AI-forordningen er den første omfattende retlige ramme i verden for regulering af kunstig intelligens.
Brugen af kunstig intelligens er stigende og påvirker mange aspekter af vores dagligdag. AI påvirker f.eks. de oplysninger, som folk ser online gennem målrettede reklamer. Endnu vigtigere er det, at AI nu anvendes i sundhedssektoren til at hjælpe med at diagnosticere og behandle sygdomme som kræft. For at gøre dette er AI-applikationer afhængige af AI-modeller til almen brug, som skal trænes. De skal fodres med mange billeder af f.eks. kræftceller for i sidste ende selv at kunne genkende dem.
Vellykket træning afhænger af data – enorme mængder data. Den måde, træningen gennemføres på, påvirker kvaliteten af resultaterne fra den trænede model eller AI-applikation. Hvis modellen fodres med de forkerte data eller billeder, vil den fejlidentificere sunde celler som kræftceller.
Bedre lægebehandling og sundhedsydelser er et overbevisende eksempel på, hvorfor vi i EU har behov for kapacitet og infrastruktur til at udvikle underliggende AI-modeller til almen brug. Det vil simpelthen bidrage til at redde liv.
Derudover er AI-modeller til almen brug banebrydende i produktionsprocesser og for virksomheder. Hvis Europas økonomi skal forblive konkurrencedygtig, er vi nødt til at skabe plads til innovation i EU og tilskynde iværksættere og nystartede virksomheder til at udvikle deres idéer.
Der er naturligvis risici forbundet med AI og AI-modeller til almen brug – lige fra svagheder i modeller og programfejl i applikationer til direkte kriminel anvendelse af teknologien. EU skal derfor også have ekspertise til at afværge ondsindede angreb og cybertrusler, og Unionen skal kunne forlade sig på EU-baseret infrastruktur for at sikre, at "lyset ikke går ud".
Alt dette viser, hvor vigtigt det er at have den rette regulering, der fokuserer på kvaliteten af træningsdataene, træningsmetoderne og i sidste ende slutproduktet. Reguleringen skal være baseret på europæiske værdier såsom gennemsigtighed, bæredygtighed, databeskyttelse og respekt for retsstatsprincippet. Desværre er det aktører uden for EU's jurisdiktion, som står i spidsen for udviklingen af en stor del af AI-modellerne til almen brug. EU er derfor nødt til at udvikle kapaciteten til at håndhæve sin lovgivning og de europæiske værdier over for aktører fra såvel EU som tredjelande, der er aktive på vores marked.
EU skal mindske store, ofte ikkeeuropæiske, digitale virksomheders markedsdominans, herunder ved at mobilisere konkurrencepolitikkens værktøjer. Konkurrencemyndighederne i EU er nødt til at udnytte deres kapacitet og sikre, at aktører i hyperskala-kategorien ikke misbruger deres B2B- eller B2G-markedsposition.
De offentlige myndigheder kan støtte europæiske udbydere af AI-modeller til almen brug og AI-applikationer ved at købe deres produkter og dermed vise kommende brugere og kunder, at produkterne er pålidelige. EU har de talenter, den teknologiske knowhow og den iværksætterånd, der er nødvendig for at fremme "AI made in Europe". Men manglende investeringer, manglen på relevant IT-infrastruktur og den fortsatte fragmentering af det indre marked, som udgør en barriere for opskalering, hæmmer de europæiske AI-aktørers konkurrenceevne.
Det europæiske engagement i bekæmpelsen af sjældne sygdomme
Med de voksende globale spændinger opfordrer EØSU indtrængende regeringerne til at fokusere på biodiversitet som en vigtig løsning på den tredobbelte globale krise (klimaforandringer, tab af biodiversitet og ørkendannelse). I sin udtalelse, der blev vedtaget i september, understreger EØSU, at COP16 vil være et afgørende øjeblik til at sætte skub i den globale indsats for at beskytte klodens økosystemer.
"Uden biodiversitet vil vores økosystemer og økonomier bryde sammen, da over halvdelen af det globale BNP og 40 % af alle job afhænger direkte af naturen", sagde Arnaud Schwartz, ordfører for udtalelsen.
EØSU påpeger, at biodiversitet, som er grundlaget for økosystemerne, økonomierne og menneskers sundhed, skal indarbejdes i mange forskellige politikområder, såsom klima, landbrug og handel, og ikke behandles isoleret. For eksempel bør handelsaftaler fremme bæredygtighed ved at sikre, at varer og teknologier ikke bidrager til skovrydning og ødelæggelse af levesteder.
Det haster også med at sikre finansiel støtte til bevarelse af biodiversiteten. Det er ikke tilstrækkeligt med offentlige midler alene, så der er behov for en blanding af offentlige, private og innovative finansielle mekanismer.
EØSU opfordrer indtrængende EU til at støtte landene i det globale syd, da de beskytter biodiversiteten, og slår til lyd for udfasning af subsidier, der er skadelige for biodiversiteten, navnlig dem, der støtter fossile brændstoffer. Ved at omdirigere disse subsidier til genopretning af økosystemerne kunne man tage hånd om både klimaforandringerne og tabet af biodiversitet gennem naturbaserede løsninger såsom genplantning, bæredygtigt landbrug og genopretning af vådområder.
EØSU fremhævede endvidere betydningen af "One Health"-tilgangen, som forbinder menneskers, dyrs og miljøets sundhed. Sunde økosystemer sørger for vigtige funktioner såsom bestøvning, kulstofbinding og vandfiltrering, som alt sammen bidrager til menneskers trivsel. Nedgangen i biodiversiteten underminerer økosystemernes modstandsdygtighed og øger risikoen for zoonotiske sygdomme såsom covid-19.
EØSU har også opfordret til større inddragelse af de unge i beslutningstagningen. Udvalget foreslår, at der i Kommissionen oprettes en post som ledende næstformand for kommende generationer, som skal sikre, at den langsigtede bæredygtighed og trivsel prioriteres højere end kortsigtede gevinster. (ks)
Vi har stillet Sandra Parthie, ordfører for udtalelsen "AI til almen brug: vejen frem efter AI-forordningen", spørgsmål om AI-forordningen. Hvorfor er det så vigtigt at sikre, at denne retsakt gennemføres korrekt, når det gælder AI-modeller til almen brug og den måde, de styres på? Hvordan kan vi producere konkurrencedygtig AI i EU, og hvorfor er det vigtigt?
Vi har stillet Sandra Parthie, ordfører for udtalelsen "AI til almen brug: vejen frem efter AI-forordningen", spørgsmål om AI-forordningen. Hvorfor er det så vigtigt at sikre, at denne retsakt gennemføres korrekt, når det gælder AI-modeller til almen brug og den måde, de styres på? Hvordan kan vi producere konkurrencedygtig AI i EU, og hvorfor er det vigtigt?
Af Krzysztof Balon, ordfører for EØSU's udtalelse Fremme af solidaritet mellem generationerne i Europa – en horisontal EU-tilgang.
I traktaten om Den Europæiske Union fastslås det, at "Unionen [...] fremmer [...] solidaritet mellem generationerne".
Imidlertid skaber aldersdiskrimination og negative holdninger til visse aldersgrupper sammen med den demografiske udvikling og indtil flere kriser splittelse i de europæiske samfund og hindringer for reel inklusion og deltagelse. Disse spørgsmål berører ikke kun de ældre generationer, men vil også kunne mærkes af de nuværende yngre generationer.
Til gengæld vil dialog mellem generationerne og en positiv indvirkning på den økonomiske udvikling på holdbar vis kunne tilgodese forskellige generationers behov og dermed styrke demokratiet og den sociale samhørighed. Dialog mellem generationerne kan derved fungere som en form for civil dialog.
Af den grund har vi akut brug for en ny politisk tilgang til solidaritet mellem generationerne!
EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at udgive en grønbog om solidaritet mellem generationerne. Den bør indeholde de forslag, der fremsættes i EØSU's udtalelse Fremme af solidaritet mellem generationerne i Europa, herunder forslagene vedrørende arbejdslivet, pensionssystemer og sundheds- og plejetjenester. Når det kommer til medlemsstaterne, opfordres de til at udveksle bedste praksis på disse områder. Til støtte for denne indsats bør solidaritet mellem generationerne indgå blandt målene i forordningerne om Den Europæiske Socialfond 2027-2034.
Civilsamfundsorganisationerne og arbejdsmarkedets parter har en vigtig funktion, når det gælder om at planlægge og gennemføre de specifikke politikker. EØSU bør oprette et forum for solidaritet mellem generationerne, som kan udgøre en platform for udveksling af oplysninger og erfaringer og udvikling af nye idéer i tæt samarbejde med civilsamfundsorganisationerne og andre relevante parter. Med Kommissionen om bord kunne forummet også overvåge gennemførelsen og udviklingen af den nye tilgang til solidaritet mellem generationerne på tværs af EU.
Civilsamfundsorganisationer, enkeltpersoner og private virksomheder kan nu indstille deres nonprofitprojekter til EØSU's pris for bekæmpelse af skadelig polarisering af det europæiske samfund
Civilsamfundsorganisationer, enkeltpersoner og private virksomheder kan nu indstille deres nonprofitprojekter til EØSU's pris for bekæmpelse af skadelig polarisering af det europæiske samfund
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har netop lanceret sin femtende civilsamfundspris. Det specifikke mål for dette års udgave af prisen er at belønne effektive, innovative og kreative nonprofitinitiativer/-aktiviteter i EU, der bekæmper skadelig polarisering af det europæiske samfund.
Op til fem prismodtagere vil få del i den samlede præmiesum på 50.000 EUR. Ansøgningsfristen er den 7. november 2024 kl. 10.00 (Bruxellestid). Prisoverrækkelsen finder sted under EØSU's civilsamfundsuge i marts 2025.
Ansøgninger kan indsendes af enhver civilsamfundsorganisation, der er officielt registreret i EU og udfører sit virke på lokalt, regionalt, nationalt eller europæisk plan. Prisen kan også tildeles enkeltpersoner, der bor i EU, og virksomheder, der er registreret eller har aktiviteter i EU, forudsat at deres projekter udelukkende er nonprofitprojekter.
Kun initiativer og projekter, som gennemføres i EU, kan komme i betragtning til prisen. De skal allerede være gennemført eller stadig være i gang. En fuld beskrivelse af kravene og onlineansøgningsskemaet kan findes på EØSU's hjemmeside for civilsamfundsprisen.
De aktiviteter og/eller initiativer, der indstilles til prisen, kan vedrøre en bred vifte af temaer såsom: identificering af de individuelle og kollektive determinanter for skadelig polarisering, fremme af gennemsigtighed i forbindelse med finansiering af organisationer, bekæmpelse af indskrænkning af mediepluralismen, fremme af mediefrihed, mangfoldighed og uafhængighed og bekæmpelse af desinformation og falske nyheder.
Formålet med EØSU's flagskibsinitiativ civilsamfundsprisen er at skabe opmærksomhed om, hvordan civilsamfundet på fremragende vis bidrager til at skabe en europæisk identitet og et EU-borgerskab samt fremme de fælles værdier, der styrker den europæiske integration. Hvert år sætter prisen fokus på et nyt tema, der er særlig relevant for EU. (lm)
Efter udnævnelsen af en ny kommissær med ansvar for demokrati, retsvæsen og retsstatsprincippet har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) efterlyst en stærkere EU-indsats for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder.
Efter udnævnelsen af en ny kommissær med ansvar for demokrati, retsvæsen og retsstatsprincippet har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) efterlyst en stærkere EU-indsats for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder.
På sin plenarforsamling i september var EØSU vært for en debat om demokrati, hvor der blev fremsat idéer til, hvordan EU kan sætte hårdere ind over for overtrædelser af retsstatsprincippet og udhuling af demokratiet, og sat fokus på kommissionsformand Ursula von der Leyens meddelelse om en længe ventet civilsamfundsplatform.
EØSU har siden 2016 slået til lyd for en sådan platform. Det forventes, at platformen vil give civilsamfundet større indflydelse på udformningen af EU-politikker, da den vil sørge for et hårdt tiltrængt rum, hvor organisationer kan samarbejde med EU-institutionerne og hjælpe med at styre beslutninger om vigtige spørgsmål som retsvæsenets uafhængighed og demokratiske frihedsrettigheder.
Joachim Herrmann fra Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender præsenterede den seneste rapport om retsstatssituationen og fremhævede dens udvidelse til EU-tiltrædelseslandene og dens indvirkning på det indre marked.
Kevin Casas-Zamora fra International IDEA roste EU's indsats, men advarede om demokratiske tilbageskridt og opfordrede til en større inddragelse af civilsamfundet og mere detaljerede retsstatsrapporter. Alexandrina Najmowicz fra Det Europæiske Borgerforum opfordrede indtrængende til at fremsætte klarere anbefalinger og indføre et system for tidlig varsling for at forhindre yderligere demokratisk udhuling.
Deltagerne advarede under debatten mod at tage for let på situationen og understregede, at der bør tages hånd om de voksende bekymringer med hensyn til autoritetsudøvelse, trusler mod retsvæsenets uafhængighed og det svindende råderum for civilsamfundet. Jerzy Pomianowski, leder af Den Europæiske Demokratifond, advarede om, at det kan give bagslag, hvis man tilsidesætter demokratiet for mere umiddelbare bekymringer som migration og sikkerhed, og opfordrede til, at 5 % af udviklingsstøtten afsættes til demokratiske programmer.
Der blev under EØSU's debat sat fokus på civilsamfundets uundværlige rolle i forsvaret af retsstatsprincippet og opfordret til en større inddragelse af det i EU's politiske beslutningsproces. Lanceringen af civilsamfundsplatformen er sammen med et fornyet engagement i de grundlæggende rettigheder afgørende for demokratiets fremtid i EU. (gb)
I den aktuelle situation med flere samtidige kriser opfordrer EØSU det nye Europa-Parlament og den nye Kommission til at udnytte EØSU's mangfoldige repræsentation til at styrke Den Europæiske Union.
Den nye valgperiode bør sigte mod at styrke EU's internationale position, løse problemerne i Unionens institutionelle struktur, skabe et solidt fundament for Europas fælles værdier og lede økonomien ind i en bæredygtig fremtid, der bygger på en avanceret, inklusiv social model – hvilket er afgørende for fremskridt, enhed og konkurrenceevne.
I resolutionen opfordrer EØSU EU-institutionerne til at etablere et 6-strenget sikkerhedskoncept baseret på en Union, der:
beskytter sine borgere mod eksterne trusler
beskytter borgerne mod interne risici, først og fremmest risici, der knytter sig til sundhed, demografiske forandringer og fattigdom, og sikrer tilgængelig, universel social beskyttelse og velfærd i hele Europa
garanterer en konkurrencedygtig social markedsøkonomi, hvis fundament er økosystemer, der sikrer produktivitet, innovation, kvalitetsjob og fuld beskæftigelse
skaber en modstandsdygtig økonomi for alle
sikrer dialog og deltagelse af arbejdsmarkedets parter, det organiserede civilsamfund og borgerne med henblik på at håndtere udfordringerne i en tid med vidtrækkende forandringer nu og i den nærmeste fremtid
beskytter mod nuværende og fremtidige trusler fra klimaændringer, forurening og tab af biodiversitet.
Resolutionen er resultatet af den første civilsamfundsuge nogensinde, som blev afholdt af EØSU i marts 2024 for at belyse synspunkterne hos europæere i alle aldre, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer. (mp)
Filmen, der er instrueret af den tyske filminstruktør İlker Çatak, ser på en lærers udfordringer og tager samtidig fat på mere overordnede spørgsmål inden for uddannelsessystemet. Filmen blev efterfulgt af en debat med de tilstedeværende under ledelse af EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Laurențiu Plosceanu. Under debatten udforskede talerne Jan Wilker og Tatjana Babrauskienė filmens temaer og deres betydning i forhold til aktuelle sociale spørgsmål.
Filmforevisningen er en del af en serie, som EØSU arrangerer i samarbejde med Europa-Parlamentets LUX-publikumsfilmpris, og som fremhæver EØSU's engagement og rolle i at fremme og stimulere dialogen om presserende sociale emner.
