrke borgernes deltagelse ved hjælp af fælles bedste praksis.

Et blik ind i fremtiden

Anbefalingerne skal indgå i en kommende EØSU-resolution om civilsamfundets forventninger til det næste Europa-Parlament og den næste Kommission. (gb)