ReArm Europe-planen blev fremlagt af Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og godkendt af de 27 medlemsstater på et ekstraordinært topmøde den 6. marts. Den indeholder fem hovedforslag, der bestemt er interessante, men som det også kunne være godt at diskutere yderligere.
ReArm Europe-planen blev fremlagt af Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og godkendt af de 27 medlemsstater på et ekstraordinært topmøde den 6. marts. Den indeholder fem hovedforslag, der bestemt er interessante, men som det også kunne være godt at diskutere yderligere.
Det første forslag omhandler fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagten.
Kommissionen foreslår at aktivere stabilitets- og vækstpagtens undtagelsesklausul. På den måde vil medlemsstaterne kunne øge forsvarsudgifterne med 1,5 % af BNP, uden at de risikerer at indlede en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. De forventede besparelser? "Tæt på 650 mia. EUR" over fire år. Europa er nødt til at "øge sine forsvarsudgifter betragteligt", siger Ursula von der Leyen.
Det andet forslag er et nyt låneinstrument til forsvarsformål.
Dette instrument vil have en værdi af 150 mia. EUR finansieret gennem lån fra EU-budgettet under et system, der svarer til instrumentet for makrofinansiel bistand. Formålet er at anvende det på prioriterede områder, hvor der er alvorlige mangler, dvs. luft- og missilforsvar (det tyske European Sky Shield initiative), artillerisystemer, missiler og ammunition, droner og antidronesystemer, strategiske katalysatorer, beskyttelse af kritisk infrastruktur (herunder i forhold til rummet), militær mobilitet, cyberspørgsmål, kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse.
For at fremskynde processen foreslår Kommissionen at anvende traktatens artikel 122. Den anvendes kun under særlige omstændigheder og kræver blot, at medlemsstaterne når til enighed i Rådet, mens Europa-Parlamentet kun skal informeres. Dette er en omgåelse af den demokratiske proces, som man kan stille spørgsmålstegn ved. Planen om at styrke Europas forsvar blev godkendt på topmødet i Versailles i marts 2022 – dvs. for tre år siden! Man kan dårligt kalde det "hastende".
Det tredje forslag går ud på at gøre indhug i regionalfondene.
Kommissionen understreger, at Den Europæiske Union på kort sigt "kan gøre mere" med EU-budgettet ved at omfordele midler fra visse budgetposter. Kommissionen foreslår, at man giver medlemsstaterne mulighed for at "øge forsvarsudgifterne ved at anvende samhørighedspolitikkens programmer", og den ønsker at "fremme processen for frivillige overførsler til andre EU-fonde med et forsvarsmål".
Dette udgør en væsentlig nedskæring i den nuværende flerårige budgetplan (2021-2027). Spørgsmålet er, bør vi ofre den sociale eller regionale samhørighed for at styrke forsvaret? Det kan man diskutere.
Samtidig kunne der ske en yderligere mobilisering af STEP-platformen for strategiske teknologier ved at udvide den til alle teknologier i forsvarssektoren. En anden mulighed er ifølge Kommissionen at lempe eksisterende begrænsninger såsom konkurrenceregler eller regler om forfinansiering og samfinansiering.
Det fjerde forslag handler om EIB-lån.
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og dens aktionærer (medlemsstaterne) har gentagne gange udtrykt deres modstand mod yderligere udlån til den rent militære sektor, idet de foretrak at låne til sektorer med dobbelte anvendelsesområder. Kommissionen insisterer derfor på at ændre EIB's politik.
Det femte forslag går ud på at mobilisere privat kapital.
Formålet er at give virksomheder i forsvarsindustrien "bedst mulig adgang til finansieringskapital", hvilket er en tilbagevendende udfordring for industrien. Denne idé bør medtages i meddelelsen om en opsparings- og investeringsunion
EØSU's medlem Marcin Nowacki, der er ordfører for udtalelsen Forsvarsfinansiering i EU, skitserer EØSU's anbefalinger til, hvordan EU's sikkerhed kan styrkes. Med de øgede sikkerhedstrusler og skiftende alliancer opfordrer EØSU til, at EU opretter en fælles og robust forsvarsmekanisme. EU kan ikke blive ved med at være så afhængig af våbenleverandører uden for EU i det omfang, man er i dag. Det handler dog ikke kun om at bruge flere penge – det handler om at bruge dem mere fornuftigt og effektivt.
EØSU's medlem Marcin Nowacki, der er ordfører for udtalelsen Forsvarsfinansiering i EU, skitserer EØSU's anbefalinger til, hvordan EU's sikkerhed kan styrkes. Med de øgede sikkerhedstrusler og skiftende alliancer opfordrer EØSU til, at EU opretter en fælles og robust forsvarsmekanisme. EU kan ikke blive ved med at være så afhængig af våbenleverandører uden for EU i det omfang, man er i dag. Det handler dog ikke kun om at bruge flere penge – det handler om at bruge dem mere fornuftigt og effektivt.
I det hurtigt skiftende geopolitiske landskab, som Europa står midt i, skal et afgørende spørgsmål besvares: hvordan garanterer Den Europæiske Union sin sikkerhed i en stadig mere usikker verden? I udtalelsen Forsvarsfinansiering i EU fremlægger EØSU en omfattende køreplan for at styrke EU's sikkerhed og ruste sig til såvel de aktuelle som de fremtidige udfordringer.
I det hurtigt skiftende geopolitiske landskab, som Europa står midt i, skal et afgørende spørgsmål besvares: hvordan garanterer Den Europæiske Union sin sikkerhed i en stadig mere usikker verden? I udtalelsen Forsvarsfinansiering i EU fremlægger EØSU en omfattende køreplan for at styrke EU's sikkerhed og ruste sig til såvel de aktuelle som de fremtidige udfordringer.
Udtalelsen kommer på et tidspunkt, hvor sikkerhedstruslerne tager væsentligt til. Kernen i EØSU's holdning er en opfordring til en fælles og robust EU-mekanisme for forsvarsfinansiering. De nuværende finansieringsstrukturer er utilstrækkelige, og der er behov for ændringer. Uden en mere koordineret tilgang til forsvarsfinansiering risikerer EU ikke at kunne beskytte sine egne interesser. En af de bekymringer, der omtales i udtalelsen, er, at 78 % af de 75 mia. EUR, som EU-landene har brugt på indkøb til forsvaret er gået til leverandører uden for EU, sådan som det fremgår af Kommissionens rapport omfremtiden for den europæiske konkurrenceevne. Vi må ikke lade stå til over for denne voksende afhængighed af eksterne leverandører.
Men det handler ikke kun om at bruge flere penge – men om at bruge dem klogt og effektivt. EØSU anbefaler, at koordineringen mellem EU og NATO styrkes, at midlerne til initiativer som Den Europæiske Forsvarsfond og den europæiske fredsfacilitet øges, og at der fokuseres på fælles indkøb for at strømline ressourcerne og reducere omkostningerne. Endvidere mener EØSU, at de europæiske NATO-medlemmer bør forpligte sig til at bruge mindst 2,5 % af deres BNP på forsvaret, hvilket ville styrke Europas reaktion på de aktuelle geopolitiske trusler. Dette højere udgiftsmål sikrer, at NATO's europæiske medlemmer bidrager mere effektivt til den fælles sikkerhed, men samtidig bevarer den fulde suverænitet over deres væbnede styrker.
Derudover er initiativer som forordningen om støtte til produktion af ammunition (ASAP) og instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (EDIRPA) vigtige i forhold til at styrke EU's forsvarskapacitet. Dette arbejde vil gøre det muligt for Europa at samle ressourcerne på effektiv vis og dermed sikre både et militært og civilt beredskab.
Teknologiske fremskridt, herunder kunstig intelligens, droner og cybersikkerhed, bliver stadig vigtigere for den nationale sikkerhed. EØSU understreger, at det er vigtigt at investere i disse områder for at være på forkant med nye trusler. Samarbejde mellem den offentlige og private sektor er afgørende for at fremme innovation inden for især AI, droner og cybersikkerhedssystemer.
I udtalelsen efterlyses der også et modstandsdygtigt europæisk forsvarsindustrielt økosystem med en opfordring til et stærkere samarbejde mellem store virksomheder, SMV'er og regeringer. Hvis innovationen fremmes, og det sikres, at Europa fortsat er konkurrencedygtigt, vil afhængigheden af eksterne leverandører blive mindsket, og der vil blive opbygget en forsvarsindustri, der i højere grad er selvforsynende.
Desuden må vi ikke glemme de regionale initiativer i EU. En styrkelse af det regionale samarbejde vil være en hjælp til at skræddersy forsvarsstrategier til at tackle de specifikke sikkerhedsudfordringer i forskellige medlemsstater. Denne tilgang sikrer, at der tages ordentligt hånd om regionale bekymringer inden for den overordnede EU-ramme.
Styrkelse af EU's forsvar handler ikke kun om sikkerhed – det handler om at opretholde EU's værdier. Vi mener, at EU ved at følge den køreplan, vi har skitseret i udtalelsen, kan sikre sin fremtid og værne om freden og sine økonomiske interesser.
Display date
1 year ago
Konkurrenceevne og økonomisk sikkerhed hvordan bør EU's handelspolitik bidrage til målene i Draghirapporten?
