Den nye Kommission skal være en udvidelseskommission. Det handler ikke om, hvorvidt udvidelsen skal gennemføres eller ej, men om hvordan den gennemføres bedst muligt. Sådan lød konklusionen fra det udvidelsesforum på højt plan, der blev afholdt af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU). På forummet deltog EØSU's formand, Oliver Röpke, kommissær med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder Nicolas Schmit og ministre fra både EU's medlemsstater og kandidatlandene.

EØSU arrangerede sammen med Kommissionen et udvidelsesforum på højt plan, der blev afholdt i forlængelse af plenarforsamlingen i oktober. Mere end 140 repræsentanter fra civilsamfundet i kandidatlandene mødtes for første gang nogensinde. Deltagernes vigtigste pointe var klar: civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter, der ofte overses i tiltrædelsesprocessen, skal have en central rolle i EU's udvidelsesproces.

Oliver Röpke fremhævede følgende: "Det handler ikke kun om at udvide EU – det handler om at forberede fremtidige medlemsstater på at deltage aktivt i udformningen af EU og sikre, at de er fuldt rustet til at håndtere de kommende udfordringer. Gennem samarbejde med civilsamfundet, arbejdsgiversammenslutninger og fagforeninger skaber vi det nødvendige grundlag for et mere inklusivt og stærkere Europa".

I debatten blev behovet for at fastholde fremdriften på udvidelsesområdet fremhævet, idet Kommissionen 2024-2029 vil spille en afgørende rolle i færdiggørelsen af udvidelsesprocessen.

Et andet vigtigt budskab fra debatten handlede om betydningen af gradvis, forudsigelig og meritbaseret integration, hvor fremskridt anerkendes og belønnes med reelle udsigter til tiltrædelse.

Nicolas Schmit understregede, at civilsamfundet spiller en nøglerolle, og sagde: "En velfungerende social toparts- og trepartsdialog og inddragelse af arbejdsmarkedets parter er afgørende elementer i EU-tiltrædelsen, idet disse aktører indgår i vores sociale markedsøkonomi".

Den tyske statssekretær, Rolf Schmachtenberg, udtalte: "De beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter er afgørende for en vellykket EU-tiltrædelse. Hvis man ønsker at forbedre alle borgeres liv, skabe muligheder og bekæmpe sociale uligheder er der brug for effektive beskæftigelsespolitikker, gode arbejdsvilkår og velfungerende sociale sikringsordninger med stærke arbejdsmarkedsparter".

Under debatten understregede Naida Nišić, Montenegros minister for arbejdsmarked, beskæftigelse og social dialog, betydningen af forummet på højt plan som en platform for dialog, der gør det muligt for Montenegro at vurdere fremskridtene.

Niki Kerameus, Grækenlands minister for beskæftigelse og social sikring understregede, at "det var et stort privilegium at deltage i denne vigtige debat om udvidelsen af EU og den vigtige rolle som arbejdsmarkedets parter spiller i udformningen af de fremtidige rammevilkår for beskæftigelse og sociale rettigheder i Europa".

Olta Manjani, Albaniens viceminister for økonomi, kultur og innovation, udtalte: "Albanien øger aktivt sin tilstedeværelse i EU's institutioner, udvalg og arbejdsgrupper, og oprettelsen af Det Blandede Rådgivende Udvalg med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udgør ét af disse tiltag".

EØSU har konsekvent slået til lyd for udvidelsen af EU. I 2024, lancerede udvalget et pilotprojekt initiativet "medlemmer fra kandidatlande" (ECM), der giver civilsamfundet i kandidatlandene mulighed for at bidrage til EØSU's arbejde. Initiativet viser, hvordan aktiv inddragelse af civilsamfundet fra kandidatlandene styrker udvidelsesprocessen.  (mt)

EØSU opfordrer indtrængende EU til at øge sine investeringer i sikker konnektivitet, modstandsdygtig infrastruktur og robuste forsyningskæder, så man kan forblive konkurrencedygtig inden for AI til almen brug, et område i hastig udvikling. Sådanne tiltag anses for at være afgørende for, at man kan høste de fulde fordele ved generativ kunstig intelligens på en måde, der stemmer overens med de europæiske værdier, behov og grundlæggende rettigheder.

I sin sonderende udtalelse om Kunstig intelligens/vejen frem, som har fokus på de centrale aspekter af AI til almen brug, understreger EØSU, at AI er så dynamisk og komplekst et område, at EU's AI-forordning vil skulle ajourføres løbende. Selv om AI-modeller til almen brug er overvejende tekniske og primært anvendes mellem virksomheder (B2B), kan man ikke se bort fra deres indirekte indvirkning på arbejdstagere og forbrugere.

"Vi lægger stor vægt på, at al den AI, vi bruger her i Europa, også er i samklang med de europæiske værdier. Heri indgår naturligvis retsstatsprincippet og menneskerettighederne, men også gennemsigtighed, troværdighed og pålidelighed. Disse faktorer er afgørende for, om et AI-system tjener borgerne", sagde Sandra Parthie, ordfører for udtalelsen, som blev udarbejdet på anmodning af Kommissionen og det ungarske rådsformandskab.

Selv om EØSU bakker op om AI-forordningen, understreger udvalget, at forordningen skal overvåges nøje og justeres, hvis den viser sig at hæmme innovationsevnen hos europæiske AI-fokuserede virksomheder. Dette kan forekomme, hvis der hersker usikkerhed omkring, hvordan forordningen finder anvendelse, eller den viser sig at være for kompleks og dermed afskrækker investorer og innovatorer fra at gå ind på det europæiske marked.

For at modvirke den omfattende dominans af store ikke-europæiske digitale virksomheder på EU-markedet har EØSU opfordret til, at man tager EU's konkurrencepolitiske værktøjer i brug til at håndtere eventuel kritisk adfærd eller manglende overholdelse af EU's standarder.

EU og medlemsstaterne er nødt til at investere i innovation for at opbygge stærke netværk for skabelse og forbedring af AI-produkter samt øge de fordele, som AI indebærer for vores borgere og økonomi. Manglende udvikling og anvendelse af AI til almen brug kan svække europæiske virksomheders konkurrenceevne og føre til faldende salg, tab af arbejdspladser, økonomisk stagnation og fattigdom.

"Vi råder over fremragende virksomheder og forskere og har nogle af verdens førende forskningsfaciliteter lige uden for døren. Vi er nødt til at hjælpe dem meget mere på vej, end vi gør nu. Samtidig er vi nødt til at tiltrække talenter og gøre det attraktivt for dem at arbejde i Europa. For AI "made in Europe" er noget, vi må og skal udvikle", konkluderede Sandra Parthie. (ll)

I Europa har geotermisk energi et betydeligt uudnyttet potentiale, og EU bør hurtigst muligt træffe foranstaltninger til vedtagelse af en europæisk strategi for geotermisk energi med henblik på at udnytte fordelene herved.

På plenarforsamlingen i oktober indtog EØSU en utvetydig holdning til energi. I en udtalelse udarbejdet af Zsolt Kükedi og Thomas Kattnig understreger EØSU, at geotermisk energiproduktion er forbundet med ekstremt lav drivhusgasudledning og kan spille en central rolle i EU's grønne omstilling ved at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og fremme dekarboniseringen heraf.

"Geotermisk energi kan yde et nyttigt bidrag til at nå EU's 2050-mål om klimaneutralitet", sagde Zsolt Kükedi. "Dens potentiale er uudnyttet, og Kommissionen bør straks udarbejde en overordnet strategi for at udnytte de ressourcer, den stiller til rådighed", sagde Thomas Kattnig.

EØSU påpeger, at investeringer i geotermiske kraftværker ikke vil fungere uden finansiel støtte på nationalt plan. Mere specifikt vil der være behov for offentlig finansiering og incitamenter for at tiltrække og mindske risikoen ved indledende investeringer.

Derudover er det vigtigt at bemærke, at ændringer i energipolitikken eller -finansieringen kan have indvirkning på geotermiske projekters økonomiske tiltrækningskraft.

Opførelsen af geotermiske kraftværker er forbundet med risici, og de skal identificeres præcist, navnlig med hensyn til miljøpåvirkninger. Det er derfor vigtigt at gennemføre denne proces med inddragelse af lokalsamfundene med henblik på at øge offentlighedens accept.

Miljø- og klimafordelene ved geotermisk energi vejer imidlertid tungere end risiciene, da det er en af de bedste vedvarende energikilder i forhold til arealanvendelse, ressourceforbrug og afhængighed af import. (mp)

EU's medlemsstater bør fremme inklusivt engagement, åbenhed og gennemsigtighed over for civilsamfundet inden for alle områder af håndteringen af radioaktivt affald. Dette gælder både for nuværende og potentielle værtssamfund, ikke mindst i betragtning af at mængden af radioaktivt affald vil stige hvert år i løbet af det kommende årti og fremover.

I EØSU's udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i oktober, er udvalget klar i mælet. Det påpeger, at den tilgængelige finansiering bør anvendes til at øge kapaciteten hos de forskellige civilsamfundsgrupper, navnlig lokalsamfund tæt på nukleare anlæg, til at deltage selvstændigt i projekter og studier for at vurdere praksis, når det gælder deltagelse og gennemsigtighed inden for håndtering af radioaktivt affald

EØSU anbefaler, at medlemsstaterne aflægger rapport om, hvordan offentligheden inddrages i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af radioaktivt affald, og hvordan der sikres gennemsigtighed. "Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at sørge for at sikre, at den miljømæssige, folkesundhedsmæssige og socioøkonomiske udvikling i forbindelse med håndteringen af radioaktivt affald overvåges og offentliggøres med jævne mellemrum", sagde ordføreren, Alena Mastantuono.

Medlemsstaterne bør leve op til deres ansvar og ikke overlade byrden med at behandle nukleart affald, uanset dets art, levetid og risikoniveau, til de kommende generationer.

Eftersom en stor andel af brugt nukleart brændsel kan oparbejdes, bør fissile materialer genanvendes, hvorved behovet for forsyning af naturligt uran til drift af atomreaktorer mindskes. Med strategier for den cirkulære økonomi vil medlemsstaterne kunne minimere den mængde affald, der ellers skal håndteres via affaldshåndteringsstrategier.

"Medlemsstaterne bør sikre, at vurderinger af omkostningerne til nedlukning og håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald tager højde for omkostningsstigningerne over tid. De bør ligeledes sikre, at der ydes tilstrækkelig finansiering til at dække de faktiske omkostninger", sagde medordføreren, Christophe Quarez. (mp)